EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CN0122

Sag C-122/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Marknadsdomstolen (Sverige) den 8. marts 2010 — Konsumentombudsmannen (KO) mod Ving Sverige AB

EUT C 113 af 1.5.2010, p. 35–36 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

1.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 113/35


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Marknadsdomstolen (Sverige) den 8. marts 2010 — Konsumentombudsmannen (KO) mod Ving Sverige AB

(Sag C-122/10)

2010/C 113/55

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Marknadsdomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Konsumentombudsmannen (KO)

Sagsøgt: Ving Sverige AB

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal betingelsen »hvorved forbrugeren sættes i stand til at foretage et køb« i artikel 2, litra i), i direktiv 2005/29 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (1) fortolkes således, at en købsopfordring foreligger, så snart oplysningerne om det annoncerede produkt og dets pris er tilstrækkelig til, at forbrugeren kan træffe en afgørelse om køb, eller stilles der krav om, at den kommercielle kommunikation også giver en faktisk mulighed for at købe produktet (eksempelvis en bestillingskupon) eller at den forekommer i forbindelse med en sådan mulighed (eksempelvis en reklame uden for en butik)?

2)

Hvis ovenstående spørgsmål besvares med, at der stilles krav om en faktisk mulighed for at købe produktet, skal en sådan da allerede antages at foreligge, hvis den kommercielle kommunikation henviser til et telefonnummer eller en internetside, hvor produktet kan bestilles?

3)

Skal artikel 2, litra i), i direktiv 2005/29 fortolkes således, at betingelsen vedrørende pris er opfyldt, hvis den kommercielle kommunikation indeholder en frapris — dvs. den laveste pris, som det annoncerede produkt eller den annoncerede produktkategori kan købes for — mens det annoncererede produkt eller den annoncerede produktkategori findes i andre udformninger eller med et andet indhold til priser, som ikke angives?

4)

Skal artikel 2, litra i), i direktiv 2005/29 fortolkes således, at betingelsen vedrørende produktets karakteristika er opfyldt, så snart der foreligger en præsentation af produktet i ord eller billeder (»verbal or visual reference to the product«), hvilket vil sige på en måde, så produktet identificeres, men ikke derudover beskrives?

5)

Hvis det foregående spørgsmål besvares bekræftende, gælder dette da også, hvis det annoncerede produkt udbydes i flere udformninger, men den kommercielle kommunikation kun henviser til det under en fælles betegnelse?

6)

Skal artikel 7, stk. 4, litra a), fortolkes således, at det i sitautioner om opfordring til køb er tilstrækkeligt, at alene visse af de vigtigste karakteristika angives, og at den erhvervsdrivende i øvrigt henviser til sin internetside under forudsætning af, at der her findes væsentlige oplysninger om produktets vigtigste karakteristika, pris og øvrige forhold i overensstemmelse med betingelsen i artikel 7, stk. 4?

7)

Skal artikel 7, stk. 4, litra c), fortolkes således, at det er tilstrækkeligt at angive en frapris, for at betingelsen vedrørende pris skal anses for opfyldt?


(1)  EUT L 149, s. 22.


Top