MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

(Artikel 24 i forordning (EU) 2024/1143)

»Morbier«

EU-referencenummer: PDO-FR-0179-AM04 — 16.2.2026

1.   Produktets betegnelse

»Morbier«

2.   Type geografisk betegnelse

☑

BOB

☐

BGB

☐

GB

3.   Sektor

☑	Landbrugsvarer

☐

Vine

☐

Spiritus

4.   Land, som det geografiske område tilhører

Frankrig

5.   Myndighed i medlemsstaten, der meddeler standardændringen

Navn

Ministère de l'agriculture, de l'agro-alimentaire et de la souveraineté alimentaire (Ministeriet for landbrug, levnedsmidler og fødevaresuverænitet)

6.   Klassificering som standardændring

Ansøgningen om ændring af den beskyttede geografiske betegnelse »Morbier« vedrører ikke en af følgende tre situationer, hvor der er tale om en EU-ændring, dvs. at den:

a)	omfatter en ændring af navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse

b)	indebærer en risiko for ugyldiggørelse af tilknytningen til det geografiske miljø

c)	medfører nye restriktioner for markedsføringen af produktet.

De franske myndigheder er derfor af den opfattelse, at anmodningen kan klassificeres som en »standardændring«.

7.   Beskrivelse af den eller de godkendte standardændringer

Titel

Medlemsstatens kompetente myndighed

Beskrivelse

Kontaktoplysningerne for det nationale institut for oprindelse og kvalitet (Institut national de la qualité et de l'origine – INAO) er blevet opdateret.

☐	Ændringen berører enhedsdokumentet

Titel

Den ansøgende sammenslutning

Beskrivelse

Kontaktoplysningerne for den ansøgende sammenslutning er blevet opdateret, og oplysninger om dens sammensætning er tilføjet.

☐	Ændringen berører enhedsdokumentet

Titel

Produkttype

Beskrivelse

Afsnittet om produkttypen, som tidligere var defineret efter produktets klasse, udgår af produktspecifikationen.

☑	Ændringen berører enhedsdokumentet

Titel

Beskrivelse af produktet

Beskrivelse

Minimumsniveauet for vandindholdet i den fedtfri ostemasse er blevet sænket fra 58 til 55 %. Producenterne udvikler nemlig oste med højere modningsgrad og lavere fugtindhold, der er værdsat for deres smagskvalitet.

☑	Ændringen berører enhedsdokumentet

Titel

Præcis afgrænsning af det geografiske område

Beskrivelse

Det tilføjes, at mælkeproduktionsstadiet forstås som malkningen, med henblik på at tydeliggøre, hvordan denne fase skal kontrolleres.

Desuden tilføjes datoen for godkendelsen af det geografiske område samt en opdateret liste over kommunerne i området i overensstemmelse med den officielle geografiske kode fra 2024 (uden ændring af selve det geografiske område). Endelig præciseres det, at kort over det geografiske område er tilgængelige på webstedet for Institut national de l'origine et de la qualité.

☑	Ændringen berører enhedsdokumentet

Titel

Bevis for, at produktet har oprindelse i det geografiske område

Beskrivelse

Indberetningskravene er blevet opdateret: Anmeldelsespligten vedrørende fermenterede foderstoffer ophæves, navnlig som følge af forbuddet mod sådanne foderstoffer på hele bedriften, samtidig med at der indføres en pligt til at anmelde brugen af grøntfoder.

Delene om sporbarhed for mælk og produkter fra gårdproducenter er ligeledes blevet tilpasset de generelle og specifikke bestemmelser, der er tilføjet under afsnittet om fremstillingsmetoden for gårdoste.

De dele, der vedrører registreringskrav til overvågning af produktionsbetingelserne, opdateres tilsvarende i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indført under afsnittet om produktionsmetoden.

