61996J0013

Tilnaermelse af lovgivningerne - informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter - tekniske forskrifter i direktiv 83/189's forstand - begreb - national ordning om pligt til at anbringe bestemte kendemaerker paa varer, som er paalagt en afgift paa grund af deres miljoemaessigt skadelige virkninger - omfattet

(Raadets direktiv 83/189, art. 1)

En forpligtelse til at anbringe bestemte kendemaerker paa varer, der er paalagt en afgift paa grund af de miljoemaessigt skadelige virkninger, disse varer antages at medfoere, udgoer en teknisk specifikation i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 83/189 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som aendret ved direktiv 88/182, og den nationale forskrift, der indfoerer forpligtelsen, er en teknisk forskrift i direktivets forstand.

For det foerste udelukker den omstaendighed, at der er blevet vedtaget en national foranstaltning til beskyttelse af miljoeet, eller den omstaendighed, at denne ikke gennemfoerer en teknisk standard, der i sig selv kan udgoere en hindring for den frie bevaegelighed, ikke, at den paagaeldende foranstaltning kan udgoere en teknisk forskrift i direktiv 83/189's forstand.

Henset til, at den omhandlede maerkningspligt udgoer en retlig teknisk forskrift, eftersom den skal overholdes, for at det paagaeldende produkt kan markedsfoeres, og eftersom den navnlig har til formaal at informere offentligheden om varernes indvirkning paa miljoeet, kan den - for det andet - under ingen omstaendigheder anses for en ren skatte- og afgiftsmaessig ledsageforanstaltning, og den kan foelgelig ikke udgoere et krav, til hvilket der er knyttet en skattemaessig foranstaltning i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, nr. 9, andet afsnit, tredje led, i direktiv 83/189, som aendret ved direktiv 94/10.

I sag C-13/96,

angaaende en anmodning, som Belgiens Conseil d'État i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Bic Benelux SA

mod

tat belge,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 1, nr. 1 og 5, i Raadets direktiv 83/189/EOEF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 109, s. 8), som aendret ved Raadets direktiv 88/182/EOEF af 22. marts 1988 (EFT L 81, s. 75),

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.C. Moitinho de Almeida, og dommerne L. Sevón, C. Gulmann (refererende dommer), D.A.O. Edward og P. Jann,

generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Bic Benelux SA ved advokaterne Emmanuel de Cannart d'Hamale og Patrick Baeten, Bruxelles

- den belgiske regering ved kontorchef Jan Devadder, Ministeriet for Udenrigsanliggender, Udenrigshandel og Udviklingssamarbejde, som befuldmaegtiget

- den franske regering ved kontorchef Catherine de Salins og sekretaer Romain Nadal, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Hendrik van Lier og Francisco de Sousa Fialho, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 24. oktober 1996 er afgivet mundtlige indlaeg af Bic Benelux SA ved advokat Emmanuel de Cannart d'Hamale og Ian S. Forrester, QC, af den belgiske regering ved advokat Bernard van de Walle de Ghelcke, Bruxelles, og af Kommissionen ved Hendrik van Lier,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 28. november 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 4. december 1995, indgaaet til Domstolen den 19. januar 1996, har Belgiens Conseil d'État i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 1, nr. 1 og 5, i Raadets direktiv 83/189/EOEF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 109, s. 8), som aendret ved Raadets direktiv 88/182/EOEF af 22. marts 1988 (EFT L 81, s. 75, herefter »direktiv 83/189«).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en retssag, hvorunder Bic Benelux SA (herefter »Bic«) bl.a. har nedlagt paastand om annullation af ministeriel bekendtgoerelse af 24. december 1993 om varer, som paalaegges miljoeafgift, i det omfang den omhandler engangsbarbermaskiner; bekendtgoerelsen traadte i kraft den 1. januar 1994 (Moniteur belge af 29.12.1993, s. 28903, herefter »den ministerielle bekendtgoerelse«).

3 I belgisk ret blev der indfoert en miljoeafgiftsordning ved artikel 369-401 i lov af 16. juli 1993 om fuldendelse af statens foederale struktur (Moniteur belge af 20.7.1993, s. 17013, herefter »loven«). Ifoelge lovens artikel 369 er miljoeafgiften »en afgift sidestillet med forbrugsafgifter, der paalaegges en vare, der er bragt i omsaetning, paa grund af de miljoemaessigt skadelige virkninger, som varen antages at medfoere«.

4 Miljoeafgiftsordningen finder bl.a. anvendelse paa engangsartikler, der i lovens artikel 369, stk. 7, defineres som »et produkt, der er fremstillet med henblik paa anvendelse en enkelt gang eller et begraenset antal gange, og som mister sin anvendelighed enten efter en enkelt anvendelse, eller efter anvendelse et begraenset antal gange, eller fordi et af produktets elementer er brugt op, toemt eller afladt, og dette element ikke kan erstattes, fyldes eller genoplades«.

