61995J0366

De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter - uretmaessigt udbetalt faellesskabsstoette - tilbagesoegning - anvendelse af national ret - princip, hvorefter tilbagesoegning paa grundlag af visse kriterier kan vaere udelukket - lovlighed - betingelser

Faellesskabsretten er i princippet ikke til hinder for, at der i national ret som kriterier for at udelukke tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalt faellesskabsstoette - forudsat at det godtgoeres, at stoettemodtageren har vaeret i god tro - f.eks. tages hensyn til, at de nationale myndigheder har handlet uagtsomt, og at der er forloebet et betydeligt tidsrum siden udbetalingen af den omtvistede stoette. Dog forudsaettes det herved, at de gaeldende betingelser er de samme som i forbindelse med tilbagesoegning af rent nationale pengeydelser, og at der fuldt ud tages hensyn til Faellesskabets interesser. Derimod udgoer fejl begaaet af en tredjemand, som stoettemodtageren har forretningsforbindelse med, en saedvanlig handelsrisiko og henhoerer i hoejere grad under stoettemodtagerens interesseomraade end under Faellesskabets.

For saa vidt naermere angaar betingelsen vedroerende stoettemodtagerens gode tro, og saafremt en eksportoer udfaerdiger og afgiver en erklaering med henblik paa at faa udbetalt eksportrestitutioner, og erklaeringen viser sig at vaere urigtig, kan den omstaendighed, at han har udarbejdet den, ikke i sig selv afskaere ham fra at paaberaabe sig at have vaeret i god tro, naar erklaeringen udelukkende er baseret paa oplysninger, der er afgivet af en medkontrahent, og hvis rigtighed han ikke har kunnet efterproeve. Under omstaendigheder, hvor en gennemfoerelse af en kontrol af produktionsprocessen eller de raavarer, en leverandoer har anvendt, ville udgoere en forpligtelse, der ikke staar i rimeligt forhold til det maal, der forfoelges, kan en eksportoers mulighed for at paaberaabe sig god tro med hensyn til varernes overensstemmelse med hans beskrivelse af dem heller ikke efter faellesskabsretten goeres betinget af, at han foretager en saadan kontrol, medmindre der er saerlige holdepunkter for at antage, at erklaeringens indhold ikke svarer til de faktiske forhold, eller saerlige omstaendigheder goer sig gaeldende, som f.eks. at priserne er unormalt lave, eller at eksportoervirksomhederne har en betydelig fortjenstmargen.

I sag C-366/95,

angaaende en anmodning, som Hoejesteret i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Landbrugsministeriet - EF-Direktoratet

mod

Steff-Houlberg Export I/S,

Nowaco A/S og Nowaco Holding A/S,

SMC af 31/12-1989 A/S,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af de faellesskabsretlige principper, der finder anvendelse i sager anlagt af nationale myndigheder med henblik paa tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalte eksportrestitutioner,

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C. Gulmann, og dommerne M. Wathelet, J.C. Moitinho de Almeida, P. Jann (refererende dommer) og L. Sevón,

generaladvokat: A. La Pergola

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Landbrugsministeriet - EF-Direktoratet ved advokaterne Karsten Hagel-Soerensen og M. Gregers Larsen, Koebenhavn

- Steff-Houlberg Export I/S, Nowaco A/S og Nowaco Holding A/S samt SMC af 31/12-1989 A/S ved advokaterne Martin Beck, Vejle, samt Jon Stokholm og Henrik Christrup, Koebenhavn

- den tyske regering ved afdelingschef Ernst Roeder, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtiget

- den franske regering ved ekspeditionssekretaer Claude Chavance og fuldmaegtig Frédéric Pascal, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Hans Peter Hartvig og James Macdonald Flett, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 20. marts 1997 af Landbrugsministeriet - EF-Direktoratet ved advokat Karsten Hagel-Soerensen, af Steff-Houlberg Export I/S ved advokat Martin Beck, af Nowaco A/S og Nowaco Holding A/S ved advokat Jon Stokholm, af SMC af 31/12-1989 A/S ved advokaterne Henrik Christrup og Lotte Kelstrup, Koebenhavn, af den tyske regering ved ekspeditionssekretaer Bernd Kloke, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtiget, og af Kommissionen ved Hans Peter Hartvig,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 29. april 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved beslutning af 22. november 1995, indgaaet til Domstolen den 28. november 1995, har Hoejesteret i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af de faellesskabsretlige principper, der finder anvendelse i sager anlagt af nationale myndigheder med henblik paa tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalte eksportrestitutioner.

