61992J0072

++++

1. Frie varebevaegelser ° told ° afgifter med tilsvarende virkning ° interne afgifter ° skattelignende afgift opkraevet paa baade indenlandske og importerede varer, som kun foerstnaevnte har fordel af ° kriterier for den retlige kvalifikation ° ingen hensyntagen til en tilsvarende afgift opkraevet i udfoerselsmedlemsstaten ° ikke afgoerende kriterium

(EOEF-traktaten, art. 9, 12 og 95)

2. Statsstoette ° begreb ° skattelignende afgift opkraevet paa baade indenlandske og importerede varer, som kun foerstnaevnte har fordel af ° omfattet ° betingelser

(EOEF-traktaten, art. 92 og 93)

1. En lovpligtig afgift, der udgoer en skattelignende afgift, som opkraeves efter de samme regler for indenlandske og importerede varer, og hvis provenu udelukkende anvendes til fordel for indenlandske varer ° saaledes at de heraf foelgende fordele fuldt ud opvejer den byrde, der er paalagt disse varer ° er en afgift med tilsvarende virkning som told, der er forbudt ved traktatens artikel 9 og 12. Hvis fordelene kun opvejer en del af den byrde, der er paalagt de indenlandske varer, er afgiften en diskriminerende intern afgift efter traktatens artikel 95, hvis opkraevning er forbudt med hensyn til den del af dens beloeb, der anvendes til fordel for indenlandske varer. Den omstaendighed, at afgiften opkraeves af importerede varer uden fradrag af nationale afgifter, der ganske vist svarer til denne, men er underlagt en selvstaendig national lovgivning, og som rammer de samme varer i udfoerselsmedlemsstaten, kan ikke i sig selv begrunde, at denne afgift bliver uforenelig med traktatens artikel 95.

2. Opkraevning af en lovpligtig afgift, der udgoer en skattelignende afgift ° som opkraeves efter de samme regler for indenlandske og importerede varer, og hvis provenu udelukkende anvendes til fordel for indenlandske varer ° kan udgoere en statsstoette, der er uforenelig med faellesmarkedet, hvis betingelserne for at anvende traktatens artikel 92 er opfyldt, idet det alene tilkommer Kommissionen at kontrollere dette efter den procedure, der er fastlagt ved traktatens artikel 93, og under Domstolens kontrol.

1 Ved kendelse af 11. december 1991 indgaaet til Domstolen den 9. marts 1992 har Verwaltungsgericht Frankfurt am Main (Forbundsrepublikken Tyskland) i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt nogle praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 9, 12, 92 og 95.

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en retssag mellem selskabet Scharbatke GmbH (herefter benaevnt "Scharbatke") og Forbundsrepublikken Tyskland vedroerende lovligheden af en lovpligtig afgift, der opkraeves i Tyskland ° bl.a. ved frembydelse til undersoegelse af koed af svin, der er slagtet med kommercielt formaal ° til fordel for en afsaetningsfond for produkter fra tyske landbrugs-, skovbrugs- og levnedsmiddelvirksomheder (Absatzfonds, herefter benaevnt "afsaetningsfonden").

3 Den tyske lov af 26. juni 1969 (BGBl. I, s. 635), som affattet ved bekendtgoerelse af 8. november 1976 (BGBl. I, s. 3109), foreskriver oprettelse af en fond til fremme af afsaetningen af produkter fra tyske landbrugs-, skovbrugs- og levnedsmiddelvirksomheder. Ifoelge § 2 i denne lov er fondens eneste opgave at fremme afsaetning og anvendelse af produkter fra tyske landbrugs-, skovbrugs- og levnedsmiddelvirksomheder ved centralt at "opbygge og pleje markeder i Tyskland og i udlandet ved hjaelp af moderne midler og metoder".

4 Ifoelge § 10 om fondens finansiering opkraeves der ud over de tilskud, som betales af forbundsmyndighederne, bidrag i landbrugs-, skovbrugs- og levnedsmiddelsektoren. Ifoelge samme bestemmelse fastsaettes bidraget til 1 DM for hvert svin, der frembydes til undersoegelse af virksomheder, der slagter svin med kommercielt formaal.

