This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62009TN0516
Case T-516/09 P: Appeal brought on 21 December 2009 by Luigi Marcuccio against the order of the Civil Service Tribunal made on 7 October 2009 in Case F-122/07, Marcuccio v Commission
Sag T-516/09 P: Appel iværksat den 21. december 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 7. oktober 2009 af Personaleretten i sag F-122/07, Marcuccio mod Kommissionen
Sag T-516/09 P: Appel iværksat den 21. december 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 7. oktober 2009 af Personaleretten i sag F-122/07, Marcuccio mod Kommissionen
EUT C 51 af 27.2.2010, p. 40–40
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
27.2.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 51/40 |
Appel iværksat den 21. december 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 7. oktober 2009 af Personaleretten i sag F-122/07, Marcuccio mod Kommissionen
(Sag T-516/09 P)
2010/C 51/75
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellantens påstande
|
— |
Under alle omstændigheder ophæves den appellerede kendelse fuldstændigt og uden undtagelse. |
|
— |
Det fastslås, at sagen fuldstændigt og uden undtagelse skulle have været antaget til realitetsbehandling i første instans. |
|
— |
Principalt: Appellanten gives fuldt ud medhold i sin påstand i første instans. |
|
— |
Indstævnte tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger for førsteinstansen og under appelsagen. |
|
— |
Subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling af Personaleretten i en ændret sammensætning. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Denne appel er iværksat til prøvelse af kendelse afsagt den 7. oktober 2009 af Personaleretten i sag F-122/07. Ved denne kendelse fastslog Personaleretten, at det var åbenbart, at det søgsmål, som appellanten havde anlagt med påstand om principalt annullation af en afgørelse, hvorved Kommissionen afslog appellantens anmodning om at indlede en undersøgelse vedrørende en række hændelser, der var indtruffet mellem 2001 og 2003, samt om at Kommissionen tilpligtedes at betale erstatning for den skade, som appellanten derved havde lidt, delvis ikke kunne antages til realitetsbehandling, delvis var ugrundet.
Til støtte for appellen har appellanten gjort gældende, at Personaleretten foretog en urigtig gengivelse og forvanskning af de faktiske omstændigheder i den appellerede kendelse, samt en urigtig fortolkning og anvendelse af forpligtelsen til at begrunde disse akter.