2 Spoergsmaalene er rejst under en sag mellem Landbrugsministeriet - EF-Direktoratet (herefter »ministeriet«) og de danske selskaber Steff-Houlberg Export I/S, Nowaco A/S og Nowaco Holding A/S samt SMC af 31/12-1989 A/S (herefter »eksportoervirksomhederne«) angaaende et krav om tilbagebetaling af uretmaessigt udbetalte eksportrestitutioner.

3 Eksportoervirksomhederne koebte i en aarraekke og indtil 1989 betydelige maengder »ground beef« hos Slagtergaarden Bindslev A/S (herefter »Slagtergaarden«) til eksport til arabiske lande.

4 Eksportoervirksomhederne fik i denne forbindelse udbetalt ca. 100 mio. DKK i medfoer af faellesskabslovgivningen, herunder saerligt artikel 18 i Raadets forordning nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den faelles markedsordning for oksekoed (EFT 1968 I, s. 179), artikel 6 i Raadets forordning nr. 885/68 af 28. juni 1968 om de almindelige regler for ydelse af eksportrestitutioner for oksekoed og om kriterierne for fastsaettelse af disse restitutionsbeloeb (EFT 1968 I, s. 229) og Kommissionens forordning nr. 1315/84 af 11. maj 1984 om fastsaettelse af eksportrestitutionerne inden for oksekoedssektoren (EFT L 125, s. 38). Efter bestemmelserne afhang restitutionernes stoerrelse af, hvor stor en andel oksekoed produktet indeholdt. I den foreliggende sag var restitutionerne blevet udbetalt paa grundlag af en andel paa 60%.

5 I 1989 modtog ministeriet oplysninger om, at danske oksekoedsprodukter bestemt til muslimske lande ifoelge laboratorieundersoegelser i Mellemoesten indeholdt svinekoed. Det danske toldvaesen foretog herefter et kontrolbesoeg hos Slagtergaarden. Undersoegelserne viste, at sammensaetningen af de af Slagtergaarden fremstillede produkter var en vaesentlig anden end oplyst over for koeberne og myndighederne. En del af det koed, der berettigede til restitution, var blevet erstattet med andre - ikke restitutionsberettigede - ingredienser. Det indhold af oksekoed i produktet, for hvilket eksportoervirksomhederne havde ansoegt om og faaet udbetalt eksportrestitutioner, var saaledes kun 28%, mens det skulle have vaeret 60%.

6 Ministeriet kraevede foelgelig restitutionerne tilbagebetalt. Samtidig indledtes der straffesag mod Slagtergaardens direktoer.

7 Eksportoervirksomhederne bestred ministeriets krav om tilbagebetaling, idet de gjorde gaeldende, at de ikke kunne vaere ansvarlige for Slagtergaardens strafbare handlinger. De var handelsvirksomheder, som varerne ikke passerede, og de havde derfor ingen mulighed for at kontrollere dem. Det havde altid alene vaeret myndighederne, der foretog kontrol. I den konkrete sag havde ministeriets og toldvaesenets kontrolsystem vaeret saerdeles mangelfuldt.

