61994A0285

++++

1. Annullationssoegsmaal ° dom om annullation ° bestemmelse om de naermere forholdsregler til opfyldelse af en dom om annullation ° Faellesskabets retsinstanser ikke kompetente

(EF-traktaten, art. 176)

2. Tjenestemaend ° pensioner ° justeringskoefficient ° anvendelse efter vedtaegten af den for den pensionerede tjenestemands bopaelsland fastsatte justeringskoefficient ° forordning uden formel karakter af en aendring af vedtaegten med bestemmelse om fastsaettelse af en justeringskoefficient paa 100 for saa vidt angaar pensionerede tjenestemaend med bopael i et tredjeland ° tilsidesaettelse af princippet om retsreglernes trinfoelge ° retsstridigt

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 82, stk. 1; Raadets forordning nr. 2175/88, art. 3)

3. Tjenestemaend ° pensioner ° justeringskoefficient ° manglende anvendelse paa grundlag af en retsstridig forordning over for en pensionsberettiget af den for dennes bopaelsland fastsatte justeringskoefficient ° ret til morarenter

1. Faellesskabets retsinstanser har ikke kompetence til, naar der gives en sagsoeger medhold i et annullationssoegsmaal, at foreskrive, hvilke forholdsregler den institution, der har udstedt den anfaegtede retsakt, skal traeffe som foelge af dommen. Den paagaeldende retsinstans kan alene tilpligte institutionen at behandle sagen paa ny, hvilket foelger af, at den institution, fra hvilken en annulleret retsakt hidroerer, har pligt til at gennemfoere de foranstaltninger, der er noedvendige til den paagaeldende doms opfyldelse. Dette er aarsagen til, at heller ikke en befoejelse til at paase, at der traeffes forholdsregler til opfyldelse af den paagaeldende dom ° en befoejelse, der for at kunne udoeves effektivt forudsaetter, at Faellesskabets retsinstanser kan traeffe bestemmelse om de forholdsregler, som den sagsoegte institution naermere skal traeffe ° er omfattet af den kompetence, som traktaten tillaegger disse retsinstanser.

2. Det foelger allerede af ordlyden af vedtaegtens artikel 82, at pensionerede tjenestemaend har krav paa, at der paa deres pension sker en anvendelse af den justeringskoefficient, der er fastsat for det land, i hvilket de er bosat, ogsaa selv om de har taget bopael uden for Faellesskabet. Det er kun, saafremt der ikke er fastsat nogen justeringskoefficient for bopaelslandet, at der paa pensionen skal anvendes en koefficient paa 100, saaledes at der for de paagaeldende pensionerede tjenestemaend ikke gaelder nogen justeringskoefficient.

Det foelger herefter af princippet om retsreglernes trinfoelge, at artikel 3 i forordning nr. 2175/88, der blev udstedt uden en iagttagelse af den for aendringer af vedtaegtsbestemmelser gaeldende procedure, jf. fusionstraktatens artikel 24, stk. 1, andet afsnit, og vedtaegtens artikel 10, er retsstridig, for saa vidt der herved i strid med vedtaegtens artikel 82 blev truffet bestemmelse om en anvendelse af en justeringskoefficient paa 100 paa pensioner i tilfaelde, hvor pensionsmodtageren har oplyst at vaere bosiddende i et tredjeland.

3. Der skal kun betales morarenter, dersom hovedstolen lyder paa et bestemt beloeb, eller beloebet i det mindste kan bestemmes paa grundlag af objektivt fastlagte kriterier. Dette er tilfaeldet, naar der er spoergsmaal om, at en for et land fastsat justeringskoefficient, som er hoejere end 100, i henhold til en forordning, der senere kendes retsstridig, ikke er blevet anvendt over for en pensionsberettiget med bopael i det paagaeldende land.

I sag T-285/94,

Fred Pfloeschner, forhenvaerende tjenestemand i Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, Genève (Schweiz), ved advokat Georges Vandersanden, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos Fiduciaire Myson SARL, 1, rue Glesener,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Joseph Griesmar og, under den mundtlige forhandling, Ana Maria Alves Vieira, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, bistaaet af advokat Denis Waelbrock, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoegt,

stoettet af

Raadet for Den Europaeiske Union ved juridisk konsulent Yves Crétien og Diego Canga Fano, Raadets Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos generaldirektoer Bruno Eynard, Den Europaeiske Investeringsbanks Direktorat for Juridiske Anliggender, 100, boulevard Konrad Adenauer,

intervenient,

angaaende en paastand om annullation af den afgoerelse fra Kommissionen, der er indeholdt i sagsoegerens alderspensionsmeddelelse for december 1993, for saa vidt der herved er blevet anvendt en justeringskoefficient paa 100, og om, at Retten tilpligter Kommissionen at drage samtlige de fornoedne retlige konsekvenser af dommen om annullation for baade alderspensionens og efterladtepensionens vedkommende,

har

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

(Anden Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, B. Vesterdorf, og dommerne D.P.M. Barrington og A. Saggio,

justitssekretaer: fuldmaegtig J. Palacio González,

paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 15. september 1995

afsagt foelgende

Dom

Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

1 Fred Pfloeschner, der er schweizisk statsborger, er forhenvaerende tjenestemand i Kommissionen. Han blev ansat som tolk den 16. januar 1958 og blev den 31. juli 1993 pensioneret uden ansoegning.

