61991J0209

++++

1. Socialpolitik ° tilnaermelse af lovgivningerne ° overfoersel af virksomheder ° varetagelse af arbejdstagernes rettigheder ° direktiv 77/187 ° anvendelsesomraade ° overdragelse af ansvaret for en servicefunktion, som en virksomhed tilbyder sine medarbejdere, til en selvstaendig virksomhed ° omfattet

(Raadets direktiv 77/187, art. 1, stk. 1)

2. Socialpolitik ° tilnaermelse af lovgivningerne ° overfoersel af virksomheder ° varetagelse af arbejdstagernes rettigheder ° direktiv 77/187 ° aendring af loenvilkaarene i henhold til arbejdskontrakten ° ikke omfattet ° undtagelser ° aendringer i arbejdsforholdet, der er tilladt i henhold til national ret, naar der ikke sker nogen virksomhedsoverfoersel

(Raadets direktiv 77/187, art. 3)

1. Artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter, skal fortolkes saaledes, at direktivet kan finde anvendelse, naar en virksomhed indgaar en aftale med en anden virksomhed om overdragelse af ansvaret for en servicefunktion over for medarbejderne, som tidligere blev forestaaet af foerstnaevnte virksomhed selv, mod et vederlag og forskellige andre ydelser, der er naermere fastlagt i aftalen mellem virksomhederne.

2. Artikel 3 i direktiv 77/187 skal fortolkes saaledes, at loenvilkaarene i henhold til arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet, herunder tidspunktet for loenudbetaling og sammensaetningen af loennen, ikke kan aendres i forbindelse med overfoerslen, selv naar den samlede loensum er uaendret. Direktivet er dog ikke til hinder for, at den nye indehaver af virksomheden foretager aendringer i arbejdsforholdet, saafremt saadanne aendringer er tilladt i henhold til national ret, naar der ikke sker nogen virksomhedsoverfoersel. Erhververen skal desuden opretholde samme vilkaar, som gjaldt for overdrageren ifoelge en kollektiv overenskomst, indtil den kollektive overenskomst opsiges eller udloeber, eller en anden kollektiv overenskomst traeder i kraft eller faar virkning.

1 Ved kendelse af 30. juli 1991 indgaaet til Domstolen den 6. august 1991 har Soe- og Handelsretten i Koebenhavn i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 2, i Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26, herefter benaevnt "direktivet").

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag anlagt af Anne Watson Rask mod ISS Kantineservice A/S (herefter benaevnt "ISS"), bl.a. angaaende tidspunktet for udbetaling af hendes loen, og under en sag anlagt af Anne Watson Rask og Kirsten Christensen mod ISS angaaende sammensaetningen af deres loen.

3 Sagsoegerne, der var ansat hos Philips A/S (herefter benaevnt "Philips") i en af dette selskabs fire personalekantiner, blev pr. 1. januar 1989 dernaest ansat hos ISS, som med virkning fra denne dato overtog driften af kantinerne i henhold til en aftale indgaaet med Philips den 2. december 1988.

4 Ifoelge forelaeggelseskendelsen indebar aftalen mellem Philips og ISS, at ISS paatog sig det totale driftsansvar, herunder menuplanlaegning, indkoeb, tilberedning, ekspedition, alle administrative funktioner samt rekruttering og uddannelse af personale.

5 Endvidere forpligtede ISS sig til med virkning fra den 1. januar 1989 at overtage de medarbejdere, som havde fast beskaeftigelse i Philips' kantiner paa uaendrede loen- og opsigelsesvilkaar. I overensstemmelse med denne forpligtelse ansatte ISS sagsoegerne.

6 Som modydelse skulle Philips betale ISS et fast maanedligt vederlag, der skulle daekke "alle med den ordinaere drift forbundne udgifter, saasom direkte eller indirekte loenninger, forsikringer, arbejdstoej, arbejdsledelse, inspektions- samt administrationsomkostninger", saavel som udgifterne til forskellige varer, saasom engangsservice, emballage, servietter og rengoeringsmidler. Endvidere stillede Philips foelgende vederlagsfrit til raadighed: godkendte salgs- og produktionslokaler, driftsudstyr, el, varme og telefon samt renovation. Almindelig vedligeholdelse af lokalerne og driftsudstyret paahvilede ogsaa Philips.