8 Det fremgaar af forelaeggelsesbeslutningen, at uanset at der var konstateret visse uregelmaessigheder med hensyn til Slagtergaardens arbejdsgange, havde de forskellige nationale myndigheder ikke forstaerket kontrollen over for virksomheden. Den mangelfulde kontrol fra de statslige myndigheders side, bl.a. i Danmark, blev i oevrigt understreget i Revisionsrettens saerberetning nr. 2/90 af 5. april 1990 om forvaltning af og kontrol med eksportrestitutioner (EFT C 133, s. 1). Som foelge heraf blev kontrollen efter det oplyste strammet op.

9 Ved dom af 25. juni 1992 gav OEstre Landsret som foersteinstans eksportoervirksomhederne medhold. Retten fastslog, at virksomhederne efter dansk ret ikke havde pligt til at tilbagebetale de oppebaarne beloeb. Retten lagde til grund, at eksportoervirksomhederne havde vaeret i god tro, at aarsagen til, at restitutionerne uberettiget var blevet udbetalt, skyldtes saerlige forhold af ekstraordinaer karakter, samt at den udbetalende myndighed efter de oplysninger, der under sagen var fremkommet om myndighedernes kontrolsystem og den praktiske udfoerelse heraf, fandtes at vaere naermest til at baere risikoen.

10 Ministeriet ankede dommen til Hoejesteret. Under henvisning til de retsgrundsaetninger, Domstolen lagde til grund i dom af 21. september 1983 (forenede sager 205/82-215/82, Deutsche Milchkontor m.fl., Sml. s. 2633, herefter »Deutsche Milchkontor-dommen«), har Hoejesteret givet udtryk for en vis tvivl med hensyn til raekkevidden af faellesskabsrettens krav vedroerende tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalt faellesskabsstoette i relation til den foreliggende sag.

11 Hoejesteret har derfor udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) a) Er de faellesskabsretlige principper, der foelger af Domstolens praksis vedroerende tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalte stoettebeloeb, og hvorefter der i fuldt omfang skal tages hensyn til Faellesskabets interesser, til hinder for, at der i national ret, som kriterier for at udelukke tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalt stoette, tages hensyn til

- den gode tro hos stoettemodtageren og dermed beskyttelsen af den berettigede forventning

- den omstaendighed, at 5-10 aar er forloebet siden udbetaling af stoettebeloebene, hvorfor det vil vaere saerdeles byrdefuldt for stoettemodtagerne nu at skulle tilbagebetale stoettebeloebene

- at aarsagen til, at stoettebeloebene uretmaessigt blev udbetalt, var ekstraordinaere forhold i form af alvorlig svig og strafbare forhold hos tredjemand

- at den kontrollerende myndighed - hvilket eksportoervirksomhederne var bekendt med - har foert daglig kontrol paa produktionsstedet uden at opdage og/eller gribe ind over for denne svig

- at den udbetalende myndighed i hele udbetalingsperioden har haft kendskab til, at kontrolsystemets vaerdi var afhaengig af rigtigheden af den kontrolleredes egne oplysninger, og paa trods heraf undlod at kraeve receptindsigt eller indsigt i producentens regnskaber over raavareindkoeb,

naar det laegges til grund, at de samme kriterier er gaeldende i forbindelse med tilbagesoegning af rent nationale stoettebeloeb?

b) Vil spoergsmaalet skulle besvares paa samme maade, saafremt der i national ret ogsaa tages hensyn til, at der ikke i oevrigt var omstaendigheder, som burde have givet eksportoervirksomhederne anledning til at tvivle paa, om produktet var restitutionsberettiget?

2) Er de faellesskabsretlige principper, der foelger af Domstolens praksis vedroerende tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalte stoettebeloeb, og hvorefter der i fuldt omfang skal tages hensyn til Faellesskabets interesser, til hinder for, at en eksportoervirksomhed kan anses for at vaere i god tro, og derfor fritages for forpligtelsen til at tilbagebetale disse beloeb, saafremt det laegges til grund, at eksportoervirksomheden ikke ved aftale med producenten har forbeholdt sig retten til paa produktionsstedet at foere egen kontrol med produktionen for at sikre, at produktionerne er sammensat i overensstemmelse med den erklaering, som eksportoeren underskriver, naar det laegges til grund,

- at producenten var eksportautoriseret af den udbetalende myndighed

- at eksportoervirksomheden var en handelsvirksomhed, som varerne ikke passerede

- at eksportoervirksomheden vidste, at den kontrollerende myndighed udoevede daglig kontrol paa produktionsstedet, og

- at prisen paa faerdigvareprodukter af tilsvarende art og beskaffenhed var ens hos producenter i Danmark og i udlandet.