5 I medfoer af lovens artikel 376, stk. 1, svares der miljoeafgift paa 10 BFR af engangsbarbermaskiner.

6 I lovens artikel 391 er der foreskrevet maerkningspligt for varer, som er paalagt miljoeafgift:

»Med henblik paa kontrol af opkraevningen af miljoeafgiften og oplysning af forbrugerne skal alle beholdere og produkter, som er paalagt en af de i denne lov foreskrevne miljoeafgifter, forsynes med et kendemaerke, der klart angiver enten, at genstandene er paalagt miljoeafgift og afgiftsbeloebet, eller aarsagen til fritagelse, eller det beloeb, som skal erlaegges i pant. Finansministeren fastsaetter naermere regler til gennemfoerelse af denne artikel; ministeren kan bl.a. foreskrive anbringelse af et stempel, en banderole, en kapsel, en maerkat, en etiket eller lign. paa hver beholder, produkt eller emballage ...«

7 Finansministeren har ved bekendtgoerelse truffet forskellige foranstaltninger til gennemfoerelse af loven.

8 Det bestemmes i den ministerielle bekendtgoerelses artikel 11:

»Stk. 1. Forud for varernes overgang til omsaetning skal de paafoeres det kendemaerke, som er foreskrevet i bilag 1 til naervaerende bekendtgoerelse.

Stk. 2. Miljoeafgiftens beloeb skal anfoeres.

Stk. 3. Hvis flere varer, som er paalagt miljoeafgift, er pakket i en enkelt emballage, kan kendemaerket og miljoeafgiftens samlede beloeb angives paa emballagen.«

9 Det bestemmes i den ministerielle bekendtgoerelses artikel 18, stk. 1 og 2:

»Stk. 1. Varer, som er paalagt miljoeafgift, og som er bestemt til levering inden for rammerne af en diplomatisk afgiftsfritagelsesordning, kan bringes i omsaetning uden miljoeafgift.

Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede varer skal forud for levering paafoeres det kendemaerke, som er foreskrevet i bilag 2.«

10 Bic, der i Belgien forud for ikrafttraedelsen af miljoeafgiftsordningen solgte engangsbarbermaskiner med fast haandtag, har til stoette for annullationssoegsmaalet for Conseil d'État bl.a. anfoert, at direktiv 83/189 er blevet tilsidesat, fordi den ministerielle bekendtgoerelse ikke i overensstemmelse med samme direktivs artikel 8, stk. 1, er blevet anmeldt til Kommissionen forud for dens udstedelse.

11 I henhold til naevnte bestemmelse skal medlemsstaterne straks sende Kommissionen ethvert udkast til teknisk forskrift, medmindre der blot er tale om gengivelse af en international eller europaeisk standard i dens helhed, og til kort at angive grundene til, at det er noedvendigt at indfoere en saadan teknisk forskrift.

12 Begrebet »teknisk forskrift« er i direktiv 83/189's artikel 1, nr. 5, defineret som »tekniske specifikationer, herunder de administrative bestemmelser, der gaelder herfor, som retligt eller faktisk skal overholdes, for at et produkt kan markedsfoeres eller anvendes i en medlemsstat eller i en vaesentlig del af denne stat, bortset fra de specifikationer, som de lokale myndigheder fastsaetter«. I medfoer af artikel 1, nr. 1, forstaas der ved »'tekniske specifikationer', en specifikation, der indeholdes i et dokument, som fastlaegger karakteristika for et produkt, som f.eks. kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed, dimensioner, herunder terminologiske forskrifter for varen, symboler, proevning og proevningsmetoder, emballering, maerkning eller etikettering samt fremstillingsmetoder og -processer ...«.

13 For saa vidt som den ministerielle bekendtgoerelses artikel 11 og 18 foreskriver anbringelse af kendemaerker paa de varer, som er paalagt miljoeafgift, finder Conseil d'État, at spoergsmaalet om, hvorvidt det af Bic fremfoerte anbringende vedroerende direktiv 83/189 kan laegges til grund, afhaenger af, om disse bestemmelser i den ministerielle bekendtgoerelse, der praecist og bindende fastsaetter en maerkningspligt, skal anses for »tekniske specifikationer« i direktivets forstand.

