61996J0274

1 Faellesskabsret - principper - ligebehandling - forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet - forbud - anvendelsesomraade - statsborgere i medlemsstaterne, som rejser til en anden medlemsstat, enten for at oppebaere eller kunne oppebaere tjenesteydelser der og som er omfattet af den i traktatens artikel 8 A fastsatte ret til fri bevaegelighed - omfattet

(EF-traktaten, art. 6, 8 A og 59)

2 Faellesskabsret - principper - ligebehandling - forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet - forbud - anvendelsesomraade - nationale bestemmelser om anvendelse af sprog i straffesager - omfattet - betingelser

(EF-traktaten, art. 6)

3 Faellesskabsret - principper - ligebehandling - forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet - nationale bestemmelser om anvendelse af sprog i straffesager - forskelsbehandling af statsborgere fra andre medlemsstater, som udoever deres ret til fri bevaegelighed - forbud

(EF-traktaten, art. 6)

1 Faellesskabsretligt regulerede situationer, som er omfattet af det i traktatens artikel 6 indeholdte forbud mod »al forskelsbehandling, der udoeves paa grundlag af nationalitet«, er bl.a. situationer, der er omfattet af den ret til fri udveksling af tjenesteydelser, der er tillagt i henhold til artikel 59. Statsborgere i medlemsstaterne er saaledes omfattet af den naevnte bestemmelse og har, selv om de ikke er omfattet af en anden ved traktaten sikret frihed, ret til at rejse til en anden medlemsstat for at oppebaere eller kunne oppebaere tjenesteydelser der. I oevrigt hedder det i traktatens artikel 8 A: »Enhver unionsborger har ret til at faerdes og opholde sig frit paa medlemsstaternes omraade med de begraensninger og paa de betingelser, der er fastsat i denne traktat og i gennemfoerelsesbestemmelserne hertil.«

2 En i nationale bestemmelser hjemlet ret til at forlange, at en straffesag foretages paa et andet sprog end hovedsproget i den paagaeldende stat, er omfattet af traktatens anvendelsesomraade og skal vaere i overensstemmelse med traktatens artikel 6.

Selv om straffe- og strafferetsplejelovgivningen er forbeholdt medlemsstaternes kompetence, opstiller faellesskabsretten visse graenser for udoevelsen af denne kompetence. Ved anvendelsen af saadanne bestemmelser maa der saaledes ikke udoeves nogen forskelsbehandling over for de personer, som efter faellesskabsretten har krav paa ligebehandling, eller goeres indskraenkninger i de grundlaeggende friheder, som er sikret ved faellesskabsretten.

3 Traktatens artikel 6 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter borgere, hvis sprog er et andet end hovedsproget i den paagaeldende medlemsstat, og som er bosat i et bestemt geografisk omraade, har ret til at forlange, at en straffesag foretages paa deres sprog, mens statsborgere fra andre medlemsstater, hvis sprog er det samme, og som faerdes eller opholder sig paa det naevnte omraade, ikke er tillagt en saadan ret.

I sag C-274/96,

angaaende en anmodning, som Pretura circondariale di Bolzano (Italien), Silandro Afdeling, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for naevnte ret verserende straffesager mod

Horst Otto Bickel

og

Ulrich Franz

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 6, 8 A og 59,

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene P.J.G. Kapteyn, J.-P. Puissochet, G. Hirsch og P. Jann samt dommerne G.F. Mancini, J.C. Moitinho de Almeida, C. Gulmann, J.L. Murray, H. Ragnemalm (refererende dommer), L. Sevón, M. Wathelet og R. Schintgen,

generaladvokat: F.G. Jacobs

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- den italienske regering ved afdelingschef, professor Umberto Leanza, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, bistaaet af statens advokat, Pier Giorgio Ferri

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Pieter van Nuffel, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget, og Enrico Altieri, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 27. januar 1998 er afgivet mundtlige indlaeg af Horst Otto Bickel og Ulrich Franz ved advokat Karl Zeller, Milano, af den italienske regering ved advokat Pier Giorgio Ferri og af Kommissionen ved Pieter Van Nuffel og Lucio Gussetti, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 19. marts 1998,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelser af 2. august 1996, indgaaet til Domstolen den 12. august 1996, har Pretura circondariale di Bolzano, Silandro Afdeling, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 6, 8 A og 59.