3) Kan tredjemand, herunder en stoettemodtager, paaberaabe sig en eventuel forsoemmelse, som den kontrollerende myndighed maatte have udvist, med det resultat, at tilbagesoegning af allerede udbetalt restitution ud fra en samlet vurdering af sagen vil vaere udelukket?«

12 I forelaeggelsesbeslutningen har Hoejesteret bemaerket, at den oensker en afklaring af, under hvilke omstaendigheder det hensyn, der skal tages til Faellesskabets interesser, og som blev tillagt afgoerende vaegt i Deutsche Milchkontor-dommen, er til hinder for, at nationale regler, hvorefter udgangspunktet er tilbagebetaling af uretmaessigt udbetalte beloeb, anerkender, at en paastand om tilbagebetaling af eksportrestitutioner ikke tages til foelge, i det omfang eksportoervirksomhederne i god tro har afgivet urigtige erklaeringer om produktets sammensaetning. Hoejesteret har endvidere oensket oplyst, om der ud over eksportoervirksomhedernes gode tro som forudsaetning for en berettiget forventning ogsaa kan tages hensyn til andre naermere angivne omstaendigheder. Hoejesteret har saerlig oensket oplyst, i hvilket omfang der kan tages hensyn til eventuel svig udvist af tredjemand og forsoemmelser fra de nationale myndigheders side, som det paahviler at foretage fornoeden kontrol, samt hvorvidt billighedshensyn, herunder det betydelige tidsrum, der er forloebet efter udbetalingen af de omtvistede restitutioner, og virkningen af tilbagesoegningen paa restitutionsmodtagerens oekonomiske situation kan tillaegges betydning.

13 Ifoelge Hoejesteret umuliggoer dansk rets principper inden for omraadet ikke tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalte stoettebeloeb, ligesom de samme principper finder anvendelse, uanset om der er tale om tilbagesoegning af faellesskabsmidler eller nationale ydelser.

Kravet om god tro som betingelse for, at der er skabt en berettiget forventning

14 Indledningsvis bemaerkes, at det i henhold til EF-traktatens artikel 5 paahviler medlemsstaterne at sikre gennemfoerelsen af faellesskabsbestemmelserne paa deres omraader, isaer inden for rammerne af den faelles landbrugspolitik (Deutsche Milchkontor-dommen, praemis 17). Endvidere fremgaar det af artikel 8, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den faelles landbrugspolitik (EFT 1970 I, s. 96), at medlemsstaterne skal traeffe de fornoedne foranstaltninger til at tilbagesoege de beloeb, der er udbetalt paa grund af uregelmaessigheder eller forsoemmelser (Deutsche Milchkontor-dommen, praemis 18). Det ville vaere uforeneligt med den naevnte forpligtelse, hvis der kunne udoeves et skoen med hensyn til, om det er hensigtsmaessigt at kraeve tilbagebetaling af faellesskabsmidler, der er udbetalt med urette eller paa grund af uregelmaessigheder (Deutsche Milchkontor-dommen, praemis 22).

