EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61989CJ0238

Domstolens dom af 13. december 1990.
Pall Corp. mod P. J. Dahlhausen & Co.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Landgericht München I - Tyskland.
Frie varebevægelser - varemærkeret - vildledende reklame.
Sag C-238/89.

Samling af Afgørelser 1990 I-04827

ECLI identifier: ECLI:EU:C:1990:473

61989J0238

DOMSTOLENS DOM AF 13. DECEMBER 1990. - PALL CORP. MOD P. J. DAHLHAUSEN & CO. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: LANDGERICHT MUENCHEN I - TYSKLAND. - FRIE VAREBEVAEGELSER - VAREMAERKERET - VILDLEDENDE REKLAME. - SAG C-238/89.

Samling af Afgørelser 1990 side I-04827


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - bestemmelse i en medlemsstat, hvorefter der kan nedlaegges forbud mod, at varer, der er paafoert (R)-tegnet, bringes i omsaetning, naar varemaerket ikke er registreret i denne stat - anvendelse paa produkter indfoert fra en anden medlemsstat - ulovligt - begrundelse - forbrugerbeskyttelse - god markedsfoeringsskik - uantagelig

(EOEF-Traktaten, art. 30)

Sammendrag


Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den er til hinder for, at der paa varer, der er indfoert fra en anden medlemsstat, anvendes en national forskrift om illoyal konkurrence, hvorefter en erhvervsdrivende kan faa nedlagt forbud mod, at der paa en medlemsstats omraade bringes en vare i omsaetning, naar der sammen med dens varemaerke anvendes bogstavet (R) i en cirkel, selv om varemaerket ikke er registreret i vedkommende medlemsstat, men i en anden medlemsstat.

Et saadant forbud kan ikke begrundes med uomgaengelige hensyn til forbrugerbeskyttelsen. Forbrugerne kan ganske vist blive vildledt, men kun vedroerende det mindre vaesentlige spoergsmaal om, hvor varemaerket er registreret, og ikke vedroerende det afgoerende spoergsmaal om varens kvalitet. Forbuddet kan heller ikke begrundes med uomgaengelige hensyn til god markedsfoeringsskik, idet kyndige erhvervsdrivende, der er interesseret i at vide, om et varemaerke har opnaaet den retlige beskyttelse, der foelger af registrering, uden videre kan undersoege dette. Endvidere oensker den, der lader et varemaerke registrere, i foerste raekke denne beskyttelse, mens muligheden for at anvende et tegn, der angiver, at varemaerket er registreret, alene har underordnet betydning.

Dommens præmisser


1 Ved kendelse af 29. juni 1989, indgaaet til Domstolen den 31. juli 1989, har Landgericht Muenchen I i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Traktatens artikler 30 og 36.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem sagsoegeren i hovedsagen, Pall Corp. (herefter benaevnt "Pall"), og P. J. Dahlhausen & Co. (herefter benaevnt "Dahlhausen"). Dahlhausen forhandler i Forbundsrepublikken Tyskland filtre til blod, som selskabet indfoerer fra Italien. Den italienske fabrikant paafoerer filtrene og emballagen betegnelsen "miropore" sammen med bogstavet (R) i en cirkel.

3 Pall har bl.a. nedlagt paastand om, at Dahlhausen forbydes at anvende bogstavet (R) efter betegnelsen "miropore" for filtre til blod i Forbundsrepublikken Tyskland, idet betegnelsen ikke er varemaerkeretligt beskyttet i Tyskland. Anvendelsen af bogstavet (R) er derfor efter Pall' s opfattelse vildledende reklame, der er forbudt i henhold til § 3 i Gesetz gegen unlauteren Wettbewerb (lov om forbud mod illoyal konkurrence, herefter benaevnt "UWG"). Denne bestemmelse indeholder forbud mod "urigtige angivelser" vedroerende "oprindelse ... eller leverandoerer af varer".

4 Landgericht Muenchen I, hvor sagen verserer, fandt, at der i overensstemmelse med Pall' s paastand efter tysk lovgivning maatte nedlaegges forbud mod, at de paagaeldende varer blev bragt i omsaetning, men at et saadant forbud muligvis kunne ligestilles med en kvantitativ restriktion i henhold til EOEF-Traktatens artikel 30.