2 Pfloeschner har oppebaaret alderspension med virkning fra august 1993. Paa dette tidspunkt oppebar han allerede en efterladtepension, idet han i 1968 havde mistet sin hustru, der var tjenestemand i Raadet.

3 I den erklaering, som sagsoegeren afgav den 24. juni 1993 forud for opgoerelsen af hans alderspension, oplyste han, at han var bosat i Bruxelles i Belgien, og at han senere ville bosaette sig i Schweiz [punkt a) i erklaeringen].

4 Ved en "meddelelse om opgoerelse af alderspensionsrettigheder" af 2. august 1993 traf Kommissionen afgoerelse om, at Pfloeschner' s pension ville blive udbetalt i Bruxelles under anvendelse af justeringskoefficienten for Belgien [punkt 7) i kapitel C, "forhoejelser og indeholdelser"].

5 Ved skrivelse af 26. oktober 1993 til Kommissionens generaldirektoer for personale og administration gav sagsoegeren meddelelse om sin nye bopael i Schweiz og anmodede Kommissionen om at aendre meddelelsen af 2. august 1993, for saa vidt angaar saavel betalingsstedet for hans pensioner som den justeringskoefficient, der blev anvendt paa disse.

6 Ved afgoerelse af 10. november 1993 traf Direktoratet for Personale og Administration i Raadets Generalsekretariat bestemmelse om visse aendringer, hvad angaar Pfloeschner' s adresse og bankkonto samt den valuta, som efterladtepensionen skulle udbetales i. Der blev navnlig truffet bestemmelse om, at da "den pensionsberettigede har oplyst at have taget bopael i et tredjeland (Schweiz), ... skal der paa pensionen anvendes en justeringskoefficient paa 100". Denne afgoerelse blev fremsendt til Kommissionens Afdeling for Pensioner og Kontakt til Tidligere Ansatte, ligesom sagsoegeren fik tilstillet en kopi.

7 Ved en "meddelelse om aendring nr. 1 af meddelelse af 2.8.1993 om opgoerelse af alderspensionsrettigheder", der var dateret den 1. december 1993, gav Kommissionen sagsoegeren meddelelse om de aendringer, der var blevet truffet bestemmelse om med hensyn til opgoerelsen af hans rettigheder, idet Kommissionen anfoerte, at meddelelsen skulle anses for en afgoerelse.

8 Den 3. januar 1994 modtog sagsoegeren sine alders- og efterladtepensionsmeddelelser for december 1993. Det fremgaar af disse meddelelser, at der ved beregningen af pensionerne var blevet anvendt en justeringskoefficient paa 100.

9 Den 2. februar 1994 indbragte sagsoegeren en klage i medfoer af artikel 90, stk. 2, i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter "vedtaegten"). Ved afgoerelse af 20. juni 1994 afviste Kommissionen denne klage.

10 Ved staevning indleveret den 14. september 1994 har sagsoegeren herefter anlagt denne sag.

11 Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 16. januar 1995 har Raadet fremsat begaering om at maatte intervenere til stoette for sagsoegtes paastande. Ved kendelse af 22. februar 1995 har formanden for Rettens Anden Afdeling taget denne interventionsbegaering til foelge.

12 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse. Den mundtlige forhandling fandt sted den 15. september 1995.

Parternes paastande

13 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

° Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsoegeren medhold, naermere bestemt saaledes:

° Sagsoegerens alderspensionsmeddelelse for december 1993 annulleres, for saa vidt der herved er blevet anvendt en justeringskoefficient for Schweiz paa 100, selv om sagsoegeren, der er schweizisk statsborger, er flyttet tilbage til Schweiz for at opholde sig dér som pensionist.

° Kommissionen tilpligtes at drage samtlige de fornoedne retlige konsekvenser heraf for saa vidt angaar saavel opgoerelsen af alderspensionen som efterladtepensionen.

° Der traeffes bestemmelse om betaling af morarenter af restancerne, 8% p.a.

° Sagsoegte tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger.

14 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande:

° Sagen afvises for saa vidt angaar andet led af sagsoegerens paastande, og i oevrigt frifindes sagsoegte.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sine egne omkostninger.

