Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CN0105

    Sag C-105/08: Sag anlagt den 6. marts 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

    EUT C 116 af 9.5.2008, p. 15–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    9.5.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 116/15


    Sag anlagt den 6. marts 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

    (Sag C-105/08)

    (2008/C 116/26)

    Processprog: portugisisk

    Parter

    Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Lyal og M. Afonso, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF og 56 EF samt EØS-aftalens artikel 36 og 40, idet den ved at beskatte rentebetalinger til udlandet hårdere end rentebetalinger, der på det portugisiske område foretages til hjemmehørende enheder, pålægger restriktioner for ydelse af realkreditlån og andre kreditydelser foretaget af finansielle institutioner, der er hjemmehørende i andre medlemsstater og i stater, der er part i EØS-aftalen

    Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Código do Imposto sobre o Rendimento das Pessoas Colectivas (lov om selskabsskat, »CIRC«) foreskriver en forskellig skattemæssig behandling af indkomst med hensyn til renter, der betales til finansielle institutioner, afhængig af, om disse er hjemmehørende på det Portugisiske område eller ej.

    Den beskatning, der finder anvendelse i Portugal, af renter, der betales til ikke-hjemmehørende finansielle institutioner, resulterer i en effektiv skattebyrde, der er meget højere end den skattebyrde, der bæres af hjemmehørende skattepligtige personer med hensyn til tilsvarende indtægter. Den nationale lovgivning afskrækker således ikke-hjemmehørende finansielle institutioner fra at tilbyde deres tjenesteydelser, navnlig realkreditlån, på det portugisiske marked og hindrer personer, der er hjemmehørende i Portugal, i at få adgang til de kreditydelser, som disse institutioner ville kunne tilbyde dem. En sådan lovgivning udgør derfor en restriktion for de grundlæggende friheder, der er fastfast i artikel 49 EF og 56 EF samt i de tilsvarende artikler i EØS-aftalen.


    Top