61995J0358

1 Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - forbud mod markedsfoering af broed, der ikke opfylder forskellige regler om hoejeste vandindhold og mindsteindhold af aske, og som indeholder klid - lovlighed - begrundelse - beskyttelse af sundheden - ingen

(EF-traktaten, art. 30 og 36)

2 Faellesskabsret - direkte virkning - uoverensstemmelse mellem faellesskabsretten og national lov - den kompetente nationale rets forpligtelser og befoejelser - undladelse af at anvende national lovgivning

3 Anvendelsen paa varer, der er lovligt fremstillet og bragt i handelen i andre medlemsstater, af nationale lovbestemmelser, der forbyder handel med broed med et vandindhold paa over 34%, et askeindhold paa under 1,40% eller med indhold af klid, udgoer en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion i traktatens artikel 30's forstand, der ikke efter traktatens artikel 36 kan begrundes i hensynet til beskyttelse af sundheden, naar der ikke i oevrigt foreligger oplysninger, som kan begrunde en saadan foranstaltning.

4 Den nationale ret har, naar den anmodes om at anvende en lov, der er i strid med traktatens artikel 30, pligt til at sikre den fulde virkning af denne artikel og til herved af egen drift at undlade at anvende den nationale lovgivning.

I sag C-358/95,

angaaende en anmodning, som Pretura di Pordenone (Italien) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Tommaso Morellato

mod

Unità sanitaria locale (USL) n_ 11 di Pordenone,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 30 og 36,

har

DOMSTOLEN

(Foerste Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, L. Sevón, og dommerne D.A.O. Edward (refererende dommer) og P. Jann,

generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer

justitssekretaer: R. Grass,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- den tyske regering ved afdelingschef Ernst Roeder og fuldmaegtig Sabine Maass, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtigede

- den franske regering ved kontorchef Catherine de Salins og fuldmaegtig Régine Loosli-Surrans, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Antonio Aresu og Paolo Stancanelli, Kommissionens Juridiske Tjeneste, samt juridisk konsulent Richard B. Wainwright, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af den refererende dommers rapport,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 12. december 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 18. oktober 1995, indgaaet til Domstolen den 21. november 1995, har Pretura di Pordenone i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 30 og 36.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under tre sager, som Tommaso Morellato, der er direktoer for selskabet Soveda Srl (herefter »Soveda«), har anlagt til anfaegtelse af tre af Unità sanitaria locale (USL) n_ 11, Pordenone (herefter »USL«) udstedte paalaeg om betaling af visse beloeb i administrativt paalagte boeder som foelge af overtraedelse af den italienske lov nr. 580 af 4. juli 1967 om forarbejdning af og handel med gryn og mel af korn, broed og dejvarer (GURI nr. 189 af 29.7.1967).

3 Soveda forhandler med eneret for Italien dybfrossent broed, der er lovligt fremstillet og bragt i handelen i Frankrig af firmaet BCS, Tarascon (Frankrig). For dette broed er der blevet udstedt attest af Laboratoire interrégional de Marseille den 7. februar 1992, hvoraf det fremgaar, at det omhandlede broed »er et kvalitetsprodukt og et sundt og godt levnedsmiddel«.

4 Soveda leverede i 1993 flere partier dybfrossent broed, der var fremstillet af BCS, til supermarkedet Iperstanda di Porcia (Pordenone).

5 Den 26. juli 1993 fastslog USL, at Soveda dermed havde overtraadt naevnte lov nr. 580/67 paa tre punkter. For det foerste havde det af Soveda forhandlede broed et vandindhold paa 38,40% (37,50% ved en efterfoelgende analyse), mens det hoejest tilladte indhold efter artikel 16 i lov nr. 580/67 var paa 34%; for det andet havde broedet et askeindhold paa 1,05% beregnet paa grundlag af toerstofindholdet (1,13% ved en efterfoelgende analyse), mens mindsteindholdet efter artikel 7 i lov nr. 580/67 var fastsat til 1,40%, og endelig indeholdt broedet klid, selv om det efter artikel 18 i lov nr. 580/67 ikke var tilladt at anvende denne ingrediens.

6 USL traf foelgelig den 13. og den 18. januar 1994 tre afgoerelser vedroerende Morellato, hvorved det blev paalagt ham at betale visse beloeb i administrativt paalagte boeder.