5 Den forelaeggende ret besluttede derfor at udsaette sagen, indtil Domstolen har besvaret foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Kan det forbud, som ifoelge retspraksis i Forbundsrepublikken Tyskland kan nedlaegges i medfoer af § 3 i Gesetz gegen unlauteren Wettbewerb (lov om forbud mod illoyal konkurrence), mod at bringe varer, hvis betegnelse efterfoelges af et (R), i omsaetning i Forbundsrepublikken Tyskland, saafremt der ikke i Forbundsrepublikken bestaar en varemaerkeretlig beskyttelse, i sin virkning ligestilles med en ifoelge EOEF-Traktatens artikel 30 ulovlig kvantitativ indfoerselsrestriktion, saafremt forbuddet ogsaa anvendes i tilfaelde, hvor der bestaar en varemaerkeretlig beskyttelse i et andet EF-land?

2) Kan § 3 i UWG under de saerlige omstaendigheder i den foreliggende sag anvendes til beskyttelse af de i EOEF-Traktatens artikel 36 angivne retsgoder."

6 Vedroerende de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb og de indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

7 Indledningsvis bemaerkes, at Domstolen ikke under en sag i henhold til Traktatens artikel 177 kan tage stilling til, om en national bestemmelse er forenelig med Traktaten, men at den over for den forelaeggende ret kan angive de kriterier, der er af betydning for fortolkningen af faellesskabsretten, saaledes at den forelaeggende ret ved sagens afgoerelse kan tage stilling til, om en national bestemmelse er forenelig med Traktaten.

8 De praejudicielle spoergsmaal maa derfor forstaas saaledes, at det oenskes oplyst, om EOEF-Traktatens artikler 30 og 36 skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for anvendelsen af en national forskrift om illoyal konkurrence, hvorefter en erhvervsdrivende kan faa nedlagt forbud mod, at der paa en medlemsstats omraade bringes en vare i omsaetning, som efter dens varemaerke er paafoert bogstavet (R) i en cirkel, naar varemaerket ikke er registreret i vedkommende medlemsstat, men i en anden medlemsstat.

9 Anvendelsen af (R)-tegnet - som kommer fra det engelske ord "registered" - sammen med varemaerket for at angive, at det drejer sig om et registreret varemaerke, der er retligt beskyttet, er en fremgangsmaade, der har sin oprindelse i USA, hvor anvendelsen er retligt reguleret. Fremgangsmaaden er meget udbredt i flere medlemsstater.

10 Det fremgaar af de foreliggende oplysninger, at varemaerkelovgivningen i Tyskland ikke indeholder regler for anvendelsen af (R)-tegnet. Det foreliggende problem, der vedroerer spoergsmaalet om, hvorvidt en national bestemmelse vedroerende illoyal konkurrence er forenelig med faellesskabsreglerne om frie varebevaegelser, skal derfor alene loeses paa grundlag af artikel 30.

11 Som det fremgaar af fast retspraksis, der er fastlagt ved dom af 11. juli 1974, Dassonville, praemis 5 (8/74, Sml. s. 837), omfatter forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative indfoerselsrestriktioner, der er forbudt i henhold til Traktatens artikel 30, enhver af medlemsstaternes bestemmelser for handelen, som direkte eller indirekte, oejeblikkeligt eller potentielt, kan hindre samhandelen i Faellesskabet.

12 Som det ligeledes fremgaar af fast retspraksis, maa hindringer for samhandelen inden for Faellesskabet, der beror paa forskelle i de nationale lovgivninger, accepteres, saafremt bestemmelserne saavel finder anvendelse paa indenlandske som paa indfoerte varer, og saafremt bestemmelserne er uomgaengeligt noedvendige bl.a. af hensyn til forbrugerbeskyttelse eller god markedsfoeringsskik. Saadanne bestemmelser kan imidlertid kun accepteres, naar de staar i rimeligt forhold til det maal, der forfoelges, og dette maal ikke kan naas ved foranstaltninger, der i mindre omfang begraenser samhandelen i Faellesskabet (jf. bl.a. dom af 20.2.1979, Rewe, 120/78, Sml. s. 649).

13 Det bemaerkes for det foerste, at et forbud som det omhandlede kan hindre samhandelen i Faellesskabet, idet det kan tvinge indehaveren af et varemaerke, der kun er registreret i én medlemsstat, til at aendre varernes udformning afhaengigt af, hvor de bringes i omsaetning, og til at oprette et saerskilt distributionsnet for at sikre, at varer med (R)-tegnet ikke bringes i omsaetning i stater, hvor der er nedlagt forbud herimod.

