1

Ved Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1) indførtes bl.a. en fællesskabsordning for godkendelse af og tilbagekaldelse af godkendelsen til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.

2

I artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 91/414 er det fastsat, at »[m]edlemsstaterne drager omsorg for, at plantebeskyttelsesmidler kun godkendes, når […] de aktive stoffer er anført i bilag I«.

3

Aktive stoffer, der ikke er opført i bilag I til direktiv 91/414, kan på visse betingelser blive omfattet af en overgangsordning, der fraviger godkendelsesordningen. I artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414 er det således fastsat, at »en medlemsstat [kan] i et tidsrum af tolv år fra datoen for meddelelsen af nærværende direktiv tillade markedsføring på sit område af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktive stoffer, som ikke er opført i bilag I, og som allerede var på markedet to år efter meddelelsen af direktivet«.

4

Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414 (EFT L 366, s. 10), fastsætter den procedure, som skal anvendes ved vurderingen af en række stoffer med henblik på deres eventuelle optagelse i bilag I til direktiv 91/414. Blandt disse stoffer optræder flusilazol.

5

Proceduren i henhold til forordning nr. 3600/92 begynder med en interessetilkendegivelse, jf. forordningens artikel 4, stk. 1, rettet til Kommissionen af producenter, der ønsker at sikre sig, at et stof optages i bilag I til direktiv 91/414.

6

Efter behandlingen af anmeldelserne udpeges i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i forordning nr. 3600/92 en rapporterende medlemsstat til at vurdere hvert enkelt af de pågældende aktive stoffer. I det foreliggende tilfælde blev Irland udpeget som rapporterende medlemsstat for flusilazol (herefter »den rapporterende medlemsstat«), i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 933/94 af 27. april 1994 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 3600/92 for så vidt angår aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler og udpegning af rapporterende medlemsstater (EFT L 107, s. 8).

7

Når den rapporterende medlemsstat er udpeget, tilkommer det hver enkelt anmelder i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 3600/92 at sende et »resumé af aktmappen« og »den fuldstændige aktmappe«, som defineret i samme forordnings artikel 6, stk. 2 og 3, til denne.

8

I artikel 19, stk. 1, i direktiv 91/414, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 806/2003 af 14. april 2003 om tilpasning til afgørelse 1999/468/EF af bestemmelserne vedrørende de udvalg, der bistår Kommissionen i forbindelse med udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i retsakter vedtaget af Rådet efter høringsproceduren (kvalificeret flertal) (EUT L 122, s. 1), er det fastsat, at Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (herefter »komitéen«).

9

Artikel 7, stk. 3a, som er indsat i forordning nr. 3600/92 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1199/97 af 27. juni 1997 om ændring af forordning nr. 3600/92 (EFT L 170, s. 19), bestemmer, at Kommissionen som fastsat i den nævnte forordnings artikel 7, stk. 3, efter komitéens behandling af resuméet af aktmappen og den af den rapporterende medlemsstat udarbejdede rapport forelægger komitéen et udkast til direktiv om optagelse af det aktive stof i bilag I til direktiv 91/414, et udkast til beslutning om at trække godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det aktive stof, tilbage, et udkast til beslutning om foreløbigt at fjerne plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det aktive stof, fra markedet, men med mulighed for fornyet overvejelse af, om det aktive stof skal optages i bilag I til nævnte direktiv, når resultaterne af supplerende forsøg eller supplerende oplysninger er forelagt, eller endelig et udkast til afgørelse om at udskyde optagelsen af det aktive stof, indtil resultaterne af supplerende forsøg eller supplerende oplysninger er forelagt.

10

Artikel 5, stk. 1, i direktiv 91/414 bestemmer:

»1.   På grundlag af den foreliggende tekniske og videnskabelige viden optages et virksomt stof i bilag I for en begyndelsesperiode på ikke over ti år, hvis det kan forventes, at et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det aktive stof, opfylder følgende betingelser:

11

Artikel 5, stk. 5, i direktiv 91/414 bestemmer:

»Optagelse af et stof i bilag I kan efter anmodning fornyes en eller flere gange for perioder, der under ingen omstændigheder må overstige ti år, idet en sådan optagelse til enhver tid kan tages op til revision, hvis der er tegn på, at de i stk. 1 og stk. 2 omhandlede kriterier ikke længere opfyldes. Der skal indføres forlængelse for det tidsrum, som skal bruges til revisionen, hvis der ansøges herom; ansøgningen skal indgives tilstrækkeligt tidligt og under alle omstændigheder mindst to år inden optagelsesperiodens udløb; der skal indrømmes forlængelse for det tidsrum, der er nødvendigt for at foretage en ny undersøgelse og for at tilvejebringe de oplysninger, der kræves efter artikel 6, stk. 4.«

12

Artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414 bestemmer:

»1.   Der træffes afgørelse om optagelse af et aktivt stof i bilag I efter fremgangsmåden i artikel 19.

Ifølge denne fremgangsmåde træffes der ligeledes afgørelse om:

13

Vedtagelse af en afgørelse eller et direktiv i henhold til artikel 7, stk. 3a, i forordning nr. 3600/92 bringer overgangsordningen, der fraviger godkendelsesordningen i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414, til ophør.

14

Kommissionens direktiv 2006/133/EF af 11. december 2006 om ændring af direktiv 91/414 for at optage flusilazol som aktivstof (EUT L 349, s. 27, herefter »det omtvistede direktiv«), som trådte i kraft den 1. januar 2007, ændrer bilag I til direktiv 91/414 med henblik på at optage flusilazol.

15

Artikel 1 i det omtvistede direktiv bestemmer:

»Bilag I til direktiv 91/414[…] ændres, som angivet i bilaget til nærværende direktiv.«

16

Del A i de særlige bestemmelser i bilaget til det omtvistede direktiv bestemmer følgende:

»Må kun tillades anvendt som fungicid på følgende afgrøder:

i doseringer på højst 200 g aktivstof pr. ha pr. anvendelse.

Følgende anvendelser må ikke tillades:

Medlemsstaterne sørger for, at der træffes alle nødvendige risikobegrænsende foranstaltninger […]«

17

Artikel 2 i det omtvistede direktiv bestemmer:

»Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2007 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. juli 2007.

[…]«

18

Artikel 3 i det omtvistede direktiv bestemmer:

»1.   Om nødvendigt ændrer eller tilbagekalder medlemsstaterne i henhold til direktiv 91/414[…] senest den 30. juni 2007 eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flusilazol som aktivstof. Inden da skal medlemsstaterne navnlig kontrollere, at betingelserne i bilag I til direktiv 91/414[…] vedrørende flusilazol er overholdt, dog ikke betingelserne i del B vedrørende dette aktivstof, og at indehaveren af godkendelsen er i besiddelse af eller har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet, jf. betingelserne i direktivets artikel 13.

2.   Uanset stk. 1 revurderer medlemsstaterne for hvert godkendt plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder flusilazol, midlet i overensstemmelse med de ensartede principper i bilag VI til direktiv 91/414[…] på grundlag af et dossier, der opfylder kravene i bilag III til nævnte direktiv, idet der samtidigt tages højde for del B i bilag I til direktivet vedrørende flusilazol. På grundlag af den vurdering fastslår medlemsstaterne, om midlet opfylder kravene i artikel 4, stk. 1, [litra b)-e)], i direktiv 91/414/EØF.

Derefter skal medlemsstaterne for midler, der indeholder flusilazol, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 30. juni 2008.«

19

Flusilazol er et fungicid, der er anvendt og markedsført i Det Europæiske Fællesskab i mere end 20 år.

20

De nuværende tilladelser til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler på grundlag af flusilazol er registreret for anvendelse på 26 typer afgrøder i 15 medlemsstater.

21

Dette aktivstof var således allerede inde på markedet, da direktiv 91/414 trådte i kraft den 25. juli 1993.

22

Sagsøgerne beskæftiger sig med fremstilling og salg af flusilazol samt plantebeskyttelsesmidler fremstillet på basis af flusilazol.

23

Den 23. juli 1993 underrettede Du Pont de Nemours (France) SA (herefter »anmelderen«) den rapporterende medlemsstat om, at selskabet havde til hensigt at søge flusilazol optaget i bilag I til direktiv 91/414.

24

I juli 1996 forelagde den rapporterende medlemsstat sit udkast til vurderingsrapport for Kommissionen med anbefaling om at optage flusilazol i bilag I til direktiv 91/414 for en periode af ti år.

25

Den 17. oktober 1996 sendte Kommissionen udkastet til vurderingsrapporten til høring hos alle medlemsstaterne og foretog dernæst en omfattende høring af eksperter fra forskellige medlemsstater.

26

Den 14. april 1997 blev den fuldstændige rapport forelagt medlemsstaterne og anmelderen for bemærkninger og supplerende oplysninger. Endvidere blev anmelderen anmodet om at fremkomme med supplerende oplysninger.

27

Komitéens endelige vurdering af de forskellige elementer i dossieret fandt sted i perioden december 1997 til januar 2001 og skulle være afsluttet på komitéens møde den 7. december 2001.

28

Den 8. november 2001 konkluderede Kommissionen i sit udkast til revurderingsrapport, at flusilazol syntes at være i overensstemmelse med sikkerhedskravene i direktiv 91/414, men at supplerende undersøgelser var nødvendige for at bekræfte denne konklusion.

29

Efter at alle de krævede undersøgelser var blevet fremlagt, konkluderede den rapporterende medlemsstat i september 2003, at flusilazol ikke udgjorde nogen fare og kunne optages i bilag I til direktiv 91/414.

30

I begyndelsen af oktober 2004 godkendte Kommissionen et forslag til optagelse af flusilazol i bilag I til direktiv 91/414. Den 8. oktober 2004 besluttede Kommissionen ikke desto mindre ikke at sætte dette forslag til afstemning i komitéen.

31

I april 2005 blev et nyt forslag drøftet i komitéens arbejdsgruppe, som anbefalede, at flusilazol blev optaget i bilag I til direktiv 91/414 for en begrænset periode på syv år og med en forpligtelse til testning, der skulle gennemføres i overensstemmelse med de retningslinjer, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) på daværende tidspunkt var ved at udarbejde for test med henblik på en grundigere vurdering af de potentielle hormonforstyrrende egenskaber.

32

I august 2005, hvor det nye forslag ikke havde været sat til afstemning i komitéen, meddelte Kommissionen anmelderen, at den overvejede muligheden for at vedtage en afgørelse om ikke at optage flusilazol i bilag I til direktiv 91/414.

33

Den 10. august 2005 meddelte den rapporterende medlemsstat Kommissionen, at den var uenig i den fulgte fremgangsmåde.

34

Den 20. oktober 2005 meddelte Kommissionen ved skrivelse anmelderen, at en eventuel optagelse af flusilazol i bilag I til direktiv 91/414 kun ville omfatte de afgrøder, der reelt var blevet vurderet ved de gennemførte videnskabelige test.

35

Der kunne ikke den 3. marts 2006 opnås et tilstrækkeligt flertal i komitéen til at godkende et nyt forslag fra Kommissionen, som denne gang tilsigtede at optage flusilazol i bilag I til direktiv 91/414 for en anvendelse, der var begrænset til afgrøderne korn, rapsfrø, majs og sukkerroer.

36

Den 25. juni 2006 forelagde Kommissionen på grundlag af afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23), og da der ikke var opnået en positiv afstemning i komitéen, Rådet sit forslag om optagelse af flusilazol i bilag I til direktiv 91/414 for en periode på syv år og for en anvendelse, der var begrænset til afgrøderne korn, rapsfrø, majs og sukkerroer. Det krævede kvalificerede flertal for vedtagelse af dette forslag i Rådet kunne imidlertid ikke opnås.

37

Den 13. september 2006 forelagde Kommissionen Rådet et ændret udkast om optagelse af flusilazol i bilag I til direktiv 91/414 for en periode, der var begrænset til 18 måneder.

