61993J0293

++++

Frie varebevaegelser ° kvantitative restriktioner ° foranstaltninger med tilsvarende virkning ° forbud mod at saelge arbejder af aedle metaller, som ikke er forsynet med det lovbestemte holdighedsstempel paafoert af et uafhaengigt organ ° anvendelse paa arbejder af samme type indfoert fra andre medlemsstater ° lovlighed ° betingelser ° den nationale rets afgoerelse ° anvendelse paa indfoersler af et forbud mod at saelge saadanne arbejder, som ikke baerer angivelse af fremstillingsdatoen ° ulovligt

(EOEF-traktaten, art. 30)

Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den ikke er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, hvorefter det er forbudt at bringe arbejder af aedle metaller i omsaetning, som ikke er forsynet med det i bestemmelserne foreskrevne holdighedsstempel; dette gaelder dog kun i det omfang, arbejderne i overensstemmelse med lovgivningen i eksportmedlemsstaten ikke er forsynet med stempler, som er lige saa oplysende som stemplerne ifoelge importmedlemsstatens lovgivning, og som er forstaaelige for forbrugerne i sidstnaevnte stat. Naar nationale bestemmelser foreskriver, at stemplet skal paafoeres af et uafhaengigt organ, kan forhandling af arbejder af aedle metaller indfoert fra andre medlemsstater desuden ikke forbydes, saafremt disse arbejder faktisk er blevet stemplet af et uafhaengigt organ i eksportmedlemsstaten.

De bedoemmelser af de faktiske omstaendigheder, som er noedvendige for at fastslaa, om de oplysninger, som stemplet giver, er ligevaerdige, skal foretages af den nationale ret, som det ligeledes tilkommer at fastslaa, om arbejderne af aedle metaller er blevet stemplet af et uafhaengigt organ i eksportmedlemsstaten.

Derimod er traktatens artikel 30 til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, som forbyder forhandling af arbejder af aedle metaller, som ikke baerer nogen angivelse af fremstillingsdatoen, men som er indfoert fra andre medlemsstater og dér lovligt forhandles uden denne angivelse.

1 Ved dom af 17. maj 1993, indgaaet til Domstolen den 24. maj 1993, har Arrondissementsrechtbank, Zutphen (Nederlandene), i henhold til EOEF-traktatens artikel 177 stillet et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 30 og 36 for at kunne tage stilling til, om Waarborgwet af 1986 (nederlandsk lov vedroerende garanti af aedelmetalarbejder, herefter benaevnt "Waarborgwet") er forenelig med faellesskabsretten.

2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under en straffesag, som er indledt for Arrondissementsrechtbank, Zutphen, mod Ludomira Houtwipper, som er tiltalt for at have besiddet eller forhandlet guld- og soelvringe, som ikke var forsynet med det holdighedsstempel, der er foreskrevet i Waarborgwet.

3 Artikel 1 i Waarborgwet bestemmer, at arbejder af aedle metaller skal have foelgende "holdigheder" (maengder af anvendt rent aedelmetal):

° platin: 950 promille

° guld: 916, 833, 750 og 585 promille

° soelv: 925, 835 og 800 promille.

4 Ifoelge samme artikel garanteres disse "holdigheder" ved holdighedsstempler, som arbejder af aedle metaller forsynes med i henhold til denne lov.

5 Artikel 7 bestemmer, at der skal udpeges en juridisk person, som har til opgave at kontrollere de naevnte "holdigheder", at paafoere stempler og at kontrollere deres overensstemmelse med gaeldende ret, idet dette hverv skal udfoeres i fuld uafhaengighed.

6 Artikel 9 og 10 bestemmer, at arbejder af aedle metaller skal vaere forsynet med: i) holdighedsstempel, ii) det organs stempel, hos hvilket stemplingen har fundet sted, iii) et skrifttegn, der angiver datoen, og iv) for arbejder bestaaende af flere dele, som ikke kan stemples separat, et maerke, som angiver delenes respektive vaegt.

7 Artikel 30, stk. 1, bestemmer foelgende:

"Ingen handlende maa besidde eller forhandle arbejder af platin, guld eller soelv, som skal stemples i henhold til gaeldende ret, hvis de ikke er forsynet med de obligatoriske stempler ..."

