61987C0047

++++

Hoeje Domstol .

Engelina Lucas blev i 1968 paa grundlag af en almindelig udvaelgelsesproeve ansat af Kommissionen som tjenestemand i loenklasse C 3, loentrin 3 . Efter at have bestaaet en anden almindelig udvaelgelsesproeve blev hun i 1977 ansat i en stilling i loenklasse B 5 . Hun blev forfremmet til loenklasse B 4 i 1980 og til loenklasse B 3 i 1984 .

Lucas erhvervede i 1966 et "certificat pratique de langue française ( premier degré )" fra Université de Paris, og i 1983 et "diplôme d' administration" fra Institut des Sciences Administratives de Bruxelles .

Efter at have bestaaet den almindelige udvaelgelsesproeve for oversaettere KOM/LA/381 blev hun fra den 1 . april 1986 at regne ansat som oversaetter, jfr . Kommissionens afgoerelse af 7 . april 1986, der blev truffet paa grundlag af vedtaegten, herunder artiklerne 1, 2, 29 og 30, og Kommissionens beslutning af 10 . marts 1971 vedroerende de i forbindelse med tjenestemaends aendring af kategori gaeldende kriterier for ansaettelse i loenklasse og indplacering paa loentrin, som aendret ved beslutning af 7 . januar 1976 . Hun blev indplaceret i loenklasse LA 7, loentrin 1 . Hun fik ikke tildelt nogen anciennitetsforbedring .

Lucas fandt, at hendes indplacering paa loentrin 1 var forkert, og at hun burde vaere blevet indplaceret paa loentrin 3 i betragtning af hendes erfaring og sproglige kundskaber, som var blevet saerligt fremhaevet i hendes bedoemmelsesrapporter . Hun klagede derfor den 18 . juli 1986 over afgoerelsen om indplacering paa loentrin 1 . Klagen blev ikke besvaret og er derfor stiltiende afvist den 19 . november 1986 . Lucas har derefter anlagt denne sag, idet staevningen blev indgivet den 17 . februar 1987 .

Heri har hun nedlagt paastand om, at Domstolen annullerer afvisningen af klagen og statuerer, at hun skal anses som vaerende omfattet af reglerne for ansaettelse ( i henhold til vedtaegtens artikler 29-32 ), samt at vedtaegtens artikel 46 ikke er anvendelig i hendes tilfaelde . Hun har ligeledes paastaaet sagen hjemvist til ansaettelsesmyndigheden med henblik paa opfyldelse af dommen .

Lucas er af den opfattelse, at hun er blevet "ansat" og ikke "forfremmet" til en ny stilling, saaledes at ansaettelsesmyndigheden i medfoer af vedtaegtens artikel 32, andet punktum, kan tage hensyn til hendes uddannelse og faglige erfaring i forhold til stillingen og tildele hende en anciennitetsforbedring paa 48 maaneder i loenklassen . Hun vil paa denne maade kunne faa godskrevet yderligere to loentrin og blive udnaevnt paa loentrin 3 i betragtning af, at hun har arbejdet 17 aar for Kommissionen, og at hun i dette tidsrum har anvendt en stor del af sin arbejdstid paa oversaettelsesarbejde samt opgaver, der svarer til de, der udfoeres af tjenestemaend i kategori A .

Lucas er saaledes gaaet fra en stilling som tjenestemand i kategori B til en stilling som tjenestemand i sprogtjenesten . Hun er overgaaet fra B 3 til LA 7, hvilket udgoer en stigning opad paa fire loenklasser, fra en stilling som "assistent" til en stilling som oversaetter .

Kommissionen har anfoert, at sagen boer afvises, da anvendelsen af artikel 32, saafremt Kommissionen med urette har anvendt artikel 46, noedvendigvis foerer til samme resultat . Dette argument forudsaetter for mig at se, at de spoergsmaal, der skal behandles her, allerede er besvaret . I sagen er der to hovedspoergsmaal, nemlig ( i ) om artikel 46 kan anvendes, og ( ii ) i benaegtende fald om sagsoegeren med rette kan haevde, at anvendelsen af artikel 32 ikke noedvendigvis foerer til samme resultat . Efter min opfattelse kan sagen realitetsbehandles .

Var det rigtigt af Kommissionen at mene, at der var tale om en forfremmelse, og at artikel 46 derfor skulle anvendes?

Det er klart, saaledes som Domstolen har fastslaaet i sagerne 266 ( Samara, Sml . 1985, s . 189 ), og 273/83 ( Michel, Sml . 1985, s . 347 ), at en stillingsaendring af denne type ikke indebaerer en "forfremmelse" i form af en udnaevnelse til en hoejere loenklasse som omhandlet i vedtaegtens artikel 45, stk . 1 .