38

Den 11. december 2006 vedtog Kommissionen, da Rådet ikke havde truffet nogen afgørelse, det omtvistede direktiv i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5, stk. 6, tredje afsnit, i afgørelse 1999/468. Direktivet fulgte Kommissionens seneste forslag, dvs. optagelse af flusilazol i bilag I til direktiv 91/414 for en periode, der var begrænset til 18 måneder, og for en anvendelse, der var begrænset til afgrøderne korn (bortset fra ris), rapsfrø, majs og sukkerroer (herefter »de anfægtede begrænsninger«).

39

Den 12. februar 2007 anlagde sagsøgerne dels et søgsmål med påstand om delvis annullation i henhold til artikel 230, fjerde afsnit, EF til prøvelse af det omtvistede direktiv, dels en sag med påstand om erstatning i henhold til artikel 288 EF.

40

Samme dag fremsatte sagsøgerne en begæring om foreløbige forholdsregler i henhold til artikel 242 EF og 243 EF med henblik på udsættelse af gennemførelsen af visse bestemmelser i det omtvistede direktiv og anordning af andre foreløbige forholdsregler.

41

Kommissionen fremsatte sine bemærkninger til begæringen om foreløbige forholdsregler den 28. februar 2007, og sagsøgerne afgav endelige bemærkninger den 15. marts 2007.

42

Parterne afgav mundtlige indlæg i retsmødet den 23. april 2007.

43

Sagsøgerne har i deres begæring om foreløbige forholdsregler nedlagt følgende påstande:

44

Kommissionen har nedlagt påstand om, at begæringen om foreløbige forholdsregler afvises eller erklæres ugrundet, og at sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.

45

I medfør af artikel 242 EF og 243 EF, jf. artikel 225, stk. 1, EF, kan Retten, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt eller foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler.

46

Artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement bestemmer, at begæringer om foreløbige forholdsregler skal angive søgsmålets genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, samt de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris). Disse betingelser er kumulative, således at der ikke kan anordnes foreløbige forholdsregler, når en af dem ikke er opfyldt (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 14.10.1996, sag C-268/96 P(R), SCK og FNK mod Kommissionen, Sml. I, s. 4971, præmis 30). Fællesskabets retsinstanser kan endvidere i givet fald foretage en interesseafvejning (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 23.2.2001, sag C-445/00 R, Østrig mod Rådet, Sml. I, s. 1461, præmis 73).

47

Fællesskabets retsinstanser råder desuden i sager om foreløbige forholdsregler over et vidt skøn og kan frit under hensyn til sagens særegenheder afgøre, hvorledes de forskellige betingelser skal efterprøves samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen fællesskabsretlig bestemmelse pålægger dem at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbig afgørelse (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 19.7.1995, sag C-149/95 P(R), Kommissionen mod Atlantic Container Line m.fl., Sml. I, s. 2165, præmis 23, og den 17.12.1998, sag C-364/98 P(R), Emesa Sugar mod Kommissionen, Sml. I, s. 8815, præmis 44).

48

Ifølge Kommissionen kan begæringen om foreløbige forholdsregler ikke antages til realitetsbehandling.

49

Kommissionen har for det første gjort gældende, at hovedsagen, som begæringen om foreløbige forholdsregler er knyttet til, ikke kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af en retsakt af generel rækkevidde, i det foreliggende tilfælde et direktiv, selv om ingen af dem er individuelt berørt af det, og for det andet at påstanden i hovedsagen om, at de anfægtede begrænsninger annulleres, ikke kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som de pågældende begrænsninger er udformet som en helhed og ikke kan udskilles fra resten af direktivet.

50

Kommissionen har endvidere gjort gældende, at påstanden om, at den retsinstans, der behandler begæringen om foreløbige forholdsregler, pålægger den at vedtage visse foranstaltninger, skal afvises, for det første fordi Retten ikke har kompetence til at udstede påbud inden for rammerne af annullationssøgsmål anlagt i henhold til artikel 230 EF, og for det andet fordi et sådant påbud ikke kan have virkning, for så vidt som det tilsigter at opnå en ændring af gældende lovgivning, som Kommissionen ikke er kompetent til at vedtage uden intervention fra de øvrige parter i lovgivningsprocessen, som kunne modsætte sig ændringen.

51

Sagsøgerne har derimod anført, at såvel hovedsagen som begæringen om foreløbige forholdsregler kan realitetsbehandles.

52

Sagsøgerne har gjort gældende, at det omtvistede direktiv er ulovligt for så vidt som det ved at indføre de anfægtede begrænsninger på grundlag af en farlighedsvurdering og ikke en risikovurdering af flusilazol ikke er i overensstemmelse med direktiv 91/414, hvorefter ethvert aktivt stof skal vurderes på grundlag af en risikovurdering.

53

Ifølge sagsøgerne var flusilazols virkning på menneskers sundhed og miljøet blevet vurderet i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. Der var i forbindelse med vurderingsprocessen taget hensyn til alle de foreliggende beviser vedrørende eventuelle betænkeligheder med hensyn til stoffets iboende toksiske virkninger, herunder risikoen for hormonforstyrrende egenskaber. Under denne procedure havde anmelderen påvist, at der var sikre anvendelser af flusilazol, og en positiv konklusion af flusilazols sikkerhed var med visse forbehold blevet vedtaget i udkastet til Kommissionens revurderingsrapport fra juni 2004.

54

Ifølge sagsøgerne berettiger de af forskellige medlemsstater udtrykte betænkeligheder med hensyn til flusilazols farlige egenskaber hverken forbuddet mod stoffet efter den 30. juni 2008 eller forhåndstilbagekaldelsen fra den 30. juni 2007 af alle godkendelser af dette aktivstof til andre anvendelser end dem, der er godkendt ved det omtvistede direktiv.

55

For det andet tilsidesætter det omtvistede direktiv forsigtighedsprincippet, hvis anvendelse udelukkende bør være baseret på en risikovurdering og ikke en farlighedsvurdering.

56

For det tredje har sagsøgerne anført, at det omtvistede direktiv tilsidesætter proportionalitetsprincippet, idet Kommissionen for det første aldrig har vedtaget sådanne begrænsninger i lignende tilfælde, for det andet hindrer det omtvistede direktiv medlemsstaterne i at vedtage en risikostyringsafgørelse, navnlig hvad angår andre anvendelser for hvilke flusilazol kunne godkendes, og for det tredje kunne der være vedtaget andre mindre begrænsende foranstaltninger.

57

For det fjerde har Kommissionen tilsidesat ligebehandlingsprincippet for så vidt som andre aktivstoffer, hvis toksicitet var mere åbenbar end flusilazols, var blevet optaget i bilag I til direktiv 91/414 uden nogen begrænsning.

58

For det femte har Kommissionen ved at vedtage det omtvistede direktiv tilsidesat princippet om god forvaltningsskik, sagsøgernes ret til at blive hørt, retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, samt den begrundelsespligt, der påhviler den.

59

For det sjette var det omtvistede direktiv behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, fordi de anfægtede begrænsninger byggede på visse medlemsstaters bekymring, som ikke var dokumenteret.

60

Endelig var det omtvistede direktiv et resultat af magtfordrejning.

61

Ifølge Kommissionen er det omtvistede direktiv lovligt.

62

Kommissionen gør indledningsvist opmærksom på, at den alene er kompetent til at vedtage en beslutning om flusilazols sikkerhed efter at have fulgt proceduren i direktiv 91/414. Denne procedure havde i det foreliggende tilfælde fremkaldt tvivl med hensyn til flusilazols virkning på hormonsystemet. Ved udøvelsen af sin skønsbeføjelse havde Kommissionen således kunnet træffe beslutning om kun at godkende markedsføring på visse begrænsede betingelser.

63

For det andet imødekommer de anfægtede begrænsninger Kommissionens ønske om at anvende forsigtighedsprincippet, som ikke alene kan baseres på en risikovurdering, men også på en risikostyring.

64

Rettens kompetence til at vurdere en retsakt som det omtvistede direktiv er begrænset, eftersom det er resultatet af komplekse evalueringer, som omhandler tekniske spørgsmål.

65

Med hensyn til sagsøgernes argumenter har Kommissionen gjort gældende, at hvad angår begrænsningen vedrørende anvendelsen af flusilazol har den tidligere vedtaget tilsvarende begrænsninger, når de vurderede stoffer i andre tilfælde rejste tvivl med hensyn til deres farlige karakter. I det foreliggende tilfælde var begrænsningen berettiget på grund af den af Kommissionen konstaterede risiko for hormonforstyrrelser. Kommissionen havde på grundlag af artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414 besluttet kun at godkende de anvendelser, som reelt havde været genstand for videnskabelige forsøg.

66

Hvad for det andet angår begrænsningen til 18 måneder af perioden for optagelse af flusilazol i bilag I til direktiv 91/414 tilsigter den at forpligte medlemsstaterne til at give flusilazol høj prioritet i betragtning af de specifikke risici, der er forbundet med stoffet.

67

Hvad for det tredje angår princippet om god forvaltningsskik kan det efter Kommissionens opfattelse ikke påberåbes uafhængigt af en tilsidesættelse af en anden rettighed.

68

Hvad for det fjerde angår retten til at blive hørt har sagsøgerne ikke bevist, at de var blevet forhindret i at fremføre argumenter under vurderingsproceduren.

69

Hvad for det femte angår retssikkerhedsprincippet har sagsøgerne ikke angivet, hvorledes det var blevet tilsidesat.

70

Hvad for det sjette angår princippet om beskyttelse af den berettigede forventning har Kommissionen i det væsentlige gjort gældende, at sagsøgerne ikke har angivet hvilke forhold der dannede grundlag for deres forventning.

71

Hvad for det syvende angår ligebehandlingsprincippet mener Kommissionen, at ethvert aktivstof skal vurderes uafhængigt af de andre aktivstoffer, og når et aktivstof er godkendt, kan der træffes risikoafhjælpende foranstaltninger.

72

Hvad for det ottende angår tilsidesættelsen af begrundelsespligten påpeger Kommissionen, at sjette og ottende betragtning til det omtvistede direktiv indeholder grundene til, at den har vedtaget de anfægtede begrænsninger.

73

Hvad for det niende angår klagepunktet om, at der er anlagt et åbenbart fejlskøn, påpeger Kommissionen, at det ikke er bevist.

74

Hvad endelig angår magtfordrejning, har Kommissionen gjort gældende, at sagsøgerne ikke har anført, hvori det ulovlige formål Kommissionen skulle have forfulgt, bestod.

75

Sagsøgerne finder, at det er uopsætteligt at tage deres begæring om foreløbige forholdsregler til følge for at undgå, at de lider et alvorligt og uopretteligt tab, som ikke er af rent økonomisk karakter. De har bl.a. gjort gældende, at denne skade for det første kommer til udtryk ved et uopretteligt tab af deres markedsandel på det europæiske marked for triazole fungicider, for det andet ved lukning af deres fabrik i Cernay (Frankrig) og for det tredje ved den skade, som de landbrugere, der anvender flusilazol, og det europæiske landbrug som helhed, lider.

76

Hvad angår det af sagsøgerne først påberåbte tab i tilknytning til det uoprettelige tab af deres markedsandele på det europæiske marked for triazole fungicider har sagsøgerne i det væsentlige hævdet, at det påberåbte tab er overhængende, eftersom det omtvistede direktiv, der reelt svarer til at forbyde markedsføring af flusilazol, fra den 30. juni 2008 vil medføre tabet af deres forretningsvirksomhed, hvis nuværende nettoværdi er anslået til ca. 84 mio. EUR, beregnet på grundlag af den indkomst, som sagsøgerne kunne have fået ved markedsføring af flusilazol i perioden 2007-2017.

