EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CA0340

Sag C-340/08: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. april 2010 — The Queen, M m.fl. mod Her Majesty’s Treasury (anmodning om præjudiciel afgørelse fra House of Lords — Det Forenede Kongerige) (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for personer og enheder med tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban — indefrysning af midler og økonomiske ressourcer — forordning (EF) nr. 881/2002 — artikel 2, stk. 2 — forbud mod at stille midler til rådighed for personer opført i forordningens bilag I — rækkevidde — sociale sikringsydelser eller bistandsydelser, der tildeles ægtefællen til en person, der er opført i forordningens bilag I)

EUT C 161 af 19.6.2010, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 161/6


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. april 2010 — The Queen, M m.fl. mod Her Majesty’s Treasury (anmodning om præjudiciel afgørelse fra House of Lords — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-340/08) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for personer og enheder med tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban - indefrysning af midler og økonomiske ressourcer - forordning (EF) nr. 881/2002 - artikel 2, stk. 2 - forbud mod at stille midler til rådighed for personer opført i forordningens bilag I - rækkevidde - sociale sikringsydelser eller bistandsydelser, der tildeles ægtefællen til en person, der er opført i forordningens bilag I)

(2010/C 161/08)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

House of Lords

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Queen, M m.fl.

Sagsøgt: Her Majesty’s Treasury

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — House of Lords — fortolkning af artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (EFT L 139, s. 9) — omfanget af forbuddet mod at stille økonomiske ressourcer til rådighed for personer opført i bilag I — sociale sikringsydelser eller social bistand tildelt af staten til en ægtefælle til en sådan person

Konklusion

Artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 561/2003 af 27. marts 2003, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse på sociale sikringsydelser og bistandsydelser, der udbetales af staten til ægtefællen til en person, som er udpeget af den komité, der er oprettet i medfør af afsnit 6 i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1267 (1999), og er opført i bilag I til nævnte forordning, med senere ændringer, alene med den begrundelse, at ægtefællen bor sammen med den udpegede person og vil eller vil kunne anvende en del af disse ydelser til at betale for varer og tjenesteydelser, som den udpegede person også vil forbruge eller nyde godt af.


(1)  EUT C 260 af 11.10.2008.


Top