7 Baggrunden for hovedsagerne er, at ISS ensidigt aendrede dagen for udbetaling af loen til de overfoerte medarbejdere ° fra den sidste torsdag i maaneden til den sidste hverdag i maaneden ° og sammensaetningen af loennen, idet den samlede loensum dog i overensstemmelse med aftalen forblev uaendret.

8 Watson Rask kraevede, at hendes loen som hidtil blev udbetalt den sidste torsdag i maaneden. Sammen med Kirsten Christensen kraevede hun desuden betaling af diverse udlaeg og tilskud, som de tidligere havde modtaget fra Philips. ISS naegtede at opfylde kravene og bortviste Watson Rask, efter at denne havde afvist at fortsaette arbejdsforholdet under disse betingelser.

9 Under de herefter for Soe- og Handelsretten i Koebenhavn anlagte sager har Watson Rask nedlagt paastand om erstatning for uberettiget bortvisning, og ° sammen med Kirsten Christensen ° om betaling af de omtvistede udlaeg og tilskud. ISS har gjort gaeldende, at aftalen med Philips i modsaetning til det af sagsoegerne anfoerte ikke var en virksomhedsoverfoersel efter direktivet eller lov nr. 111 af 21. marts 1979 om loenmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, som er vedtaget til gennemfoerelse af direktivet, og at ISS under alle omstaendigheder ikke var forpligtet til at opretholde noejagtig samme loenvilkaar som Philips.

10 Soe- og Handelsretten i Koebenhavn, der fandt, at afgoerelsen af sagerne afhang af fortolkningen af direktivet, har forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Finder Raadets direktiv 77/187/EOEF anvendelse, naar en virksomhed A paatager sig at drive kantinen i en anden virksomhed B, saaledes, at

° virksomheden A mod et fast maanedligt vederlag skal daekke 'alle med den ordinaere drift forbundne udgifter, saasom direkte eller indirekte loenninger, forsikringer, arbejdstoej, arbejdsledelse, inspektions- samt administrationsomkostninger'

° virksomhed B vederlagsfrit stiller foelgende til raadighed: godkendte salgs- og produktionslokaler, herunder aflaaselige lagre, driftsudstyr, el, varme og telefon, garderobefaciliteter for kantinepersonalet samt foretager renovation

° virksomhed B afholder omkostninger til engangsservice, emballage, servietter og rengoeringsmidler

° virksomhed A tilbyder virksomhed B' s kantinepersonale ansaettelse med samme loen og anciennitet som hidtil?

2) Goer det ved besvarelsen af spoergsmaal 1) nogen forskel, at kantinedriften alene udgoer en service for de ansatte medarbejdere i virksomhed B, og saaledes ikke vedroerer denne virksomheds almindelige produktion?

3) Er det i strid med direktivets artikel 3, stk. 2, at aendre tidspunktet for udbetaling af loen til medarbejderne og/eller i sammensaetning af medarbejdernes loen, naar det i oevrigt forudsaettes, at den samlede loensum er uaendret?"

11 Vedroerende hovedsagernes faktiske omstaendigheder, de relevante faellesskabsbestemmelser, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Det foerste og det andet spoergsmaal

12 Med de to foerste praejudicielle spoergsmaal oensker den nationale domstol i det vaesentlige oplyst, om direktivets artikel 1, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at direktivet finder anvendelse, naar en virksomhed indgaar en aftale med en anden virksomhed om overdragelse af ansvaret for en servicefunktion over for medarbejderne, som tidligere blev forestaaet af foerstnaevnte virksomhed selv, mod et vederlag og forskellige andre ydelser, der er naermere fastlagt i aftalen mellem virksomhederne.