77

Ifølge sagsøgerne er dette tab uopretteligt, fordi de for det første ikke råder over substitutionsprodukter til erstatning for flusilazol på markedet for triazole fungicider, og sagsøgernes konkurrenter, bl.a. Bayer CropScience, BASF og Syngenta, for det andet med lethed på det samme marked vil erhverve deres markedsandele. Sagsøgerne vil rent faktisk kun beholde en markedsandel på omkring [fortroligt] ( 1 ), mens markedsandelene for Bayer CropScience, BASF og Syngenta vil være på henholdsvis [fortroligt]. For det tredje vil flusilazols image med tiden blive bragt i fare ved forbuddet mod flusilazols anvendelse, hvortil det omtvistede direktiv fører, og køberne vil efterfølgende ikke længere bestille det. For det fjerde vil de officielle tekniske rådgivere i medlemsstaterne udelukke flusilazol fra de vejledende programmer, og efter en vis fraværsperiode vil det følgelig være særdeles vanskeligt — om ikke umuligt — at genindføre det i disse programmer. For det femte vil den følsomhed over for spørgsmål vedrørende den offentlige sundhed, som sagsøgernes kunder og handelspartnere udviser, medføre tab af tillid til det pågældende produkt. For det sjette vil sagsøgernes image i den omhandlede industrisektor ligeledes blive bragt i fare.

78

Hvad angår det af sagsøgerne andet påberåbte tab i tilknytning til lukningen af produktionsstedet i Cernay, som er det sted, hvor sagsøgerne koncentrerer hele deres produktion af flusilazol for det europæiske marked, har de i det væsentlige gjort gældende, at lukningen af dette produktionssted, hvis [fortroligt] af produktionen går til det europæiske marked, for det første vil medføre tab af 40 arbejdspladser på selve produktionsstedet og for det andet tab af dusinvis af arbejdspladser i de virksomheder, som forarbejder flusilazol, for det tredje vil det, hvis fabrikken skal omstilles, være umuligt med en yderligere omstilling, såfremt Retten skulle annullere det omtvistede direktiv, for det fjerde en alvorlig påvirkning af råstofleverandørerne og for det femte en betydelig nedsættelse af investeringsniveauet inden for forskning og udvikling.

79

Hvad angår det af sagsøgerne påberåbte tredje tab i tilknytning til det tab, som de landbrugere, der anvender flusilazol, og det europæiske landbrug som helhed, vil lide, påpeger sagsøgerne for det første, at der på nuværende tidspunkt ikke findes anden teknisk løsning end flusilazol til behandling af sygdomme i vinstokke, at der ikke findes noget andet registreret produkt, der kan hæmme phomopsis i solsikker, og endelig at flusilazol er det eneste produkt, der gør det muligt at behandle sygdomme i hør og hamp. I andre afgrøder vil tilbagetrækning af flusilazol endvidere øge produktionsomkostningerne for beskyttelse af afgrøderne mod svampesygdomme. Sagsøgerne anslår tabet for europæiske landbrugere til omkring 90 mio. EUR.

80

Kommissionen mener ikke, at sagsøgerne har påvist, at det er uopsætteligt at tage deres begæring om foreløbige forholdsregler til følge.

81

Kommissionen har indledningsvist fremsat en række betragtninger og for det første påpeget, at de af sagsøgerne påberåbte tab er af økonomisk karakter og derfor ikke kan anses for at være uoprettelige. For det andet har sagsøgerne ikke indgivet dokumenter fra uafhængige kilder for at bevise deres anbringender. For det tredje skulle sagsøgerne have fremlagt forhold, som kunne bevise det tab, som hver af dem risikerede at lide. Da det for det fjerde ikke er muligt at vide, hvordan lovgivningen for flusilazol vil være efter den 30. juni 2008, er det alene nødvendigt at vurdere følgerne for sagsøgerne af et forbud på 18 måneder mod markedsføring af flusilazol og ikke de eventuelle følger af et totalt forbud. Når den i det omtvistede direktiv fastsatte periode, inden for hvilken bestående lagre kan anvendes, løber indtil den 30. juni 2007, skal vurderingen af indvirkningen kun foretages for perioden fra den 30. juni 2007 til den 30. juni 2008. For det femte er det af sagsøgerne påberåbte tab ikke overhængende. For det sjette har sagsøgerne ikke kunnet føre bevis for, at godkendelsen af markedsføringen af flusilazol ikke kan fornyes efter den 30. juni 2008.

82

Med hensyn til de af sagsøgerne påberåbte tab har Kommissionen, for så vidt angår tabet af sagsøgernes forretningsvirksomhed, gjort gældende, at kriteriet om beregning af den nuværende nettoværdi af forretningsvirksomheden, som er relateret til den indkomst, som sagsøgerne kunne have fået ved markedsføring af flusilazol i perioden 2007-2017, er forkert. For det første er det baseret på den fejlagtige forudsætning, at optagelsen af flusilazol ikke bliver fornyet efter udløbet af de 18 måneder, der er fastsat i det omtvistede direktiv, selv om det er umuligt at forudse, hvordan lovgivningen om flusilazol bliver på det pågældende tidspunkt. For det andet tager beregningen hensyn til et tab, som hovedsageligt vil finde sted længe efter afgørelsen i hovedsagen. For det tredje vil sagsøgerne for hvert af årene fra 2007 til 2017 fratrække betydelige beløb i form af udgifter, der vil være på mellem [fortroligt] og [fortroligt]. Kommissionen finder, at hvis flusilazol ikke markedsføres, kan der ikke være udgifter til markedsføring, administration og distribution af stoffet flusilazol.

83

Hvad angår det af sagsøgerne påberåbte tab af markedsandele på markedet for triazole fungicider har Kommissionen for det første gjort gældende, at et sådant tab forudsætter, at optagelsen af flusilazol ikke bliver fornyet efter udløbet af de 18 måneder, der er fastsat i det omtvistede direktiv, hvilket ikke kan dokumenteres.

84

For det andet, selv hvis det antages, at markedsføringen af flusilazol bliver totalt forbudt efter den 30. juni 2008, skulle sagsøgerne have påvist, at de af denne grund ville blive udsat for en situation, der kunne bringe selve deres eksistens i fare eller uopretteligt ændre deres markedsandele. De skulle især have godtgjort, at strukturelle eller retlige hindringer ville forhindre dem i at komme tilbage på markedet, hvis Retten i sidste instans skulle annullere det omtvistede direktiv.

85

For det tredje hvad angår sagsøgernes argumenter om at leverandørerne vil træffe andre foranstaltninger og ikke vende tilbage til sagsøgerne, og at de officielle tekniske rådgivere ikke længere vil medtage flusilazol i de vejledende programmer, idet afgørelsen bliver uoprettelig, finder Kommissionen, at ingen af disse to argumenter støttes af de faktiske omstændigheder.

86

For det fjerde hvad angår muligheden for at erstatte flusilazol har Kommissionen gjort gældende, at fungiciderne tebuconazol og proquinazid, som ligeledes markedsføres af sagsøgerne, kan erstatte flusilazol, og sagsøgerne kan, selv om de ikke selv ejer substitutionsprodukter, indgå handelsaftaler med henblik på at distribuere andre producenters produkter.

87

For det femte hvad angår sagsøgernes anbringende om at de ikke vil kunne komme tilbage på markedet, selv om det omtvistede direktiv bliver annulleret, idet forbrugerne vil være bekymrede for virkningerne på den offentlige sundhed, har Kommissionen gjort gældende, at hvis det omtvistede direktiv bliver annulleret, vil sagsøgerne kunne tilrettelægge en oplysningskampagne med henblik på at overbevise deres kunder om at vende tilbage til deres produkt, og endvidere har de ikke fremlagt forhold, der beviser grunden til, at det i så fald vil være umuligt at overbevise kunderne om atter at købe flusilazol.

88

For det sjette har sagsøgerne ifølge Kommissionen ikke fremlagt forhold, der kan bevise, at konkurrenterne vil absorbere deres markedsandele, og at dette tab af markedsandele vil være uerstatteligt.

89

Hvad angår lukningen af produktionsstedet i Cernay anfører Kommissionen, at sagsøgerne ikke har fremlagt forhold, der kan bevise, at salg foretaget uden for Fællesskabet ikke vil være tilstrækkelige til at undgå lukningen af dette produktionssted, og påberåber sig tab, der i realiteten vil blive påført tredjemand og derfor ikke vil blive påført sagsøgerne direkte.

90

For så vidt angår det tab, der vil blive påført det europæiske landbrug, finder Kommissionen, at det ikke er tilstrækkeligt bevist og ikke vil være en skade, der påføres sagsøgerne direkte.

91

Endelig hvad angår muligheden for at det påberåbte tab bringer sagsøgernes eksistens i fare, påpeger Kommissionen, at moderselskabet i den koncern, som de tilhører, er en stor virksomhed, der har registreret en indkomst, der i 2006 beløber sig til 27,4 mia. US dollars (USD), for det andet svarer det påberåbte tab på 84 mio. EUR til ca. 0,22% af den samlede kursværdi for dette moderselskab alene, og for det tredje udgør det påberåbte tab kun 0,108%, svarende til omkring en tusindedel af den omhandlede koncerns årlige indkomst.

92

I deres afsluttende bemærkninger af 15. marts 2007 har sagsøgerne svaret på Kommissionens argumenter.

93

For det første har sagsøgerne gentaget, at det omtvistede direktiv svarer til at forbyde markedsføring af flusilazol fra den 30. juni 2008. Da muligheden for en forlængelse faktisk er rent hypotetisk, kan det ikke give mulighed for at udelukke uopsættelighed, idet en begæring om foreløbige forholdsregler skal vurderes på grundlag af den situation, der foreligger på tidspunktet for dens indgivelse.

94

Efter den 30. juni 2008 — dvs. efter udløbet af de i det omtvistede direktiv fastsatte 18 måneder — vil markedsføring af flusilazol blive forbudt i medfør af dette.

95

Sagsøgerne har i denne forbindelse i det væsentlige gjort gældende, at selv om Kommissionen har anført, at den procedure, der giver mulighed for forlængelse af perioden for optagelsen af flusilazol i bilag I til direktiv 91/414, kan være meget hurtig, har den ikke fremlagt forhold, der gør det muligt at konkludere, at en endelig vurdering af flusilazol vil være mulig inden for nogle måneder, når flere år hidtil ikke har været tilstrækkeligt til at afslutte en sådan vurdering, og en ansøgning om forlængelse normalt skal indgives mindst to år før udløbet af det pågældende stofs godkendelse. For det andet har Kommissionen ikke forklaret, hvorledes situationen kan ændre sig i løbet af de 18 måneder, hvor flusilazol stadig kan markedsføres delvist — alene for de godkendte anvendelser. For det tredje kan Kommissionens argument om, at begæringen om foreløbige forholdsregler er forhastet, som bygger på den opfattelse, at Kommissionen principielt kan træffe en beslutning om ændring af den oprindelige beslutning, føre til, at en sådan begæring i realiteten altid må anses for forhastet og dermed ikke kan tages til følge, hvormed en sag om foreløbige forholdsregler ville blive berøvet sit formål. For det fjerde vil enhver beslutning, der træffes efter 18 måneders-perioden, være alt for forsinket til at undgå de negative virkninger af de anfægtede begrænsninger.

96

Med hensyn til tabet af deres markedsandele har sagsøgerne fremsat nogle indledende bemærkninger med henblik på at fastslå, at ifølge Domstolens og Rettens retspraksis kræver betingelsen om den nødvendige uopsættelighed, for at der kan anordnes foreløbige forholdsregler, ikke, at der påvises en risiko for opløsning af sagsøgeren. Ifølge sagsøgerne er det for at opfylde betingelsen om uopsættelighed tilstrækkeligt at godtgøre, at de er truet af et uopretteligt tab af deres markedsandele.