15 Det fremgaar af Domstolens praksis, at tvister vedroerende tilbagesoegning af beloeb, der er udbetalt med urette i henhold til faellesskabsretten, i mangel af faellesskabsretlige forskrifter skal afgoeres af de nationale retter under anvendelse af disses nationale ret, om end under hensyntagen til de i faellesskabsretten fastsatte graenser, hvilket vil sige, at de bestemmelser, der gaelder i henhold til national ret, ikke i praksis maa umuliggoere gennemfoerelsen af faellesskabsbestemmelserne eller goere den uforholdsmaessigt vanskelig, og at anvendelse af den nationale lovgivning ikke maa medfoere forskelsbehandling i forhold til de regler, der gaelder for nationale tvister af samme art (jf. bl.a. Deutsche Milchkontor-dommen, praemis 19, samt, for saa vidt angaar nationale processuelle regler, domme af 14.12.1995, sag C-312/93, Peterbroeck, Sml. I, s. 4599, praemis 12, og forenede sager C-430/93 og C-431/93, Van Schijndel og Van Veen, Sml. I, s. 4705, praemis 17). Saafremt omgoerelsen af en ulovlig forvaltningsakt i henhold til national ret afhaenger af en afvejning af de forskellige beroerte interesser, nemlig paa den ene side det offentliges interesse i at omgoere forvaltningsakten og paa den anden side beskyttelsen af adressatens berettigede forventning, skal der fuldt ud tages hensyn til Faellesskabets interesser (Deutsche Milchkontor-dommen, praemis 32).

16 I den naevnte dom fastslog Domstolen herefter, at faellesskabsretten ikke er til hinder for, at der i vedkommende nationale lovgivning tages hensyn til beskyttelsen af den berettigede forventning med henblik paa at udelukke tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalt faellesskabsstoette (Deutsche Milchkontor-dommen, praemis 33).

17 Hoejesteret har rejst det spoergsmaal, om faellesskabsretten under omstaendigheder som de i hovedsagen foreliggende er til hinder for, at eksportoervirksomhederne kan paaberaabe sig at have vaeret i god tro over for et krav om tilbagesoegning af restitutioner. Det fremgaar i den forbindelse af forelaeggelsesbeslutningen, at OEstre Landsret i den indankede dom havde lagt til grund, at eksportoervirksomhederne i god tro havde afgivet urigtige erklaeringer paa grundlag af Slagtergaardens oplysninger. Virksomhederne var handelsvirksomheder, som varerne ikke passerede, og som ikke selv foretog kontrol med produkterne, eftersom de ikke havde adgang til Slagtergaardens recepter, produktionsregnskaber og produktionslokaler, og kontrollen var blevet udfoert af forskellige statslige myndigheder.

18 Ifoelge ministeriet kan eksportoervirksomhederne ikke paaberaabe sig at have vaeret i god tro, eftersom de selv har udfaerdiget de omtvistede erklaeringer. I henhold til artikel 3, stk. 5, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3665/87 af 27. november 1987 om faelles gennemfoerelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (EFT L 351, s. 1) har en professionel eksportoer pligt til at afgive en skriftlig erklaering, der indeholder de oplysninger vedroerende koedets art og sammensaetning, der er noedvendige med henblik paa beregningen af eksportrestitutionen. Uanset om en national, kompetent myndighed maatte have begaaet fejl, eller en tredjemand maatte have handlet svigagtigt, indestaar en professionel eksportoer derfor for indholdet af sine erklaeringer paa et grundlag, der ligger taet op ad et objektivt ansvar.

19 Kommissionen er enig i denne vurdering og har anfoert, at Domstolen allerede har fastslaaet, at der i saadanne situationer gaelder et objektivt ansvar. Kommissionen har i den forbindelse henvist til dom af 5. februar 1987 (sag 288/85, Plange, Sml. s. 611), hvoraf det ifoelge Kommissionen fremgaar, at saafremt en erhvervsdrivende forpligter sig til at eksportere varer, som skal opfylde naermere angivne betingelser, og dette ikke er tilfaeldet, skal han uden videre tilbagebetale de udbetalte eksportrestitutioner. I oevrigt er det i artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 3665/87, som aendret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2945/94 af 2. december 1994 (EFT L 310, s. 57), udtrykkeligt fastsat, at restitutioner, der som i hovedsagen er udbetalt med urette, skal tilbagebetales.