7 Den 16. februar 1994 anfaegtede Morellato disse tre afgoerelser ved Pretura di Pordenone, der ud fra den opfattelse, at en fortolkning af traktatens artikel 30 og 36 var noedvendig for at afgoere tvisten, udsatte sagen og forelagde Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Skal artikel 30 og 36 i traktaten om oprettelse af EOEF fortolkes saaledes, at ordningen ifoelge den italienske lovgivning om forarbejdning af og handel med gryn og mel af korn, broed og dejvarer (lov nr. 580 af 4.7.1967) er i strid med disse traktatbestemmelser, for saa vidt som denne ordning indeholder et forbud mod dybfrossent specialfuldkornsbroed

- med et vandindhold, der overstiger det i lovens artikel 16 fastsatte vandindhold

- med et indhold af aske, der er mindre end det i lovens artikel 16 og artikel 7, stk. 3, fastsatte mindsteindhold af aske

- og som indeholder klid, der er en ingrediens, der ikke er tilladt,

og skal bestemmelserne i naevnte lov derfor antages at udgoere en kvantitativ restriktion eller en foranstaltning med tilsvarende virkning i naevnte artikel 30's forstand?

2) Kan i bekraeftende fald den italienske stat lovligt under omstaendigheder som de beskrevne paaberaabe sig undtagelsesbestemmelsen i EOEF-traktatens artikel 36 om restriktioner, som er begrundet i hensynet til sundheden?

3) Skal den italienske ret undlade at anvende bestemmelserne i den italienske lov?

4) Skal fri bevaegelighed paa den italienske stats omraade tillades for det saaledes beskrevne broed, der er fremstillet i Frankrig?«

Det foerste og det andet spoergsmaal

8 Den forelaeggende ret oensker med det foerste og det andet spoergsmaal i det vaesentlige en afgoerelse af, om anvendelsen paa varer, der er lovligt fremstillet og bragt i handelen i andre medlemsstater, af nationale lovbestemmelser, der forbyder handel med broed med et vandindhold paa over 34% og et askeindhold paa under 1,40% eller med indhold af klid, udgoer en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion i traktatens artikel 30's forstand, og om et saadant forbud efter traktatens artikel 36 kan begrundes i hensynet til beskyttelse af sundheden.

9 Indledningsvis bemaerkes, at fremstilling og markedsfoering af broed paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin ikke er omfattet af faelles eller harmoniserede bestemmelser. Det tilkommer derfor den enkelte medlemsstat med de af traktatens artikel 30 foelgende begraensninger at udstede bestemmelser herom.

10 Det bemaerkes dog, at Domstolen tidligere har haft lejlighed til at fortolke denne bestemmelse paa baggrund af nationale regler om ingredienser i broed.

11 Domstolen har saaledes i dom af 19. februar 1981 (sag 130/80, Kelderman, Sml. s. 527, praemis 7) anfoert, at saafremt et krav om et bestemt toerstofindhold udvides, saaledes at det ogsaa kommer til at omfatte importerede produkter, kan dette medfoere, at salget i den paagaeldende stat af broed fra andre medlemsstater udelukkes. Kravet kan saaledes medfoere, at fremstillingen maa aendres alt efter broedets bestemmelsessted, og at der saaledes laegges hindringer i vejen for salget af broed, der lovligt fremstilles i eksportmedlemsstaten, saafremt der ikke stilles samme krav til fremstillingen i denne stat. Domstolen har hermed anerkendt, at regler i en medlemsstat, der indfoerer saadanne betingelser vedroerende ingredienser, kan udgoere en hindring for handelen inden for Faellesskabet og er omfattet af forbuddet i traktatens artikel 30.

12 Domstolen har desuden i dom af 14. juli 1994 (sag C-17/93, Van der Veldt, Sml. I, s. 3537, praemis 11) fastslaaet, at en udvidelse af forpligtelsen til at overholde et maksimumsindhold af salt i toerstoffet til at omfatte indfoerte varer kan have til foelge, at det i den paagaeldende stat bliver umuligt at saelge broed og andre bagerivarer med oprindelse i andre medlemsstater. Hvis der ikke i disse medlemsstater stilles samme krav til fremstillingen, indebaerer denne udvidelse noedvendigvis, at broed og andre bagerivarer maa fremstilles forskelligt alt efter bestemmelsessted, og herved begraenses omsaetningen af varer, som lovligt fremstilles og forhandles i disse stater. Domstolen kendte derfor for ret, at anvendelsen af en medlemsstats lovgivning, hvorefter det er forbudt at saelge broed og andre bagerivarer med et indhold af salt paa mere end 2%, paa varer, der lovligt fremstilles og bringes i omsaetning i en anden medlemsstat, udgoer en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner efter traktatens artikel 30.