97

Hvad angår det påberåbte tabs uopretttelige karakter har sagsøgerne gjort gældende, at de to produkter, som Kommissionen har nævnt, ikke kan anses for at være substitutionsprodukter, eftersom sagsøgerne dels markedsfører tebuconazol på licens, som kun giver mulighed for at markedsføre det i USA, og proquinazid på licens, som kun giver mulighed for at markedsføre det til anvendelse på andre afgrøder eller mod andre sygdomme end dem, for hvilke flusilazol markedsføres. Inden sagsøgerne kan markedsføre et nyt stof, skal de bruge mindst ti år til at gennemføre de nødvendige undersøgelser, forskning og administrative foranstaltninger for at udvikle det. De af Kommissionen overvejede alternative løsninger såsom parallelimport, distributionsaftaler indgået med andre producenter om markedsføring af generiske produkter, er ikke anvendelige i praksis, eftersom en konkurrerende producent vil være blottet for økonomisk sans, hvis det tillades sagsøgerne at overleve på dette marked, og endvidere vil parallelimport kun være mulig for begrænsede mængder, som ikke vil være tilstrækkelige til at dække sagsøgernes omkostninger, og endelig vil sagsøgerne ikke være repræsenteret på markedet for generiske produkter, og under alle omstændigheder vil det tage flere år at udvikle et generisk produkt. For det fjerde vil tilbagekaldelsen af godkendelsen af markedsføringen af flusilazol føre til uoprettelige forandringer i markedsstrukturen i betragtning af — som flere distributører har bevidnet — at det forhold, at et produkt har været genstand for en tilbagekaldelse af godkendelse, uopretteligt bringer dets image i fare, og forbrugernes inerti har til følge, at de ikke igen vil skifte produkt til fordel for et andet produkt, som de netop havde opgivet.

98

Endelig vil tilbagekaldelsen af godkendelsen af markedsføringen af flusilazol medføre lukning af fabrikken i Cernay, hvis [fortroligt] af produktionen er rettet mod det europæiske marked. Produktionen vil faktisk blive afbrudt i ni måneder, hvilket vil medføre omkostninger på [fortroligt], da en måneds standsning medfører omkostninger på [fortroligt]. Endvidere vil den anslåede forhøjelse af omkostningerne pr. solgt kilo produkter fremstillet af flusilazol være [fortroligt], en følge af stigningen i omkostninger til råstoffer pr. kg, som skyldes nedsættelsen af de leverede mængder. De faste omkostninger til produktionen af flusilazol i 2006, der i alt beløber sig til [fortroligt], skal fordeles over den resterende mængde flusilazol, hvis produktionsomkostninger følgelig vil stige med [fortroligt] pr. liter færdigt produkt.

99

Under retsmødet gjorde Kommissionen heroverfor gældende, at hvad angår virkningerne af det omtvistede direktiv har sagsøgerne ikke fremlagt forhold, der kan bevise, at dette direktiv svarer til at forbyde markedsføringen af flusilazol fra den 30. juni 2008, og selv hvis en afgørelse om forbud mod markedsføring af flusilazol skulle blive vedtaget, vil tilbagekaldelsen af de nationale tilladelser følge af denne afgørelse og ikke af det omtvistede direktiv, og det af sagsøgerne påberåbte tab vil således kun være hypotetisk.

100

Hvad for det andet angår den uoprettelige karakter af det af sagsøgerne påberåbte tab har Kommissionen påpeget, at sagsøgernes argumentation er selvmodsigende, for så vidt som den på samme tid henviser til den enestående karakter af flusilazols egenskaber for at påvise, at stoffet umuligt kan erstattes med andre produkter, og til forekomsten af flere substitutionsprodukter for at bevise, at forbrugerne ikke vender tilbage til flusilazol, såfremt Retten skulle annullere det omtvistede direktiv.

101

Hvad angår den påståede skades alvor er det Kommissionens opfattelse, at sagsøgerne ikke kan begrænse sig til at påberåbe sig et tab af markedsandele, men at de ligeledes skal påvise, at et sådant tab vil påføre dem en alvorlig skade på baggrund af størrelsen af den koncern, de er tilknyttet via deres aktionærer.

102

Sagsøgerne har gjort gældende, at interesseafvejningen falder ud til deres fordel, dels fordi de begærede foreløbige forholdsregler begrænser sig til at tilsigte opretholdelse af den nuværende situation, dels fordi flusilazol er afgørende for Fællesskabets landbrugere og giver dem mulighed for at konkurrere mod andre landbrugere på verdensplan.

103

Under retsmødet har sagsøgerne endvidere begæret, at de skader, der kan påføres arbejdstagere, virksomheder, der er afhængige af produktionen af flusilazol, landbrugere, der anvender dette aktivstof, og det europæiske landbrug generelt, som de har gjort gældende i deres begæring om foreløbige forholdsregler, vurderes i forhold til interesseafvejningen.

104

Ifølge Kommissionen falder interesseafvejningen ud til fordel for en forkastelse af begæringen om foreløbige forholdsregler, fordi de anfægtede begrænsninger er udformet som en helhed og ikke kan udskilles fra resten af det omtvistede direktiv uden at bringe formålet med lovgivningen, som er at beskytte den offentlige sundhed, i fare, og hvis de anfægtede begrænsninger blev suspenderet, ville beskyttelsen af sundheden og miljøet blive svækket.

105

Det bemærkes, at i henhold til procesreglementets artikel 104, stk. 1, første afsnit, kan begæringer i henhold til artikel 242 EF om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt, der er udstedt af en institution, kun antages til realitetsbehandling, hvis den, der fremsætter begæringen, har anlagt sag til prøvelse af retsakten ved Retten.

106

Det følger af fast retspraksis, at selv om det er rigtigt, at spørgsmålet, om hovedsagen kan antages til realitetsbehandling, som hovedregel ikke bør undersøges inden for rammerne af en sag om foreløbige forholdsregler, da afgørelsen i hovedsagen herved kan foregribes, forholder det sig ikke desto mindre således, at for at en begæring om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt antages til realitetsbehandling, skal sagsøgeren påvise, at der foreligger visse omstændigheder, på grundlag af hvilke det umiddelbart kan antages, at den hovedsag, som sagsøgerens begæring om foreløbige forholdsregler knytter sig til, kan antages til realitetsbehandling, således at det undgås, at sagsøgeren ved hjælp af en begæring om foreløbige forholdsregler kan opnå udsættelse af gennemførelsen af en retsakt, som han senere ikke opnår annulleret af Fællesskabets retsinstanser, idet hans søgsmål er blevet afvist under behandlingen af hovedsagen (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 18.11.1999, sag C-329/99 P(R), Pfizer Animal Health mod Rådet, Sml. I, s. 8343, præmis 89, og kendelse afsagt af Rettens præsident den 7.7.2004, sag T-37/04 R, Região autónoma dos Açores mod Rådet, Sml. II, s. 2153, præmis 108).

107

En sådan behandling af spørgsmålet om hovedsagens antagelse til realitetsbehandling er nødvendigvist summarisk henset til uopsætteligheden af sagen om foreløbige forholdsregler (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12.10.2000, sag C-300/00 P(R), Federación de Cofradías de Pescadores de Guipúzcoa m.fl. mod Rådet, Sml. I, s. 8797, præmis 35, og kendelse afsagt af Rettens præsident i sagen Região autónoma dos Açores mod Rådet, nævnt i præmis 106 ovenfor, præmis 109).

108

I en sag om foreløbige forholdsregler kan spørgsmålet om hovedsagens antagelse til realitetsbehandling nemlig kun vurderes ud fra en umiddelbar betragtning, idet målet er at undersøge, om sagsøgeren har fremlagt tilstrækkelige oplysninger til, at det umiddelbart kan konkluderes, at en realitetsbehandling af hovedsagen ikke er helt udelukket. Retten bør alene afvise sagen om foreløbige forholdsregler, hvis det helt kan udelukkes, at hovedsagen kan antages til realitetsbehandling. Såfremt der blev truffet afgørelse om realitetsbehandlingen allerede under sagen om de foreløbige forholdsregler, når en realitetsbehandling ikke er helt udelukket fra en umiddelbar betragtning, ville det reelt foregribe Rettens afgørelse vedrørende hovedsagen (kendelse afsagt af Rettens præsident den 17.1.2001, sag T-342/00 R, Petrolessence og SG2R mod Kommissionen, Sml. II, s. 67, præmis 17, den 19.12.2001, forenede sager T-195/01 R og T-207/01 R, Government of Gibraltar mod Kommissionen, Sml. II, s. 3915, præmis 47, og i sagen Região autónoma dos Açores mod Rådet, nævnt i præmis 106 ovenfor, præmis 110).

109

I den foreliggende sag har sagsøgerne knyttet deres begæring om foreløbige forholdsregler til et annullationssøgsmål, hvis antagelighed til realitetsbehandling Kommissionen har bestridt.

110

Det skal således undersøges, om sagsøgerne har fremlagt oplysninger, der gør det muligt umiddelbart at konkludere, at en realitetsbehandling af hovedsagen ikke er helt udelukket.

111

Kommissionen har bestridt, at sagsøgerne er individuelt berørt af det omtvistede direktiv.

112

I den forbindelse bemærkes det, at under retsmødet fremlagde sagsøgerne et dokument, hvoraf det fremgår, at Du Pont de Nemours (France) SA, som var nævnt i forordning nr. 933/94 som anmelder, i mellemtiden har ændret sit firmanavn til Du Pont de Nemours (France) SAS. Den førstnævnte sagsøger må følgelig anses for at være anmelderen. Den har i øvrigt deltaget i vurderingsprocessen og i den forbindelse været tilsikret processuelle garantier. Under disse omstændigheder kan det ikke umiddelbart udelukkes, at det omtvistede direktiv berører den førstnævnte sagsøger individuelt, og at den af denne anlagte hovedsag kan antages til realitetsbehandling (jf. i denne retning Rettens domme af 11.9.2002, sag T-13/99, Pfizer Animal Health mod Rådet, Sml. II, s. 3305, præmis 99-105, og sag T-70/99, Alpharma mod Rådet, Sml. II, s. 3495, præmis 91-96).

113

På den anden side bemærkes, at ifølge fast retspraksis er det, når det drejer sig om at fastslå, om et fælles søgsmål anlagt af flere sagsøgere kan realitetsbehandles, og søgsmålet kan antages til realitetsbehandling for en af dem, ikke nødvendigt at undersøge, om de andre sagsøgere har retlig interesse (jf. i denne retning Domstolens dom af 24.3.1993, sag C-313/90, CIRFS m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1125, præmis 31, Rettens dom af 6.3.2002, forenede sager T-127/99, T-129/99 og T-148/99, Diputación Foral de Álava m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1275, præmis 52, og af 8.7.2003, sag T-374/00, Verband der freien Rohrwerke m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2275, præmis 57).

114

Hvad angår antageligheden af påstandene i hovedsagen om delvis annullation af det omtvistede direktiv bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at en fællesskabsretsakt kun kan annulleres delvist, hvis de elementer, som kræves annulleret, kan udskilles fra den øvrige retsakt. Domstolen har gentagne gange fastslået, at dette krav om, at elementerne skal kunne udskilles, ikke er opfyldt, når en delvis annullation af en akt bevirker, at aktens materielle indhold ændres. (Domstolens dom af 30.3.2006, sag C-36/04, Spanien mod Rådet, Sml. I, s. 2981, præmis 12 og 13; jf. ligeledes i denne retning Domstolens dom af 31.3.1998, forenede sager C-68/94 og C-30/95, Frankrig m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1375, præmis 257).

115

Det er imidlertid tilstrækkeligt at fastslå, at Kommissionen indskrænker sig til at gøre gældende, at de anfægtede begrænsninger ikke kan udskilles fra resten af det omtvistede direktiv, uden dog at fremlægge forhold, som gør det muligt umiddelbart at konkludere, at den krævede delvise annullation bevirker, at direktivets materielle indhold ændres.

116

Sagsøgerne har anført, at det mål, der forfølges med deres søgsmål, ikke er en annullation af det omtvistede direktiv, som er et direktiv vedtaget med henblik på at optage flusilazol i bilag I til direktiv 91/414, men at opnå, at dette stof bliver optaget uden de anfægtede begrænsninger, som de anser for videnskabeligt ubegrundede og ulovlige.

117

I forbindelse med en begæring om foreløbige forholdsregler kan hovedsagens antagelse til realitetsbehandling kun vurderes ud fra en umiddelbar betragtning, idet formålet med operationen er at undersøge, om sagsøgeren har fremlagt tilstrækkelige elementer, som umiddelbart gør det muligt at konkludere, at realitetsbehandling af hovedsagen ikke kan udelukkes. Retten kan derfor kun afvise denne begæring, hvis hovedsagens antagelse til realitetsbehandling er helt udelukket.