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under to straffesager med henholdsvis Horst Otto Bickel og Ulrich Franz.

3 Horst Otto Bickel, der er oestrigsk statsborger, og som har bopael i Nueziders i OEstrig, er lastbilchauffoer. Den 15. februar 1994 blev han standset i sin lastbil af en politipatrulje i Castelbello i regionen Trentino-Alto Adige i Italien. Patruljen meddelte ham, at han ville blive sigtet for at have foert motorkoeretoej i spirituspaavirket tilstand.

4 Ulrich Franz, der er tysk statsborger, og som har bopael i Peissenberg i Tyskland, tog til regionen Trentino-Alto Adige som turist. Den 5. maj 1995 blev han underkastet en toldkontrol, hvorunder det blev opdaget, at han ulovligt var i besiddelse af en naermere angiven kniv.

5 Begge de tiltalte erklaerede for Pretura di Bolzano, at de ikke kunne italiensk, og anmodede om, at sagen mod dem blev foretaget paa tysk, idet de paaberaabte sig de regler, der er indfoert med henblik paa beskyttelse af den tysksprogede befolkningsgruppe i provinsen Bolzano.

6 Artikel 99 i dekret nr. 670 af 30. august 1972 fra republikkens praesident om den saerlige status for regionen Trentino-Alto Adige (GURI nr. 301 af 20.11.1972) bestemmer, at i den paagaeldende region er tysk ligestillet med italiensk.

7 I henhold til samme dekrets artikel 100 har tysksprogede borgere i provinsen Bolzano - hvor det tysksprogede mindretal navnlig bor - ret til at anvende deres eget sprog over for de judicielle organer og de offentlige myndigheder, der er beliggende i den naevnte provins, eller som har en regional kompetence.

8 I artikel 13 i dekret nr. 574 af 15. juli 1988 fra republikkens praesident om gennemfoerelse af den saerlige status for regionen Trentino-Alto Adige for saa vidt angaar anvendelse af tysk og ladinsk i forholdet mellem borgere og den offentlige forvaltning og i retssager (GURI nr. 105 af 8.5.1989) er det fastsat, at myndighederne og de judicielle organer over for borgerne i provinsen Bolzano og i dokumenter, der vedroerer dem, skal anvende det sprog, den beroerte borger anvender.

9 Endvidere er det i artikel 14 i dekret nr. 574 fastsat, at saafremt en person er grebet paa fersk gerning eller blevet anholdt ved politiets foranstaltning, skal den judicielle myndighed eller politimyndigheden foerst spoerge tiltalte, hvad der er hans modersmaal, inden der foretages afhoering eller udarbejdes processkrifter. Saafremt sproget oplyses at vaere tysk, skal afhoeringen foretages og alle processkrifter udarbejdes paa dette sprog.

10 Endelig hedder det i artikel 15 i dekret nr. 574, at den judicielle myndighed, som skal affatte et processkrift, der skal meddeles eller forkyndes for en sigtet eller en tiltalt, skal anvende det sprog, den paagaeldende antages at beherske, idet dette afgoeres paa grundlag af hans eventuelt kendte tilhoersforhold til en bestemt sproggruppe og andre omstaendigheder, som er kommet frem under sagen. Senest ti dage efter meddelelsen eller forkyndelsen af det foerste processkrift kan den sigtede eller tiltalte rejse indsigelse vedroerende det sprog, der er blevet anvendt, i form af en erklaering, han personligt overgiver, eller som han lader tilstille det retsforfoelgende organ. I saa fald skal den judicielle myndighed paase, at dokumenter, der er udarbejdet indtil dette tidspunkt, oversaettes, og at efterfoelgende dokumenter affattes paa det sprog, den paagaeldende ifoelge det oplyste anvender.