13 Saavel Watson Rask og Kirsten Christensen som Kommissionen har foreslaaet, at de saaledes omformulerede spoergsmaal besvares bekraeftende. De har gjort gaeldende, at der ved en saadan aftale sker en overfoersel af ansvaret for den paagaeldende servicefunktion til medkontrahenten, som herved bliver arbejdsgiver for de medarbejdere, som er tilknyttet servicefunktionen. Sagsoegerne i hovedsagerne har ligeledes gjort gaeldende, at overfoerslen vedroerer en "del af en bedrift" efter direktivet, da den overfoerte servicefunktion udgoer en selvstaendig oekonomisk enhed inden for den overdragende virksomhed.

14 Sagsoegte i hovedsagerne er derimod af den opfattelse, at en aftale som den af den nationale domstol beskrevne ikke indebaerer en "overfoersel af en virksomhed" efter direktivet, medmindre man vil tillaegge dette et overdrevent stort anvendelsesomraade. Selskabet har for det foerste gjort gaeldende, at der ved en saadan aftale ikke sker nogen overfoersel efter direktivet, eftersom medkontrahenten hverken overtager det fulde ansvar for driften ° eksempelvis med hensyn til kundegrundlaget og prisfastsaettelsen ° eller ejendomsretten til de aktiver, der er noedvendige for driften. Selskabet har for det andet gjort gaeldende, at en aftale som den omhandlede vedroerer en servicefunktion, der ikke kan betegnes som en "virksomhed" efter direktivet, idet den er sekundaer i forhold til overdragerens primaere aktiviteter.

15 Ifoelge Domstolens praksis (jf. dom af 5.5.1988, forenede sager 144/87 og 145/87, Berg, Sml. s. 2559, praemis 17) finder direktivet anvendelse i alle de tilfaelde, hvor der som led i en aftale sker en udskiftning af den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for virksomhedens drift, og som af den grund paatager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for arbejdstagerne i virksomheden, og det har ingen betydning, om der er sket en overfoersel af ejendomsretten til virksomheden.

16 Direktivet yder i henhold til artikel 1, stk. 1, navnlig ogsaa beskyttelse, naar overfoerslen kun vedroerer en bedrift eller en del af en bedrift, dvs. en del af virksomheden. Beskyttelsen omfatter i saa fald de arbejdstagere, der er tilknyttet denne del af virksomheden, idet arbejdsforholdet som fastslaaet af Domstolen i dom af 7. februar 1985 (sag 186/83, Botzen, Sml. s. 519, praemis 15) i alt vaesentligt er karakteriseret ved den tilknytning, arbejdstageren har til den del af virksomheden, ved hvilken han er placeret for at udoeve sit hverv.

17 Naar en virksomhed ved aftale overdrager ansvaret for en servicefunktion inden for virksomheden, saasom en kantine, til en anden virksomhed, som herved paatager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for de arbejdstagere, der er tilknyttet den paagaeldende servicefunktion, kan den saaledes gennemfoerte transaktion falde ind under direktivets anvendelsesomraade, saaledes som det er defineret i artikel 1, stk. 1. Den omstaendighed, at den aktivitet, der overfoeres, kun er af sekundaer betydning for den overdragende virksomhed og ikke er noedvendig i forhold til virksomhedens formaal, kan ikke medfoere, at transaktionen falder uden for direktivets anvendelsesomraade. Tilsvarende kan den omstaendighed, at aftalen mellem overdrageren og erhververen vedroerer en tjenesteydelse, der udelukkende erlaegges til fordel for overdrageren, mod et vederlag, der er naermere fastlagt i aftalen, heller ikke udelukke, at direktivet finder anvendelse.

18 Det tilkommer den nationale domstol at vurdere, om der paa baggrund af alle de faktiske omstaendigheder, der er beskrevet i forelaeggelseskendelsen, maa antages at foreligge en "overfoersel af en virksomhed" efter direktivet. Det bemaerkes for god ordens skyld, at den nationale domstol skal tage hensyn til foelgende betragtninger (jf. senest dom af 19.5.1992, sag C-29/91, Redmond Stichting, Sml. I, s. 3189, praemis 23 og 24).

19 Det afgoerende ved vurderingen af, om der foreligger en overfoersel efter direktivet, er, om den paagaeldende enhed har bevaret sin identitet, hvilket navnlig maa laegges til grund, saafremt driften rent faktisk fortsaettes eller genoptages.

