Sag anlagt den 16. april 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-160/08)

(2008/C 209/27)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Kellerbauer og D. Kukovec, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har anført, at den efter at have modtaget flere klager er blevet gjort opmærksom på praksis for tildeling af tjenesteydelseskontrakter på området for offentlige redningstjenester i Forbundsrepublikken Tyskland. Med disse klager er der klaget over, at kontrakter på dette område som regel ikke tildeles efter udbud eller på en gennemsigtig måde. Efter Kommissionens opfattelse er det generelt lave antal EF-udbud af redningstjenesteydelser foretaget af lokale myndigheder som ansvarlige for den offentlige redningstjeneste (13 bekendtgørelser om offentlige udbud i et tidsrum på seks år, gennemført af kun 11 ud af de mere end 400 tyske Landkreise, henholdsvis byer ikke omfattet af en Landkreis) et indicium for en i Tyskland udbredt praksis med ikke at tildele disse redningstjenesteydelser i overensstemmelse med bestemmelserne i de europæiske udbudsdirektiver. Endvidere er disse kontrakter tildelt uden foranstaltninger til at sikre en passende gennemsigtighed og at undgå forskelsbehandling.

Forbundsrepublikken Tyskland har med denne tildelingspraksis tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 92/50/EØF og 2004/18/EF samt de i artikel 43 EF og 49 EF fastsatte principper om etableringsfrihed og den frie bevægelighed for tjenesteydelser, navnlig forbuddet mod forskelsbehandling, der er omfattet af disse principper.

Lokale myndigheder med ansvar for redningstjenesten er omfattet af begrebet ordregivende myndighed, som omhandlet i artikel 1, litra b, i direktiv 92/50/EØF og artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18/EF. Det burde endvidere være ubestridt, at kontrakter, der tildeles på området for offentlige redningstjenester, udgør offentlige, gensidigt bebyrdende kontrakter, der er omfattet af de nævnte direktiver, og at de klart ligger over den relevante tærskelværdi, for at disse direktiver finder anvendelse. Det følger af samtlige disse omstændigheder, at de omhandlede tjenesteydelseskontrakter skulle have været tildelt efter de procedurer, der er fastsat i direktiverne, og under overholdelse af direktivernes almindelige bestemmelser om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling.

Da den foreliggende sag omhandler kontrakter, der er af åbenbar interesse ud over landegrænserne, er foruden forpligtelserne i henhold til direktiv 92/50/EØF og direktiv 2004/18/EF også de almindelige grundprincipper om etableringsfrihed og den frie bevægelighed for tjenesteydelser i EF-traktaten tilsidesat ved de uden gennemsigtighed tildelte kontrakter.

Redningstjenesteydelser er, ligesom det er tilfældet for transportydelser og lægebehandling inden for rammerne af den offentlige redningstjeneste, ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 45 EF, sammenholdt med artikel 55 EF, hvorefter virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i en medlemsstat, ikke er omfattet af EF-traktatens kapitel om etableringsfrihed og den frie bevægelighed for tjenesteydelser. Undtagelsesbestemmelsen i EF-traktatens artikel 45, der som en undtagelse fra de grundlæggende frihedsrettigheder skal fortolkes indskrænkende, begrænser sig strengt til den virksomhed, der som sådan er direkte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed. Spørgsmålet, om der udøves offentlig myndighed, skal ikke besvares med henvisning til den offentligretlige karakter af den omhandlede virksomhed. Derimod er det afgørende muligheden for at anvende højhedsrettigheder og tvangsforanstaltninger over for borgerne.

Kommissionen er overbevist om, at tildelingspraksis på området for redningstjenester også ved deltagelse af udenlandske tjenesteydere vil kunne udformes således, at en dækkende, hurtig redningstjeneste af høj kvalitet i alle landsdele vil være sikret.

(1)  EFT L 209, s. 1.

(2)  EUT L 134, s. 114.