EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008TA0274

Forenede sager T-274/08 og T-275/08: Rettens dom af 22. april 2010 — Italien mod Kommissionen (EGFL — afslutning af regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer over de udgifter, der finansieres af EGFL — beløb, der kan tilbagesøges hos Den Italienske Republik, hvis de ikke er blevet inddrevet inden for de fastsatte frister — begrebet finansielle konsekvenser — hensyntagen til renter — artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005)

EUT C 148 af 5.6.2010, p. 28–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

5.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/28


Rettens dom af 22. april 2010 — Italien mod Kommissionen

(Forenede sager T-274/08 og T-275/08) (1)

(EGFL - afslutning af regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer over de udgifter, der finansieres af EGFL - beløb, der kan tilbagesøges hos Den Italienske Republik, hvis de ikke er blevet inddrevet inden for de fastsatte frister - begrebet finansielle konsekvenser - hensyntagen til renter - artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005)

2010/C 148/49

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato S. Fiorentino)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Jimeno Fernández og P. Rossi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand i sag T-274/08 om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2008/396/EF af 30. april 2008 om afslutning af regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer over de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), for regnskabsåret 2007 (EUT L 139, s. 33), for så vidt som den beregner renter af de beløb, der er pålagt den italienske stats budget i henhold til artikel 32, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1), og i sag T-275/08 om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2008/394/EF af 30. april 2008 om afslutning af regnskaberne for visse betalingsorganer i Tyskland, Italien og Slovakiet over udgifter, der for regnskabsåret 2006 blev finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT L 139, s. 22), for så vidt som den beregner renter af de beløb, der er pålagt den italienske stats budget i henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning nr. 1290/2005

Konklusion

1)

Sagerne T-274/08 og T-275/08 forenes med henblik på dommen.

2)

Europa-Kommissionen frifindes.

3)

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 223 af 30.8.2008.


Top