118

Kommissionens anbringender giver imidlertid ikke Retten mulighed for at konkludere, om de anfægtede bestemmelser kan udskilles eller ej fra de øvrige bestemmelser i det omtvistede direktiv, således at antagelsen til realitetsbehandling af påstandene i hovedsagen ikke umiddelbart kan udelukkes.

119

Det bemærkes i øvrigt, at Domstolen endvidere har fastslået, at spørgsmålet, om en delvis annullation ændrer indholdet af den anfægtede retsakt, udgør et objektivt, ikke subjektivt kriterium, der har sammenhæng med den politiske vilje hos den myndighed, som har vedtaget den omtvistede akt (jf. i denne retning Domstolens dom af 30.9.2003, sag C-239/01, Tyskland mod Kommissionen, Sml. I, s. 10333, præmis 37).

120

Det politiske mål, der forfølges af Kommissionen med vedtagelsen af et direktiv for — med en række begrænsninger — at optage flusilazol i bilag I til direktiv 91/414, kan således ikke tages i betragtning ved vurderingen af, om en delvis annullation af det omtvistede direktiv ændrer den anfægtede retsakts indhold.

121

Endvidere skal det under alle omstændigheder påpeges, at flusilazol før den 30. juni 2007 var et godkendt stof. Det omtvistede direktiv har til virkning at godkende dette stof i en vis periode og med visse brugsbegrænsninger. Hvis sagsøgerne imidlertid kun kunne påstå hel annullation af retsakten, som Kommissionen antyder, og ikke kun annullation af de anfægtede begrænsninger, ville et sådant søgsmål medføre, at flusilazol blev forbudt, eftersom sagsøgerne ikke længere ville nyde godt af dets optagelse i bilag I til direktiv 91/414. Et sådant søgsmål vil åbenbart være uden effektiv virkning for sagsøgerne.

122

Hvis Kommissionens argumentation blev taget til følge, kunne sagsøgerne hverken påstå hel eller delvis annullation af retsakten og dermed heller ikke undgå et alvorligt og uopretteligt tab som følge af det omtvistede direktiv. Kommissionens argumentation kan dermed ikke godtages på dette stadie.

123

På baggrund af ovenstående må det umiddelbart konkluderes, at der ikke foreligger forhold, der i den foreliggende sag gør det muligt at godtgøre, at antagelse til realitetsbehandling af hovedsagen er helt udelukket.

124

Med hensyn til antagelse til realitetsbehandling af begæringen om foreløbige forholdsregler, som Kommissionen har bestridt, på grundlag af at den har til formål at opnå, at Retten meddeler Kommissionen påbud, skal det bemærkes, at det, som sagsøgerne i realiteten søger at opnå med deres begæring om foreløbige forholdsregler, er udsættelse af gennemførelsen af visse bestemmelser i det omtvistede direktiv.

125

Under alle omstændigheder har sagsøgerne ikke begrænset sig til at lægge artikel 242 EF til grund for deres begæring om foreløbige forholdsregler, idet de ligeledes har påberåbt sig artikel 243 EF.

126

Med hjemmel i artikel 243 EF kan Retten foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler. Den kan navnlig meddele Kommissionen de foreløbige påbud, den måtte finde hensigtsmæssige (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens præsident den 5.8.1983, sag 118/83 R, Muratori mod Kommissionen, Sml. s. 2583, præmis 53).

127

Det må følgelig konkluderes på grundlag af de af parterne fremførte forhold, at begæringen om foreløbige forholdsregler kan realitetspåkendes.

128

Det må konstateres, at i hvert fald nogle af de af sagsøgerne påberåbte anbringender umiddelbart forekommer relevante og under alle omstændigheder ikke helt ubegrundede. Sådan forholder det sig navnlig med det første og det andet anbringende.

129

Disse to af sagsøgerne fremførte anbringender bygger på en fælles argumentation, som i det væsentlige er begrundet i forskellen mellem risikobegrebet og farebegrebet.

130

Retten har allerede haft mulighed for på et tilsvarende område, som ligeledes henhører under den fælles landbrugspolitik som omhandlet i artikel 37 EF, at præcisere, at begrebet »risiko« er en funktion af sandsynligheden af skadelige virkninger for det af retsordenen beskyttede gode som følge af benyttelsen af et produkt eller en fremgangsmåde. Begrebet »fare« bruges almindeligvis i en videre betydning og beskriver alle produkter eller fremgangsmåder, der kan have en skadelig virkning på menneskers sundhed (dommen i sagen Pfizer Animal Health mod Rådet, nævnt i præmis 112 ovenfor, præmis 147).

131

Retten har endvidere præciseret, at risikoevalueringen har til formål at vurdere sandsynlighedsgraden af de skadelige virkninger, som et bestemt produkt eller en bestemt fremgangsmåde har for menneskers sundhed, og af disse potentielle virkningers omfang (jf. i denne retning dommen i sagen Pfizer Animal Health mod Rådet, præmis 112 ovenfor, præmis 148).

132

Med deres første anbringende hævder sagsøgerne imidlertid, at evalueringsproceduren indført ved direktiv 91/414, sådan som det fremgår af dettes artikel 5, er baseret på en risikovurdering. Faktisk har ingen af de plantebeskyttelsesmidler, der henhører under den pågældende lovgivning, farlige egenskaber, og formålet med den pågældende lovgivning er risikostyring i forbindelse med markedsføringen af disse produkter.

133

I henhold til artikel 5 i direktiv 91/414 er optagelsen af et aktivstof i bilag I til samme direktiv — som sagsøgerne har påpeget — udelukket, medmindre det på grundlag af den foreliggende tekniske og videnskabelige viden kan forventes, at mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktivstof, vil være sikkert. Selv om et stof med andre ord er farligt, kan det altid umiddelbart optages i bilag I til direktiv 91/414, forudsat at det opfylder en retligt forsvarlig risikostandard, når der er fulgt hensigtsmæssige brugsanvisninger.

134

Kommissionen synes ikke at bestride, at direktiv 91/414 kræver en vurdering af risici i tilknytning til de stoffer, hvis markedsføring skal godkendes. Den har således hævdet, at det omtvistede direktiv, som er baseret på direktiv 91/414, bygger på en vurdering af de risici, som fremgår af de videnskabelige test, der er foretaget under analysen af flusilazol.

135

Endvidere har sagsøgerne med deres andet anbringende hævdet, at forsigtighedsprincippet, som Kommissionen selv har påberåbt sig i den foreliggende sag, også er baseret på en risikovurdering og ikke på en farlighedsvurdering.

136

Sagsøgerne har særligt støttet sig til Rettens retspraksis, hvorefter forsigtighedsprincippet kun kan finde anvendelse i risikosituationer, især risiko for menneskers sundhed, hvor risikoen, uden at den bygger på rene hypoteser, der ikke er videnskabeligt efterprøvet, endnu ikke har kunnet påvises fuldt ud (dommen i sagen Pfizer Animal Health mod Rådet, nævnt i præmis 112 ovenfor, præmis 146).

137

I denne forbindelse bemærkes, som Kommissionen med rette har påpeget, at Domstolen allerede har præciseret, at når en fællesskabsmyndighed under udøvelsen af sine opgaver skal foretage komplicerede vurderinger, har den som følge heraf et vidt skøn, som er underkastet en begrænset domstolskontrol, der indebærer, at Fællesskabets retsinstanser ikke kan sætte deres vurdering af de faktiske omstændigheder i stedet for myndighedens. Fællesskabets retsinstanser efterprøver derfor i et sådant tilfælde kun rigtigheden af de faktiske omstændigheder og den retlige kvalifikation, myndigheden har foretaget heraf, og særligt, om myndighedens handlemåde er åbenbart urigtig eller behæftet med magtfordrejning, og om myndigheden åbenbart har overskredet grænserne for sit skøn (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 11.4.2001, sag C-471/00 P(R), Kommissionen mod Cambridge Healthcare Supplies, Sml. I, s. 2865, præmis 96).

138

Det følger af det ovenstående, at for at besvare de pågældende to anbringender kan Retten komme til at træffe afgørelse vedrørende spørgsmålet, om Kommissionen ved at vedtage det omtvistede direktiv har overskredet grænserne for sit skøn.

139

Sagsøgerne har i denne forbindelse påpeget, at Kommissionen i første omgang på grundlag af en række videnskabelige undersøgelser meddelt af anmelderen på Kommissionens anmodning havde konkluderet, at flusilazol var sikkert, og at det kunne optages i bilag I til direktiv 91/414 for en periode af ti år, selv om optagelsen skulle pålægges visse begrænsninger. Det var først efter komitéens undersøgelse af Kommissionens oprindelige forslag, at det blev ændret flere gange, indtil Kommissionens endeligt vedtagne udgave. Kommissionen har begrundet disse ændringer med risici for hormonforstyrrelser, som potentielt kunne henføres til flusilazol.

140

Som sagsøgerne har gjort gældende, synes en sådan begrundelse umiddelbart at rejse tvivl om den tidligere gennemførte risikovurdering.

141

Denne anfægtelse af resultaterne af Kommissionens undersøgelsesrapport og de forskellige supplerende undersøgelser synes umiddelbart kun at skyldes den bekymring, som flere stater har givet udtryk for i komitéen, som det fremgår af syvende betragtning til det omtvistede direktiv, uden at grundene til, at Kommissionen har fundet, at denne bekymring skulle have forrang for de overbevisende argumenter, som den havde indsamlet i løbet af de mange foregående evalueringsår, fremgår klart.

142

Hvis det på baggrund af ovenstående antages, at Kommissionen faktisk har begået en fejl ved at basere det omtvistede direktiv på en farlighedsvurdering, og den følgelig har overtrådt direktiv 91/414 og forsigtighedsprincippet, kan det ikke udelukkes, at en sådan fejl har kunnet have følger for det omtvistede direktivs lovlighed.

143

Heraf følger, at de to anbringender — som sagsøgerne i det væsentlige begrunder i en overtrædelse af direktiv 91/414, for så vidt som det omtvistede direktiv ikke er baseret på en risikovurdering, og i en overtrædelse af forsigtighedsprincippet — der på grund af deres kompleksitet kræver en gennemgribende undersøgelse, som ikke kan gennemføres af Retten, ikke umiddelbart kan anses for ubegrundede. Da betingelsen vedrørende fumus boni juris er opfyldt, synes det berettiget, at Retten går over til at undersøge de øvrige betingelser for anordning af foreløbige forholdsregler.

144

Det fremgår af fast retspraksis, at spørgsmålet om uopsættelighedsbetingelsen i forbindelse med en begæring om foreløbige forholdsregler er opfyldt, skal vurderes på baggrund af nødvendigheden af, at der træffes en foreløbig afgørelse for at undgå, at den begærende part lider et alvorligt og uopretteligt tab (jf. kendelse i sagen Pfizer Animal Health mod Rådet, nævnt i præmis 106 ovenfor, præmis 94 og den deri nævnte retspraksis). Når tabet afhænger af flere faktorers indtræden, er det tilstrækkeligt, at det kan forudses med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed (kendelse afsagt af Rettens præsident den 16.1.2004, sag T-369/03 R, Arizona Chemical m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 205, præmis 71, jf. ligeledes i denne retning Domstolens kendelse af 29.6.1993, sag C-280/93 R, Tyskland mod Rådet, Sml. I, s. 3667, præmis 32-34, og kendelse afsagt af Domstolens præsident den 14.12.1999, sag C-335/99 P(R), HFB m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 8705, præmis 67).

145

Sagsøgeren skal imidlertid fortsat føre bevis for de faktiske omstændigheder, der skal begrunde, at der er udsigt til et sådant alvorligt og uopretteligt tab (kendelsen i sagen Arizona Chemical m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 144 ovenfor, præmis 72, jf. ligeledes i denne retning kendelsen i sagen HFB m.fl. mod Kommissionen, nævnt i præmis 144 ovenfor, præmis 67).

146

I det foreliggende tilfælde har sagsøgerne påberåbt sig tre skader bestående i tab af deres markedsandele på det berørte marked, i lukningen af deres fabrik i Cernay og i en skade, der påføres landbrugere, som bruger flusilazol, og det europæiske landbrug som helhed.