20 Heroverfor har saavel eksportoervirksomhederne som den tyske regering anfoert, at der ikke paa faellesskabsplan gaelder et objektivt ansvar med hensyn til tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalte beloeb, som indebaerer, at national ret ikke kan finde anvendelse og saaledes aendrer de principper, Domstolen opstillede i Deutsche Milchkontor-dommen. Navnlig kan dette ikke udledes af forordning nr. 2945/94, som af tidsmaessige grunde ikke kan finde anvendelse paa de faktiske omstaendigheder i hovedsagen.

21 Hertil bemaerkes indledningsvis, at kun saafremt eksportoervirksomhederne var i god tro med hensyn til, at varerne var i overensstemmelse med den erklaering, de afgav med henblik paa at faa udbetalt de omtvistede restitutioner, kan de med foeje bestride tilbagesoegningskravet. Ved afgoerelsen af, om dette er tilfaeldet, maa det undersoeges, om eksportoervirksomheder, der med henblik paa at faa udbetalt restitutioner selv har udarbejdet den erklaering, der indeholder en beskrivelse af varerne, til trods herfor kan paaberaabe sig god tro, og endvidere, om de, for at kunne vaere i god tro, var forpligtet til at foretage kontrol af varerne eller af produktionsprocessen.

22 Det bemaerkes naermere, at til forskel fra den ovenfor naevnte Plange-sag (jf. bl.a. dommens praemis 10) findes der ingen faellesskabsretlige bestemmelser, der omhandler spoergsmaalet om tilbagebetaling af restitutioner, der er blevet udbetalt paa grundlag af dokumenter, der efterfoelgende viser sig ikke at vaere i overensstemmelse med de faktiske forhold. Forordning nr. 2945/94, som Kommissionen har paaberaabt sig til stoette for sit synspunkt, kan af tidsmaessige grunde ikke finde anvendelse paa de omtvistede restitutioner. Saafremt en eksportoer udfaerdiger og afgiver en erklaering med henblik paa at faa udbetalt eksportrestitutioner, kan den omstaendighed, at han har udarbejdet den, herefter ikke i sig selv afskaere ham fra at paaberaabe sig at have vaeret i god tro, naar erklaeringen udelukkende er baseret paa oplysninger, der er afgivet af en medkontrahent, og hvis rigtighed han ikke har kunnet efterproeve.

23 Det maa herefter undersoeges, om en eksportoer, der har faaet udbetalt en eksportrestitution, efter faellesskabsretten kun kan paaberaabe sig god tro, saafremt han med henblik paa at sikre sig, at varerne er i overensstemmelse med beskrivelsen i den erklaering, han har afgivet over for de nationale kontrolmyndigheder, har foretaget en kontrol af varernes sammensaetning og af produktionsprocessen og de anvendte raavarer.

24 Eksportoervirksomhederne har i den forbindelse anfoert, at de i praksis kun ville have haft mulighed for at opdage, at det koed, slagterivirksomheden havde leveret dem, ikke var sammensat som oplyst, saafremt de havde kunnet foere kontrol med produktionsprocessen. En saadan kontrol med, at deres medkontrahent overholdt sine kontraktlige forpligtelser, var imidlertid ikke realistisk, dels paa grund af, at den teknisk vanskeligt kunne gennemfoeres, dels fordi det ikke er kutyme i branchen at foretage en saadan i oevrigt meget omkostningskraevende kontrol.

25 Hertil bemaerkes, at saafremt disse oplysninger maatte vaere korrekte, vil en gennemfoerelse af en saadan kontrol vaere byrdefuld og teknisk vanskelig at foretage, og udgoer derfor en forpligtelse, der ikke staar i rimeligt forhold til det maal, der forfoelges. Under saadanne omstaendigheder kan en eksportoers mulighed for at paaberaabe sig god tro med hensyn til varernes overensstemmelse med beskrivelsen i den erklaering, han har afgivet med henblik paa at faa udbetalt en eksportrestitution, ikke efter faellesskabsretten goeres betinget af, at han foretager kontrol af produktionsprocessen eller de raavarer, hans leverandoer har anvendt, med henblik paa at forvisse sig om de paagaeldende varers kvalitet, medmindre der er saerlige holdepunkter for at antage, at erklaeringens indhold ikke svarer til de faktiske forhold, eller saerlige omstaendigheder goer sig gaeldende, som f.eks. at priserne er unormalt lave, eller at eksportoervirksomhederne har en betydelig fortjenstmargen.