11 Pretura circondariale di Bolzano var i tvivl om, hvorvidt de processuelle regler, der gaelder for borgerne i provinsen Bolzano, i henhold til faellesskabsretten skal bringes i anvendelse over for personer, der er statsborgere i andre medlemsstater, og som besoeger provinsen. Retten udsatte derfor sagen paa Domstolens besvarelse af foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Indebaerer princippet om forbud mod forskelsbehandling i traktatens artikel 6, stk. 1, princippet om unionsborgeres ret til at faerdes og opholde sig frit i artikel 8 A samt princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 59, at en unionsborger, der er statsborger i en medlemsstat, men opholder sig i en anden medlemsstat, har ret til at forlange, at en straffesag, der er indledt mod ham, foretages paa et andet sprog, naar borgerne fra den paagaeldende stat, som er i samme situation, har en saadan ret?«

12 Med spoergsmaalet oensker den nationale ret naermere bestemt oplyst, om en i nationale bestemmelser hjemlet ret til at forlange, at en straffesag foretages paa et andet sprog end hovedsproget i den paagaeldende stat, er omfattet af traktatens anvendelsesomraade og derfor skal vaere i overensstemmelse med traktatens artikel 6. I bekraeftende fald oenskes det endvidere oplyst, om traktatens artikel 6 er til hinder for nationale bestemmelser som de i hovedsagen omtvistede, hvorefter borgere, hvis sprog er et andet end hovedsproget i den paagaeldende medlemsstat, og som er bosat i et bestemt geografisk omraade, har ret til at forlange, at en straffesag foretages paa deres sprog, mens statsborgere fra andre medlemsstater, hvis sprog er det samme, og som faerdes eller opholder sig paa det naevnte geografiske omraade, ikke er tillagt en saadan ret.

Den foerste del af spoergsmaalet

13 Indledningsvis bemaerkes, at i et faellesskab, der bygger paa princippet om fri bevaegelighed for personer og etableringsfrihed, faar beskyttelsen af den enkeltes rettigheder og muligheder paa det sproglige omraade en saerlig betydning (jf. dom af 11.7.1985, sag 137/84, Mutsch, Sml. s. 2681, praemis 11).

14 Det maa endvidere understreges, at traktatens artikel 6, hvorefter »al forskelsbehandling, der udoeves paa grundlag af nationalitet«, er forbudt, tilsiger, at personer, der befinder sig i en faellesskabsretligt reguleret situation, skal behandles noejagtig ligesom den paagaeldende medlemsstats egne statsborgere (jf. dom af 2.2.1989, sag 186/87, Cowan, Sml. s. 195, praemis 10).

15 Faellesskabsretligt regulerede situationer er bl.a. situationer, der er omfattet af den ret til fri udveksling af tjenesteydelser, der er tillagt i henhold til traktatens artikel 59. Denne ret omfatter i henhold til Domstolens praksis ogsaa, at modtagere af tjenesteydelser har ret til at rejse ind i en anden medlemsstat for at oppebaere en tjenesteydelse dér (jf. dommen i Cowan-sagen, praemis 15). Alle statsborgere i medlemsstaterne er saaledes omfattet af artikel 59 og har, selv om de ikke er omfattet af en anden ved traktaten sikret frihed, ret til at rejse til en anden medlemsstat for at oppebaere eller kunne oppebaere tjenesteydelser. Medlemsstaternes statsborgere, som f.eks. Bickel og Franz, kan frit rejse til og rundt i vaertsmedlemsstaten. For oevrigt hedder det i traktatens artikel 8 A: »Enhver unionsborger har ret til at faerdes og opholde sig frit paa medlemsstaternes omraade med de begraensninger og paa de betingelser, der er fastsat i denne traktat og i gennemfoerelsesbestemmelserne hertil«.

16 Herved bemaerkes, at den omstaendighed, at unionsborgerne kan kommunikere paa et bestemt sprog med en stats administrative og judicielle myndigheder paa samme grundlag som landets egne statsborgere, maa antages at lette udoevelsen af retten til at faerdes og opholde sig i en anden medlemsstat. Naar personer som f.eks. Bickel og Franz udoever deres ret til at faerdes og opholde sig i en anden medlemsstat, kan de derfor for saa vidt angaar anvendelsen af de dér benyttede sprog i henhold til traktatens artikel 6 kraeve at blive behandlet paa en maade i forhold til statens egne statsborgere, der ikke er udtryk for forskelsbehandling.