13 Disse konstateringer har ogsaa gyldighed for en udvidelse af anvendelsesomraadet for nationale bestemmelser - hvorefter det er forbudt at saelge broed med et hoejere vandindhold eller et lavere askeindhold end angivet i de naevnte bestemmelser eller med et indhold af visse ingredienser som f.eks. klid - til at omfatte indfoerte varer. Thi en saadan udvidelse indebaerer ogsaa noedvendigvis, at fremstillingen maa vaere forskellig alt efter bestemmelsessted, og herved begraenses omsaetningen af varer, der lovligt fremstilles og bringes i omsaetning i andre medlemsstater, og udgoer saaledes en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner efter traktatens artikel 30.

14 Ifoelge Domstolens faste praksis kan en undtagelse fra princippet om frie varebevaegelser kun vaere begrundet ifoelge artikel 36, saafremt de nationale myndigheder godtgoer, at denne undtagelse er noedvendig for at tilgodese et eller flere af de i naevnte artikel anfoerte hensyn, det vil her sige beskyttelse af sundheden, og den er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

15 I det foreliggende tilfaelde er der imidlertid ikke under sagen fremkommet oplysninger, som kan begrunde en saadan begraensning. Tvaertimod fremgaar det af det italienske Industri-, Handels- og Haandvaerksministeriums cirkulaere nr. 131150/R af 2. november 1992, som Kommissionen har fremlagt for Domstolen, at de italienske myndigheder selv har tilladt indfoersel af broed og lignende varer, der opfyldte kriterier, der ikke svarede til de i italiensk lovgivning fastsatte kriterier. Cirkulaeret har foelgende ordlyd:

»Indfoersel fra EF's andre medlemsstater samt salg af broed og lignende varer, der opfylder kriterier, der adskiller sig fra de i den gaeldende italienske lovgivning fastsatte kriterier, er tilladt, saafremt de naevnte varer lovligt er fremstillet og bragt i handelen i disse andre stater og for saa vidt angaar etikettering opfylder bestemmelserne i dekret nr. 109 fra republikkens praesident af 27. januar 1992 om gennemfoerelse paa nationalt plan af direktiv 79/112/EOEF med senere aendringer.«

16 Det foerste og det andet spoergsmaal skal derfor besvares med, at anvendelsen paa varer, der er lovligt fremstillet og bragt i handelen i andre medlemsstater, af nationale lovbestemmelser, der forbyder handel med broed med et vandindhold paa over 34%, et askeindhold paa under 1,40% eller med indhold af klid, udgoer en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion i traktatens artikel 30's forstand, der ikke efter traktatens artikel 36 kan begrundes i hensynet til beskyttelse af sundheden.

Det tredje og det fjerde spoergsmaal

17 Den nationale ret oensker med det tredje og det fjerde spoergsmaal i det vaesentlige en afgoerelse af, om en national ret har pligt til at sikre den fulde virkning af traktatens artikel 30 og til herved af egen drift at undlade at anvende national lovgivning, der er i strid med denne bestemmelse.

18 Naar der foreligger nationale bestemmelser, som er uforenelige med faellesskabsretten, har de nationale retter ifoelge Domstolens faste praksis pligt til at sikre faellesskabsrettens fulde virkning, idet de af egen drift skal undlade at anvende modstridende bestemmelser i national lov (dom af 9.3.1978, sag 106/77, Simmenthal, Sml. s. 629).

19 Heraf foelger, at broed, der lovligt er fremstillet og bragt i handelen i en medlemsstat, og som har et vandindhold paa over 34% og et askeindhold paa under 1,40%, eller som indeholder klid, under de ovenfor beskrevne omstaendigheder ogsaa skal kunne bringes i handelen paa en anden medlemsstats omraade.

20 Det tredje og det fjerde spoergsmaal skal derfor besvares med, at den nationale ret har pligt til at sikre den fulde virkning af traktatens artikel 30 og til herved af egen drift at undlade at anvende national lovgivning, der er i strid med denne bestemmelse.

Sagens omkostninger

21 De udgifter, der er afholdt af den tyske og den franske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Foerste Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Pretura di Pordenone ved kendelse af 18. oktober 1995, for ret:

1) Anvendelsen paa varer, der er lovligt fremstillet og bragt i handelen i andre medlemsstater, af nationale lovbestemmelser, der forbyder handel med broed med et vandindhold paa over 34%, et askeindhold paa under 1,40% eller med indhold af klid, udgoer en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion i EF-traktatens artikel 30's forstand, der ikke efter traktatens artikel 36 kan begrundes i hensynet til beskyttelse af sundheden.

2) Den nationale ret har pligt til at sikre den fulde virkning af traktatens artikel 30 og til herved af egen drift at undlade at anvende national lovgivning, der er i strid med denne bestemmelse.