15 Intervenienten har nedlagt foelgende paastande:

° Sagen afvises for saa vidt angaar andet led af sagsoegerens paastande, og i oevrigt frifindes sagsoegte.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sine egne omkostninger.

Formaliteten

16 Kommissionen og intervenienten har paastaaet sagen afvist i det omfang, der er nedlagt paastand om, at Retten tilpligter Kommissionen at "drage samtlige de fornoedne retlige konsekvenser [af en annullation af den anfaegtede afgoerelse] for saa vidt angaar saavel opgoerelsen af alderspensionen som efterladtepensionen".

Parternes argumenter

17 Kommissionen har bestridt, at der kan ske en realitetsbehandling af sagsoegerens paastand om, at Retten tilpligter Kommissionen at "drage samtlige de fornoedne retlige konsekvenser [af en annullation af den anfaegtede afgoerelse] for saa vidt angaar saavel opgoerelsen af alderspensionen som efterladtepensionen". Kommissionen har til stoette herfor som anbringende gjort gaeldende, at Retten savner kompetence.

18 Sagsoegte anfoerer, at det fremgaar af fast retspraksis, at Faellesskabets retsinstanser ikke uden at gribe ind i den paagaeldende administrative myndigheds befoejelser kan meddele en faellesskabsinstitution paalaeg. Sagsoegte henviser herved til Rettens dom af 27. juni 1991 (sag T-156/89, Valverde Mordt mod Domstolen, Sml. II, s. 407) og af 26. oktober 1993 (sag T-22/92, Weissenfels mod Parlamentet, Sml. II, s. 1095) samt til Rettens kendelse af 22. maj 1992 (sag T-72/91, Moat mod Kommissionen, Sml. II, s. 1771).

19 Den af sagsoegeren nedlagte paastand maa ogsaa afvises fra realitetsbehandling, selv om den opfattes saaledes, at det alene soeges opnaaet, at Retten i tilfaelde af en annullation af den anfaegtede afgoerelse paaser, at Kommissionen traeffer alle de noedvendige forholdsregler til at opfylde dommen. Der er intet retsgrundlag for en saadan kompetence for Faellesskabets retsinstanser, og det fremgaar af Domstolens praksis, at disse retsinstanser "ikke uden at gribe ind i den administrative myndigheds befoejelser [kan] tilpligte en faellesskabsinstitution at traeffe de foranstaltninger, som [opfyldelsen] af en dom om annullation ... indebaerer" (dom af 9.6.1983, sag 225/82, Verzyck mod Kommissionen, Sml. s. 1991, praemis 19).

20 Kommissionen anfoerer herefter, at den i tilfaelde af en annullation af den anfaegtede afgoerelse i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 176 vil foretage en berigtigelse med hensyn til sagsoegerens alderspensionsrettigheder med virkning fra december 1993. Derimod savner Kommissionen befoejelse til efter en eventuel dom om annullation af alderspensionsmeddelelsen at drage konsekvenser heraf, for saa vidt angaar Pfloeschner' s efterladtepension, idet sagsoegeren ikke har anfaegtet Raadets afgoerelse vedroerende hans forhold.

21 Sagsoegeren har heroverfor gjort gaeldende, at den omhandlede paastand ikke skal forstaas som en paastand om, at Retten meddeler Kommissionen et paalaeg, men saaledes, at Retten boer paase, at sagsoegte traeffer de forholdsregler, der maa foelge af en eventuel annullationsdom. Disse forholdsregler vil indebaere, at der med virkning fra tidspunktet for det skete retsstridige forhold, dvs. med virkning fra december 1993, sker en berigtigelse med hensyn til den justeringskoefficient, der skal anvendes paa saavel sagsoegerens alderspension som hans efterladtepension. En annullationsdom vil efter princippet om retsafgoerelsers bindende karakter netop forudsaette en saadan berigtigelse.

Rettens bemaerkninger

22 Det bemaerkes indledningsvis, at det fremgaar af fast retspraksis, at Faellesskabets retsinstanser ikke har kompetence til, naar der gives en sagsoeger medhold i et annullationssoegsmaal, at foreskrive, hvilke forholdsregler den institution, der har udstedt den anfaegtede retsakt, skal traeffe som foelge af dommen. Den paagaeldende retsinstans kan alene tilpligte institutionen at behandle sagen paa ny, hvilket foelger af, at traktatens artikel 176 indeholder bestemmelse om, at den institution, fra hvilken en annulleret retsakt hidroerer, har pligt til at gennemfoere de foranstaltninger, der er noedvendige til den paagaeldende doms opfyldelse (jf. herved Domstolens dom af 23.2.1961, sag 30/59, De Gezamenlijke Steenkolenmijnen in Limburg mod Den Hoeje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 211, org. ref.: Rec. s. 1).