20 Ved bedoemmelsen af, om disse betingelser er opfyldt, maa der tages hensyn til alle de faktiske omstaendigheder omkring overfoerslen, herunder hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om, hvorvidt der er sket en overfoersel af de fysiske aktiver, som f.eks. bygninger og loesoere, vaerdien af de immaterielle aktiver paa tidspunktet for overfoerslen, hvorvidt den nye indehaver har overtaget stoerstedelen af arbejdsstyrken, om kundekredsen overfoeres, samt i hvor hoej grad aktiviteterne foer og efter overfoerslen er de samme, og hvor laenge disse eventuelt har vaeret indstillet. Alle disse omstaendigheder kan dog kun indgaa som enkelte elementer i den samlede bedoemmelse, der skal foretages, og de kan derfor ikke vurderes isoleret.

21 Af disse grunde skal de to foerste praejudicielle spoergsmaal besvares med, at direktivets artikel 1, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at direktivet kan finde anvendelse, naar en virksomhed indgaar en aftale med en anden virksomhed om overdragelse af ansvaret for en servicefunktion over for medarbejderne, som tidligere blev forestaaet af foerstnaevnte virksomhed selv, mod et vederlag og forskellige andre ydelser, der er naermere fastlagt i aftalen mellem virksomhederne.

Det tredje spoergsmaal

22 Det tredje spoergsmaal fra den nationale domstol gaar i det vaesentlige ud paa, om direktivets artikel 3 skal fortolkes saaledes, at erhververen har pligt til at opretholde de loenvilkaar, der er aftalt mellem arbejdstagerne og overdrageren, herunder tidspunktet for loenudbetaling og sammensaetningen af loennen, selv naar den samlede loensum er uaendret.

23 Direktivets artikel 3 bestemmer foelgende:

"1. Overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som bestod paa tidspunktet for overfoerslen i henhold til artikel 1, stk. 1, overgaar som foelge af denne overfoersel til erhververen.

Medlemsstaterne kan bestemme, at overdrageren ogsaa efter overfoerslen i henhold til artikel 1, stk. 1, og sammen med erhververen er ansvarlig for de forpligtelser, som foelger af en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold.

2. Efter overfoersel i henhold til artikel 1, stk. 1, skal erhververen opretholde samme loen- og arbejdsvilkaar, som gjaldt for overdrageren ifoelge en kollektiv overenskomst, indtil den kollektive overenskomst opsiges eller udloeber, eller en anden kollektiv overenskomst traeder i kraft eller faar virkning.

Medlemsstaterne kan begraense den periode, hvori loen- og arbejdsvilkaarene skal opretholdes, saafremt denne periode er paa mindst ét aar."

24 Sagsoegerne i hovedsagerne har anfoert, at erhververen i henhold til direktivets artikel 3 har pligt til at opretholde de loen- og arbejdsvilkaar, som er aftalt med overdrageren, bl.a. for saa vidt angaar tidspunktet for loenudbetaling.

25 Kommissionen og ISS er af den opfattelse, at erhververen kan aendre vilkaarene i henhold til arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet, saafremt en saadan aendring er tilladt efter national lovgivning, naar der ikke sker nogen overfoersel.

26 Ifoelge Domstolens praksis (jf. f.eks. dom af 25.7.1991, sag C-362/89, D' Urso m.fl., Sml. I, s. 4105, praemis 9) har direktivet til formaal at sikre opretholdelse af rettigheder i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold for de arbejdstagere, der beroeres af en virksomhedsoverfoersel.

27 Som Domstolen har fastslaaet i dom af 10. februar 1988 (sag 324/86, Daddy' s Dance Hall, Sml. s. 739, praemis 16), tilsigter direktivet imidlertid kun en delvis harmonisering af det paagaeldende omraade, idet det i det vaesentlige bestemmer, at den beskyttelse, som arbejdstagerne har i henhold til de forskellige medlemsstaters egen lovgivning, ogsaa skal gaelde i tilfaelde, hvor virksomheden overfoeres. Det tilsigter derimod ikke at indfoere en ensartet beskyttelse for hele Faellesskabet paa grundlag af faelles kriterier. Direktivet kan derfor kun paaberaabes med henblik paa at sikre, at arbejdstageren opnaar samme beskyttelse i forhold til erhververen, som han havde i forhold til overdrageren i henhold til vedkommende medlemsstats retsregler.

