Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61965CJ0030

Domstolens Dom af 22 (15). marts 1966.
Macchiorlati Dalmas & Figli SAS mod Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Sag 30-65.

engelsk specialudgave. 1965-1968 00171

ECLI identifier: ECLI:EU:C:1966:13

DOMSTOLENS DOM

AF 15. MARTS 1966

Macchiorlati Dalmas e Figli S.A.S.

mod Den Høje Myndighed for Det europæiske Kul- og Stålfællesskab

Sag 30/65

Processprog: Tysk

Angående:

Annullation af to beslutninger af 7. april 1965, hvoraf den første fastsatte afgiftsgrundlaget for den sagsøgende virksomheds bidrag til udligningsordningen, og den anden det beløb, der skulle betales som udligningsbidrag for importeret skrot.

Generaladvokatens forslag til afgørelse :

Søgsmålet fra firma Macchiorlati Dalmas e Figli mod EKSF's Høje Myndighed kan antages til realitetsbehandling men savner fra ethvert synspunkt fornødent grundlag.

Sammendrag

1.

Oplysning — efterprøvelse — efterprøvelse ved hjælp af private kontrollanter — udvælgelse af disse — fremgangsmåde — Den Høje Myndigheds frie skøn — domstolsprøvelse begrænset til resultatet af efterprøvelsen

(EKSF-traktaten, artikel 47)

2.

Fælles finansielle ordninger — opgørelser — midlertidig karakter

(EKSF-traktaten, artikel 53)

3.

Fælles finansielle ordninger — udligningsordning — begrundelse af de herhenhørende generelle beslutninger

4.

Fælles finansielle ordninger — udligningsordning — oplysning til de omfattede virksomheder — pligt for Den Høje Myndighed — omfang

(EKSF-traktaten, artikel 47 og 53)

1.

Den kontrol, der i medfør af artikel 47 i traktaten udøves af Den Høje Myndighed ved hjælp af private forvaltningsinstitutter, indebærer ikke en delegation af kompetence men er Den Høje Myndigheds anvendelse af egne beføjelser ved brug af de oplysninger, som den har indhentet på eget ansvar. Derfor kan den kontrollerede virksomhed ikke anfægte fremgangsmåden ved udvælgelsen af kontrollanterne men kun resultatet af kontrollen, idet den fører modbevis.

Jf. sammendrag nr. 5, dom i sag 18/62, Sml. 1954 — 64, s. 444.

2.

Da opgørelserne vedrørende en udligningsordning afspejler det stadium, som undersøgelserne og efterprøvelserne er nået til, har de kun midlertidig karakter.

Jf. sammendrag nr. 3, dom i sag 108/63.

3.

Kravet óm begrundelse af de generelle beslutninger vedrørende udligning indebærer ikke en forpligtelse til i detaljer at gengive alle undersøgelsesresultater.

4.

Ved indførelsen af en udligningsordning er Den Høje Myndighed kun forpligtet til at give de virksomheder, der er omfattet af ordningen, meddelelse om bidragssatsen og udligningsprisen, hvilke er nødvendige faktorer for virksomhedernes fastsættelse af deres salgspris. Den Høje Myndighed er ikke forpligtet til at give de virksomheder, der er omfattet af ordningen, meddelelse om de andre faktorer i udligningsberegningerne.

Top