EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CA0522

Sag C-522/08: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. marts 2010 — Telekomunikacja Polska SA w Warszawie mod Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny (Republikken Polen)) (Elektronisk kommunikation — tjenesteydelser inden for telekommunikation — direktiv 2002/21/EF — direktiv 2002/22/EF — indgåelse af en kontrakt om præstation af en tjenesteydelse betinget af, at der indgås en kontrakt om præstation af andre tjenesteydelser — forbud — internet via bredbånd)

EUT C 113 af 1.5.2010, p. 12–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

1.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 113/12


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. marts 2010 — Telekomunikacja Polska SA w Warszawie mod Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny (Republikken Polen))

(Sag C-522/08) (1)

(Elektronisk kommunikation - tjenesteydelser inden for telekommunikation - direktiv 2002/21/EF - direktiv 2002/22/EF - indgåelse af en kontrakt om præstation af en tjenesteydelse betinget af, at der indgås en kontrakt om præstation af andre tjenesteydelser - forbud - internet via bredbånd)

2010/C 113/16

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Telekomunikacja Polska SA w Warszawie

Sagsøgt: Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Naczelny Sąd Administracyjny — fortolkning af EF-traktatens artikel 95, samt betragtning 13 tillige med artikel 5 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108, s. 7), bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EFT L 108, s. 21), betragtning 1 og 28 samt artikel 1, stk. 3, og artikel 3, 7, 8, 14, 15, 16 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108, s. 33), og betragtning 26 samt artikel 16 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51) — national lovgivning, som forbyder enhver virksomhed, der udfører tjenesteydelser inden for telekommunikation, at gøre indgåelsen af en kontrakt om præstation af tjenesteydelser betinget af, at der købes en anden tjenesteydelse — indgåelse af en kontrakt om adgang til internettet via bredbånd gjort betinget af, at der indgås en kontrakt om præstation af en tjenesteydelse

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, såsom artikel 57, stk. 1, nr. 1), i lov om telekommunikation (ustawa — Prawo telekomunikacyjne) af 16. juli 2004 i den version, der fandt anvendelse på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen, som forbyder, at indgåelsen af en kontrakt om præstation af tjenesteydelser gøres betinget af, at slutbrugeren indgår en kontrakt om præstation af en anden tjenesteydelse.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning, som, bortset fra visse undtagelser og uden at tage hensyn til særlige omstændigheder i hver enkelt sag, forbyder enhver tilgift, der ydes af en sælger til en forbruger.


(1)  EUT C 69 af 21.3.2009.


Top