61988J0161

++++

De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter - efteropkraevning af import - eller eksportafgifter - fejl fra toldmyndighedens side, idet afgiften blev beregnet paa grundlag af en rent vejledende national brugstarif, hvori en nedsat sats, som ikke blev vedtaget, allerede var anfoert - en for den erhvervsdrivende kendelig fejl - efteropkraevning - ikke muligt at paaberaabe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

( Raadets forordning nr . 1697/79, art . 5, stk . 2 )

En erhvervsdrivende har ikke i medfoer af artikel 5, stk . 2, i forordning nr . 1697/79 krav paa, at der ikke sker efteropkraevning af importafgifter som foelge af en fejl begaaet af toldmyndigheden, naar denne i stedet for at anvende de faellesskabsretlige toldbestemmelser, der er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, har lagt en national brugstarif til grund, hvori der fejlagtigt var anfoert en nedsat toldsats, som Kommissionen havde foreslaaet, men som Raadet havde afvist, idet det i saa fald drejer sig om en fejl, som den erhvervsdrivende i henhold til forordningen med rimelighed kunne forventes at have opdaget .

De faellesskabsretlige tariferingsbestemmelser udgoer nemlig fra deres offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende de eneste positive retsregler paa omraadet, som enhver maa formodes at kende . En brugstarif, som udgives af de nationale myndigheder, er kun en haandbog til brug for toldekspeditionen; den er kun vejledende og kan under ingen omstaendigheder indebaere, at faellesskabsretten mister sin forrang . I oevrigt ville en opmaerksom erhvervsdrivende have kunnet opdage en fejlagtig afgiftssats ved laesning af De Europaeiske Faellesskabers Tidende, hvor de gaeldende bestemmelser offentliggoeres .

I oevrigt kan en erhvervsdrivende, der hovedsagelig beskaeftiger sig med import og eksport, ikke paa baggrund af et kommissionsforslag, der omhandler afgiftssatsen, og som foelge af, at satsen er indarbejdet i den nationale brugstarif, have en berettiget forventning om, at denne sats er gaeldende, idet det ikke er urimeligt at forlange, at en saadan erhvervsdrivende henholder sig til de relevante officielle publikationer .

1 Ved kendelse afsagt den 3 . maj 1988, indgaaet til Domstolen den 3 . juni s.aa ., har Finanzgericht Muenchen i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende gyldigheden af en beslutning af 5 . november 1985, rettet til Forbundsrepublikken Tyskland, hvorved Kommissionen bestemte, at der skulle ske efteropkraevning af et beloeb paa 22 917,83 DM i importafgifter for nogle indfoersler, som var foretaget af tre tyske virksomheder .

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag anlagt af en af de tre virksomheder, Friedrich Binder GmbH & Co . KG, der driver virksomhed med import og eksport, transit og engroshandel i frugt og groensagsbranchen ( herefter benaevnt "Binder "), hvorunder selskabet har nedlagt paastand om annullation af tre afgoerelser om efteropkraevning af told . Afgoerelserne var truffet af Hauptzollamt Bad Reichenhall ( herefter benaevnt "Hauptzollamt ").

3 Efteropkraevningerne vedroerte tolv partier dybfrosne surkirsebaer med oprindelse i Jugoslavien, som Binder havde indfoert og bragt i fri omsaetning i Forbundsrepublikken Tyskland i tiden fra den 30 . januar til den 5 . marts 1983 .

4 Paa davaerende tidspunkt var toldsatsen, ved indfoersel af surkirsebaer med oprindelse i Jugoslavien til Faellesskabet 13%; denne sats var blevet fastsat i artikel 8 i interimsaftalen mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Den Socialistiske Foederative Republik Jugoslavien om samhandel og handelssamarbejde . Aftalen blev godkendt af Raadet paa Faellesskabets vegne ved forordning nr . 1272/80 af 22 . maj 1980 ( EFT L 130, s . 1 ). I henhold til et forslag til forordning, som Kommissionen forelagde Raadet den 16 . juli 1982, skulle satsen nedsaettes fra 13 til 10,4 %.

5 Dette forslag blev med virkning fra den 1 . januar 1983 indarbejdet i de tyske myndigheders brugstarif ( Deutscher Gebrauchszolltarif ). Hauptzollamt anvendte derfor en toldsats paa 10,4% paa de omhandlede indfoersler .

6 Da Kommissionens forslag ikke blev vedtaget af Raadet, berigtigede Forbundsfinansministeriet den 9 . marts 1983 den i brugstariffen anfoerte toldsats, saaledes at den med virkning fra 1 . januar 1983 paa ny blev fastsat til 13 %.

7 Ved tre endelige toldafgoerelser af 28 . marts, 29 . marts og 13 . juni 1983 kraevede Hauptzollamt, at Binder skulle efterbetale differencen i forhold til den korrekte toldsats, i alt 7 992,39 DM, under henvisning til artikel 2 i Raadets forordning nr . 1697/79 af 24 . juli 1979 om efteropkraevning af import - eller eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter ( EFT L 197, s . 1 ). Binder paaklagede afgoerelserne med henblik paa, at efteropkraevningen af de omhandlede afgifter blev frafaldet .