23 Det bemaerkes herefter, at selv hvis det, som haevdet af sagsoegeren, med den omhandlede paastand alene soeges opnaaet, at Retten paaser, at Kommissionen traeffer forholdsregler til opfyldelse af dommen, har Retten heller ikke kompetence til at give sagsoegeren medhold i paastanden. En befoejelse af denne art, der for at kunne udoeves effektivt forudsaetter, at Faellesskabets retsinstanser kan traeffe bestemmelse om de forholdsregler, som den sagsoegte institution skal traeffe, er ikke omfattet af den kompetence, som traktaten tillaegger Faellesskabets retsinstanser. I henhold til traktatens artikel 176 har den institution, der har udstedt den paagaeldende retsakt, saavel pligt som befoejelse til at traeffe de forholdsregler, der er noedvendige for fuldt ud at opfylde en annullationsdom.

24 Afvisningspaastanden maa herefter tages til foelge, saaledes at sagsoegerens paastand om, at Kommissionen tilpligtes at "drage samtlige de fornoedne retlige konsekvenser" af en eventuel annullation af pensionsmeddelelsen "for saa vidt angaar saavel opgoerelsen af alderspensionen som opgoerelsen af efterladtepensionen", afvises fra realitetsbehandling.

Realiteten

A ° Annullationspaastanden

25 Til stoette for sin annullationspaastand har sagsoegeren dels rejst en ulovlighedsindsigelse vedroerende Raadets forordning (EKSF, EOEF, Euratom) nr. 2175/88 af 18. juli 1988 om fastsaettelse af de justeringskoefficienter, der finder anvendelse i tredjelande (EFT L 191, s. 1, herefter "forordning nr. 2175/88"), dels fremsat fire anbringender, hvorved det goeres gaeldende, at der er sket en tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, en tilsidesaettelse af ligebehandlingsprincippet, en tilsidesaettelse af princippet om afskaering af indsigelser og en tilsidesaettelse af princippet om god forvaltningsskik.

Ulovlighedsindsigelsen vedroerende forordning nr. 2175/88

Parternes argumenter

26 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at forordning nr. 2175/88 er retsstridig, for saa vidt dens artikel 3 indeholder bestemmelse om, at der skal "anvendes en justeringskoefficient paa 100 for pensionen, naar den pensionsberettigede tager bopael i et tredjeland". Til stoette for denne ulovlighedsindsigelse har sagsoegeren fremfoert tre argumenter, ifoelge hvilke der foreligger en overskridelse af magtbefoejelser, en tilsidesaettelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og en tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 82.

27 Hvad angaar det foerste argument, har sagsoegeren naermere anfoert, at Raadet i forbindelse med udstedelsen af forordning nr. 2175/88 har gjort sig skyldig i en overskridelse af dets magtbefoejelser, idet der ved forordningen, som fastlaegger regler om beregningen af pensioner, uden gyldig begrundelse er truffet bestemmelse om en udvidelse af anvendelsesomraadet for grundforordningen, dvs. Raadets forordning (Euratom, EKSF, EOEF) nr. 3019/87 af 5. oktober 1987 om indfoerelse af saerlige undtagelsesbestemmelser for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber, der goer tjeneste i et tredjeland (EFT L 286, s. 3, herefter "forordning nr. 3019/87"). Sidstnaevnte forordning, der indsatte bilag X i vedtaegten, angaar udelukkende tjenestemaend i aktiv tjeneste, og ikke pensionsmodtagere.

28 Sagsoegerens andet argument er, at der er sket en tilsidesaettelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling. Kommissionen har i sit svar paa klagen anfoert, at ordningen i henhold til forordning nr. 3019/87, hvorefter tjenestemaend, der goer tjeneste i et tredjeland, har krav paa en anvendelse af en justeringskoefficient, er begrundet i "disse tjenestemaends saerlige situation" samt "leveomkostningerne i tjenestelandet", og denne ordning maa for saa vidt ligeledes finde anvendelse paa pensionsmodtagere, naar henses til, at de naevnte to forhold ogsaa karakteriserer pensionsmodtageres situation. Forskelsbehandlingen mellem tjenestemaend i aktiv tjeneste og pensionsmodtagere savner foelgelig begrundelse.