147

Det skal indledningsvist konstateres, at ved undersøgelsen af uopsættelighedsbetingelsen kan Retten kun tage hensyn til det påberåbte alvorlige og uoprettelige tab, som den begærede foreløbige forholdsregel har til formål at undgå, i det omfang det kan tænkes påført den begærende parts interesser. Det følger heraf, at eventuelle skader, som gennemførelsen af den anfægtede retsakt kan påføre en anden part end den, som begærer den foreløbige forholdsregel, i givet fald kun kan tages i betragtning af Retten i forbindelse med interesseafvejningen (kendelse afsagt af Rettens præsident den 2.8.2006, sag T-69/06 R, Aughinish Alumina mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 80, jf. ligeledes i denne retning kendelse afsagt af Rettens præsident den 30.6.1999, sag T-13/99 R, Pfizer Animal Health mod Rådet, Sml. II, s. 1961, præmis 136, og den 1.2.2006, sag T-417/05 R, Endesa mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 64).

148

Der vil således kun blive taget hensyn til de af sagsøgerne fremførte argumenter vedrørende den tredje skade, der kan påføres landbrugere, der bruger flusilazol, og det europæiske landbrug generelt, i forbindelse med interesseafvejningen.

149

Det følger heraf, at det står tilbage at behandle de påståede skader bestående i lukningen af fabrikken i Cernay og tabet af sagsøgernes markedsandele på de berørte markeder.

150

Indledningsvist bemærkes, at Kommissionens argumentation på følgende punkter ikke kan tiltrædes: for det første argumentet om, at sagsøgerne anlægger en urigtig fortolkning af bestemmelserne i det omtvistede direktiv, idet de gør gældende, at efter den 30. juni 2008 vil flusilazol være forbudt, for det andet argumentet om, at de påberåbte tab ikke er overhængende, fordi man ikke på nuværende tidspunkt kan vide, om flusilazol vil være helt forbudt efter den 30. juni 2008, for så vidt som Kommissionen kan foreslå en ændring af den gældende lovgivning, for det tredje argumentet om, at tabet i givet fald først vil gøre sig gældende efter afsigelsen af dommen i hovedsagen, og endelig for det fjerde argumentet om, at skadens omfang først kan vurderes på grundlag af dens følger mellem den 30. juni 2007 og den 30. juni 2008.

151

Som sagsøgerne med rette har anført, vil flusilazol på lovgivningens nuværende udviklingstrin være delvist forbudt fra den 30. juni 2007 og helt forbudt fra den 30. juni 2008. Det er dette forbud, som Retten skal udtale sig om, og ikke om en hypotetisk ændring af lovgivningen, som eventuelt bliver foreslået af Kommissionen. Det påberåbte tab er faktisk overhængende, for så vidt som sagsøgerne efter den 30. juni 2007 fratages muligheden for at afsætte deres lagre for andre afgrøder end dem, der er opført i det omtvistede direktiv, og tabet begynder at kunne mærkes efter den 1. juli 2007, det vil sige et godt stykke tid før der afsiges dom i hovedsagen.

152

Det skal endvidere — for fuldstændighedens skyld — understreges, at sagsøgernes argumenter vedrørende den praktiske umulighed af at ændre gældende lovgivning før den 30. juni 2008 på baggrund af nødvendigheden af at indgive en ansøgning om fornyelse inden for en frist på to år før udløbsdatoen for optagelse af flusilazol i bilag I til direktiv 91/414, hvilket den i det omtvistede direktiv fastsatte frist vil gøre umuligt, ikke umiddelbart kan forkastes.

153

De forklaringer, som Kommissionen har givet på dette punkt hvad angår rækkevidden af artikel 5, stk. 5, i direktiv 91/414, som har til formål at foretage en sondring mellem den retssituation, der er reguleret af den første sætning i denne bestemmelse, og den retssituation, der er reguleret af den anden sætning, og opfattelsen af at fristen på to år ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, forekommer i det mindste gådefulde og er ikke overbevisende.

154

Kommissionen har i det væsentlige gjort gældende, at som det bekræftes i betragtning 11 til det omtvistede direktiv, er der intet til hinder for, at sagsøgerne eller enhver anden interesseret part indgiver en anmodning om fornyelse. På den anden side har den gjort gældende, at den første sætning i artikel 5, stk. 5, i direktiv 91/414 indfører en generel beføjelse til fornyelse af optagelsen og slutter med muligheden for, at de nationale myndigheder kan revidere den, hvis der navnlig foreligger sikkerhedsproblemer, mens den anden sætning supplerer denne bestemmelse og drejer sig om det særlige tilfælde med stoffer, der er genstand for en revision, og hvis optagelse kan udløbe, før revisionen er afsluttet. Da revisionen af et aktivstof ifølge Kommissionen skal være gennemført på de offentlige myndigheders og ikke på en erhvervsdrivendes initiativ, finder revisionen og dermed den anden sætning i artikel 5, stk. 5, i direktiv 91/414 ikke anvendelse i forbindelse med en ansøgning om fornyelse af en optagelse.

155

Det forekommer imidlertid umiddelbart, at den anmodning, som der er tale om i første sætning i artikel 5, stk. 5, i direktiv 91/414, ikke kan skelnes fra den ansøgning, der nævnes i anden sætning. Muligheden for en revision synes faktisk at ligge i anmodningen om fornyelse som omhandlet i de processuelle regler i direktivets artikel 6. Artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 91/414 synes således umiddelbart at bestemme, at disse regler finder anvendelse på en anmodning om fornyelse, der henhører under direktivets artikel 5, stk. 5.

156

Det synes således umiddelbart, at fristen på to år, der omtales i artikel 5, stk. 5, i direktiv 91/414, gælder i forbindelse med en situation med fornyelse af optagelsen som den, der er tale om i det foreliggende tilfælde.

157

Det skal imidlertid fastslås, at denne frist på mindst to år for indgivelsen af en anmodning om fornyelse ikke kan overholdes i den foreliggende sag, dels på grund af datoen for det omtvistede direktivs ikrafttræden, det vil sige den 1. januar 2007, dels på grund af den i det omtvistede direktiv fastsatte dato for udløbet af flusilazols optagelse i bilag I til direktiv 91/414, det vil sige den 30. juni 2008.

158

Det skal endvidere påpeges, at artikel 3, stk. 2, første afsnit, i det omtvistede direktiv bestemmer, at medlemsstaterne for hvert godkendt plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder flusilazol, revurderer midlet i overensstemmelse med de ensartede principper i bilag VI til direktiv 91/414 på grundlag af et dossier, der opfylder kravene i bilag III i direktiv 91/414, idet der samtidig tages hensyn til del B i bilag I til direktivet vedrørende flusilazol.

159

Det konstateres imidlertid, at revurderingen umiddelbart kun foretages i forbindelse med produkter, der er godkendt ved direktiv 91/414.

160

Revurderingen kan således ikke umiddelbart føre til en udvidelse af listen over anvendelser, der er godkendt i henhold til 91/414, i modsætning til hvad Kommissionen har antydet, men kunne derimod resultere i nye begrænsninger, og endog i et fuldstændigt forbud mod plantebeskyttelsesmidler, fremstillet af flusilazol.

161

Denne summariske undersøgelse af de eksisterende retsforskrifter kan således ikke umiddelbart føre til at udelukke, at sagsøgernes argumentation er berettiget og dermed at det tab, der truer dem, er overhængende.

162

Sagsøgerne har gjort gældende, at vedtagelsen af det omtvistede direktiv, for så vidt som det er ensbetydende med at forbyde dem at markedsføre flusilazol, vil medføre lukning af produktionsstedet i Cernay.

163

Sagsøgerne har i denne forbindelse anført, at de har tre produktionssteder i Europa, hvoraf et er lokaliseret i Cernay. Produktionsstedet i Cernay er det eneste, hvor sagsøgerne producerer flusilazol. [fortroligt] af produktionen af flusilazol fra Cernay er rettet mod markedsføring inden for Fællesskabet.

164

Det skal imidlertid fastslås, at det fremgår af sagsøgernes skriftlige bemærkninger, at også andre stoffer synes at blive produceret på fabrikken i Cernay. Et tab på [fortroligt] af produktionen kan afgjort ikke anses for at være af begrænset omfang, og dette heller ikke hvis det antages, som Kommissionen har gjort gældende, at andre markeder uden for Fællesskabet er åbne for sagsøgerne. Sagsøgerne har imidlertid ikke fremlagt oplysninger, der giver mulighed for at måle indvirkningen af et sådant tab på hele produktionen fra det pågældende produktionssted, men har begrænset sig til at fremlægge oplysninger vedrørende forretningsvirksomheden i tilknytning til produktionen af flusilazol.

165

Under disse omstændigheder må det konkluderes, at sagsøgerne ikke har ført tilstrækkeligt bevis for, at tabet på [fortroligt] af produktionen af flusilazol fra produktionsstedet i Cernay vil medføre dets lukning, som vil være et resultat af det forbud mod markedsføring af flusilazol, som det omtvistede direktiv vil føre til.

166

Selv hvis det antages, at sagsøgerne har kunnet påvise, at vedtagelsen af det omtvistede direktiv vil medføre lukning af produktionsstedet i Cernay, må det fastslås, at de ikke har fremlagt forhold, der kan bevise, at lukningen vil påføre dem et alvorligt og uopretteligt tab.

167

Sagsøgerne har således anført, at lukningen af produktionsstedet i Cernay vil medføre tab af 40 arbejdspladser på selve stedet, tab af dusinvis af arbejdspladser i de virksomheder, som forarbejder flusilazol, og at det, hvis fabrikken skal omstilles, vil være umuligt med en yderligere omstilling, såfremt Retten skulle annullere det omtvistede direktiv, endvidere vil det medføre en alvorlig påvirkning af råstofleverandørerne og endelig en betydelig nedsættelse af investeringsniveauet inden for forskning og udvikling.

168

I medfør af den retspraksis, der er omhandlet i præmis 147 ovenfor, skal det for det første fastslås, at tabet af 40 arbejdspladser på selve produktionsstedet i Cernay, tabet af dusinvis af arbejdspladser i de virksomheder, der forarbejder flusilazol, og den alvorlige påvirkning af råstofleverandørerne, ikke er tab, der påføres sagsøgernes interesser og følgelig kun kan tages i betragtning i forbindelse med interesseafvejningen.

169

Det skal påpeges, at hvis disse vanskeligheder uopretteligt truer sagsøgernes produktion eller flusilazols fremstillingsproces, kan de tages i betragtning i forbindelse med behandlingen af betingelsen vedrørende uopsætteligheden.

170

Det fremgår imidlertid ikke i tilstrækkelig grad af sagsøgernes skriftlige indlæg, at dette er tilfældet i den foreliggende sag. De har i det væsentlige kun påberåbt sig en omkostningsstigning, hvis fabrikken i Cernay skal begrænse sig til at producere flusilazol med henblik på eksport til tredjelande, men ikke en teknisk umulighed af at begynde at producere dette stof igen, såfremt en dom giver dem medhold i hovedsagen.

171

Der skal derfor ikke tages hensyn hertil i forbindelse med vurderingen af uopsætteligheden.

172

Det skal i øvrigt fastslås, at sagsøgerne ikke har fremlagt forhold, der kan bevise deres anbringender om den væsentlige nedsættelse af investeringsniveauet inden for forskning og udvikling og umuligheden af, at fabrikken i Cernay kan gøres til genstand for en yderligere omstilling, hvis Retten skulle annullere det omtvistede direktiv.

173

Det følger heraf, at sagsøgerne ikke har kunnet godtgøre, at en eventuel lukning af produktionsstedet i Cernay vil påføre dem et alvorligt og uopretteligt tab.