14 Conseil d'État har under disse omstaendigheder udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal:

»Udgoer en forpligtelse til forud for overgang til omsaetning at anbringe et bestemt kendemaerke paa varer, som er paalagt en afgift paa grund de miljoemaessigt skadelige virkninger, som disse varer antages at medfoere, og en forpligtelse til at anbringe et andet kendemaerke paa de samme varer, saafremt de leveres med afgiftsfritagelse inden for rammerne af en diplomatisk afgiftsfritagelsesordning, 'tekniske specifikationer' i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, nr. 1, i Raadets direktiv 83/189/EOEF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som aendret ved direktiv 88/182/EOEF af 22. marts 1988, eller en 'teknisk forskrift' i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i samme direktivs artikel 1, nr. 5?«

15 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om en forpligtelse til at anbringe bestemte kendemaerker paa varer, der er paalagt en afgift paa grund af de miljoemaessigt skadelige virkninger, disse varer antages at medfoere, saasom den afgift, der er fastsat i den ministerielle bekendtgoerelses artikel 11 og 18, udgoer en teknisk specifikation i direktiv 83/189's forstand, og om den nationale forskrift, der indfoerer forpligtelsen, er en teknisk forskrift i direktivets forstand.

16 Den belgiske regering og Kommissionen mener, at dette spoergsmaal boer besvares benaegtende.

17 Ifoelge den belgiske regering omfatter begrebet teknisk specifikation i direktivets forstand - trods dets affattelse - ikke ethvert krav om maerkning. Begrebet skal fortolkes i lyset af direktivets maalsaetninger og raekkevidde, hvilket indebaerer, at forpligtelsen til at foretage anmeldelse kun finder anvendelse paa de krav om maerkning, som gennemfoerer en teknisk standard, der i sig selv kan udgoere en hindring for den frie bevaegelighed. Imidlertid har den maerkning, der er omhandlet i hovedsagen, til formaal at informere offentligheden om, at varerne har indvirkning paa miljoeet, og at tilskynde offentligheden til at interessere sig for andre, mindre skadelige varer. Maerkningen finder uden forskel anvendelse paa indenlandsk fremstillede og importerede varer, og den indebaerer ikke en gentagelse af en etikettering med samme indhold som den, der er blevet foretaget i oprindelsesmedlemsstaten. Der er tale om en foranstaltning til beskyttelse af miljoeet, der ligger uden for anvendelsesomraadet for direktiv 83/189, som er begraenset til nationale foranstaltninger, der kun kan harmoniseres paa faellesskabsniveau med hjemmel i traktatens artikel 100 A.

18 Den belgiske regering har endvidere anfoert, at denne fortolkning har stoette i Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 94/10/EF af 23. marts 1994 om anden vaesentlige aendring af direktiv 83/189/EOEF (EFT L 100, s. 30), der indsatte et nyt nr. 3 i artikel 1 i direktiv 83/189 med en definition af begrebet »andet krav«, hvorefter der er tale om »et krav, der ikke er en teknisk specifikation, og som paalaegges et produkt af bl.a. ... miljoebeskyttelseshensyn, og som vedroerer produktets livscyklus efter markedsfoering ...«. Ifoelge den belgiske regering viser den omstaendighed, at dette begreb blev indfoert ved direktiv 94/10, hvis tidsmaessige anvendelse ikke omfatter omstaendighederne i hovedsagen, at begrebet »tekniske specifikationer« i direktiv 83/189 ikke vedroerte krav til en vare, der er indfoert ud fra miljoebeskyttelseshensyn.

19 Disse anbringender kan ikke tiltraedes. I direktiv 83/189 findes intet grundlag for en fortolkning, hvorefter direktivet skulle vaere begraenset til nationale foranstaltninger, der kun kan harmoniseres med hjemmel i traktatens artikel 100 A. Formaalet med dette direktiv er gennem en forebyggende kontrol at beskytte de frie varebevaegelser, som er et af Faellesskabets grundlag. Denne kontrol er noedvendig, for saa vidt som de tekniske forskrifter, der henhoerer under direktivet, direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, kan hindre samhandelen med varer inden for Faellesskabet. Hindringer af denne art kan vaere en foelge af udstedelsen af nationale tekniske forskrifter, ogsaa selv om disse ikke indebaerer en gentagelse af en maerkning, som er blevet foretaget i oprindelsesmedlemsstaten, og uafhaengigt af de grunde, som har begrundet deres vedtagelse.

20 Det maa derfor fastslaas, at den omstaendighed, at der er blevet vedtaget en national foranstaltning til beskyttelse af miljoeet, eller den omstaendighed, at den ikke gennemfoerer en teknisk standard, der i sig selv kan udgoere en hindring for den frie bevaegelighed, ikke udelukker, at den paagaeldende foranstaltning kan udgoere en teknisk forskrift i direktiv 83/189's forstand.

21 Det bemaerkes endvidere, at definitionen af begrebet »andet krav«, som blev indsat ved direktiv 94/10, og den deri indeholdte henvisning til miljoebeskyttelseshensyn ikke har nogen betydning for fortolkningen af begrebet »tekniske specifikationer«. Det er herved tilstraekkeligt at bemaerke, at den nye bestemmelse kun angaar krav, der ikke er tekniske specifikationer.