5 Sagsoegeren i hovedsagen driver engrosvirksomhed med salg af koed samt et slagteri i Tyskland. I 1985 fremboed virksomheden et vist antal slagtede svin for koedkontrollen. Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at de fleste af disse svin hidroerte fra Nederlandene, hvor de havde vaeret underkastet en national afgift bestemt til finansiering af salgsfremmende foranstaltninger for nederlandske produkter, som ikke blev taget i betragtning ved betalingen af det omtvistede bidrag, og at Scharbatke havde forhandlet koedet i Tyskland under en betegnelse, der angav dyrenes oprindelsesland.

6 De tyske myndigheder afkraevede Scharbatke et beloeb svarende til det bidrag, der skulle betales ifoelge ovennaevnte lov af 26. juni 1969. Da Scharbatke' s klage blev afvist, har selskabet indbragt afgiftsafgoerelsen for Verwaltungsgericht Frankfurt am Main.

7 Da denne ret naerer alvorlig tvivl om, hvorvidt den paagaeldende afgift er forenelig med traktaten, har den udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Er en indenlandsk afgift paa koed af slagtede svin fra en anden medlemsstat, der afsaettes under en produktionsbetegnelse, som henviser til slagtesvinenes oprindelsesland, en 'afgift med tilsvarende virkning som told' , jf. EOEF-traktatens artikel 9 og 12, naar den indenlandske afgift ganske vist ogsaa opkraeves af slagtekoed fra hjemmemarkedet, men udelukkende indbetales til en fond, hvis lovbestemte eneste formaal er at fremme afsaetning og anvendelse af produkter fra indenlandske landbrugs-, skovbrugs- og levnedsmiddelvirksomheder?

2) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares benaegtende:

Er en afgift som anfoert i foerste spoergsmaal en indirekte paalagt hoejere intern afgift, jf. EOEF-traktatens artikel 95, stk. 1, eller 'interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter' , jf. EOEF-traktatens artikel 95, stk. 2, naar slagtesvinene forud for importen allerede var paalagt en tilsvarende afgift i oprindelseslandet, og denne ikke er taget i betragtning ved opkraevningen i importlandet?

3) Er en national retsinstans befoejet til at efterproeve, om opkraevningen af en indenlandsk afgift som beskrevet i foerste spoergsmaal er forenelig med faellesskabsretten, jf. EOEF-traktatens artikel 92, naar sagsoegeren i hovedsagen paa overbevisende maade goer gaeldende at vaere genstand for diskriminering paa grund af en national stoette, idet vedkommende bidrager til at finansiere stoetten med afgiften, skoent importoerer ikke er stoetteberettigede?

4) Saafremt det tredje spoergsmaal besvares bekraeftende:

Er finansieringen af den i foerste spoergsmaal naermere beskrevne fond ved hjaelp af afgifter paa koed af svin fra andre medlemsstater indirekte en protektionistisk mekanisme, som paa grund af sin virkemaade kan sammenlignes med en beskyttende stoette som omhandlet i EOEF-traktatens artikel 92? Er en saadan mekanisme uforenelig med faellesmarkedet som omhandlet i EOEF-traktatens artikel 92? Er en saadan mekanisme derfor paa samme maade som en tilsvarende beskyttende stoette forbudt ifoelge EOEF-traktatens artikel 92?"

8 Hvad naermere angaar hovedsagens faktiske omstaendigheder, de i sagen omhandlede nationale regler samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Traktatens artikel 9, 12 og 95

9 Med de to foerste spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentlige oplyst, om traktatens artikel 9, 12 og 95 er til hinder for opkraevning af en lovpligtig afgift, der udgoer en skattelignende afgift, som uden forskel og efter de samme regler rammer indenlandske og importerede varer til fordel for en fond, hvis foranstaltninger alene kommer indenlandske varer til gode.