174

Det fremgår af fast retspraksis, at en økonomisk skade ikke, bortset fra ganske usædvanlige tilfælde, kan anses for uoprettelig eller blot vanskeligt oprettelig, da et sådant tab kan være genstand for en senere økonomisk erstatning (kendelse afsagt af formanden for Domstolens Tredje Afdeling den 3.7.1984, sag 141/84 R, De Compte mod Parlamentet, Sml. s. 2575, præmis 4, og kendelse afsagt af Rettens præsident den 11.4.2003, sag T-392/02 R, Solvay Pharmaceuticals mod Rådet, Sml. II, s. 1825, præmis 106, jf. ligeledes i denne retning kendelsen i sagen Kommissionen mod Cambridge Healthcare Supplies, nævnt i præmis 137 ovenfor, præmis 113).

175

I henhold til dette princip ville den i den foreliggende sag begærede udsættelse af gennemførelsen kun være berettiget, hvis det fremgik, at sagsøgeren i mangel af en sådan foranstaltning ville blive udsat for en situation, der kunne bringe selve virksomhedens eksistens i fare eller uopretteligt ændre dens markedsandele (jf. i denne retning kendelsen i sagen Pfizer Animal Health mod Rådet, nævnt i præmis 147 ovenfor, præmis 138, og i sagen Solvay Pharmaceuticals mod Rådet, nævnt i præmis 174 ovenfor, præmis 107).

176

I det foreliggende tilfælde har sagsøgerne ikke anført, at det omtvistede direktiv vil bringe selve deres eksistens i fare. De har imidlertid gjort gældende, at det omtvistede direktiv vil medføre en uoprettelig ændring af deres markedsandele.

177

Det skal følgelig, i overensstemmelse med fast retspraksis, efterprøves, om der er ført tilstrækkeligt bevis for det af sagsøgerne påståede tab af markedsandele, og om det er påvist, at det er uopretteligt.

178

Det må fastslås, at Kommissionen ikke har bestridt, at det omtvistede direktiv vil medføre, at sagsøgerne hindres i at markedsføre flusilazol fra den 30. juni 2007 for andre afgrøder end dem, der er opført i direktivet, og fra 30. juni 2008 for alle afgrøder, hvis der i mellemtiden ikke er vedtaget en ændring af lovgivningen.

179

Med hensyn til sagsøgernes uoprettelige tab af markedsandele på det europæiske marked for triazole fungicider har sagsøgerne anført, at de ikke råder over substitutionsprodukter til at erstatte flusilazol på markedet for triazole fungicider.

180

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at sagsøgerne har fremlagt tilstrækkelige forhold til at konkludere, at de to substitutionsstoffer, der er angivet af Kommissionen, ikke med rimelighed kan anses for at udgøre et alternativ til flusilazol på det europæiske marked for triazole fungicider. Det fremgår, at tebuconazol er et stof [fortroligt] til at bekæmpe sojarust, og at proquinazid er udformet til at bekæmpe en anden type sygdomme og ikke, eller endnu ikke, er godkendt i størsteparten af medlemsstaterne. Det må derfor anses for at være med rette, at sagsøgerne har anført, at flusilazol er det eneste stof i deres produktudvalg, som tilhører gruppen af triazole fungicider, og at de ikke fremstiller noget substitutionsfungicid, der kan erstatte flusilazol, og som kan bruges på de afgrøder eller for de sygdomme, som på nuværende tidspunkt behandles med dette stof.

181

Det vil ikke, som Kommissionen har anført, være rimeligt at kræve, at sagsøgerne indgår handelsaftaler om at distribuere andre producenters produkter, hvilket vil gøre dem afhængige af deres konkurrenters vilje for at undgå at tabe deres markedsandele.

182

For det andet viser konkurrencesituationen, sådan som sagsøgerne har beskrevet den, uden at Kommissionen seriøst har bestridt det, en høj grad af konkurrence mellem de forskellige virksomheder, der er repræsenteret på dette marked, og gør det ikke muligt med tilstrækkelig sandsynlighed at udelukke, at sagsøgernes konkurrenter, navnlig Bayer CropScience, BASF og Syngenta, ikke vil tilegne sig deres markedsandele.

183

Sagsøgerne er indehavere af en markedsandel på ca. [fortroligt], mens BASF, Bayer de CropScience og Syngentas markedsandele er på henholdsvis [fortroligt] og [fortroligt].

184

Men som de af sagsøgerne fremlagte beviser godtgør, er det, selv om flusilazol opfylder et præcist teknisk behov og har en betydelig markedsandel for visse afgrøder eller for visse landes vedkommende, ubestridt, at flere triazole produkter, der er solgt af disse tre virksomheder, konkurrerer direkte med det i disse sektorer og umiddelbart kan erstatte det.

185

Det må derfor fastslås, at det er med rette, at sagsøgerne hævder, at de er udsat for en yderst stor risiko for tab af deres markedsandele efter de anfægtede begrænsningers ikrafttræden.

186

Endvidere er det, som det bevidnes af de skrivelser fra sagsøgernes distributører, som sagsøgerne har fremlagt som bilag til deres skriftlige indlæg, sandsynligt, at forbuddet mod sagsøgernes produkter vil bringe flusilazols image i fare, navnlig når der findes andre konkurrerende produkter på markedet, og det ikke kan udelukkes, at det højst sandsynligt kan medføre, at stoffet mister sin tiltrækning hos køberne.

187

For det andet medfører det, som det ligeledes fremgår af skrivelserne fra sagsøgernes distributører, at de officielle tekniske rådgivere i medlemsstaterne uundgåeligt kommer til at fjerne flusilazol fra de vejledende programmer, eftersom stoffet vil være forbudt, og det derfor er sandsynligt, at det efter en fraværsperiode bliver meget vanskeligt at genindføre det i disse programmer.

188

For det tredje er det, som det fremgår af skrivelserne og rapporten fra dmrkynetec Ltd — ligeledes fremlagt af sagsøgerne som bilag til deres skriftlige indlæg — åbenbart, at følsomheden hos slutbrugerne af produkterne, dvs. landbrugere og sagsøgernes kunder og handelspartnere, med hensyn til spørgsmål om offentlig sundhed vil medføre, at disses tillid til flusilazol vil forsvinde. Sagsøgernes anbringender om, at det vil være yderst vanskeligt at genopbygge denne tillid efter en periode med forbud mod flusilazol, som man ikke kan udelukke måske vil vare flere år, må derfor anses for tilstrækkeligt sandsynlige.

189

Endelig kan det for det fjerde ikke udelukkes, at sagsøgernes image i den pågældende industrisektor, som er karakteriseret ved intens konkurrence mellem et begrænset antal store virksomheder, ligeledes vil blive bragt i fare.

190

Det skal ganske vist påpeges, sådan som Kommissionen med rette har gjort gældende, at hvis Retten skulle annullere det omtvistede direktiv, kan sagsøgerne tilrettelægge en presse- og reklamekampagne for at tilbageerobre de mistede markedsandele.

191

Det må imidlertid fastslås, at afholdelse af en reklamekampagne, måske flere år efter flusilazols forsvinden, ikke giver sagsøgerne nogen garanti for at kunne få de mistede markedsandele tilbage, end ikke delvist, som det fremgår af den af sagsøgerne fremlagte dmrkynetec-rapport.

192

Det skal præciseres, at i modsætning til, hvad Kommissionen har anført, kan det forhold, at der ikke har været nogen problemer med den offentlige sundhed på grund af anvendelsen af flusilazol siden begyndelsen af dets markedsføring, ikke i sig selv i forbindelse med en sådan kampagne omgøre den meget negative virkning, som en forbudsforanstaltning mod dette aktivstof kan få.

193

Det skal endvidere påpeges, at det følger af fast retspraksis, at såfremt gennemførelsen af en retsakt, der er genstand for annullationssøgsmål i hovedsagen, vil kunne fremkalde en uoprettelig udvikling på et marked, som sagsøgeren allerede er inde på, kan det tab, som denne vil kunne lide, skønt det er af økonomisk art, dog undtagelsesvist anses for uopretteligt under en sag om foreløbige forholdsregler (jf. kendelse afsagt af Rettens præsident den 12.9.2001, sag T-139/01 R, Comafrica og Dole Fresh Fruit Europe mod Kommissionen, Sml. II, s. 2415, præmis 94 og den deri nævnte retspraksis).

194

I det foreliggende tilfælde vil det pågældende marked sandsynligvis gennemgå en uoprettelig udvikling.

195

Under disse omstændigheder kan det ikke udelukkes, at i det mindste en del af den skade, som sagsøgerne måtte lide ved tabet af deres markedsandele, kan være uoprettelig.

196

For så vidt angår alvoren af den skade, der er forbundet med et tab af markedsandele, skal det bemærkes, at når sagsøgeren er en virksomhed, skal der ved vurderingen af en materiel skades alvor bl.a. tages hensyn til virksomhedens størrelse (kendelse afsagt af Rettens præsident den 20.9.2005, sag T-195/05 R, Deloitte Business Advisory mod Kommissionen, Sml. II, s. 3485, præmis 156, jf. ligeledes i denne retning kendelse afsagt af Domstolens præsident den 23.5.1990, forenede sager C-51/90 R og C-59/90 R, Comos Tank m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 2167, præmis 26 og 31, samt kendelse afsagt af Rettens præsident den 22.12.2004, sag T-201/04 R, Microsoft mod Kommissionen, Sml. II, s. 4463, præmis 257). Endvidere kan vurderingen af en sagsøgers materielle situation foretages ved bl.a. at tage hensyn til de forhold, der karakteriserer den koncern, som virksomheden er tilknyttet via sine aktionærer (kendelsen i sagen Solvay Pharmaceuticals mod Rådet, nævnt i præmis 174 ovenfor, præmis 108, jf. ligeledes i denne retning kendelse afsagt af Domstolens præsident den 7.3.1995, sag C-12/95 P, Transacciones Marítimas m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 467, præmis 12, og den 15.4.1998, sag C-43/98 P(R), Camar mod Kommissionen og Rådet, Sml. I, s. 1815, præmis 36).

197

I det foreliggende tilfælde har Kommissionen gjort gældende, at det tab af markedsandele, som sagsøgerne måtte lide, under alle omstændigheder kun vil have en meget begrænset indvirkning på deres omsætning under hensyn til den koncern, som de er tilknyttet. Kommissionen har fremført en række argumenter med henblik på at påvise, at de økonomiske tab, som denne koncern måtte lide, på ingen måde bringer dens eksistens i fare.

198

Det bemærkes, at sagsøgerne ikke har gjort gældende, at deres eksistens ville blive bragt i fare ved det omtvistede direktiv. De har derimod anført, at tabet af markedsandele, hvis det påvises, i sig selv udgør en alvorlig og uoprettelig skade i henhold til retspraksis, og at det derfor ikke skal undersøges, i hvilket omfang tabet af markedsandelene kan påvirke den koncern, som de er tilknyttet.

199

Det skal påpeges, at de begærede foreløbige forholdsregler kun er berettigede, hvis det fremgår, at i mangel af en sådan foranstaltning vil sagsøgerne blive udsat for en situation, der kunne bringe selve deres eksistens i fare eller uopretteligt ændre deres markedsandele (jf. i denne retning kendelsen af 30.6.1999 i sagen Pfizer Animal Health mod Rådet, nævnt i præmis 147 ovenfor, præmis 138, og kendelsen i sagen Solvay Pharmaceuticals mod Rådet, nævnt i præmis 174 ovenfor, præmis 107).

200

Det kræves derfor ikke, at sagsøgerne påviser, at deres eksistens er i fare, når de påberåber sig risikoen for et tab af markedsandele.

201

Det tilkommer imidlertid sagsøgerne at påvise, at den skade, som de har anført vil blive påført dem, er en alvorlig skade.

202

I det foreliggende tilfælde kan den økonomiske indvirkning af tabet af sagsøgernes forretningsvirksomhed i tilknytning til markedsføringen af flusilazol ikke anses for at kunne bringe eksistensen af selve den koncern, de er tilknyttet, i fare. Vurderingen af alvoren af det uoprettelige tab af markedsandele kan imidlertid ikke, som Kommissionen har hævdet, bygge alene på den bogførte værdi af den forretningsvirksomhed, hvormed markedsandelene opnås, og på tabet af en sådan værdi for koncernen.

