Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009TA0360

    Sag T-360/09: Rettens dom af 29. juni 2012 — E.ON Ruhrgas og E.ON mod Kommissionen (Konkurrence — aftaler — det tyske og franske naturgasmarked — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF — markedsopdeling — overtrædelsens varighed — bøder)

    EUT C 243 af 11.8.2012, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    11.8.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 243/15


    Rettens dom af 29. juni 2012 — E.ON Ruhrgas og E.ON mod Kommissionen

    (Sag T-360/09) (1)

    (Konkurrence - aftaler - det tyske og franske naturgasmarked - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - markedsopdeling - overtrædelsens varighed - bøder)

    2012/C 243/28

    Processprog: tysk

    Parter

    Sagsøgere: E.ON Ruhrgas AG (Essen, Tyskland) og E.ON AG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne G. Wiedemann og T. Klose)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, A. Bouquet og R. Sauer, som befuldmægtiget, bistået af advokat M. Buntscheck)

    Sagens genstand

    Principalt en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 5355 endelig af 8. juli 2009 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/39.401 — E.ON/GDF) og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt.

    Konklusion

    1)

    Artikel 1 i Kommissionens beslutning K(2009) 5355 endelig af 8. juli 2009 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/39.401 — E.ON/GDF) annulleres, dels i det omfang den fastslår, at overtrædelsen varede fra den 1. januar 1980 til i hvert fald den 24. april 1998 for så vidt angår overtrædelsen i Tyskland, dels i det omfang den fastslår, at der forelå en overtrædelse i Frankrig i perioden fra den 13. august 2004 til den 30. september 2005.

    2)

    Den bøde, som E.ON Ruhrgas AG og E.ON AG pålægges i artikel 2, litra a), i beslutning K(2009) 5355 endelig, fastsættes til 320 mio. EUR.

    3)

    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

    4)

    Hver part bærer sine egne omkostninger.


    (1)  EUT C 282 af 21.11.2009.


    Top