En saadan stillingsaendring kan betragtes som en "overgang" fra en kategori til en anden eller fra en tjenestegruppe til en anden, jfr . artikel 45, stk . 2 . Dette loeser imidlertid ikke problemet . Men begyndelsen hertil er gjort . For saa vidt angaar den anvendte sprogbrug, finder jeg ( isaer saafremt man som generaladvokat Lenz i Michel-sagen mener, at der er tale om et "omhyggeligt afstemt ordvalg "), at ordene "udnaevnt til en hoejere loenklasse" i artikel 46 udelukkende henviser til udnaevnelse "til den naermeste hoejere loenklasse", jfr . artikel 45, stk . 1 . Saafremt artiklens koncipister har villet indbefatte overflytning til en anden tjenestegruppe paa grundlag af en udvaelgelsesproeve ( hvilket er en handling, der meget forskellig fra at udnaevne personer, der har minimumsanciennitet i deres loenklasse ), ville de ikke have begraenset sig til at anvende udtrykket "udnaevnt til en hoejere loenklasse ". De ville i artikel 46 efter ordet "loenklasse" have tilfoejet "eller overflyttet til en anden tjenestegruppe ". Herefter - selv om Domstolen i Michel-sagen selv paa baggrund af en vis tvivl har fastslaaet, at artikel 46 skal fortolkes saaledes, at den omfatter en tjenestemands overgang fra en kategori til en anden ( og man kan i et vist omfang tale om "forfremmelse", naar det drejer sig om den i artikel 45, stk . 2, omhandlede aendring af kategori, skoent den franske udgave af artiklen anvender udtrykket "passage" ( overgang ) i modsaetning til "nomination" ( udnaevnes ) i artikel 45, stk . 1 ), foelger det efter min opfattelse ikke, at det samme gaelder for "overgang til en anden tjenestegruppe ".

Paa den anden side er en tjenestemand, som paa denne maade skifter stilling, strengt taget heller ikke "ansat" - et udtryk, der anvendes i artikel 32 - da han allerede er tjenestemand . Efter min opfattelse er der et tomrum i de omtalte bestemmelser, hvilket Kommissionen ogsaa erkender . Den foreliggende situation, der angaar overgang fra en kategori til en anden og fra en tjenestegruppe til en anden paa grundlag af en almindelig udvaelgelsesproeve er ikke udtrykkeligt omfattet, og det paahviler Domstolen at afgoere, om Kommissionen med rette kan anvende artikel 46 snarere end artikel 32, eller om rimelighedsbetragtninger og god forvaltningsskik medfoerer, at andre bestemmelser boer anvendes analogt . Som i sag 138/84 ( Spachis, Sml . 1985, s . 1939 ) ( hvor Domstolen fastslog, at faglig erfaring, som ikke var blevet taget i betragtning ved en udnaevnelse, skulle medtages ved en anden efterfoelgende udnaevnelse paa grundlag af en anden udvaelgelsesproeve i forbindelse med anvendelse af artikel 31, stk . 2 ) mener jeg, at den rigtige fremgangsmaade er at undersoege, hvilken af de to ordninger ( ansaettelse eller forfremmelse ) den foretagne disposition ligger naermest .

Med udgangspunkt i det forhold, at "formaalet med artikel 46 ( er ) at sikre den stoerst mulige kontinuitet i udviklingen i tjenestemandens anciennitet og vederlag under tjenestemandskarrieren" ( Michel-sagen ), eller at "artikel 46 navnlig ( har ) til til formaal at sikre den stoerst mulige kontinuitet i ancienniteten under tjenestemandens normale karriereforloeb" ( Samara-sagen ), er det min opfattelse, at problemerne kan opstaa, naar "springet" paa grundlag af en ekstern udvaelgelsesproeve er af en saadan karakter, at det ikke kan anses som en normal udvikling eller at ligge inden for "den stoerst mulige kontinuitet", en situation der er omfattet af artikel 45, stk . 1 . For eksempel kan man ikke sige, at en person, der arbejder uden juridisk uddannelse i en af Kommissionens administrative tjenestegrene, og som bestaar en juridisk embedseksamen ved fjernstudium og bliver optaget i det engelske advokatsamfund, og som derefter bliver ansat i Kommissionens Juridiske Tjeneste eller som juridisk oversaetter i loenklasse A 7 eller LA 7, er undergivet et normalt karriereforloeb . Selv om hun stadig er tjenestemand, har hun klart skiftet tjenestegruppe for at begynde et nyt karriereforloeb . Denne situation falder efter min opfattelse ikke ind under artikel 46 .