8 Artikel 5, stk . 2, i Raadets forordning nr . 1697/79 har foelgende ordlyd :

"De kompetente myndigheder kan undlade at foretage efteropkraevning af import - eller eksportafgift, der ikke er opkraevet som foelge af en fejl, som de kompetente myndigheder selv har begaaet, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, saafremt sidstnaevnte i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gaeldende forskrifter ".

9 Da afgiftsbeloebet var paa over 2 000 ECU, anmodede Forbundsrepublikken Tyskland den 5 . juli 1985 Kommissionen om, i henhold til artikel 4 i Kommissionens forordning nr . 1573/80 af 20 . juni 1980 om gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 5, stk . 2, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1697/79 ( EFT L 161, s . 1 ), at traeffe afgoerelse om, hvorvidt det i medfoer af artikel 5, stk . 2, i Raadets forordning nr . 1697/79 kunne undlades at foretage efteropkraevning af de omhandlede importafgifter .

10 Den 5 . november 1985 afslog Kommissionen anmodningen i en beslutning, der var rettet til Forbundsrepublikken Tyskland . Kommissionen begrundede afslaget med, at betingelserne i artikel 5, stk . 2, i forordning nr . 1697/79 ikke var opfyldt . Debitor havde nemlig med rimelighed kunne forventes at have opdaget den fejl, toldkontoret havde begaaet med hensyn til den gaeldende toldsats, da den korrekte toldsats paa 13% fremgik af artikel 8 i interimsaftalen mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Den Socialistiske Foederative Republik Jugoslavien, som var godkendt paa Faellesskabets vegne ved den naevnte forordning nr . 1272/80 . Derfor havde importoererne kunnet goere sig bekendt med den gaeldende toldsats og uden vanskelighed kunnet fastslaa, at den toldsats, som var anfoert i den tyske brugstarif, var forkert; der kan nemlig ikke stoettes ret paa oplysningerne i brugstariffen, der er et rent vejledende dokument, saafremt oplysningerne er i strid med, hvad der er bekendtgjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende .

11 Under henvisning til denne beslutning blev Binders administrative klage afvist den 27 . januar 1986 . Binder anlagde derefter sag ved Finanzgericht Muenchen med paastand om annullation af de omhandlede afgoerelser om efteropkraevning . Under sagen har selskabet gjort gaeldende, at det henholdt sig til de toldsatser, som var offentliggjort i den tyske brugstarif, der er en officiel publikation, at det ikke laengere kunne vaelte efteropkraevningen af importafgifterne over paa sine kunder, da det i sin kalkulation var gaaet ud fra en toldsats paa 10,4%, og at man ikke kunne forlange, at det var bedre informeret om toldsatserne end toldmyndighederne .

12 Finanzgericht Muenchen, der har fundet det tvivlsomt, om Kommissionens beslutning af 5 . november 1985 er gyldig, har herefter udsat sagen og forelagt foelgende spoergsmaal til praejudiciel afgoerelse :

"Er Kommissionens beslutning af 5 . november 1985 ( dokument K(85 ) 1732 endelig udg .) gyldig?"

13 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at den tvivl, der er rejst om beslutningens gyldighed, foerst og fremmest beror paa, at Kommissionen har fundet, at Binder uden vanskeligheder havde kunnet fastslaa, at den i brugstariffen anfoerte toldsats var forkert . Finanzgericht har navnlig henvist til vanskeligheden ved at efterse De Europaeiske Faellesskabers Tidende, da denne publikation ikke er til raadighed paa det paagaeldende Hauptzollamts omraade . Finanzgericht har ogsaa henvist til, at det er praksis blandt alle beroerte parter at henholde sig til den tyske brugstarif, der kan tillaegges saerlig betydning, fordi den udgives af Forbundsfinansministeriet, som medvirker ved udarbejdelsen af Faellesskabets tariferingsbestemmelser . Den forelaeggende ret har paa denne baggrund anfoert, at Forbundsfinansministeriet med hensyn til indfoerslerne af den paagaeldende vare har skabt en saerlig forventning, som Kommissionen ikke har taget hensyn til i sin beslutning af den 5 . november 1985 .

14 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, de gaeldende faellesskabsretlige regler, retsforhandlingernes forloeb og indlaeggene for Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

15 Det bemaerkes indledningsvis, at artikel 5, stk . 2, i forordning nr . 1697/79 opstiller tre betingelser for, at myndighederne kan undlade at foretage efteropkraevning :

- For det foerste skal den manglende opkraevning af afgifterne bero paa en fejl, som de kompetente myndigheder selv har begaaet; - for det andet skal der vaere tale om en fejl, som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, og debitor skal have handlet i god tro;

- endelig skal debitor i forbindelse med toldangivelsen have overholdt samtlige bestemmelser i de gaeldende forskrifter .

16 Som Domstolen har udtalt i dom af 22 . oktober 1987 ( Foto-Frost, 314/85, Sml . s . 4199 ), skal bestemmelsen fortolkes saaledes, at debitor har krav paa, at der ikke sker efteropkraevning, naar samtlige disse betingelser er opfyldt .