Betydningen af tredjemands fejl

26 Hoejesteret har bemaerket, at de af eksportoervirksomhederne afgivne erklaeringer om de eksporterede varers indhold af restitutionsberettiget koed efterfoelgende viste sig at vaere urigtige, navnlig som foelge af resultatet af alvorlige strafbare handlinger, begaaet af tredjemand (producenten), hvorved regler fastsat af ministeriet var blevet omgaaet. Retten har oensket oplyst, om en saadan omstaendighed kan tages i betragtning, og i givet fald i hvilket omfang.

27 Ministeriet og Kommissionen har gjort gaeldende, at i henhold til dom af 9. august 1994 (sag C-347/93, Boterlux, Sml. I, s. 3933) er selv en svigagtig adfaerd fra tredjemands side at anse for en saedvanlig handelsrisiko for stoettemodtageren, og at det derfor ikke af denne grund er udelukket at kraeve tilbagebetaling.

28 Hertil bemaerkes, at Domstolen i dommen i Boterlux-sagen, praemis 35, fastslog, at i relation til en ansoegning om eksportrestitutioner, for hvilke der er fastsat bestemmelser i faellesskabsretten, udgoer svig udvist af tredjemand ikke force majeure, men en saedvanlig handelsrisiko. Selv om den naevnte dom ikke som den foreliggende sag vedroerte et krav om tilbagebetaling, der er reguleret af national ret, skal den nationale domstol ved afvejningen af Faellesskabets interesser over for den erhvervsdrivendes interesser tage hensyn til, at fejl begaaet af en tredjemand, som stoettemodtageren har forretningsforbindelse med, i hoejere grad henhoerer under stoettemodtagerens interesseomraade end under Faellesskabets.

Betydningen af, at de nationale myndigheder har handlet uagtsomt

29 Ifoelge forelaeggelsesbeslutningen undlod de nationale kontrolmyndigheder at foretage en passende kontrol paa grundlag af oplysningerne i recepter eller i producentens regnskaber over raavareindkoeb og at traeffe konkrete forholdsregler over for Slagtergaarden, uanset at de havde en mistanke.

30 Ifoelge det oplyste synes der under omstaendigheder som de i hovedsagen foreliggende efter dansk ret at kunne tages hensyn til uforsigtighed og/eller passivitet udvist af de forskellige nationale kontrolmyndigheder som kriterium for at udelukke tilbagesoegning over for modtageren. Hoejesteret har oensket oplyst, om faellesskabsretten er til hinder for, at der tages hensyn til et saadant kriterium.

31 Hertil bemaerkes, at Domstolen allerede i Deutsche Milchkontor-dommen, praemis 31, har fastslaaet, at for saa vidt angaar et krav om tilbagebetaling af beloeb, der er udbetalt med urette, er faellesskabsretten ikke til hinder for, at der tages hensyn til de grunde til at udelukke tilbagesoegning, der vedroerer myndighedernes egen adfaerd, og som de derfor kan undgaa.