10 Det foelger af fast retspraksis (jf. bl.a. domme af 11.3.1992, forenede sager C-78/90 ° C-83/90, Compagnie commerciale de l' Ouest m.fl., Sml. I, s. 1847, praemis 27, og af 16.12.1992, sag C-17/91, Lornoy m.fl., Sml. I, s. 6523, praemis 21), at saafremt de fordele, som opstaar ved, at varen belaegges med en afgift, fuldt ud udligner udgifterne ved at bringe den indenlandske vare i omsaetning, maa afgiften anses for en afgift med tilsvarende virkning som told, der er omfattet af forbuddet efter traktatens artikel 9 og 12. Hvis fordelene kun udligner en del af den byrde, der belaster den indenlandske vare, er afgiften derimod omfattet af traktatens artikel 95. I saa fald er afgiften uforenelig med traktatens artikel 95 og saaledes forbudt i det omfang, den indebaerer en forskelsbehandling af den importerede vare, dvs. i det omfang, den delvis udligner den byrde, der belaster den tilsvarende indenlandske vare.

11 Ifoelge fast praksis paahviler det den nationale ret at afgoere, om den byrde, der paahviler den indenlandske vare, helt eller delvis udlignes ved, at det paagaeldende afgiftsprovenu anvendes til fordel for den indenlandske vare (jf. dom af 11.6.1992, forenede sager C-149/91 og C-150/91, Sanders, Sml. I, s. 3899, og dommene i ovennaevnte sager Compagnie commerciale de l' Ouest og Lornoy). Det tilkommer derfor denne ret i samarbejde med de oevrige beroerte nationale myndigheder at bestemme, i hvilket omfang der eventuelt sker forskelsbehandling af importerede varer.

12 Den tyske regering har gjort gaeldende, at fondens aktiviteter i dette tilfaelde har til formaal at fremme salget af faerdige levnedsmidler til den endelige forbruger uafhaengigt af spoergsmaalet om, hvorvidt disse faerdigvarer er fremstillet paa grundlag af indenlandske eller importerede basisprodukter. Saaledes kommer fondens virke baade indenlandske og importerede basisprodukter til gode.

13 Det bemaerkes herved, at de praejudicielle spoergsmaal alene vedroerer en skattelignende afgift, hvis provenu alene kommer indenlandske produkter til gode.

14 Med det andet spoergsmaal spoerges endvidere, om en skattelignende afgift som den i hovedsagen omhandlede udgoer en intern afgift, der er forbudt ved traktatens artikel 95, naar der ikke tages hensyn til en lignende afgift, der allerede er opkraevet i eksportmedlemsstaten af de samme produkter.

15 Det skal i denne henseende bemaerkes, at der ganske vist inden for rammerne af mervaerdiafgiftssystemet (momsen) og paa grundlag af harmoniseringsordningen paa dette omraade, saaledes som det fremgaar af dom af 5. maj 1982 (sag 15/81, Schul, Sml. s. 1409) skal tages hensyn til den moms, der er betalt i eksportmedlemsstaten, men at denne loesning ikke kan overfoeres til en afgift som den, der er omhandlet i hovedsagen, og som er undergivet selvstaendige nationale lovgivninger.

16 Paa baggrund af samtlige ovenstaaende betragtninger skal den nationale ret gives det svar, at en lovpligtig afgift, der udgoer en skattelignende afgift, som opkraeves efter de samme regler for indenlandske og importerede varer, og hvis provenu udelukkende anvendes til fordel for indenlandske varer, saaledes at de heraf foelgende fordele fuldt ud opvejer den byrde, der er paalagt disse varer, er en afgift med tilsvarende virkning som told, der er forbudt ved traktatens artikel 9 og 12. Dersom disse fordele kun opvejer en del af den byrde, der er paalagt de indenlandske varer, er afgiften en diskriminerende intern afgift, der er forbudt ifoelge traktatens artikel 95. Den omstaendighed, at afgiften opkraeves af importerede varer uden fradrag af nationale afgifter, der ganske vist svarer til denne, men er underlagt en selvstaendig national lovgivning, og som rammer de samme varer i udfoerselsmedlemsstaten, kan ikke i sig selv begrunde, at denne afgift bliver uforenelig med traktatens artikel 95.