203

Der skal erindres om, at hensyntagen til de forhold, der karakteriserer koncernen, kræver en vurdering af alle de faktiske omstændigheder i forbindelse med den foreliggende sag (jf. i denne retning kendelsen i sagen Aughinish Alumina mod Kommissionen, nævnt i præmis 147 ovenfor, præmis 69-78).

204

Det fremgår endvidere af fast retspraksis, at det påhviler Retten på grundlag af den enkelte sags omstændigheder at afgøre, om en umiddelbar gennemførelse af den afgørelse, som begæres udsat, kan påføre sagsøgeren et alvorligt og overhængende tab, som ingen senere afgørelse vil kunne genoprette (kendelse afsagt af Rettens præsident den 7.5.2002, sag T-306/01 R, Yusuf og Al Barakaat International Foundation mod Rådet og Kommissionen, Sml. II, s. 2387, præmis 93, og den 15.5.2003, sag T-47/03 R, Sison mod Rådet, Sml. II, s. 2047, præmis 30).

205

Det skal i den foreliggende sag fastslås, at sagsøgerne har været inde på markedet i over 20 år og har godkendelser til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler fremstillet på grundlag af flusilazol registreret til brug på 26 typer afgrøder i 15 medlemsstater. Det er endvidere ubestridt, at de øvrige produkter, der markedsføres af sagsøgerne, nyder et forretningsmæssigt omdømme, som kunne blive betydeligt plettet af et fuldstændigt forbud mod flusilazol fra den 30. juni 2008. Tabet af sagsøgernes markedsandele, som er blevet etableret takket være knowhow, investeringer inden for forskning og udvikling samt opbygningen af en kundekreds over mange år på et marked karakteriseret ved en hård konkurrence, må på baggrund af disse omstændigheder anses for at kunne påføre dem en alvorlig skade. At det kun har en begrænset indvirkning på koncernens omsætning, er under den foreliggende sags omstændigheder ikke tilstrækkeligt til at fjerne skadens alvorlige karakter.

206

Når det i en sag om foreløbige forholdsregler gøres gældende for Retten, at der er en risiko for, at den, der har fremsat begæringen, lider alvorlig og uoprettelig skade, skal Retten ved interesseafvejningen navnlig undersøge, om en eventuel annullation af den omtvistede beslutning vil gøre det muligt at ændre den situation, som ville foreligge ved dens øjeblikkelige gennemførelse, og omvendt om udsættelse af beslutningens gennemførelse kan hindre, at beslutningen senere får fuld virkning, såfremt sagsøgeren ikke får medhold i hovedsagen (kendelse afsagt af Rettens præsident den20.7.2006, sag T-114/06 R, Globe mod Kommissionen, Sml. II, s. 2627, præmis 147, jf. ligeledes i denne retning kendelse afsagt af Domstolens præsident den 26.6.2003, forenede sager C-182/03 R og C-217/03 R, Belgien og Forum 187 mod Kommissionen, Sml. I, s. 6887, præmis 142).

207

Det skal bemærkes, at hensynene til beskyttelsen af den offentlige sundhed principielt må tillægges større vægt end økonomiske overvejelser (jf. kendelse afsagt af Rettens præsident den 30.6.1999, sag T-70/99 R, Alpharma mod Rådet, Sml. II, s. 2027, præmis 152 og den deri nævnte retspraksis).

208

I det foreliggende tilfælde ligger de af Kommissionen anførte grunde til vedtagelsen af det omtvistede direktiv i den risiko for hormonforstyrrelser, som flusilazol kan udgøre. Det skal dog fastslås, at Kommissionen selv under hele evalueringsprocessen havde ladet forstå, at på grundlag af de videnskabelige forsøg, der var gennemført, og de oplysninger og undersøgelser, der var fremlagt af anmelderen på Kommissionens anmodning, var flusilazol sikker.

209

På grundlag af denne vurdering havde Kommissionen foreslået at optage flusilazol i bilag I til direktiv 91/414. I forbindelse med de oprindelige foranstaltninger, der blev forelagt komitéen, blev det foreslået, at optagelsesperioden skulle begrænses til syv år, så medlemsstaterne kunne prioritere en undersøgelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende flusilazol, der allerede fandtes på markedet.

210

Som det fremgår af ottende betragtning til det omtvistede direktiv, var det først efter en undersøgelse i komitéen og Rådet, at Kommissionen ændrede sit forslag på grundlag af de betænkeligheder, som flere medlemsstater havde givet udtryk for, ud fra den opfattelse at supplerende begrænsninger var nødvendige for at bringe risikoen ned på et niveau, der kunne anses for acceptabelt og i overensstemmelse med det høje beskyttelsesniveau, som Fællesskabet tilstræber.

211

Kommissionen har følgelig, foruden en række begrænsninger i sit oprindelige forslag, nedsat optagelsesperioden til 18 måneder i stedet for de syv år, der oprindeligt var foreslået.

212

Komitéen afgav ikke udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden, og Kommissionen forelagde derfor Rådet et forslag indeholdende de anfægtede begrænsninger. Ved udløbet af den frist, der er fastsat i direktiv 91/414, havde Rådet hverken vedtaget den foreslåede gennemførelsesretsakt eller tilkendegivet, at det var imod forslaget til gennemførelsesretsakt. Kommissionen kunne således vedtage forslaget med de anfægtede begrænsninger.

213

Det skal i denne sammenhæng påpeges, at sagsøgerne har fremstillet og markedsført flusilazol i mere end 20 år.

214

For det andet forekommer det, på grundlag af parternes skriftlige indlæg, ikke godtgjort, at stoffets anvendelse har skadet den offentlige sundhed.

215

For det tredje har vurderingen af flusilazol stået på i mere end 13 år, hvor Kommissionens holdning har været konstant med hensyn til dette stofs uskadelighed, og det er først efter at have foreslået dets optagelse i bilag I til direktiv 91/414 for en periode på ti år, at Kommissionen i forlængelse af drøftelserne i komitéen foreslog en begrænsning af denne optagelsesperiode til syv år, før den endelig blev nedbragt til 18 måneder.

216

For det fjerde er flusilazol endelig blevet anset for tilstrækkeligt sikker til, at dets anvendelse tillades i forbindelse med bestemte afgrøder, idet forbuddet mod dets anvendelse for de øvrige afgrøder synes alene at være et resultat af de betænkeligheder, som flere medlemsstater har givet udtryk for.

217

Det skal ligeledes understreges, at med forbehold for hvad der er anført i præmis 160 ovenfor, afviser Kommissionen ikke muligheden for, at optagelsen i bilag I til direktiv 91/414, som flusilazol er omfattet af, i fremtiden kan udvides til at gælde for andre afgrøder.

218

Uden at Retten sætter sit skøn i stedet for Kommissionens i forbindelse med vurderingen af tekniske overvejelser, som i det væsentlige er komplicerede, skal det fastslås, at sagsøgerne indskrænker sig til at begære opretholdelse af en situation, som har eksisteret i mange år.

219

Det skal fastslås, at det på dette trin fremgår, at Kommissionen ikke har været i stand til at fuldføre alle de krævede evalueringer inden for 15 år, hvilket til skade for sagsøgerne har ført til en ufuldstændig vurdering, og at selv om flusilazols virkninger på bestemte afgrøder ganske vist stadig er ukendte, er de plantebeskyttelsesmidler, der anvender dette aktivstof, alligevel blevet tilladt af medlemsstaterne i mere end 15 år, uden at nogen forbuds- eller beskyttelsesforanstaltning umiddelbart er blevet anset for nødvendig med hensyn til sagsøgernes produkter.

220

Heraf følger, at en foranstaltning med henblik på at suspendere gennemførelsen af de anfægtede begrænsninger, indtil der er truffet afgørelse i hovedsagen, ikke i det foreliggende tilfælde synes at kunne skade sundheden yderligere end manglen på foranstaltninger både på fællesskabsplan og nationalt plan i mere end 15 år, særligt når der ikke er påtalt nogen skadelige virkninger af flusilazol, og sikre anvendelser derimod er blevet identificeret både af den rapporterende medlemsstat og undersøgelseskomitéen.

221

Endvidere skal der mindes om, at artikel 4, stk. 5, i direktiv 91/414 giver mulighed for, at godkendelser for plantebeskyttelsesmidler kan tages op til fornyet vurdering på et hvilket som helst tidspunkt, hvis der er tegn på, at et af de i stk. 1 omhandlede krav ikke længere er opfyldt, herunder kravet om at disse produkter på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden ikke har nogen direkte eller indirekte skadelig virkning på menneskers eller dyrs sundhed eller på grundvandet, og at de ikke har nogen uacceptabel indvirkning på miljøet.

222

Endvidere bestemmes det i artikel 11, stk. 1, i direktiv 91/414, at såfremt en medlemsstat har gode grunde til at formode, at et produkt, som den har godkendt eller skal godkende i henhold til direktivets artikel 10, udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet, kan den midlertidigt begrænse eller forbyde anvendelse og/eller salg på sit område. Den underretter da straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om en sådan foranstaltning og angiver årsagerne hertil.

223

Det synes således, at der om fornødent kunne træffes beskyttelsesforanstaltninger i henhold til direktiv 91/414, hvis de anfægtede begrænsninger blev udsat, indtil der er afsagt dom i hovedsagen.

224

Gennemførelsen af det omtvistede direktiv kan i øvrigt påvirke ikke alene sagsøgernes interesser, men også tredjemands interesser mærkbart. Selv om sagsøgerne — som det er fastslået i præmis 162-173 ovenfor — ikke umiddelbart har kunnet påvise, at det omtvistede direktiv kan føre til lukning af deres produktionssted i Cernay, kan det med rimelighed forventes, at følgerne af en uoprettelig indskrænkning af sagsøgernes markedsandele vil være betydelige. Man kan navnlig ikke udelukke en sandsynlig nedskæring af antallet af ansatte i den omhandlede fabrik eller påvirkning af de virksomheder, der forarbejder flusilazol.

225

Sagsøgerne har endvidere påberåbt sig, at landbrugere, der anvender flusilazol, og det europæiske landbrug generelt vil blive berørt, navnlig fordi der ikke på nuværende tidspunkt findes nogen anden teknisk løsning end flusilazol til at behandle sygdomme i vinstokke, og desuden findes der ikke noget registreret produkt, der kan hæmme phomopsis i solsikker, og endelig er flusilazol det eneste produkt, der gør det muligt at behandle sygdomme i hør og hamp.

226

Kommissionen nøjes imidlertid med at bestride disse argumenter ved at gøre gældende, at de er i strid med de argumenter, sagsøgerne har fremført med henblik på at bestride, at flusilazol kan erstattes med andre konkurrerende produkter.

227

Det er tilstrækkeligt at påpege, at den omstændighed, at flusilazol har enestående egenskaber i forhold til bestemte afgrøder, åbenbart ikke udelukker, at det kan erstattes af andre stoffer på markedet for triazole fungicider for så vidt angår andre afgrøder. Kommissionens argumentation kan dermed ikke tages til følge.

228

Det må følgelig konkluderes, at interesseafvejningen falder ud til fordel for anordning af de begærede foreløbige forholdsregler.

229

Det må herefter konkluderes, at betingelserne for anordning af de begærede foreløbige forholdsregler er opfyldt i det foreliggende tilfælde.

230

Følgelig udsættes dels udløbsdatoen for optagelse af flusilazol i bilag I til direktiv 91/414, som i bilaget til det omtvistede direktiv er fastsat til den 30. juni 2008, samt datoen for hvornår medlemsstaterne — om fornødent efter vurdering — skal ændre eller tilbagekalde godkendelsen af produkter, der indeholder flusilazol, som ved artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i det omtvistede direktiv er fastsat til den 30. juni 2008, dels begrænsningen i del A i de særlige bestemmelser indeholdt i bilaget til det omtvistede direktiv, som omhandler de typer afgrøder, på hvilke der efter tilladelse fra medlemsstaterne kan anvendes flusilazol, nemlig korn (bortset fra ris), majs, rapsfrø og sukkerroer.

På grundlag af disse præmisser

bestemmer

RETTENS PRÆSIDENT