Jeg mener ikke, at det faktum, at vederlaget paa det hoejeste loentrin i en lavere loenklasse er det samme som for det laveste loentrin i naeste hoejere loenklasse, eller at der findes en saadan overlapning fra den ene kategori til den naeste ( hvilket i visse tilfaelde kan forklare anvendelsen af artikel 46 ), betyder, at artikel 46 er anvendelig i alle tilfaelde af overgang fra en tjenestegruppe til en anden . Ved en forfremmelse fra B 3 til LA 7 og overgang fra en stilling som "assistent" til en stilling som "oversaetter" er der efter min mening tale om en situation, hvor artikel 46 ikke kan anvendes .

Paa det grundlag boer der anvendes bestemmelser, der er analoge med reglerne i artikel 32, og jeg mener, at sagsoegeren med rette kan forvente at blive behandlet paa samme maade som ansoegere udefra, der har deltaget i en almindelig udvaelgelsesproeve, saaledes som Domstolen har fastslaaet i Samara-sagen . Den foreliggende sag er efter min opfattelse forskellig fra Michel-sagen eller i hvert fald udgoer den en undtagelse i forhold til det i Michel-sagen anerkendte princip, som hviler paa en forudsaetning om, at naar en ansoeger for foerste gang udnaevnes i en kategori, er vedkommendes erfaring paa dette tidspunkt allerede taget i betragtning i henhold til andet punktum i artikel 32 eller i loebet af karrieren . Dette er sandsynligt, naar der er tale om et normalt karriereforloeb . Men bliver en person ansat i en stilling, skal hans erfaring i relation til denne type stilling tages i betragtning . Hans kvalifikationer og endog saerlige kundskaber paa et andet omraade ( f.eks . som oversaetter i stedet for assistent eller maskinskriver ) kan vaere af mindre betydning eller fuldstaendig uden betydning . De forbliver af underordnet betydning til det tidspunkt, hvor de er noedvendige i forbindelse med en ny stilling ( f.eks . som oversaetter ).

Da Kommissionen har haevdet, at udnaevnelsen i C 3, og - saa vidt jeg kan se - i de senere loenklasser B 5, B 4 og dernaest B 3 ikke var betinget af kvalifikationer som oversaetter, kan man efter min mening ikke sige, at hendes uddannelse og faglige erfaring ( artikel 32 ) noedvendigvis er blevet taget i betragtning ved ansaettelsen eller de senere forfremmelser .

Derimod mener jeg ikke, at der har vaeret tale om forskelsbehandling i strid med vedtaegtens artikel 5 eller med andre bestemmelser, som det var tilfaeldet i "Samara"-sagen . Meddelelsen om den almindelige udvaelgelsesproeve ref . KOM/LA/381 ( EFT C 48 af 18.2.1983, s . 15 ) sondrer ikke mellem ansoegere, der allerede er tjenestemaend, og de, der ikke er det . Beslutningen af 21 . oktober 1983 vedroerende de i forbindelse med ansaettelse gaeldende kriterier for indplacering i loenklasse og paa loentrin indeholder heller ikke nogen sondring .

Det egentlige spoergsmaal er, mener jeg, om kriterierne er forenelige eller er blevet anvendt paa en maade, der er forenelig med vedtaegtens artikel 32 . Artikel 32 bestemmer efter reglen om, at den ansatte tjenestemand indplaceres paa foerste loentrin i sin loenklasse, at "Ansaettelsesmyndigheden kan dog under hensyn til den paagaeldendes uddannelse og saerlige faglige erfaringer give tjenestemanden en anciennitetsforbedring inden for denne loenklasse" - en forbedring, der ikke kan overstige 48 maaneder i loenklasse LA 7 .

I meddelelsen om udvaelgelsesproeven kraeves, at ansoegerne med eksamensbevis skal kunne dokumentere, at de har afsluttet en fuldstaendig uddannelse paa universitetsniveau, og at ansoegere med en eksamen fra et universitet paa et andet omraade end det sproglige ( som Lucas ) "efter afslutningen af deres uddannelse ( skal ) have mindst et aars faglig erfaring paa et omraade, der kraever saerdeles gode sprogkundskaber ". Det er ubestridt, at hun opfylder denne sidste betingelse .

Beslutningen om de anvendelige kriterier fastslaar, at der til indplacering paa foerste loentrin i laveste loenklasse inden for hver stillingsgruppe kraeves en faglig erfaring paa mindst 3 aar for loenklasse A 7 og LA 7, og at "faglig erfaring foerst ( kan ) regnes fra opnaaelsen af det foerste eksamensbevis, der i overensstemmelse med vedtaegtens artikel 5 giver adgang til den kategori, hvori stillingen skal besaettes, og den skal vaere paa et niveau, der svarer til det niveau, der gaelder for denne kategori ".