29 Sagsoegerens tredje argument er, at det strider mod vedtaegtens afsnit V, jf. navnlig artikel 82, at der er blevet fastsat en justeringskoefficient paa 100 for samtlige de tredjelande, i hvilke pensionsmodtagere er bosat. Efter den seneste aendring af artikel 82, der blev gennemfoert ved Raadets forordning (EOEF, Euratom, EKSF) nr. 2074/83 af 21. juli 1983 om aendring af vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber samt ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte i Faellesskaberne (EFT L 203, s. 1, herefter "forordning nr. 2074/83"), har pensionsmodtagere, som godtgoer at vaere bosiddende inden for eller uden for Faellesskaberne, krav paa, at den paagaeldende justeringskoefficient anvendes paa deres pension, idet det udelukkende er, saafremt der ikke er blevet fastsat nogen justeringskoefficient, at der skal anvendes en koefficient paa 100. I modsaetning til, hvad artikel 3 i forordning nr. 2175/88 indeholder bestemmelse om, maa sagsoegeren derfor have krav paa, at der sker en anvendelse af den for Schweiz fastsatte justeringskoefficient, dvs. en justeringskoefficient paa 144,5. Endelig anfoerer sagsoegeren, at der i forordning nr. 2175/88 ikke er angivet nogen begrundelse for den naevnte fravigelse af vedtaegtens bestemmelser.

30 Kommissionen har gjort gaeldende, at ulovlighedsindsigelsen savner retligt grundlag. I modsaetning til, hvad sagsoegeren haevder, kan forordning nr. 2175/88 ikke blot anses for en gennemfoerelsesforordning i forhold til forordning nr. 3019/87. Henvisningerne i forordningen, herunder navnlig til artikel 13 i bilag X til vedtaegten, er ikke tilstraekkeligt til at kunne begrunde en saadan antagelse. Retsgrundlaget for forordningen er ikke alene forordning nr. 3019/87 (dvs. bilag X til vedtaegten), men vedtaegten som helhed.

31 Kommissionen goer herefter gaeldende, at forordning nr. 2175/88 alene indeholder regler, der fraviger Raadets forordning (Euratom, EKSF, EOEF) nr. 3784/87 af 14. december 1987 om tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemaend og oevrige ansatte i De Europaeiske Faellesskaber samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (EFT L 356, s. 1, herefter "forordning nr. 3784/87"). De paagaeldende regler fraviger navnlig bestemmelserne om de justeringskoefficienter, der finder anvendelse paa pensioner til tidligere tjenestemaend, som er bosat i et tredjeland. Da en generel retsakt kan ophaeves eller aendres af den myndighed, der har udstedt den, har Raadet ikke gjort sig skyldig i nogen magtoverskridelse.

32 Hvad angaar sagsoegerens argument om, at der er sket en tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 82, anfoerer Kommissionen, at sagsoegeren intet konkret har gjort gaeldende paa dette grundlag, saaledes at det anfoerte ikke kan understoette sagsoegerens paastand. Naermere bestemt har sagsoegeren ikke i staevningen gjort gaeldende, at forordning nr. 2175/88 er retsstridig som foelge af en tilsidesaettelse af vedtaegtens bestemmelser. Det sagsoegeren har anfoert om dette spoergsmaal i replikken maa anses for et nyt anbringende, der derfor ikke kan tages i betragtning.

Hvad angaar substansen i argumentet har Kommissionen under den mundtlige forhandling gjort gaeldende, at forordning nr. 2175/88 i modsaetning til det af sagsoegeren anfoerte er fuldt ud forenelig med vedtaegtens bestemmelser. Bestemmelsen om, at der skal anvendes en justeringskoefficient paa 100 for pensionerede tjenestemaend, der er bosat i et tredjeland, er saaledes forenelig med vedtaegtens artikel 82, der ikke opstiller nogen forpligtelse til at anvende de for loenninger gaeldende justeringskoefficienter paa pensioner. Vilkaar af den paagaeldende art er saaledes i overensstemmelse med fast retspraksis, hvorefter forholdene for en tjenestemand i aktiv tjeneste adskiller sig vaesentligt fra forholdene for en pensioneret tjenestemand, hvorfor det ikke er udtryk for forskelsbehandling, saafremt faellesskabslovgiver traeffer bestemmelse om vilkaar for pensionerede tjenestemaend, som ikke er identiske med dem, der gaelder for tjenestemaend i aktiv tjeneste.

33 Intervenienten har tilsluttet sig det af Kommissionen anfoerte og har som denne gjort gaeldende, at den retsakt, som sagsoegeren anfoerer er retsstridig, ikke blot kan anses for en gennemfoerelsesforordning i forhold til forordning nr. 3784/87. Under alle omstaendigheder angaar dette problem snarere spoergsmaalet om, hvorvidt den forordning, der er rejst ulovlighedsindsigelse mod, er forenelig med vedtaegten.

