61995J0263

1 Det Europaeiske Faellesskab - ordning paa det sproglige omraade - Kommissionens fremsendelse til en medlemsstat af et dokument affattet paa et andet sprog end medlemsstatens - ulovligt

(Raadets forordning nr. 1, art. 3)

2 Tilnaermelse af lovgivningerne - byggevarer - direktiv 89/106 - Kommissionens beslutning om fastlaeggelse af proceduren for attestering af varers overensstemmelse - forelaeggelse for Det Staaende Byggeudvalg - Kommissionens forpligtelse til at fremsende udkast til en beslutning til medlemsstaternes Faste Repraesentationer samt deres repraesentanter i udvalget inden for den frist, der er fastsat i udvalgets forretningsorden - tilsidesaettelse - tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter - Kommissionens beslutning en nullitet

(Raadets direktiv 89/106, art. 20, stk. 2, Det Staaende Byggeudvalgs forretningsorden, art. 2, stk. 6)

3 Kommissionens fremsendelse til en medlemsstats repraesentanter af et dokument affattet paa et andet sprog end medlemsstatens er ikke i overensstemmelse med artikel 3 i Raadets forordning nr. 1 om den ordning, der skal gaelde for Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab paa det sproglige omraade.

4 Udkast til regler i henhold til artikel 20, stk. 2, i direktiv 86/106 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer, og hvorom der skal stemmes i Det Staaende Byggeudvalg, skal ifoelge artikel 2, stk. 6, i udvalgets forretningsorden vaere medlemsstaternes Faste Repraesentationer samt deres repraesentanter i udvalget i haende senest 20 dage foer den planlagte dato for moedet, uden at der angives nogen mulighed for at forkorte fristen. Dette krav om fremsendelse sondrer mellem paa den ene side medlemsstaternes Faste Repraesentationer og paa den anden side deres repraesentanter i udvalget, og det forhold, at fristen ikke kan forkortes, er tilstraekkeligt bevis for viljen til at garantere medlemsstaterne den fornoedne tid til at gennemgaa de dokumenter, som er saerlig komplekse, som noedvendiggoer talrige kontakter til og diskussioner mellem forskellige administrationer, forelaeggelse for sagkyndige paa forskellige omraader eller forelaeggelse for faglige organisationer.

Som foelge heraf er vedtagelsen af Det Staaende Byggeudvalgs udtalelse under tilsidesaettelse af forpligtelsen til at foretage denne dobbelte fremsendelse inden for den fastsatte frist og undladelsen af at udsaette afstemningen paa trods af en begaering herom fra en medlemsstat behaeftet med en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, hvorfor Kommissionens beslutning, som er vedtaget i overensstemmelse med udtalelsen, er en nullitet.

I sag C-263/95,

Forbundsrepublikken Tyskland ved afdelingschef Ernst Roeder og ekspeditionssekretaer Bernd Kloke, begge Forbundsoekonomiministeriet, D-53107 Bonn, som befuldmaegtigede,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Ulrich Woelker og António Aresu, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,

sagsoegt,

">angaaende en paastand om annullation af Kommissionens beslutning 95/204/EF af 31. maj 1995 om gennemfoerelse af artikel 20, stk. 2, i Raadets direktiv 89/106/EOEF vedroerende byggevarer (EFT L 129, s. 23),

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene H. Ragnemalm, M. Wathelet og R. Schintgen samt dommerne G.F. Mancini, J.C. Moitinho de Almeida, P.J.G. Kapteyn, D.A.O. Edward, G. Hirsch, L. Sevón (refererende dommer) og K.M. Ioannou,

generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 16. oktober 1997, hvorunder Forbundsrepublikken Tyskland var repraesenteret af kontorchef Claus-Dieter Quassowski, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtiget, og Kommissionen var repraesenteret af Ulrich Woelker og Hans Stoevlbaek, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 11. november 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 7. august 1995 har Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til EF-traktatens artikel 173 nedlagt paastand om annullation af Kommissionens beslutning 95/204/EF af 31. maj 1995 om gennemfoerelse af artikel 20, stk. 2, i Raadets direktiv 89/106/EOEF vedroerende byggevarer (EFT L 129, s. 23, herefter »den anfaegtede beslutning«).

