1)

Skal direktiv 97/67/EF af 14. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (1), som ændret ved direktiv 2002/39/EF (2), og i særdeleshed, men dog uden at være begrænset hertil, direktivets artikel 19, også under hensyn til de ændringer, der gennemførtes ved direktiv 2008/6/EF (3), der senest den 31. december 2010 skal være implementeret i national ret, forstås og fortolkes således, at medlemsstaterne ikke må pålægge udbydere af ikke-universelle posttjenester en obligatorisk ekstern klageordning, fordi:

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares således, at postdirektivet som sådant ikke er til hinder for, at medlemsstaterne pålægger udbydere af ikke-universelle posttjenester en ekstern klageordning som fastsat for udbydere af universelle posttjenester i artikel 19, stk. 2, første afsnit, skal principperne om fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 49 ff. TEF, nu artikel 56 ff. TEUF) da fortolkes således, at begrænsninger for den fri udveksling af tjenesteydelser, som en medlemsstat har indført af generelle forbrugerbeskyttelseshensyn, og hvorved udbydere af ikke-universelle posttjenester inddrages under en obligatorisk ekstern klageordning som fastsat for udbydere af universelle posttjenester i artikel 19, stk. 2, første afsnit, kan forenes med TEUF, selv om der ved anvendelsen af den pågældende klageordning ikke sondres efter, om klagen hidrører fra forbrugere eller andre slutbrugere, og brugerne af disse tjenester (in casu ekspres- og kurertjenester) alt overvejende er professionelle brugere?