8 Ifoelge artikel 48 gaelder der en undtagelse fra forpligtelsen til stempling for arbejder af aedle metaller, som er indfoert fra Belgien eller Luxembourg, og som er blevet stemplet af vedkommende organ i disse lande.

9 Da den nationale ret fandt, at Waarborgwet har til virkning at forbyde forhandling af genstande af guld og soelv indfoert til Nederlandene, som ikke er forsynet med et nederlandsk, belgisk eller luxembourgsk holdighedsstempel, ogsaa selv om disse genstande er forsynet med en anden medlemsstats holdighedsstempel, forelagde den Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Er artikel 30 i Waarborgwet 1986 (Stb. 38/1987) gyldig, naar henses til artikel 30 og 36 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (traktat af 25.3.1957, Trb. 1957, 74 og 91)?"

10 Dette spoergsmaal kan kun besvares paa grundlag af traktatens artikel 30, men ikke paa grundlag af artikel 36, da forholdsregler af den art, der er truffet i de paagaeldende bestemmelser, ikke omfattes af de undtagelser, som udtoemmende opregnes i artikel 36 (jf. dom af 22.6.1982, sag 220/81, Robertson, Sml. s. 2349, praemis 8).

11 I overensstemmelse med "Cassis de Dijon"-dommen (dom af 20.2.1979, sag 120/78, Rewe-Zentral, Sml. s. 649) udgoer hindringer for de frie varebevaegelser ° som i mangel af harmonisering af lovgivningerne foelger af, at der paa varer hidroerende fra andre medlemsstater, hvor de er lovligt fremstillet og bragt i omsaetning, anvendes bestemmelser om de betingelser, som disse varer skal opfylde (f.eks. betingelser vedroerende betegnelse, form, stoerrelse, vaegt, sammensaetning, ydre fremtraeden, maerkning eller emballage) ° foranstaltninger med tilsvarende virkning, der er forbudt ved artikel 30, ogsaa selv om disse bestemmelser gaelder uden forskel for alle produkter, naar denne anvendelse ikke kan begrundes ud fra almindelige samfundsinteresser, som er af en saadan art, at de gaar forud for hensynet til de frie varebevaegelser.

12 Markedet for arbejder af aedle metaller er reguleret med indbyrdes afvigende nationale bestemmelser, blandt andet vedroerende de tilladte holdigheder, stemplernes art og antal, den maksimalt tilladte holdighed af aedle metaller i legeringer og metoder til kontrol af stempler.

13 Naar saadanne bestemmelser - som Waarborgwet - foreskriver, at arbejder af aedle metaller, som indfoeres fra andre medlemsstater, hvor de er lovligt bragt i omsaetning og stemplet i overensstemmelse med disse staters lovgivning, atter skal stemples i importmedlemsstaten, goer de indfoerslerne vanskeligere og mere bekostelige. Som den tyske regering har anfoert, indebaerer de nemlig, at en importoer skal medvirke, at der skal betales vederlag til kontrolorganet, og at der opstaar forsinkelser i forhandlingen af varerne, som paavirker disses respektive omkostninger.

14 Imidlertid er forpligtelsen for importoeren til at paafoere arbejder af aedle metaller et holdighedsstempel, dvs. et stempel, der angiver maengden af anvendt rent aedelmetal, principielt egnet til at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse og fremme god handelsskik. Da forbrugeren nemlig er ude af stand til ved beroering eller ud fra udseendet at afgoere, noejagtig hvilken renhedsgrad en genstand af aedelmetal har, kan han i mangel af stempling let blive vildledt ved koeb af en saadan genstand.

15 Dette er grunden til, at Domstolen Robertson-sagen har udtalt, at en medlemsstat ikke kan foreskrive en ny stempling af varer indfoert fra en anden medlemsstat, hvor de lovligt er bragt i omsaetning og stemplet i overensstemmelse med denne stats lovgivning, naar de oplysninger, som gives ved denne stempling, uanset deres form, er ligevaerdige med dem, der foreskrives af importmedlemsstaten, og er forstaaelige for forbrugerne i denne stat.

