This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62009TN0505
Case T-505/09: Action brought on 16 December 2009 — Carlyle v OHIM — Mascha & Regner Consulting (CAFE CARLYLE)
Sag T-505/09: Sag anlagt den 16. december 2009 — Carlyle mod KHIM — Mascha & Regner Consulting (CAFE CARLYLE)
Sag T-505/09: Sag anlagt den 16. december 2009 — Carlyle mod KHIM — Mascha & Regner Consulting (CAFE CARLYLE)
EUT C 51 af 27.2.2010, p. 36–37
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
27.2.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 51/36 |
Sag anlagt den 16. december 2009 — Carlyle mod KHIM — Mascha & Regner Consulting (CAFE CARLYLE)
(Sag T-505/09)
2010/C 51/70
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: The Carlyle, LLC (St. Louis, De Forenede Stater) (ved lawyers E. Cornu, E. De Gryse og D. Moreau)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Mascha & Regner Consulting KEG (Wien, Østrig)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 8. oktober 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 239/2009-4) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres fortabt: Ordmærket »CAFE CARLYLE« for tjenesteydelser i klasse 42
Indehaver af EF-varemærket: The Carlyle, LLC
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres fortabt: Mascha & Regner Consulting KEG
Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om fortabelse
Appelkammerets afgørelse: Det pågældende EF-varemærke erklæret fortabt
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt anvendte en for snæver fortolkning af begrebet reel brug. Endvidere undlod appelkammeret i) i fornødent omfang at tage hensyn til de af sagsøgeren for Annullationsafdelingen fremlagte beviser for brug, ii) at vurdere omfanget af de nævnte beviser for brug korrekt, og iii) at anlægge en helhedsvurdering heraf.