34 Raadet anfoerer herved for det foerste, at der ikke som haevdet af sagsoegeren ved den anfaegtede forordning er sket en ophaevelse af vedtaegtens artikel 82, stk. 1, tredje afsnit, men kun af forordning nr. 3784/87, idet den naevnte bestemmelse i vedtaegten ikke opstiller noget forbud mod at fastsaette en neutral koefficient som den omhandlede, der finder anvendelse paa samtlige pensioner til personer, som er bosat i tredjelande. I besvarelse af Rettens spoergsmaal har Raadet oplyst, at der forud for udstedelsen af forordning nr. 2175/88 i nogle aar gjaldt saerlige justeringskoefficienter for pensionsmodtagere. Ved den anfaegtede forordning skete der en ophaevelse af disse saerlige justeringskoefficienter, idet der i overensstemmelse med ordlyden af artikel 82 blev truffet bestemmelse om anvendelse af en justeringskoefficient paa 100 paa pensioner.

35 For det andet har intervenienten under den mundtlige forhandling oplyst, at ordningen, forud for den ved forordning nr. 2175/88 indfoerte, indeholdt bestemmelse om en anvendelse paa pensioner til pensionerede tjenestemaend med bopael i et tredjeland af den justeringskoefficient, der var fastsat for tjenestemaend, som gjorde tjeneste i det paagaeldende land. Intervenienten har herved anfoert, at der paa tidspunktet for udstedelsen af den omtvistede bestemmelse blev lagt afgoerende vaegt paa den betragtning, at den paagaeldende ordning, der var blevet indfoert ved forordning nr. 2074/83, var meget favorabel, hvorfor den ikke uden videre burde gaelde i en ganske saerlig situation som den, forholdene for pensionsmodtagere med bopael i et tredjeland er udtryk for.

36 For det tredje har Raadet under den mundtlige forhandling gjort gaeldende, at den efter forordning nr. 2175/88 gaeldende justeringskoefficient i oevrigt anses for noget positivt af de fleste pensionsmodtagere, idet der kun for 30% af de paagaeldende landes vedkommende er fastsat en hoejere justeringskoefficient end 100, som er koefficienten for Belgien og Luxembourg.

Rettens bemaerkninger

a) Formaliteten for saa vidt angaar det tredje argument til stoette for ulovlighedsindsigelsen, tilsidesaettelse af vedtaegtens bestemmelser

37 Kommissionen har gjort gaeldende, at det tredje argument til stoette for ulovlighedsindsigelsen, hvorved det goeres gaeldende, at der er sket tilsidesaettelse af vedtaegten, herunder navnlig artikel 82, er fremsat for sent, idet sagsoegeren ikke har angivet det i staevningen.

38 Det bemaerkes herom, at staevningen i henhold til procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra c), skal indeholde en angivelse af soegsmaalets genstand og en "kort fremstilling af soegsmaalsgrundene", og at der i henhold til procesreglementets artikel 48, stk. 2, som hovedregel ikke kan fremsaettes nye anbringender under sagens behandling.

39 Det fremgaar af sagen, at Pfloeschner i staevningen udtrykkeligt rejste en ulovlighedsindsigelse vedroerende forordning nr. 2175/88 og herved navnlig gjorde gaeldende, at denne forordning strider mod vedtaegtens artikel 82. Sagsoegeren har endvidere i replikken anfoert, at der ikke forelaa nogen stillingtagen fra sagsoegtes side til dette argument.

40 Kommissionens formalitetsindsigelse savner foelgelig grundlag og maa forkastes.

b) Realiteten for saa vidt angaar ulovlighedsindsigelsen

41 Det bemaerkes indledningsvis, at det foerste og det tredje argument til stoette for ulovlighedsindsigelsen, hvorved det goeres gaeldende, at der er sket en overskridelse af magtbefoejelser og en tilsidesaettelse af bestemmelser i vedtaegten, har snaever sammenhaeng med hinanden, idet begge argumenter angaar spoergsmaalet om retsgrundlaget for forordning nr. 2175/88.

42 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at retsgrundlaget for forordningen udelukkende er forordning nr. 3019/87, mens Kommissionen og Raadet har gjort gaeldende, at retsgrundlaget er saavel sidstnaevnte forordning som vedtaegten, jf. navnlig artikel 82, som sagsoegeren goer gaeldende, at der er sket en tilsidesaettelse af.