16 Det tilkommer den nationale ret at foretage den bedoemmelse af de faktiske omstaendigheder, der er noedvendig for at fastslaa, om der foreligger en saadan ligevaerdighed.

17 De paagaeldende bestemmelser foreskriver endvidere, at stemplet skal paafoeres af en juridisk person, der opfylder visse krav med hensyn til kompetence og uafhaengighed.

18 I denne forbindelse bemaerkes, at en medlemsstat ikke under paaberaabelse af, at stemplets garantifunktion kun kan sikres ved medvirken af importstatens kompetente myndighed, kan modsaette sig, at arbejder af aedle metaller, som er stemplet i eksportmedlemsstaten af et uafhaengigt organ, forhandles paa dens omraade.

19 Paa dette punkt fremgaar det af Domstolens faste praksis, at dobbelt kontrol i eksportlandet og i importlandet ikke kan vaere berettiget, saafremt resultaterne af de undersoegelser, der er foretaget i oprindelsesmedlemsstaten, opfylder behovene i importmedlemsstaten (jf. blandt andet dom af 17.12.1981, sag 272/80, Frans-Nederlandse Maatschappij voor Biologische Producten, Sml. s. 3277, praemis 15). Stemplets garantifunktion er imidlertid opfyldt, naar dette paafoeres af et uafhaengigt organ i eksportmedlemsstaten.

20 Den tyske regerings argumentation kan ikke laegges til grund. Ifoelge denne argumentation kan en medlemsstat ikke forbyde forhandling paa dens omraade af arbejder af aedle metaller, som er stemplet af producenterne selv i eksportmedlemsstaten, naar overholdelsen af lovbestemmelser og dermed forbrugerbeskyttelsen og opretholdelse af god handelsskik sikres ved en raekke foranstaltninger, som er egnet til at opfylde stemplets garantifunktion. Dette ville gaelde den tyske lovgivning, som indeholder bestemmelser om kvalitet,specielt for fabrikanten, anvendelse af offentligretlige sanktioner i tilfaelde af overtraedelse, indgriben inden for rammerne af loven om illoyal konkurrence fra visse sammenslutninger, som har paataleret, fabrikantens garanti og endelig en saerlig uddannelse for juvelerer og guldsmede.

21 Som Det Forenede Kongerige har anfoert, maa der navnlig befrygtes svig paa markedet for arbejder af aedle metaller. Smaa aendringer af indholdet af aedelmetal kan nemlig have meget stor betydning for producentens avance. Ifoelge samme regering kan en nedsaettelse af dette indhold med 1 promille saaledes foroege avancen med indtil 10%.

22 I mangel af faellesskabsbestemmelser tilkommer det medlemsstaterne, som har et vidt skoen, at vaelge passende foranstaltninger til at imoedegaa denne risiko. Valget mellem en forudgaaende kontrol ved et uafhaengigt organ og en ordning som den, der findes i Forbundsrepublikken Tyskland, henhoerer under medlemsstaternes lovgivningspolitik, da Domstolen kun udoever sin proevelsesret, saafremt der foreligger et aabenbart fejlskoen. Dette er imidlertid ikke tilfaeldet i denne sag, hvilket generaladvokaten har paavist i punkt 27 og 28 i sit forslag til afgoerelse.

23 Det tilkommer den nationale ret at tage stilling til, om stempling af arbejder af aedle metaller indfoert fra andre medlemsstater er blevet foretaget af et organ, som giver garantier for uafhaengighed, idet disse garantier ikke noedvendigvis skal vaere sammenfaldende med dem, der er fastsat i de nationale bestemmelser.

24 De paagaeldende nederlandske bestemmelser foreskriver ogsaa, at arbejder af aedle metaller skal maerkes med et skrifttegn, som angiver datoen. Det maa derfor undersoeges, om et forbud mod at forhandle arbejder af aedle metaller, som ikke baerer en saadan angivelse, er berettiget som en foranstaltning til beskyttelse af forbrugerne og god handelsskik.