17 Da Kommissionen i sin beslutning af 5 . november 1985 har fundet, at den anden betingelse ikke var opfyldt, skal det undersoeges, om Kommissionen med rette har lagt til grund, at debitor i artikel 5, stk . 2' s forstand med rimelighed kunne forventes at have opdaget den af toldkontoret begaaede fejl .

18 Kommissionen har anfoert, at den tyske brugstarif kun er vejledende . Der kan derfor ikke stoettes ret paa oplysningerne i brugstariffen i strid med, hvad der er bekendtgjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, der indeholder de gaeldende faellesskabsretlige bestemmelser; i modsat fald ville man rejse tvivl om Den Faelles Toldtarifs direkte anvendelighed og ensartede anvendelse, og man ville tillaegge en national brugstarif forrang for Faellesskabets gaeldende toldbestemmelser . En erhvervsdrivende, der stoetter sig paa en saadan uforbindende tekst, maa saaledes baere den risiko, der kan opstaa som foelge af en uoverensstemmelse mellem denne tekst og de gaeldende faellesskabsretlige regler .

19 Indledningsvis bemaerkes, at de gaeldende faellesskabsretlige tariferingsbestemmelser skal offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende . De udgoer fra datoen for deres offentliggoerelse de eneste positive retsregler paa omraadet, som enhver maa formodes at kende . En brugstarif som den tyske, der udgives af de nationale myndigheder, er saaledes, jfr . ogsaa bemaerkningerne i indledningen til brugstariffen, kun en haandbog til brug for toldekspeditionen . En saadan haandbog sammenfatter med henblik paa at lette toldekspeditionen for de implicerede parter de nationale og faellesskabsretlige regler, og Den Faelles Toldtarif er anfoert som en af de retsforskrifter, brugstariffen er udarbejdet paa grundlag af . Det fremgaar saaledes klart af oplysningerne i brugstariffen, at denne haandbog kun er en sammenskrivning af regler, som for faellesskabsrettens vedkommende allerede er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende . Et saadant vaerk er derfor kun vejledende og kan ikke under nogen omstaendigheder indebaere, at faellesskabsretten skulle miste sin forrang .

20 I oevrigt ville en opmaerksom erhvervsdrivende have kunnet opdage en fejlagtig afgiftssats som den her omhandlede ved laesning af De Europaeiske Faellesskabers Tidende, hvori Raadets forordning nr . 1272/80 blev offentliggjort . Det skal endvidere fremhaeves, at toldsatsen paa 13% har vaeret gaeldende, siden forordningen blev udstedt, og at en forhoejelse eller en nedsaettelse af satsen ville vaere blevet offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende .

21 Der skal endvidere tages stilling til det anbringende, som Binder ifoelge forelaeggelseskendelsen har fremsat om, at selskabet havde en berettiget forventning om, at satsen paa 10,4% var korrekt, hvilket Kommissionen ikke har taget hensyn til i sin beslutning . Denne berettigede forventning haevdes at vaere opstaaet dels paa grund af Kommissionens forslag om at nedsaette toldsatsen for indfoersler til Faellesskabet af surkirsebaer med oprindelse i Jugoslavien fra 13% til 10,4%, dels paa grund af, at de tyske myndigheder, som medvirker ved udarbejdelsen af Faellesskabets toldbestemmelser, havde indfoejet satsen i den tyske brugstarif .

22 Det bemaerkes, at Binder driver erhverv paa dette omraade, idet selskabet hovedsagelig beskaeftiger sig med import og eksport . Et saadant selskab kan ikke paa baggrund af et kommissionsforslag, der omhandler toldsatsen, og som foelge af, at satsen er indarbejdet i den nationale brugstarif, have en berettiget forventning om, hvilken sats der er gaeldende . Det kan ikke antages at vaere urimeligt at forlange, at en saadan erhvervsdrivende ved laesning af de officielle publikationer skaber sig vished om den gaeldende faellesskabsret paa de relevante omraader, selv om satsen, som det var tilfaeldet i hovedsagen, kun vedroerte varer med oprindelse i Jugoslavien og var fastsat i en international handelsaftale indgaaet mellem Faellesskabet og Jugoslavien .

23 Det foelger heraf, at Kommissionen med rette fandt, at den anden betingelse i artikel 5, stk . 2, i forordning nr . 1697/79 ikke var opfyldt i hovedsagen . Binder kunne nemlig med rimelighed forventes at have opdaget den naevnte fejl .

24 Den nationale rets spoergsmaal maa herefter besvares med, at gennemgangen af det praejudicielle spoergsmaal intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Kommissionens beslutning af 5 . november 1985, dokument K(85 ) 1732 endelig udg ., der er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland .

Sagens omkostninger

25 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Foerste Afdeling )

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Finanzgericht Muenchen ved kendelse af 3 . maj 1988, for ret :

Gennemgangen af det praejudicielle spoergsmaal har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Kommissionens beslutning af 5 . november 1985 ( K (( 85 )) 1732 endelig udg .), der er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland .