Sag anlagt den 1. marts 2008 — MasterCard m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-111/08)

(2008/C 116/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: MasterCard Inc. (Purchase, De Forenede Stater), Mastercard International Inc. (Purchase, De Forenede Stater) og MasterCard Europe SPRL (Waterloo, Belgien) (ved lawyers B. Amory, V. Brophy og S. McInnes samt T. Sharpe, QC)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har med dette søgsmål nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 6474 endelig udg. af 19. december 2007 i sagerne COMP/34.579 — MasterCard, COMP/36.518 — EuroCommerce, og COMP/38.580 — Commercial Cards (MasterCard), og subsidiært, annullation af beslutningens specifikke bestemmelser vedrørende de pålagte afhjælpningsforanstaltninger, med henvisning til, at beslutningen er behæftet med retlige fejl, utilstrækkelig eller manglende begrundelse og åbenbare faktiske fejl. Søgsmålet er endvidere begrundet i, at sagsøgernes ret til forsvar blev tilsidesat under Kommissionens undersøgelse. Sagsøgerne har særligt påberåbt sig følgende grunde, hvoraf flere er støttet på artikel 229 EF, 230 EF og 253 EF samt EF-rettens almindelige principper.

For det første har Kommissionen ifølge sagsøgerne anlagt en fejlagtig fortolkning af gældende ret og sagens faktiske omstændigheder: a) ved at undlade korrekt at påvise en begrænsning af konkurrencen som omhandlet i artikel 81, stk. 1, EF og artikel 53, stk. 1, EØF, og b) hvad angår det korrekte niveau for bedømmelsen af forekomsten af en objektiv nødvendighed i henhold til ovennævnte bestemmelser.

For det andet har sagsøgerne anført, at Kommissionen har anlagt en fejlagtig fortolkning af gældende ret og sagens faktiske omstændigheder ved at fastslå, at »MasterCard Payment Organisation« udgør en sammenslutning af virksomheder i henhold til artikel 81, stk. 1, EF, og artikel 53, stk. 1, EØF, og at det grænseoverskridende formidlingsgebyr og dermed forbundne regler udgør en beslutning fra denne sammenslutning af virksomheder.

For det tredje har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har gjort sig skyldig i adskillige tilsidesættelser af væsentlige formforskrifter, og at de pålagte afhjælpnings- og tvangsforanstaltninger er uforholdsmæssige.

Sagsøgerne har i tillæg hertil anført, at Kommissionen har stillet retsstridigt høje beviskrav med henblik på overholdelse af artikel 81, stk. 3, EF.