43 I indledningen til forordning nr. 2175/88 har Raadet ved den anden henvisning udtrykkeligt henvist til vedtaegten, saerlig artikel 13 i bilag X, der blev indsat ved forordning nr. 3019/87. Ved artikel 1 i forordning nr. 2175/88 og i bilaget til denne er der sket en fastsaettelse af de i artikel 12 og 13 i bilag X til vedtaegten omhandlede justeringskoefficienter. I henhold til forordningens artikel 3-9 finder disse justeringskoefficienter ikke anvendelse paa pengebeloeb, der tilkommer personer, som ikke laengere er i aktiv tjeneste. Artikel 3 indeholder navnlig bestemmelse om, at "i overensstemmelse med artikel 82, stk. 1, tredje afsnit, i vedtaegten anvendes en justeringskoefficient paa 100 for pensionen, naar den pensionsberettigede tager bopael i et tredjeland". Begrundelsen til denne bestemmelse er angivet i fjerde betragtning til forordningen, hvori det hedder, at "navnlig paa grund af de nye bestemmelser for de justeringskoefficienter, der specifikt og udelukkende korrigerer vederlagene til det i tredjelande tjenestegoerende personale, kan disse undtagelsesbetonede justeringskoefficienter, for saa vidt vederlagene kan udbetales i disses valuta, ikke anvendes paa finansielle rettigheder tillagt personer, som har bopael i tredjelande, og som ikke er tjenestegoerende".

44 Det maa foelgelig fastslaas, at forordning nr. 2175/88 dels fastsaetter de i forordning nr. 3019/87 omhandlede justeringskoefficienter, dels indeholder udtrykkelig bestemmelse om, at disse koefficienter ikke finder anvendelse paa pengebeloeb, der tilkommer personer, som ikke laengere er i aktiv tjeneste, herunder, jf. artikel 3, pensioner.

45 Da forordning nr. 3019/87, der er en forordning, som aendrer vedtaegten, kun angaar tjenestemaend, der er i aktiv tjeneste i et tredjeland, maa spoergsmaalet om lovligheden af den omtvistede bestemmelse, dvs. artikel 3 i forordning nr. 2175/88 ° hvorefter der skal anvendes en justeringskoefficient paa 100 paa pensioner til pensionerede tjenestemaend med bopael i et tredjeland ° vurderes i lyset af vedtaegtens artikel 82, der fastlaegger de generelle bestemmelser paa omraadet.

46 Vedtaegtens artikel 82, stk. 1, indeholder bestemmelse om, at pensioner "korrigeres med den justeringskoefficient, der er fastsat for det land inden for eller uden for Faellesskaberne, hvor den pensionsberettigede godtgoer at vaere bosiddende" (andet afsnit), og om, at "hvis den pensionsberettigede tager bopael i et land, for hvilket der ikke er fastsat nogen justeringskoefficient, skal der anvendes en justeringskoefficient paa 100" (tredje afsnit).

Det foelger allerede af ordlyden af disse bestemmelser, at pensionerede tjenestemaend har krav paa, at der paa deres pension sker en anvendelse af den justeringskoefficient, der er fastsat for det land, i hvilket de er bosat, ogsaa selv om de har taget bopael uden for Faellesskabet. Det er kun, saafremt der ikke er fastsat nogen justeringskoefficient for bopaelslandet, at der paa pensionen skal anvendes en koefficient paa 100, saaledes at der for de paagaeldende pensionerede tjenestemaend ikke gaelder nogen justeringskoefficient.

47 I modsaetning til, hvad sagsoegte og intervenienten har gjort gaeldende, indeholder den naevnte bestemmelse ikke hjemmel til at fastsaette en saerlig koefficient paa 100 for pensionsmodtagere, der er bosat uden for Faellesskabet. En saadan koefficient er i et tilfaelde som det her omhandlede ensbetydende med, at der ikke anvendes nogen justeringskoefficient. Det bemaerkes herved for det foerste, at justeringskoefficienterne tjener til at justere loen og honorarer, netop med det formaal at sikre den samme koebekraft for tjenestemaend i de forskellige lande, hvor disse bor. For det andet bemaerkes, at det fremgaar af vedtaegtens bestemmelser, at justeringskoefficienten er 100 for Bruxelles og Luxembourg, mens justeringskoefficienten for andre lande fastsaettes "af Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen i henhold til artikel 148, stk. 2, andet afsnit, foerste led, i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og til artikel 118 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Atomenergifaellesskab" (vedtaegtens artikel 64, stk. 2, og artikel 13 i forordning nr. 3019/87).

48 Selv om vedtaegtens artikel 82, stk. 1, ikke udtrykkeligt henviser til denne procedure, sigtes der ved bestemmelsen til de justeringskoefficienter, der er fastsat for hvert land paa grundlag af de naevnte kriterier. Som Kommissionen og Raadet har oplyst, fandt vedtaegtens artikel 82, stk. 1, andet og tredje afsnit, som aendret ved forordning nr. 2074/83, anvendelse indtil ikrafttraedelsen af forordning nr. 2175/88, saaledes at en pensioneret tjenestemand, naar denne havde bosat sig i et tredjeland, for hvilket der var fastsat en justeringskoefficient, var omfattet af denne.

