Sag C-27/02

Petra Engler

mod

Janus Versand GmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Innsbruck)

»Bruxelles-konventionen – anmodning om fortolkning af artikel 5, nr. 1 og 3, samt artikel 13, stk. 1, nr. 3 – ret for forbrugere, som har modtaget vildledende reklame, til at gøre krav på en tilsyneladende vundet gevinst gennem sagsanlæg – kvalifikation – sag om en kontrakt eller kontraktforhold som omhandlet i artikel 13, stk. 1, nr. 3, eller artikel 5, nr. 1, eller om erstatning uden for kontrakt som omhandlet i artikel 5, nr. 3 – betingelser«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat F.G. Jacobs fremsat den 8. juli 2004  

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. januar 2005 

Sammendrag af dom

1.     Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser – kompetence i sager om forbrugerkontrakter – konventionens artikel 13, stk. 1, nr. 3 – betingelser for anvendelse – søgsmål anlagt af en forbruger, som har bopæl i en medlemsstat, med det formål at få tilpligtet et postordrefirma, som har hjemsted i en anden medlemsstat, at udbetale en gevinst, som tilsyneladende er vundet – søgsmål, som i mangel af tilknytning til en kontrakt om levering af løsøregenstande eller tjenesteydelser ikke udgør en sag om en kontrakt som omhandlet i nævnte bestemmelse

(Bruxelles-konventionen af 27.9.1968, art. 13, stk. 1, nr. 3)

2.     Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser – specielle kompetenceregler – kompetence i sager om kontrakter – sag om en kontrakt eller kontraktforhold – begreb – søgsmål anlagt af en forbruger, som har bopæl i en medlemsstat, med det formål at få tilpligtet et postordrefirma, som har hjemsted i en anden medlemsstat, at udbetale en gevinst, som tilsyneladende er vundet – omfattet – betingelser – forsendelse stilet til forbrugeren, som ved navns nævnelse betegnes som vinder af præmien – forbrugerens accept af løftet og anmodning om udbetaling af præmien – modtagelsen af præmien ikke betinget af bestilling af varer, og en sådan bestilling ikke afgivet – uden betydning

(Bruxelles-konventionen af 27.9.1968, art. 5, nr. 1)

1.     Hvad angår artikel 13, stk. 1, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse og ved konventionen af 29. november 1996 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, vedrørende kompetence i sager om forbrugerkontrakter, finder nr. 3 i denne bestemmelse kun anvendelse, når sagsøgeren for det første er en privat endelig forbruger, som ikke driver forretnings- eller erhvervsmæssig virksomhed, og for det andet når retssagen har tilknytning til en aftale, som er indgået mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende, som vedrører levering af løsøregenstande eller tjenesteydelser, og som har bevirket, at der er opstået gensidige og indbyrdes afhængige forpligtelser mellem de to kontraktparter, og for det tredje når de to særlige betingelser, som fremgår af artikel 13, stk. 1, nr. 3, litra a) og b), ligeledes er opfyldt.

I en situation, hvor en erhvervsdrivende har rettet henvendelse til en forbruger ved at tilsende forbrugeren et personligt brev, som indeholdt et gevinsttilsagn og var vedlagt et katalog med en bestillingsseddel, i hvilket firmaets løsøregenstande blev udbudt til salg i den kontraherende stat, hvor forbrugeren har sin bopæl, med henblik på at tilskynde forbrugeren til at efterkomme den erhvervsdrivendes opfordring, men hvor den erhvervsdrivendes henvendelse ikke er blevet efterfulgt af indgåelse af en aftale mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende vedrørende en af de i konventionens artikel 13, stk. 1, nr. 3, specificerede genstande, på grundlag af hvilken parterne har påtaget sig indbyrdes afhængige forpligtelser, kan et søgsmål anlagt af forbrugeren med henblik på at få gevinsten udbetalt, følgelig ikke anses for at være en sag om kontraktforhold i nævnte bestemmelses forstand.

(jf. præmis 34, 36 og 38)

2.     Kompetencereglerne i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse og ved konventionen af 29. november 1996 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, skal fortolkes således:

–      En retssag, som en forbruger anlægger i den kontraherende stat, hvor han har bopæl, og under anvendelse af denne stats lovgivning, mod et postordrefirma, som har hjemsted i en anden kontraherende stat, med henblik på udbetaling af en præmie, som forbrugeren tilsyneladende har vundet, er en sag om kontraktforhold i konventionens artikel 5, nr. 1’s forstand, når – for det første – firmaet med henblik på at tilskynde forbrugeren til kontraktindgåelse har stilet en forsendelse til ham med navns nævnelse, som giver ham indtryk af, at han vil modtage en præmie, hvis han returnerer den »betalingsanmodning«, som er vedlagt forsendelsen, og – for det andet – forbrugeren accepterer de betingelser, som den erhvervsdrivende har fastsat, og faktisk forlanger udbetaling af den lovede gevinst.

–      Derimod er det, selv om forsendelsen desuden indeholder et reklamekatalog over firmaets varer med en »uforpligtende prøvebestillingsseddel«, uden betydning for den ovennævnte fortolkning, at modtagelsen af præmien ikke er betinget af bestilling af varer, og at forbrugeren faktisk ikke har afgivet en sådan bestilling.

(jf. præmis 61 og domskonkl.)