17 Selv om strafferets- og strafferetsplejelovgivningen, som de omtvistede bestemmelser vedroerende processprog indgaar i, principielt er forbeholdt medlemsstaternes kompetence, opstiller faellesskabsretten ifoelge fast retspraksis visse graenser for udoevelsen af denne kompetence. Ved anvendelsen af saadanne bestemmelser maa der saaledes ikke udoeves nogen forskelsbehandling over for de personer, som efter faellesskabsretten har krav paa ligebehandling, eller goeres indskraenkninger i de grundlaeggende friheder, som er sikret ved faellesskabsretten (jf. i samme retning dommen i Cowan-sagen, praemis 19).

18 For saa vidt som retten til ligebehandling for statsborgere fra medlemsstaterne, der udoever deres ret til at faerdes og opholde sig i en anden medlemsstat, herved kan paavirkes, skal nationale bestemmelser om, hvilke sprog der kan vaere processprog ved behandlingen af straffesager i den paagaeldende stat, vaere i overensstemmelse med traktatens artikel 6.

19 Den foerste del af det forelagte spoergsmaal maa herefter besvares med, at en i nationale bestemmelser hjemlet ret til at forlange, at en straffesag foretages paa et andet sprog end hovedsproget i den paagaeldende stat, er omfattet af traktatens anvendelsesomraade og skal vaere i overensstemmelse med traktatens artikel 6.

Den anden del af spoergsmaalet

20 Bickel og Franz har anfoert, at for at undgaa enhver form for forskelsbehandling, der er i strid med traktatens artikel 6, maa retten til at forlange, at en sag foretages paa tysk, vaere sikret alle unionsborgere, naar borgerne i én af staterne i Unionen har en saadan ret.

21 Den italienske regering har gjort gaeldende, at denne ret udelukkende er tillagt de borgere, der tilhoerer den tysksprogede befolkningsgruppe i provinsen Bolzano, og som har bopael i denne provins. Formaalet med de omtvistede bestemmelser er at anerkende, at de personer, der tilhoerer det beskyttede mindretal, har en saerlig etnisk-kulturel identitet. Retten til at forlange, at det paagaeldende etnisk-kulturelle mindretals sprog anvendes, kan derfor ikke udvides til ogsaa at gaelde for en statsborger fra en anden medlemsstat, som tilfaeldigvis og midlertidigt maatte befinde sig i det paagaeldende omraade, idet en saadan statsborger har passende muligheder for at varetage sit forsvar, uanset at han ikke har kundskaber i statens officielle sprog.

22 Kommissionen har anfoert, at for saa vidt angaar hovedsagen er det ikke alle personer med italiensk statsborgerskab, som kan forlange, at sagen foretages paa tysk, men kun dem, som har bopael i provinsen Bolzano, og som tilhoerer den tysksprogede befolkningsgruppe i denne provins. Ifoelge Kommissionen tilkommer det derfor den nationale ret for det foerste at fastslaa, om de omtvistede bestemmelser konkret indebaerer forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, og afgraense den persongruppe, som maatte vaere udsat for forskelsbehandling, og derefter at undersoege, om en saadan forskelsbehandling kan vaere begrundet i objektive hensyn.

23 Hertil bemaerkes, at det fremgaar af sagen, at det i henhold til de italienske bestemmelser kun er tysksprogede borgere i provinsen Bolzano, der kan forlange, at en sag foretages paa tysk. Tysksprogede statsborgere fra andre medlemsstater, navnlig fra Tyskland og OEstrig, som f.eks. Bickel og Franz, som faerdes eller opholder sig i den naevnte provins, kan ikke forlange, at en straffesag foretages paa tysk, selv om tysk efter de nationale bestemmelser er ligestillet med italiensk.

24 Tysksprogede statsborgere fra andre medlemsstater, som faerdes eller opholder sig i provinsen Bolzano, er saaledes ifoelge det oplyste daarligere stillet end tysksprogede italienske statsborgere, som er bosat i samme omraade. Mens en tysksproget italiensk statsborger, der er bosat i provinsen Bolzano, og som maatte blive sat under tiltale i provinsen, kan forlange, at sagen foretages paa tysk, vil denne ret blive naegtet en tysksproget statsborger fra en anden medlemsstat, der faerdes i samme provins.