22 Ifoelge Kommissionen skal maerkningspligten for varer, der er paalagt miljoeafgift, som har til formaal at sikre kontrol med opkraevningen af miljoeafgiften, betragtes som en skatte- og afgiftsmaessig ledsageforanstaltning og saaledes som en foranstaltning af skatte- og afgiftsmaessig art paa linje med nationale bestemmelser om anbringelse af banderoler paa varer, der er belagt med punktafgifter. Kommissionen har anfoert, at direktiv 83/189, som fandt anvendelse paa tidspunktet for sagens faktiske omstaendigheder, i mangel af udtrykkelige bestemmelser ikke kan finde anvendelse paa foranstaltninger af skatte- og afgiftsmaessig art. For saa vidt angaar nationale foranstaltninger truffet foer den 1. juli 1995 foelger den manglende anvendelighed af direktiv 83/189 af den nye bestemmelse, der ved direktiv 94/10 blev indsat i direktiv 83/189 som artikel 1, nr. 9, andet afsnit, tredje led, hvorefter »de tekniske forskrifter, der faktisk skal overholdes, er navnlig foelgende: - tekniske specifikationer eller andre krav, til hvilke der er knyttet skattemaessige eller finansielle foranstaltninger, som paavirker forbruget af produkterne ved at tilskynde til overholdelse af disse tekniske specifikationer eller andre krav ...«. Ifoelge Kommissionen omfatter denne bestemmelse den maerkningspligt, der er omhandlet i hovedsagen, hvilket indebaerer, at kravet om maerkning ikke var undergivet forpligtelse til at indgive anmeldelse, da det var vedtaget foer den 1. juli 1995.

23 Det bemaerkes for det foerste, at den i hovedsagen omhandlede maerkningspligt ifoelge definitionen af dette begreb i artikel 1, nr. 5, i direktiv 83/189, udgoer en retlig teknisk forskrift, eftersom den »skal overholdes, for at [det paagaeldende] produkt kan markedsfoeres«, og at der ifoelge definitionen af dette begreb i artikel 1, nr. 1, er tale om en teknisk specifikation, naar henses til, at forskriften fastlaegger »karakteristika for et produkt, som f.eks. ... forskrifter for varen ... [vedroerende] maerkning eller etikettering ...«.

24 Det bemaerkes for det andet, at den paagaeldende maerkning navnlig har til formaal at informere offentligheden om varernes indvirkning paa miljoeet, og at den belgiske regering har bekraeftet den betydning, som dette aspekt af maerkningsforskrifterne skal tillaegges. Formaalet med miljoeafgiften, der vedroerer miljoebeskyttelse, forstaerkes saaledes gennem maerkningen, der ligesom andre miljoemaerker - med eller uden anvendelse af miljoeafgifter - paaminder forbrugerne om de paagaeldende varers skadelige indvirkning paa miljoeet.

25 Det skal derfor fastslaas, at den omhandlede maerkningspligt, der under ingen omstaendigheder kan anses for en ren skatte- og afgiftsmaessig ledsageforanstaltning, ikke udgoer et krav, til hvilket der er knyttet en skattemaessig foranstaltning i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, nr. 9, andet afsnit, tredje led, i direktiv 83/189, som aendret ved direktiv 94/10.

26 Det fremgaar af disse bemaerkninger, at spoergsmaalet skal besvares med, at en forpligtelse til at anbringe bestemte kendemaerker paa varer, der er paalagt en afgift paa grund af de miljoemaessigt skadelige virkninger, disse varer antages at medfoere, saasom den afgift, der er fastsat i den ministerielle bekendtgoerelses artikel 11 og 18, udgoer en teknisk specifikation i direktiv 83/189's forstand, og at den nationale forskrift, der indfoerer forpligtelsen, er en teknisk forskrift i direktivets forstand.

Sagens omkostninger

27 De udgifter, der er afholdt af den belgiske og den franske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Belgiens Conseil d'État ved dom af 4. december 1995, for ret:

En forpligtelse til at anbringe bestemte kendemaerker paa varer, der er paalagt en afgift paa grund af de miljoemaessigt skadelige virkninger, disse varer antages at medfoere, saasom den afgift, der er fastsat i artikel 11 og 18 i den ministerielle bekendtgoerelse af 24. december 1993 om varer, som paalaegges miljoeafgift, udgoer en teknisk specifikation i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i Raadets direktiv 83/189/EOEF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som aendret ved Raadets direktiv 88/182/EOEF af 22. marts 1988, og den nationale forskrift, der indfoerer forpligtelsen, er en teknisk forskrift i direktivets forstand.