Traktatens artikel 92 ff

17 Med sine sidste to spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentlige oplyst, om opkraevning af en skattelignende afgift som den i hovedsagen omhandlede betragtet som en maade til finansiering af statsstoette kan vaere en ordning, der er forbudt ved traktatens artikel 92, og om en national ret er kompetent til at efterproeve foreneligheden af opkraevningen af en saadan afgift med denne bestemmelse.

18 Som Domstolen flere gange har fastslaaet, er en skattelignende afgift omfattet enten af traktatens artikel 12 eller 95. Anvendelsen af afgiftsprovenuet til fordel for indenlandske varer kan imidlertid udgoere en statsstoette, der er uforenelig med faellesmarkedet, hvis betingelserne for at anvende traktatens artikel 92 som fortolket i Domstolens praksis er opfyldt (jf ovennaevnte domme i sagerne Compagnie commerciale de l' Ouest, Sanders og Lornoy).

19 Ifoelge fast praksis er forbuddet mod statsstoette som vaerende uforenelig med faellesmarkedet hverken absolut eller ubetinget. Traktaten, der ved artikel 93 overlader den loebende undersoegelse og kontrollen med stoetteordninger til Kommissionen, forudsaetter, at konstateringen af en stoetteordnings uforenelighed med faellesmarkedet skal ske under Domstolens kontrol og i henhold til en saerlig procedure, hvis gennemfoerelse paahviler Kommissionen. Private kan saaledes ikke, alene under paaberaabelse af artikel 92, anfaegte en stoettes forenelighed med faellesskabsretten for de nationale retter eller nedlaegge paastand om, at disse retter enten umiddelbart eller ved en mellemafgoerelse skal fastslaa en saadan uforenelighed (domme af 22.3.1977, sag 74/76, Iannelli, Sml. s. 557, og sag 78/76, Steinike, Sml. s. 595, samt ovennaevnte domme i sagerne Compagnie commerciale de l' Ouest, Sanders og Lornoy).

20 Paa baggrund af det ovenfor anfoerte skal den nationale ret gives det svar, at opkraevning af en saadan skattelignende afgift, som den i hovedsagen omhandlede, paa grund af anvendelsen af dens provenu kan udgoere en statsstoette, der er uforenelig med faellesmarkedet, hvis betingelserne for at anvende traktatens artikel 92 er opfyldt, idet det alene tilkommer Kommissionen at kontrollere dette efter den procedure, der er fastlagt ved traktatens artikel 93, og under Domstolens kontrol.

Sagens omkostninger

21 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Verwaltungsgericht Frankfurt am Main (Forbundsrepublikken Tyskland) ved kendelse af 11. december 1991, for ret:

1) En lovpligtig afgift, der udgoer en skattelignende afgift, som opkraeves efter de samme regler for indenlandske og importerede varer, og hvis provenu udelukkende anvendes til fordel for indenlandske varer, saaledes at de heraf foelgende fordele fuldt ud opvejer den byrde, der er paalagt disse varer, er en afgift med tilsvarende virkning som told, der er forbudt ved EOEF-traktatens artikel 9 og 12. Dersom disse fordele kun opvejer en del af den byrde, der er paalagt de indenlandske varer, er afgiften en diskriminerende intern afgift, der er forbudt ifoelge traktatens artikel 95. Den omstaendighed, at afgiften opkraeves af importerede varer uden fradrag af nationale afgifter, der ganske vist svarer til denne, men er underlagt en selvstaendig national lovgivning, og som rammer de samme varer i udfoerselsmedlemsstaten, kan ikke i sig selv begrunde, at denne afgift bliver uforenelig med traktatens artikel 95.

2) Opkraevning af en saadan skattelignende afgift kan paa grund af anvendelsen af dens provenu udgoere en statsstoette, der er uforenelig med faellesmarkedet, hvis betingelserne for at anvende traktatens artikel 92 er opfyldt, idet det alene tilkommer Kommissionen at kontrollere dette efter den procedure, der er fastlagt ved traktatens artikel 93, og under Domstolens kontrol.