Izberite preskusne funkcije, ki jih želite preveriti.

Dokument je izvleček s spletišča EUR-Lex.

Dokument 62009CA0282

    Sag C-282/09 P: Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 18. marts 2010 — Caisse fédérale du Crédit mutuel Centre Est Europe (CFCMCEE) mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (Appel — procesreglementets artikel 119 — EF-varemærker — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 7, stk. 1, litra b) og c) — afslag på registrering — helhedsvurdering under hensyn til de af registreringsansøgningen omfattede varer og tjenesteydelser — varer og tjenesteydelser, der udgør ensartede grupper — appel, der til dels er åbenbart ugrundet, til dels åbenbart skal afvises)

    EUT C 148 af 5.6.2010, str. 11–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.6.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 148/11


    Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 18. marts 2010 — Caisse fédérale du Crédit mutuel Centre Est Europe (CFCMCEE) mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    (Sag C-282/09 P) (1)

    (Appel - procesreglementets artikel 119 - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 7, stk. 1, litra b) og c) - afslag på registrering - helhedsvurdering under hensyn til de af registreringsansøgningen omfattede varer og tjenesteydelser - varer og tjenesteydelser, der udgør ensartede grupper - appel, der til dels er åbenbart ugrundet, til dels åbenbart skal afvises)

    2010/C 148/17

    Processprog: fransk

    Parter

    Appellant: Caisse fédérale du Crédit mutuel Centre Est Europe (CFCMCEE) (ved avocats P. Greffe og L. Paudrat)

    Den anden part i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

    Sagens genstand

    Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 20. maj 2009, forenede sager T-405/07 og T-406/07, CFCMCEE mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i sager anlagt af sagsøgeren til prøvelse af afgørelserne truffet af Harmoniseringskontorets Første Appelkammer den 10. juli og den 12. september 2007, hvorved klagerne over undersøgerens afslag på at registrere ordtegnene PAYWEB CARD og P@YWEB CARD som varemærker for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 36 og 38 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker blev afvist — tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 73 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1) — nødvendigt at foretage en særskilt prøvelse af hver enkelt af de i den nævnte forordnings artikel 7, stk. 1, angivne registreringshindringer — krav om en begrundelse for afslaget på registrering i forhold til hver enkelt af de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen om registrering — varer og tjenesteydelser, der udgør ensartede grupper

    Konklusion

    1)

    Appellen forkastes.

    2)

    Caisse fédérale du Crédit mutuel Centre Est Europe betaler sagens omkostninger.


    (1)  EUT C 233 af 26.9.2009.


    Na vrh