49 Ved den forordning, som det goeres gaeldende er retsstridig, skete der saaledes en fornyet indfoerelse af de vilkaar, der var gaeldende indtil ikrafttraedelsen af forordning nr. 2074/83, hvor der ikke blev anvendt nogen justeringskoefficienter paa pensioner til pensionerede tjenestemaend med bopael uden for Faellesskabet. Foer ikrafttraedelsen af forordning nr. 2074/83 indeholdt vedtaegtens artikel 82, stk. 2, herved bestemmelse om, at pensioner "korrigeres med en koefficient, der er fastsat paa grundlag af bestemmelserne i artikel 64 og 65, stk. 2, for det land i Faellesskaberne, hvor den pensionsberettigede har erklaeret at ville bosaette sig".

50 Det maa herefter fastslaas, at artikel 3 i forordning nr. 2175/88, for saa vidt der herved er truffet bestemmelse om anvendelse af en justeringskoefficient paa 100 paa pensioner i tilfaelde, hvor pensionsmodtageren har oplyst at vaere bosiddende i et tredjeland, strider mod vedtaegtens artikel 82, stk. 1, andet og tredje afsnit.

51 Det bemaerkes herved, at det foelger af princippet om retsreglernes trinfoelge, at en forordning som den her omhandlede ° der, saaledes som det fremgaar af henvisningerne heri, og saaledes som Raadet har bekraeftet det under den mundtlige forhandling, er blevet udstedt uden en iagttagelse af den for aendringer af vedtaegtsbestemmelser gaeldende procedure (artikel 24, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om oprettelse af et faelles Raad og en faelles Kommission for De Europaeiske Faellesskaber og vedtaegtens artikel 10) ° ikke gyldigt kan aendre en bestemmelse i vedtaegten. Foelgelig er artikel 3 i forordning nr. 2175/88 retsstridig.

52 Da det saaledes maa fastslaas, at den omtvistede bestemmelse er retsstridig, er det ufornoedent at undersoege det andet argument til stoette for ulovlighedsindsigelsen, hvorved det goeres gaeldende, at der er sket en tilsidesaettelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

53 Den omtvistede pensionsmeddelelse boer herefter annulleres, for saa vidt der herved er blevet anvendt en justeringskoefficient paa 100, hvorved det er ufornoedent at undersoege parternes oevrige anbringender og argumenter.

B ° Paastanden om morarenter

54 Sagsoegeren har i staevningen nedlagt paastand om, at der traeffes bestemmelse om, at de restancer, som han har krav paa, forhoejes med morarenter, 8% p.a.

55 Det bemaerkes herom, at det fremgaar af fast retspraksis, at der kun skal betales morarenter, dersom hovedstolen lyder paa et bestemt beloeb, eller beloebet i det mindste kan bestemmes paa grundlag af objektivt fastlagte kriterier (jf. herved Domstolens dom af 30.9.1986, sag 174/83, Ammann m.fl. mod Raadet, Sml. s. 2647, praemis 19-22, og Rettens dom af 26.2.1992, forenede sager T-17/89, T-21/89 og T-25/89, Brazzelli Lualdi m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 293, praemis 23-26).

56 Forholdet i denne sag er det, at da der i slutningen af 1993 fandtes en justeringskoefficient for Schweiz, der var hoejere end 100, havde Pfloeschner, efter at han havde bosat sig i Schweiz i december 1993, i henhold til vedtaegtens artikel 82, stk. 1, andet afsnit, krav paa en anvendelse af denne koefficient. Sagsoegerens fordring var derfor i december 1993 forfalden og loed paa et bestemt beloeb. Under disse omstaendigheder er Kommissionen forpligtet til at betale morarenter af de skyldige restancer, hvorved rentesatsen skoensmaessigt boer fastsaettes til 8% p.a., saaledes at der beregnes renter med virkning fra de forskellige tidspunkter, paa hvilke de enkelte betalinger i henhold til pensionsordningen skulle vaere sket, og til betaling sker.

Sagens omkostninger

57 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, saafremt der er nedlagt paastand herom. Kommissionen har tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger.

58 I henhold til artikel 87, stk. 4, baerer institutioner, der er indtraadt i en sag, deres egne omkostninger. Raadet boer derfor baere sine egne omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Anden Afdeling)

1) Sagsoegerens pensionsmeddelelse for december 1993 annulleres, for saa vidt der herved er blevet anvendt en justeringskoefficient paa 100.

2) Kommissionen betaler sagsoegeren morarenter 8% p.a. af pensionsrestancerne, saaledes at der beregnes renter med virkning fra de forskellige tidspunkter, paa hvilke de enkelte betalinger i henhold til pensionsordningen skulle vaere sket, og til betaling sker.

3) Kommissionen betaler sagens omkostninger.

4) Raadet baerer sine egne omkostninger.