28 For saa vidt som det derfor i andre tilfaelde end ved en virksomhedsoverfoersel i henhold til national ret er tilladt at aendre arbejdsforholdet til ugunst for arbejdstagerne, navnlig med hensyn til loenvilkaarene, er en saadan aendring ikke udelukket, blot fordi virksomheden i mellemtiden har vaeret genstand for en overfoersel, og aftalen foelgelig er indgaaet med den nye indehaver af virksomheden. Da erhververen nemlig i medfoer af direktivets artikel 3, stk. 1, er traadt i overdragerens sted med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, som foelger af arbejdsforholdet, kan dette i forhold til erhververen aendres i samme omfang, som det kunne have vaeret aendret i forhold til overdrageren, dog saaledes, at overfoerslen i sig selv under ingen omstaendigheder giver nogen begrundelse for at foretage aendringer (Daddy' s Dance Hall-dommen, jf. ovenfor, praemis 17).

29 Desuden bemaerkes, at ifoelge direktivets artikel 3, stk. 2, skal erhververen opretholde samme loen- og arbejdsvilkaar, som gjaldt for overdrageren ifoelge en kollektiv overenskomst, indtil den kollektive overenskomst opsiges eller udloeber, eller en anden kollektiv overenskomst traeder i kraft eller faar virkning. Medlemsstaterne kan begraense denne periode, saafremt den ikke derved bliver kortere end et aar.

30 I medfoer af disse regler tilkommer det den nationale domstol at vurdere raekkevidden efter national ret af overdragerens forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt, et arbejdsforhold eller en kollektiv overenskomst.

31 Af disse grunde skal det tredje spoergsmaal besvares med, at direktivets artikel 3 skal fortolkes saaledes, at loenvilkaarene i henhold til arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet, herunder tidspunktet for loenudbetaling og sammensaetningen af loennen, ikke kan aendres i forbindelse med overfoerslen, selv naar den samlede loensum er uaendret. Direktivet er dog ikke til hinder for, at den nye indehaver af virksomheden foretager aendringer i arbejdsforholdet, saafremt saadanne aendringer er tilladt i henhold til national ret, naar der ikke sker nogen virksomhedsoverfoersel. Erhververen skal desuden opretholde samme vilkaar, som gjaldt for overdrageren ifoelge en kollektiv overenskomst, indtil den kollektive overenskomst opsiges eller udloeber, eller en anden kollektiv overenskomst traeder i kraft eller faar virkning.

Sagens omkostninger

32 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Soe- og Handelsretten i Koebenhavn ved kendelse af 30. juli 1991, for ret:

1) Artikel 1, stk. 1, i Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter, skal fortolkes saaledes, at direktivet kan finde anvendelse, naar en virksomhed indgaar en aftale med en anden virksomhed om overdragelse af ansvaret for en servicefunktion over for medarbejderne, som tidligere blev forestaaet af foerstnaevnte virksomhed selv, mod et vederlag og forskellige andre ydelser, der er naermere fastlagt i aftalen mellem virksomhederne.

2) Direktivets artikel 3 skal fortolkes saaledes, at loenvilkaarene i henhold til arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet, herunder tidspunktet for loenudbetaling og sammensaetningen af loennen, ikke kan aendres i forbindelse med overfoerslen, selv naar den samlede loensum er uaendret. Direktivet er dog ikke til hinder for, at den nye indehaver af virksomheden foretager aendringer i arbejdsforholdet, saafremt saadanne aendringer er tilladt i henhold til national ret, naar der ikke sker nogen virksomhedsoverfoersel. Erhververen skal desuden opretholde samme vilkaar, som gjaldt for overdrageren ifoelge en kollektiv overenskomst, indtil den kollektive overenskomst opsiges eller udloeber, eller en anden kollektiv overenskomst traeder i kraft eller faar virkning.