25 Selv om det som haevdet af den italienske regering antages, at tysksprogede statsborgere fra andre medlemsstater, der er bosat i provinsen Bolzano, faktisk kan paaberaabe sig de omtvistede bestemmelser og under en sag anvende tysk, og der derfor ikke maatte vaere tale om forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet mellem personer, der er bosat i omraadet, maa det fremhaeves, at italienske statsborgere er bedre stillet end statsborgere fra andre medlemsstater. Saaledes kan de fleste tysksprogede italienske statsborgere forlange, at der i provinsen Bolzano anvendes tysk under hele sagens behandling, idet de opfylder det bopaelskrav, der er fastsat i de omtvistede bestemmelser, hvorimod de fleste tysksprogede statsborgere fra andre medlemsstater ikke opfylder dette bopaelskrav og derfor ikke kan paaberaabe sig den i de naevnte bestemmelser hjemlede ret.

26 Bestemmelser som de i hovedsagen omtvistede, hvorefter retten til at forlange, at en straffesag i et bestemt geografisk omraade foretages paa den paagaeldendes sprog, er betinget af, at han er bosat i det paagaeldende omraade, stiller derfor indenlandske statsborgere bedre end statsborgere fra andre medlemsstater, som udoever deres ret til fri bevaegelighed, og de er derfor i strid med det i traktatens artikel 6 fastsatte forbud mod forskelsbehandling.

27 Et saadant bopaelskrav vil kun kunne vaere begrundet, saafremt det er uafhaengigt af de beroerte personers nationalitet og staar i rimeligt forhold til det formaal, der lovligt tilstraebes med den paagaeldende nationale lovgivning (jf. i samme retning dom af 15.1.1998, sag C-15/96, Schoening-Kougebetopoulou, Sml. I, s. 47, praemis 21).

28 Det fremgaar imidlertid af forelaeggelseskendelsen, at dette ikke er tilfaeldet for saa vidt angaar de omtvistede bestemmelser.

29 Den italienske regerings argument, hvorefter formaalet med de paagaeldende bestemmelser er at beskytte et etnisk-kulturelt mindretal, der er bosat i den naevnte provins, er i den foreliggende sammenhaeng ikke en holdbar begrundelse. Ganske vist kan beskyttelse af et mindretal som det i hovedsagen omhandlede udgoere et lovligt formaal. Det fremgaar imidlertid ikke af sagen, at en udvidelse af de omtvistede bestemmelser til ogsaa at omfatte tysksprogede statsborgere fra andre medlemsstater, der udoever deres ret til fri bevaegelighed, vil kunne vaere i strid med dette formaal.

30 I oevrigt bemaerkes, at Bickel og Franz i retsmoedet ubestridt anfoerte, at de beroerte retsinstanser kan behandle sager paa tysk, uden at dette giver anledning til problemer eller medfoerer yderligere udgifter.

31 Den anden del af det praejudicielle spoergsmaal maa herefter besvares med, at traktatens artikel 6 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter borgere, hvis sprog er et andet end hovedsproget i den paagaeldende medlemsstat, og som er bosat i et bestemt geografisk omraade, har ret til at forlange, at en straffesag foretages paa deres sprog, mens statsborgere fra andre medlemsstater, hvis sprog er det samme, og som faerdes eller opholder sig paa det naevnte omraade, ikke er tillagt en saadan ret.

Sagens omkostninger

32 De udgifter, der er afholdt af den italienske regering og af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Pretura circondariale di Bolzano, Silandro Afdeling, ved kendelser af 2. august 1996, for ret:

1) En i nationale bestemmelser hjemlet ret til at forlange, at en straffesag foretages paa et andet sprog end hovedsproget i den paagaeldende stat, er omfattet af EF-traktatens anvendelsesomraade og skal vaere i overensstemmelse med dens artikel 6.

2) Traktatens artikel 6 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter borgere, hvis sprog er et andet end hovedsproget i den paagaeldende medlemsstat, og som er bosat i et bestemt geografisk omraade, har ret til at forlange, at en straffesag foretages paa deres sprog, mens statsborgere fra andre medlemsstater, hvis sprog er det samme, og som faerdes eller opholder sig paa det naevnte omraade, ikke er tillagt en saadan ret.