2 Denne beslutning definerer procedurerne i forbindelse med attestering af byggevarers overensstemmelse med tekniske specifikationer.

Retsforskrifter

Direktiv 89/106

3 Raadets direktiv 89/106/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (EFT 1989 L 40, s. 12) har til formaal at fjerne hindringerne for den frie bevaegelighed for byggevarer.

4 Ifoelge direktivets fjerde betragtning skal de tekniske handelshindringer inden for bygge- og anlaegssektoren, hvis de ikke kan fjernes gennem gensidig anerkendelse af aekvivalens mellem medlemsstater, fjernes i overensstemmelse med den i Raadets resolution af 7. maj 1985 (EFT C 136, s. 1) fastsatte nye metode, som indebaerer en definition af vaesentlige krav med hensyn til sikkerhed og andre aspekter, som er vigtige for almenvellet, uden at det gaeldende og berettigede beskyttelsesniveau i medlemsstaterne derved forringes.

5 Artikel 1, stk. 2, i direktiv 89/106 definerer »byggevarer« som »alle varer, som fremstilles med henblik paa at indgaa varigt i bygvaerker, herunder bygninger og anlaegsarbejder«.

6 Artikel 2, stk. 1, i direktiv 89/106 bestemmer foelgende:

»Medlemsstaterne traeffer alle noedvendige foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 1 omhandlede varer, der er bestemt til brug i bygvaerker, kun kan markedsfoeres, hvis de er egnede til den anvendelse, de er bestemt til, dvs. at de har saadanne egenskaber, at de bygvaerker, hvori de skal indgaa, monteres, anvendes eller installeres, saafremt disse bygvaerker er korrekt udformet og opfoert, kan opfylde de vaesentlige krav, der omhandles i artikel 3, hvis og naar saadanne bygvaerker er omfattet af forskrifter, der indeholder saadanne krav.«

7 Ifoelge femte betragtning til direktiv 89/106 udgoer de vaesentlige krav baade de generelle og de specifikke kriterier, som bygvaerker skal opfylde. Ved disse krav forstaas, at de naevnte bygvaerker med en vis grad af sikkerhed skal opfylde et eller flere eller alle disse krav, naar og hvis de omfattes af reglerne.

8 Disse vaesentlige krav, som i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 89/106 fremgaar af maalsaetningerne i bilag I til direktivet, er foelgende:

- mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet

- brandsikring

- hygiejne, sundhed og miljoe

- sikkerhed ved anvendelsen

- beskyttelse mod stoejgener

- energibesparelser og varmeisolering.

9 Ud over de eksisterende nationale tekniske specifikationer foreskriver direktivet, at der skal udvikles europaeiske tekniske specifikationer. Disse kan vaere:

a) harmoniserede standarder, der udarbejdes af de europaeiske standardiseringsorganer (CEN, Den Europaeiske Standardiseringsorganisation, og Cenelec, Den Europaeiske Komité for Elektroteknisk Standardisering) i henhold til de mandater, der er meddelt dem af Kommissionen (»mandater vedroerende standarder«, som anfoert i artikel 7, stk. 1, i direktiv 89/106)

b) europaeiske tekniske godkendelser vedtaget af organisationen for de af medlemsstaterne udpegede godkendelsesorganer (EOTA, Den Europaeiske Organisation for Teknisk Godkendelse), det vil sige »en positiv teknisk vurdering af en vares egnethed til et bestemt formaal i henseende til opfyldelse af de vaesentlige krav, der gaelder for de bygvaerker, hvori varen skal anvendes« (artikel 8 i direktiv 89/106). Denne organisation arbejder ligeledes paa grundlag af mandater, der er meddelt den af Kommissionen, til udarbejdelse af retningslinjer for den europaeiske tekniske godkendelse for en vare eller en varetype (artikel 11, stk. 1, i direktiv 89/106).

