EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CB0151

Sag C-151/10: Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 7. april 2011 — Dai Cugini NV mod Rijksdienst voor Sociale Zekerheid (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeidshof te Antwerpen — Belgien) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit — direktiv 97/811/EF — ligebehandling af deltidsansatte og fuldtidsansatte — forskelsbehandling — administrativ hindring, der kan begrænse mulighederne for deltidsarbejde — pligt til bekendtgørelse og opbevaring af ansættelseskontrakter og arbejdsskemaer)

EUT C 211 af 16.7.2011, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/7


Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 7. april 2011 — Dai Cugini NV mod Rijksdienst voor Sociale Zekerheid (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeidshof te Antwerpen — Belgien)

(Sag C-151/10) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - direktiv 97/811/EF - ligebehandling af deltidsansatte og fuldtidsansatte - forskelsbehandling - administrativ hindring, der kan begrænse mulighederne for deltidsarbejde - pligt til bekendtgørelse og opbevaring af ansættelseskontrakter og arbejdsskemaer)

2011/C 211/12

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Arbeidshof te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dai Cugini NV

Sagsøgt: Rijksdienst voor Sociale Zekerheid

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Arbeidshof te Antwerpen (Afdeling Hasselt) — fortolkning af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (EFT 1998 L 14, s. 9) — national lovgivning der foreskriver et system med bekendtgørelse af og kontrol med deltidsansatte arbejdstageres arbejdsskemaer, hvorefter der under trussel om straf eller administrativ sanktion skal udfærdiges og opbevares dokumenter, der nøjagtigt angiver hver enkelt arbejdstagers arbejdstider.

Konklusion

§ 4 i rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der pålægger arbejdsgiverne en pligt til opbevaring og bekendtgørelse af kontrakter og arbejdsplaner for deltidsansatte arbejdstagere, såfremt det godtgøres, at denne lovgivning ikke medfører, at disse sidstnævnte udsættes for en ringere behandling end fuldtidsansatte arbejdstagere, der befinder sig i en sammenlignelig situation, eller, hvis der foreligger en sådan forskellig behandling, såfremt det godtgøres, at den er begrundet i objektive hensyn og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå de forfulgte formål.

Det tilkommer den forelæggende ret at foretage den fornødne faktiske og retlige prøvelse, bl.a. på grundlag af den nationale lovgivning, der finder anvendelse, med henblik på en bedømmelse af, om dette er tilfældet i den sag, der er indbragt for den.

I tilfælde af at den forelæggende ret kommer frem til den konklusion, at den omhandlede nationale lovgivning er uforenelig med § 4 i rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde i bilaget til direktiv 97/81, skal § 5, nr. 1), i rammeaftalen fortolkes således, at den ligeledes er til hinder for en sådan lovgivning.


(1)  EUT C 161 af 19.6.2010.


Top