Kommissionen har anerkendt, at Lucas' eksamensbevis i science administrative, der blev erhvervet den 24 . februar 1983, er et eksamensbevis som omhandlet i beslutningen, og at hun ved udnaevnelsen til loenklasse LA 7 den 7 . april 1986 havde de noedvendige tre aars anciennitet for at kunne indplaceres paa foerste loentrin i loenklasse LA 7 . Derved er det anerkendt, at hendes erfaring var "paa et niveau, der svarer til det niveau, der gaelder for LA 7 ".

Lucas har gjort gaeldende, at hun har arbejdet for Kommissionen siden 1968 . Under alle omstaendigheder har hun vaeret assistent siden 1977, saaledes at hun i april 1986 havde naesten 9 aars anciennitet i denne stilling . Det er ikke bestridt, at hun er en fortraeffelig oversaetter . Kommissionen mener imidlertid, at det arbejde, hun har udfoert, er et arbejde, som enhver tjenestemand kan udfoere ved oversaettelse af dokumenter, og at det kraevede niveau ikke svarer til LA 7 . Denne erklaering er i direkte modsaetning til anerkendelsen af, at hendes niveau svarer til det, der kraeves for kategori LA 7 .

Er det rigtigt ikke at tage hensyn til erfaring, der er erhvervet forud for opnaaelsen af den paagaeldende universitetseksamen?

Jeg kan sagtens se, at det er administrativt bekvemt kun at medtage den erfaring, der er erhvervet efter opnaaelsen af eksamensbeviset, hvilket i oevrigt er en betingelse for at kunne deltage i den paagaeldende udvaelgelsesproeve, og at flere argumenter taler for denne holdning . Men hverken artikel 5 eller isaer artikel 32, andet punktum, begraenser "ligestillede faglige kundskaber" eller "uddannelse og saerlige faglige erfaringer" til perioden efter opnaaelsen af et eksamensbevis . Artikel 32 er formuleret i meget generelle vendinger .

Naar jeg tager de forskellige faktorer i betragtning, kommer jeg til det resultat, at den politik, som Kommissionen har vedtaget i beslutningen er unoedvendig restriktiv, og at Kommissionen har begraenset sit skoen paa en maade, der er uforenelig med artikel 32, andet punktum . Der kan vaere tilfaelde, hvor en universitetseksamen giver en person de noedvendige kvalifikationer til, for foerste gang, at udfoere opgaver paa et niveau, der svarer til den nye stillings kategori . For eksempel kan en person med et begraenset kendskab til et sprog, som dernaest erhverver en universitetsgrad i dette sprog, foerst siges at vaere kvalificeret til at arbejde paa det niveau og med den produktivitet, der kraeves af en oversaetter, paa det tidspunkt, hvor vedkommende har opnaaet eksamensbeviset . Det vil derfor vaere helt rimeligt kun at tage hensyn til den erfaring, der er erhvervet efter opnaaelsen af beviset . Hvis en person derimod opnaar et eksamensbevis paa et andet omraade end sprog ( f.eks . i historie, oekonomi, naturvidenskab ) - en eksamen, der slet ikke eller kun i ringe omfang forbedrer vedkommendes sproglige kundskaber, men som giver ham adgang til en udvaelgelsesproeve med henblik paa overgang til en anden kategori eller en anden tjenestegruppe - er det for mig at se maerkeligt, at udelukkende hans erfaring og hans egnethed som oversaetter efter opnaaelsen af eksamensbeviset i historie tages i betragtning, naar hans kvalifikationer skal vurderes, og ikke hans erfaring og egnethed foer beviset, saafremt de sidstnaevnte erfaringer og egnetheden er paa det niveau, der blev konstateret efter erhvervelsen af beviset .

Paa denne baggrund er det min opfattelse, at Kommissionens argument om, at sagsoegeren under alle omstaendigheder ogsaa ville vaere blevet indplaceret paa loentrin 3 i loenklasse LA 7, saafremt artikel 32 var blevet anvendt, boer afvises, og den anfaegtede afgoerelse annulleres .

Dette betyder ikke, at Lucas noedvendigvis har ret til at blive indplaceret paa loentrin 3 i loenklasse LA 7 . Domstolen er ikke i besiddelse af tilstraekkelige oplysninger til at vurdere dette, og det hoerer heller ikke til Domstolens opgaver . Jeg mener imidlertid, at Kommissionen boer genoverveje sagen . Saafremt Lucas' erfaring fra foer erhvervelsen af eksamensbeviset er paa samme niveau som den efterfoelgende erfaring ( da sidstnaevnte anses for at opfylde de anvendelige kriterier og dermed artikel 32 ), boer Kommissionen efter min opfattelse tage den i betragtning .

Jeg skal derfor foreslaa, at Domstolen annullerer den paagaeldende afgoerelse og paalaegger Kommissionen at betale Lucas' omkostninger .

(*) Oversat fra engelsk .