10 Artikel 3, stk. 3, i direktiv 89/106 bestemmer, at de noedvendige forbindelser mellem de vaesentlige krav og standardiseringsmandaterne, mandaterne vedroerende retningslinjer for den europaeiske tekniske godkendelse eller anerkendelse af andre tekniske specifikationer skal fastsaettes i basisdokumenter, i hvilke de vaesentlige krav vil blive praeciseret. Basisdokumenterne udarbejdes af de tekniske udvalg, som medlemsstaterne deltager i.

11 I henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv 89/106 formodes de varer, som er underlagt attestering af overensstemmelsen, at vaere i overensstemmelse med de tekniske specifikationer. Overensstemmelsen fastslaas ved afproevning eller andre beviser paa grundlag af de tekniske specifikationer, jf. bilag III.

12 Artikel 13, stk. 3 og 4, i direktiv 89/106 bestemmer:

»3. Attesteringen af en vares overensstemmelse forudsaetter,

a) at fabrikanten har en produktionskontrolordning i fabrikken, hvorved det sikres, at varerne er i overensstemmelse med de relevante tekniske specifikationer eller

b) at der for saerlige varer, der er angivet i de relevante tekniske specifikationer som supplement til produktionskontrolordningen i fabrikken, inddrages et hertil autoriseret certificeringsorgan i bedoemmelsen og overvaagningen af produktionskontrollen og af selve varen.

4. Valget af procedure som omhandlet i stk. 3 for en given vare eller varetype fastlaegges af Kommissionen efter hoering af det udvalg, der er omhandlet i artikel 19, afhaengigt af

a) varens betydning i forhold til de vaesentlige krav, navnlig i forbindelse med sundhed og sikkerhed

b) varens beskaffenhed

c) hvorledes aendringer i varens egenskaber indvirker paa dens funktion

d) hvor hyppigt der opstaar fejl ved fremstillingen af varen,

i overensstemmelse med de naermere enkeltheder, der er anfoert i bilag III.

I alle tilfaelde skal den valgte procedure vaere den billigste procedure, der er forenelig med sikkerhedshensyn.

Den saaledes fastlagte procedure skal anfoeres i mandaterne og i den tekniske specifikation eller ved offentliggoerelsen af denne specifikation.«

13 Artikel 19 i direktiv 89/106 foreskriver nedsaettelse af et staaende byggeudvalg, sammensat af to repraesentanter fra hver medlemsstat og med en repraesentant fra Kommissionen som formand. Medlemsstaternes repraesentanter kan ledsages af sagkyndige. Artikel 19, stk. 3, praeciserer, at »udvalget [selv] fastsaetter ... sin forretningsorden«.

14 Adskillige bestemmelser i direktiv 89/106 foreskriver hoering af Det Staaende Byggeudvalg. I henhold til artikel 13, stk. 4, skal udvalget hoeres af Kommissionen foer fastlaeggelsen af proceduren for attestering af varers overensstemmelse.

15 I et vist antal tilfaelde, som er anfoert i artikel 20, stk. 2, i direktiv 89/106, hvoraf definitionen af proceduren for attestering af overensstemmelse fremgaar, bestemmer direktivet, at der skal foelges en bestemt procedure, som i artikel 20, stk. 3 og 4, er beskrevet saaledes:

»3. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyntagen til det paagaeldende spoergsmaals hastende karakter. Det udtaler sig med det flertal, som er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Under afstemningen i udvalget tildeles de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, som er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

4. Kommissionen vedtager de paagaeldende foranstaltninger, hvis de er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 19.

Er foranstaltningerne ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke er afgivet udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Har Raadet ikke senest tre maaneder efter forslagets forelaeggelse truffet afgoerelse, vedtager Kommissionen de foreslaaede foranstaltninger.«

Det Staaende Byggeudvalgs forretningsorden

16 Det Staaende Byggeudvalg vedtog sin forretningsorden paa sit tredje moede den 7. og 8. oktober 1989.

17 Artikel 2, stk. 4, 5, 6 og 7, i denne forretningsorden fastslaar foelgende:

»4. Formanden sender moedeindkaldelserne, dagsordensforslaget, udkastene til bestemmelser, de forberedende dokumenter og alle andre arbejdsdokumenter til medlemsstaternes faste medlemmer og suppleanter i udvalget i henhold til fremgangsmaaden i artikel 12, stk. 3, i denne forretningsorden.

5. Fristen er 20 dage for de forberedende dokumenter og alle andre arbejdsdokumenter. I hastetilfaelde kan formanden afkorte ovennaevnte frist paa 20 dage, idet fristen dog skal vaere paa mindst 10 fulde hverdage.

6. Udkastene til de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, i direktivet, og hvorom der skal stemmes, skal imidlertid vaere medlemsstaternes faste repraesentanter samt deres repraesentanter i udvalget i haende senest 20 dage foer den planlagte dato for moedet.

7. Hvis fristen i stk. 6 ikke er overholdt, skal dette punkt paa dagsordenen enten udsaettes til et senere moede, eller moedet skal, hvis en repraesentant for en medlemsstat anmoder derom, udsaettes til en senere dato, for at denne frist kan overholdes.«

18 I henhold til artikel 9 i forretningsordenen har »hver national delegation ... en stemmeret, som vaegtes i henhold til traktatens artikel 148«.

19 Artikel 10, stk. 2, 3, 4 og 5, i forretningsordenen vedroerende referater af moeder, bestemmer:

»2. Efter hvert moede udarbejdes der ligeledes et kort referat indeholdende resultater og konklusioner samt vedlagt en liste over de tilstedevaerende.

3. Udvalget vedtager teksten til moedeprotokollen paa det kommende moede eller undtagelsesvist paa et senere moede.

4. Referatet forelaegges kun udvalget til godkendelse, hvis udkastet til dette er sendt til repraesentanterne mindst 20 dage inden moedet.

5. AEndringsforslagene til referaterne boer saa vidt muligt indsendes skriftligt senest en uge inden det moede, hvor dokumentet skal vedtages.«

20 Artikel 12, stk. 3, i forretningsordenen foreskriver, at enhver brevveksling med repraesentanterne i udvalget sker direkte, og at en kopi sendes til De Faste Repraesentationer.

Gennemgang af anbringenderne vedroerende annullation

21 Forbundsrepublikken Tyskland har paaberaabt sig fire annullationsanbringender. De to foerste vedroerer mangler ved den procedure, som har fundet sted for Det Staaende Byggeudvalg, for det foerste fordi der ikke inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenen, er sket fremsendelse af dokumenterne vedroerende moedet den 30. november 1994, og for det andet fordi der ikke foreligger en beslutning fra Det Staaende Byggeudvalg. Det tredje anbringende vedroerer overtraedelse af artikel 13, stk. 4, i direktiv 89/106, da den anfaegtede beslutning har tilsidesat vigtige kendetegn eller egenskaber ved varer forbundet med de vaesentlige krav. Det fjerde anbringende omhandler manglende opfyldelse af begrundelsespligten, da det ikke fremgaar af den anfaegtede beslutning, hvorfor en raekke vaesentlige krav ikke er taget i betragtning i forbindelse med proceduren for attestering af overensstemmelse.

Den foerste anbringende

22 Med sit foerste anbringende kritiserer Forbundsrepublikken Tyskland Kommissionen for ikke inden for den fastsatte frist at have sendt Kommissionens udkast til beslutning, som skulle droeftes paa Det Staaende Byggeudvalgs moede den 30. november 1994, og hvorom udvalget skulle afgive udtalelse. Det fremhaeves, at den tyske version af udkastet ikke blev sendt til Forbundsrepublikken Tysklands Faste Repraesentation, og at de tyske medlemmer af Det Staaende Byggeudvalg foerst modtog en kopi pr. telefax den 11. november 1994, hvilket var 19 dage foer moedet og ikke 20, som foreskrevet i artikel 2, stk. 6, i forretningsordenen. Den tyske delegation gav skriftligt meddelelse om denne forsinkelse dagen foer udvalgets moede og anmodede om udsaettelse af afstemningen. Delegationen gentog anmodningen paa moedet. Forbundsrepublikken Tyskland understreger, at forsinkelsen med fremsendelsen af udkastet er en vaesentlig procedurefejl, som har til foelge, at Det Staaende Byggeudvalgs udtalelse er en nullitet. Hvis den tyske delegation havde faaet udkastet rettidigt, ville dens medlemmer have haft mulighed for at droefte dette.

23 Kommissionen har anerkendt den mindre forsinkelse med fremsendelsen til den tyske delegation, men anfoerer, at den engelske version af beslutningen blev sendt til alle medlemsstaternes delegationer den 10. november 1994, det vil sige inden for fristen. Endvidere havde alle delegationerne vaeret i besiddelse af det oprindelige udkast til beslutning (Construct 94/124) siden september 1994, herunder den tyske delegation, som havde et saadant udkast paa tysk. Den tyske delegation var i oevrigt fremkommet med et modforslag, der var udarbejdet paa tysk og engelsk, hvilket viser, at den kendte udkastet meget noeje. I forhold til den originale tekst fra september 1994, er der kun meget smaa forskelle til versionen »Rev. 1«, som burde have vaeret udsendt, og ingen af aendringerne vedroerer de kritikpunkter, som forbundsregeringen har angivet i staevningen. Procedurefejlen er saaledes minimal og har ingen indflydelse paa droeftelserne eller afstemningen i udvalget. Endelig goer Kommissionen gaeldende, at det er urimeligt at anmode om udsaettelse af afstemningen dagen foer afholdelsen af et moede. Kommissionen anfoerer, at regeringen ikke gentog sin anmodning paa moedet, men godkendte dagsordenen uden forbehold og deltog indgaaende i droeftelserne saavel som i afstemningen.

24 Forbundsrepublikken Tyskland har heroverfor anfoert, at fremsendelsen af teksten paa engelsk ikke opfylder kravet i artikel 3 i Raadets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gaelde for Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab paa det sproglige omraade (EFT 1952-1958, s. 59) og er grundlaeggende utilstraekkelig, idet Kommissionens stilling foerst fremgik klart, da Forbundsrepublikken Tyskland modtog den tyske version. I oevrigt fastholder Forbundsrepublikken, at den tyske delegation begaerede udsaettelse af afstemningen ved skrivelse af 29. november 1994, gentog denne anmodning paa moedet og har anfoert aendringer til moedeprotokollen saavel som naegtet at afgive stemme paa moedet.

25 Kommissionen har bestridt betydningen af aendringen af moedeprotokollen. Saerligt understreger den, at den foretager denne type tilfoejelse, som en delegation oensker skal fremgaa af referatet, uden at undersoege indholdet naermere, hvilket er noedvendigt for, at Kommissionen og medlemsstaterne kan samarbejde i et tillidsforhold.

26 Det er ubestridt, at udkastet til beslutning, som blev droeftet paa moedet den 30. november 1994, ikke blev sendt til Den Faste Repraesentation og kun med forsinkelse naaede frem til Forbundsrepublikken Tysklands repraesentanter i Det Staaende Byggeudvalg, hvilket er i strid med artikel 2, stk. 6, i forretningsordenen. Det er ligeledes godtgjort, at Forbundsrepublikken Tyskland ved skrivelse af 29. november formelt begaerede afstemningen udsat, hvilken begaering Kommissionen ikke tog hensyn til i strid med ordlyden af artikel 2, stk. 7, i forretningsordenen.

27 For saa vidt angaar fremsendelsen inden for fristen af en engelsk version af dokumentet til den tyske delegation, maa det fastslaas, at dette ikke er i overensstemmelse med artikel 3 i Raadets forordning nr. 1, i henhold til hvilken dokumenter, som institutionerne retter til en medlemsstat, skal affattes paa denne stats sprog.

28 Endvidere er det ikke godtgjort, at dette dokument blev sendt samtidigt til Forbundsrepublikken Tysklands Faste Repraesentation, som det er angivet i artikel 2, stk. 6, i forretningsordenen.

29 For saa vidt angaar Kommissionens anbringende om, at anmodningen om udsaettelse burde have vaeret fremfoert paa moedet, skal det bemaerkes, at artikel 2, stk. 7, i forretningsordenen ikke angiver et saadant krav, naar anmodningen allerede er fremsat ved skrivelse. I oevrigt fremgaar det af det moedereferat, der blev aendret paa begaering af Forbundsrepublikken Tyskland og efterfoelgende godkendt paa moedet den 29. maj 1995, hvilket er det eneste dokument, som har gyldighed, at repraesentanterne fra denne stat faktisk havde gentaget deres anmodning om udsaettelse af afstemningen paa moedet i Det Staaende Byggeudvalg.

30 Som generaladvokaten har understreget i punkt 13 og 14 i forslaget til afgoerelse, fremgaar det af en sammenligning mellem stk. 5 og 6 i artikel 2 i forretningsordenen, at der skal sondres mellem almindelige arbejdsdokumenter og udkast til regler i henhold til artikel 20, stk. 2, i direktiv 89/106. De almindelige arbejdsdokumenter fremsendes til medlemsstaternes faste medlemmer og suppleanter i Det Staaende Byggeudvalg med kopi til medlemsstaternes Faste Repraesentationer, og i henhold til stk. 5 kan formanden i hastetilfaelde afkorte fristen til 10 fulde hverdage. Stk. 6 praeciserer, at udkast til de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, i direktiv 89/106, skal vaere medlemsstaternes Faste Repraesentationer samt deres repraesentanter i udvalget i haende senest 20 dage foer den planlagte dato for moedet, uden at der angives nogen mulighed for at forkorte fristen.

31 Dette krav om fremsendelse sondrer mellem paa den ene side medlemsstaternes Faste Repraesentationer og paa den anden side deres repraesentanter i udvalget, og det forhold, at fristen ikke kan forkortes, er tilstraekkeligt bevis for viljen til at garantere medlemsstaterne den fornoedne tid til at gennemgaa de dokumenter, som er saerlig komplekse, som noedvendiggoer talrige kontakter til og diskussioner mellem forskellige administrationer, forelaeggelse for sagkyndige paa forskellige omraader eller forelaeggelse for faglige organisationer.

32 Som foelge heraf maa det fastslaas, at vedtagelsen af Det Staaende Byggeudvalgs udtalelse under tilsidesaettelse af forpligtelsen til at foretage denne dobbelte fremsendelse inden for den fastsatte frist, og undladelsen af at udsaette afstemningen paa trods af en begaering herom fra en medlemsstat, er behaeftet med en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, hvorfor den anfaegtede beslutning er en nullitet.

33 Da det foerste anbringende maa tiltraedes, boer den anfaegtede beslutning saaledes annulleres, og det er herefter ufornoedent at undersoege de oevrige fremfoerte anbringender.

Sagens omkostninger

30 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Forbundsrepublikken Tyskland har paastaaet Kommissionen idoemt omkostningerne. Da Kommissionen har tabt sagen, doemmes den til at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Kommissionens beslutning 95/204/EF af 31. maj 1995 om gennemfoerelse af artikel 20, stk. 2, i Raadets direktiv 89/106/EOEF vedroerende byggevarer annulleres.

2) Kommissionen betaler sagens omkostninger.