25 I denne forbindelse bemaerkes, at selv hvis det antages, at forbrugerne eller nogle af disse oensker at faa kendskab til fremstillingsaaret for arbejder af aedle metaller, kan en saadan interesse ikke begrunde en saa maerkbar hindring for de frie varebevaegelser.

26 Som den tyske regering med rette har fremfoert, kan en saadan interesse kun angaa visse artikler, for hvilke det kan overlades til fabrikanten at opfylde den. Derimod har forbrugerne i princippet ingen interesse i at faa kendskab til fremstillingsdatoen for smykker, som saelges paa markedet til lave eller gennemsnitlige priser, og som udgoer modeartikler. Endelig bemaerkes, at naar stemplingen foretages af et udenforstaaende organ, er det muligt, at angivelsen af stemplingsaaret ikke altid giver paalidelig oplysning om fremstillingsaaret, da dette kan adskille sig fra stemplingsaaret, isaer naar det drejer sig om importerede varer.

27 Det af arrondissementsrechtbank, Zutphen, stillede spoergsmaal vil derfor vaere at besvare saaledes:

"1) Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den ikke er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, hvorefter det er forbudt at bringe arbejder af aedle metaller i omsaetning, som ikke er forsynet med det i bestemmelserne foreskrevne holdighedsstempel; dette gaelder dog kun i det omfang, arbejderne i overensstemmelse med lovgivningen i eksportmedlemsstaten ikke er forsynet med stempler, som er lige saa oplysende som stemplerne ifoelge importmedlemsstatens lovgivning, og som er forstaaelige for forbrugerne i sidstnaevnte stat.

2) Naar nationale bestemmelser foreskriver, at stemplet skal paafoeres af et uafhaengigt organ, kan forhandling af arbejder af aedle metaller indfoert fra andre medlemsstater ikke forbydes, saafremt disse arbejder faktisk er blevet stemplet af et uafhaengigt organ i eksportmedlemsstaten.

3) De bedoemmelser af de faktiske omstaendigheder, som er noedvendige for at fastslaa, om de oplysninger, som stemplet giver, er ligevaerdige, skal foretages af den nationale ret, som det ligeledes tilkommer at fastslaa, om arbejderne af aedle metaller er blevet stemplet af et uafhaengigt organ i eksportmedlemsstaten.

4) Traktatens artikel 30 er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, som forbyder forhandling af arbejder af aedle metaller, som ikke baerer nogen angivelse af fremstillingsdatoen, men som er indfoert fra andre medlemsstater og dér lovligt forhandles uden denne angivelse."

Sagens omkostninger

28 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske, den tyske, den graeske, den franske og den portugisiske regering samt af Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Arrondissementsrechtbank, Zutphen, ved dom af 17. maj 1993, for ret:

1) Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den ikke er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, hvorefter det er forbudt at bringe arbejder af aedle metaller i omsaetning, som ikke er forsynet med det i bestemmelserne foreskrevne holdighedsstempel; dette gaelder dog kun i det omfang, arbejderne i overensstemmelse med lovgivningen i eksportmedlemsstaten ikke er forsynet med stempler, som er lige saa oplysende som stemplerne ifoelge importmedlemsstatens lovgivning, og som er forstaaelige for forbrugerne i sidstnaevnte stat.

2) Naar nationale bestemmelser foreskriver, at stemplet skal paafoeres af et uafhaengigt organ, kan forhandling af arbejder af aedle metaller indfoert fra andre medlemsstater ikke forbydes, saafremt disse arbejder faktisk er blevet stemplet af et uafhaengigt organ i eksportmedlemsstaten.

3) De bedoemmelser af de faktiske omstaendigheder, som er noedvendige for at fastslaa, om de oplysninger, som stemplet giver, er ligevaerdige, skal foretages af den nationale ret, som det ligeledes tilkommer at fastslaa, om arbejderne af aedle metaller er blevet stemplet af et uafhaengigt organ i eksportmedlemsstaten.

4) Traktatens artikel 30 er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, som forbyder forhandling af arbejder af aedle metaller, som ikke baerer nogen angivelse af fremstillingsdatoen, men som er indfoert fra andre medlemsstater og dér lovligt forhandles uden denne angivelse.