Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007TN0194

    Sag T-194/07: Sag anlagt den 4. juni 2007 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

    EUT C 199 af 25.8.2007, p. 38–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    25.8.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 199/38


    Sag anlagt den 4. juni 2007 — Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

    (Sag T-194/07)

    (2007/C 199/74)

    Processprog: Tjekkisk

    Parter

    Sagsøger: Den Tjekkiske Republik (ved T. Boček, som befuldmægtiget)

    Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    Sagsøgerens påstande

    Annullation af den omtvistede beslutning.

    Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 1294 endelig udg. af 26. marts 2007 om den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Den Tjekkiske Republik har fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (1). Ifølge den anfægtede beslutning er visse aspekter i Den Tjekkiske Republiks nationale tildelingsplan ikke i overensstemmelse med bilag III til direktiv 2003/87/EF.

    Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, retssikkerhedsprincippet og princippet om den berettigede forventning, idet den anfægtede beslutning ikke blev truffet inden for den i artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF fastsatte frist.

    Endvidere har sagsøgeren anført, at Kommissionen har overskredet sine beføjelser og dermed tilsidesat artikel 9, stk. 3, sammenholdt med artikel 9, stk. 1, og artikel 11, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, idet Kommissionen i den anfægtede beslutning har anvendt sin egen metode til fastsættelse af den maksimale mængde kvoter og på det grundlag de facto har fastsat den samlede mængde kvoter, som Den Tjekkiske Republik kan tildele.

    Selv hvis Kommissionen var berettiget til at benytte sin egen metode til at fastslå, at den nationale tildelingsplan er i overensstemmelse med kravene i direktiv 2003/87/EF, har den tilsidesat direktivets artikel 9, stk. 3, idet den har anvendt en metode, som ikke er gennemsigtig og objektiv, og idet den heraf følgende mængde af emissionskvoter ikke opfylder kriterierne i bilag III til direktiv 2003/87/EF.

    Endelig har sagsøgeren anført, at Kommissionen har tilsidesat artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, idet beslutningen ikke er tilstrækkeligt begrundet.


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32).


    Top