14 Det bemaerkes endvidere, at et saadant forbud finder anvendelse paa saavel indenlandske som indfoerte varer. Forbuddet tilsigter saaledes at undgaa vildfarelser med hensyn til, hvor varemaerket er registreret og beskyttet, uansest om der er tale om varer fra hjemmemarkedet eller udenlandske varer.

15 Det maa derfor undersoeges, om et saadant forbud kan begrundes med de uomgaengelige hensyn, der er omtalt ovenfor.

16 Det er i denne forbindelse gjort gaeldende, at forbuddet kan begrundes med, at anvendelsen af (R)-tegnet, der angiver, at varemaerket er registreret, kan vildlede forbrugerne, saafremt maerket ikke er registreret i det land, hvor varerne bringes i omsaetning.

17 Denne argumentation kan ikke tiltraedes.

18 For det foerste er det ikke godtgjort, at (R)-tegnet almindeligvis anvendes og forstaas som en angivelse af, at varemaerket er registreret i det land, hvor varen bringes i omsaetning.

19 Hertil kommer, at selv om forbrugerne eller en del af disse kunne blive vildledt paa dette punkt, kan denne risiko ikke begrunde en saa vaesentlig hindring for de frie varebevaegelser, idet forbrugerne interesserer sig mere for varens kvalitet end for, hvor varemaerket er registreret.

20 Det er endvidere gjort gaeldende, at anvendelsen af (R)-tegnet i en stat, hvor varemaerket ikke er registreret, maa betragtes som illoyal konkurrence over for konkurrenterne, og at producenterne, saafremt registrering af et varemaerke i én af medlemsstaterne er tilstraekkelig til, at det omhandlede tegn kan anvendes, kan vaelge at lade deres varemaerke registrere i de stater, der stiller de mindste krav.

21 Denne argumentation maa afvises. For det foerste kan kyndige erhvervsdrivende, der er interesseret i at vide, om varemaerket er registreret, undersoege det omhandlede varemaerkes retlige stilling i det offentlige register. For det andet oensker den, der lader et varemaerke registrere i en bestemt medlemsstat, i foerste raekke at opnaa retlig beskyttelse i denne stat. (R)-tegnet og de andre tegn, der angiver, at varemaerket er registreret, er alene et accessorium eller supplement til den retlige beskyttelse, der er registreringens formaal.

22 Med hensyn til de argumenter, som den tyske regering har fremfoert vedroerende Raadets direktiv 84/450/EOEF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame (EFT L 250, s. 17) bemaerkes, at det omhandlede forbud ikke kan stoettes paa dette direktiv, naar det er fastslaaet, at forbuddet ikke er begrundet i uomgaengelige hensyn til forbrugerbeskyttelsen og god markedsfoeringsskik. Direktivet tilsigter alene en delvis harmonisering af de nationale lovgivninger med hensyn til vildledende reklame og fastsaetter objektive minimumskriterier for, om en reklame er vildledende, samt minimumskravene til beskyttelsen mod en saadan reklame.

23 De praejudicielle spoergsmaal maa herefter besvares med, at EOEF-Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den er til hinder for anvendelsen af en national forskrift om illoyal konkurrence, hvorefter en erhvervsdrivende kan faa nedlagt forbud mod, at der paa en medlemsstats omraade bringes en vare i omsaetning, naar der sammen med dens varemaerke anvendes bogstavet (R) i en cirkel, selv om varemaerket ikke er registreret i vedkommende medlemsstat, men i en anden medlemsstat.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

24 De udgifter, der er afholdt af Forbundsrepublikken Tysklands, Den Italienske Republiks og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regeringer og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, der har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, som Landgericht Muenchen I har forelagt ved kendelse af 29. juni 1989, for ret:

EOEF-Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den er til hinder for anvendelsen af en national forskrift om illoyal konkurrence, hvorefter en erhvervsdrivende kan faa nedlagt forbud mod, at der paa en medlemsstats omraade bringes en vare i omsaetning, naar der sammen med dens varemaerke anvendes bogstavet (R) i en cirkel, selv om varemaerket ikke er registreret i vedkommende medlemsstat, men i en anden medlemsstat.

Top