EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CA0321

Sag C-321/07: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. februar 2009 — straffesag mod Karl Schwarz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Mannheim — Tyskland) (Direktiv 91/439/EØF — besiddelse af kørekort, der er udstedt i forskellige medlemsstater — gyldighed af et kørekort udstedt før en medlemsstats tiltrædelse — inddragelse af et i værtsmedlemsstaten senere udstedt kørekort — anerkendelse af et kørekort udstedt før udstedelsen af det andet kørekort, som efterfølgende er inddraget på grund af indehaverens uegnethed — udløb af den periode med midlertidigt forbud mod at ansøge om et nyt kørekort, som er knyttet til en inddragelse af et kørekort)

EUT C 90 af 18.4.2009, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/3


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. februar 2009 — straffesag mod Karl Schwarz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Mannheim — Tyskland)

(Sag C-321/07) (1)

(Direktiv 91/439/EØF - besiddelse af kørekort, der er udstedt i forskellige medlemsstater - gyldighed af et kørekort udstedt før en medlemsstats tiltrædelse - inddragelse af et i værtsmedlemsstaten senere udstedt kørekort - anerkendelse af et kørekort udstedt før udstedelsen af det andet kørekort, som efterfølgende er inddraget på grund af indehaverens uegnethed - udløb af den periode med midlertidigt forbud mod at ansøge om et nyt kørekort, som er knyttet til en inddragelse af et kørekort)

2009/C 90/04

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Mannheim

Part i hovedsagen

Karl Schwarz

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landgericht Mannheim — fortolkning af artikel 7, stk. 5, og artikel 8, stk. 2 og 4, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (EFT L 237, s. 1) — indehaver af flere kørekort — gyldigheden af et kørekort, der er udstedt inden den medlemsstat, hvori den pågældende er statsborger, tiltrådte — bopælsmedlemsstatens nægtelse, efter en periode med midlertidigt forbud mod at ansøge om nyt kørekort, af at anerkende et kørekort, der er erhvervet i en anden medlemsstat før dennes tiltrædelse, og inden udløbet af perioden med midlertidigt forbud mod at ansøge om nyt kørekort

Konklusion

1)

Artikel 7, stk. 5, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en statsborger i en medlemsstat er indehaver af to gyldige kørekort samtidig, når det ene er et EF-kørekort og det andet et kørekort udstedt af en anden medlemsstat, når begge kørekort er erhvervet inden sidstnævnte stats tiltrædelse af Den Europæiske Union.

2)

Artikel 1 og artikel 8, stk. 2 og 4, i direktiv 91/439, som ændret ved forordning nr. 1882/2003, er ikke til hinder for, at en medlemsstat nægter at anerkende retten til at føre motorkøretøj i henhold til et kørekort, der er udstedt af en anden stat forud for dennes tiltrædelse af Den Europæiske Union, hvis kørekortet blev udstedt før udstedelsen af et kørekort i den første medlemsstat, hvori det andet kørekort er blevet inddraget, fordi dets indehaver var uegnet til at føre motorkøretøj. Den omstændighed, at denne nægtelse forekommer efter den periode med forbud mod at ansøge om et nyt kørekort, som er knyttet til nævnte inddragelse, er herved uden relevans.


(1)  EUT C 283 af 24.11.2007.


Top