19.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 312/18

1)

Når det i forbindelse med en overførsel af en virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2001/23 (1), fremgår, at den overførte enhed, nemlig en fællesskabsinstitutions virksomhedsrestaurant, anvendte et betydeligt antal vikararbejdstagere i henhold til en rammekontrakt indgået med forskellige vikarbureauer, skal vikarbureauet eller i mangel heraf den institution, under hvis kontrol og ledelse vikararbejdstagerne udførte deres arbejde, anses for den overdragende arbejdsgiver som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2001/23?

Kan vikararbejdstagere ikke omfattes af garantierne i direktiv 2001/23, såfremt hverken vikarbureauet eller brugervirksomheden kan anerkendes som den overdragende arbejdsgiver?

2)

Skal artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/23/EF fortolkes således, at manglende fornyelse af vikararbejdstagernes tidsbegrænsede arbejdskontrakter som følge af overførslen af den aktivitet, de beskæftigede sig med, er i strid med forbuddet i henhold til denne bestemmelse, således at vikararbejdstagerne skal anses for stadig at være til rådighed for brugeren på overførselstidspunktet?

3)

Skal artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/23/EF, eventuelt sammenholdt med direktivets artikel 2, stk. 2, litra c), fortolkes således, at bestemmelsen pålægger erhververen at opretholde et arbejdsforhold med de vikararbejdstagere, som beskæftigede sig med den aktivitet, der var genstand for overførslen, eller som skal anses for stadig at være til rådighed for brugeren på overførselstidspunktet?

Skal artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/23 i bekræftende fald fortolkes således, at bestemmelsen pålægger indgåelse af en tidsubegrænset arbejdskontrakt, såfremt erhververen ikke er et vikarbureau og ikke kan indgå en vikararbejdskontrakt?