32 Det bemaerkes endvidere, at det allerede foelger af det i traktatens artikel 5 opstillede princip om samarbejde, men ogsaa af bestemmelser som f.eks. artikel 8 i forordning nr. 729/70, at de nationale myndigheder gennem passende kontrolforanstaltninger skal efterproeve, om de produkter, for hvilke der er ansoegt om stoette, er i overensstemmelse med de relevante faellesskabsbestemmelser for derved at sikre, at der ikke udbetales faellesskabsstoette til produkter, der ikke er stoetteberettigede (jf. Deutsche Milchkontor-dommen, praemis 43). Under hensyntagen til sagens konkrete omstaendigheder og de tekniske fremgangsmaader, der for saa vidt angaar det omtvistede produkt var til raadighed paa det relevante tidspunkt, tilkommer det den nationale ret at afgoere, hvad der var en passende kontrol og dermed ogsaa, om der eventuelt var tale om uagtsomhed, samt dennes grovhed. Saafremt de omstaendigheder, den forelaeggende ret har angivet, maatte blive godtgjort, synes der ikke umiddelbart at vaere noget til hinder for, at de nationale myndigheders adfaerd kvalificeres som uagtsomhed, der kan udelukke tilbagebetaling. Den omstaendighed, at en faellesskabsinstitution som Revisionsretten har understreget, at nationale myndigheder har handlet uagtsomt, er i den henseende et vaegtigt indicium.

Betydningen af billighedshensyn

33 Hoejesteret har endelig oensket oplyst, om den omstaendighed, at der er forloebet mellem fem og ti aar siden udbetalingen af stoettebeloebene, og at det derfor vil vaere saerdeles byrdefuldt for stoettemodtagerne at skulle tilbagebetale de naevnte beloeb, kan tages i betragtning i forbindelse med tilbagebetalingskravet.

34 Hertil bemaerkes, at Domstolen i Deutsche Milchkontor-dommen, praemis 33, fastslog, at faellesskabsretten ikke er til hinder for, at der i vedkommende nationale lovgivning som kriterium for at udelukke tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalt stoette tages hensyn til, at der er forloebet et vist tidsrum. Den paagaeldende sag drejede sig om nationale bestemmelser, hvorefter omgoerelsen af en ulovlig forvaltningsakt kun kunne ske inden for et aar efter det tidspunkt, hvor myndighederne fik kendskab til de relevante omstaendigheder, hvorved der i henhold til de i den naevnte dom omhandlede nationale bestemmelser var skabt en berettiget forventning hos adressaten.

35 For saa vidt angaar den foreliggende sag fremgaar det af oplysningerne fra Hoejesteret, at i henhold til dansk ret kan de nationale myndigheder tilbagesoege eller undlade at tilbagesoege en stoette, der er udbetalt med urette, under hensyntagen til det tidsrum, der er forloebet siden udbetalingen af restitutionerne. Faellesskabsretten er ikke til hinder for, at et saadant billighedshensyn tages i betragtning, idet det dog skal opfylde de betingelser, der er opstillet i Deutsche Milchkontor-dommen.

36 De forelagte spoergsmaal maa herefter besvares med, at faellesskabsretten i princippet ikke er til hinder for, at der i national ret som kriterier for at udelukke tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalt faellesskabsstoette - forudsat at det godtgoeres, at stoettemodtageren har vaeret i god tro - f.eks. tages hensyn til, at de nationale myndigheder har handlet uagtsomt, og at der er forloebet et betydeligt tidsrum siden udbetalingen af den omtvistede stoette. Dog forudsaettes det herved, at de gaeldende betingelser er de samme som i forbindelse med tilbagesoegning af rent nationale pengeydelser, og at der fuldt ud tages hensyn til Faellesskabets interesser.

Sagens omkostninger

37 De udgifter, der er afholdt af den tyske og den franske regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Hoejesteret ved beslutning af 22. november 1995, for ret:

Faellesskabsretten er i princippet ikke til hinder for, at der i national ret som kriterier for at udelukke tilbagesoegning af uretmaessigt udbetalt faellesskabsstoette - forudsat at det godtgoeres, at stoettemodtageren har vaeret i god tro - f.eks. tages hensyn til, at de nationale myndigheder har handlet uagtsomt, og at der er forloebet et betydeligt tidsrum siden udbetalingen af den omtvistede stoette. Dog forudsaettes det herved, at de gaeldende betingelser er de samme som i forbindelse med tilbagesoegning af rent nationale pengeydelser, og at der fuldt ud tages hensyn til Faellesskabets interesser.