Egenskaberne ved de kaseinmærker, som muliggør identifikation af ostene, ændres (tilføjelse af betegnelsen »Morbier«, produktionsmåneden og nummeret på departementet i stedet for navnet). Det tilføjes, at mærket for gårdproducerede oste er grøn, og ikke gul som for øvrige oste, samt at det indeholder en angivelse af, at osten er fremstillet på gården. Endelig angives datoen (i stedet for produktionsmåneden) på ostens bund nær mærket, hvilket letter anonymiseringen af ostene ved smagninger.

Det tilføjes, at oste, der som følge af nedklassificering mister retten til betegnelsen, ikke må markedsføres med henvisning til betegnelsen eller det karakteristiske udseende af »Morbier« for at undgå enhver tvetydighed.

☐	Ændringen berører enhedsdokumentet

Titel

Beskrivelse af fremstillingsmetoden

Beskrivelse

Forvaltning af arealer og gødskning

Der er indført en definition af foderarealer eller potentielle foderarealer i overensstemmelse med produktspecifikationen med henblik på kontrol.

Der er ligeledes tilføjet en definition af permanente græsarealer (naturlige eller ikke omlagte i mere end fem år og etableret med en blanding bestående af mindst fem komplementære flerårige arter, heraf tre græsser og to bælgplanter) som erstatning for definitionen af græsareal med henblik på at skelne disse fra foderafgrøder. Det geografiske område for »Morbier« består, som følge af dets geografi og klima, hovedsagelig af græsarealer med blomsterdiversitet, der bidrager til produktets tilknytning til det geografiske miljø.

Det tilføjes, at permanente græsarealer skal udgøre mindst 50 % af bedriftens samlede foderareal med henblik på at opretholde en overvejende andel af varige græsarealer med indfødt vegetation bestemt til fodring af besætningen.

Det tilføjes, at oversåning uden pløjning af et græsareal, der er mere end fem år gammelt og beskadiget, ikke påvirker dets status som permanent græsareal, og således muliggør en øget diversitet i den eksisterende flora uden negativ indvirkning.

Det tilføjes, at kemisk destruktion af græsarealer ved anvendelse af totalherbicider er forbudt af hensyn til miljø og sundhed, mens lokal behandling med selektive herbicider er tilladt med henblik på ukrudtsbekæmpelse.

Det tilføjes, at den samlede kvælstofgødskning på græsarealer ikke må overstige 100 enheder kvælstof pr. hektar pr. år pr. parcel, med undtagelse af parceller, der udelukkende modtager fast husdyrgødning (kompost eller staldgødning), som kan modtage op til 120 enheder kvælstof pr. hektar pr. år, med henblik på at begrænse risikoen for kvælstofudvaskning eller -fordampning.

Den maksimale tilførsel af syntetisk mineralsk kvælstof reduceres fra 50 til 40 enheder kvælstof pr. hektar i gennemsnit.

Med henblik på at bevare jordbundens og floraens kvalitet tilføjes følgende:

—	at antallet af spredninger af organisk gødning er begrænset til 3 pr. parcel pr. år

—	at mængden af organisk gødning, der spredes pr. gang, ikke må overstige 30 ton pr. hektar staldgødning eller 30 m3 flydende husdyrgødning

—	at den årlige dosis pr. parcel er begrænset til 50 tons staldgødning eller 50 m3 flydende husdyrgødning pr. hektar.

Listen over tilladt organisk gødning er blevet suppleret med en bestemmelse om, at fra den 1. januar 2031 må stabiliseret slam fra spildevandsrensning kun anvendes, hvis det stammer fra anlæg, der udelukkende behandler spildevand og råmaterialer fra forarbejdningsanlæg for BOB, navnlig med henblik på at undgå forurening med humane patogener og kemiske forurenende stoffer samt sikre et lukket materialekredsløb i overensstemmelse med princippet om cirkulær økonomi. Desuden må der kun tilføres husdyrgødning fra det geografiske område, hvor dyrene fodres uden fermenteret foder, med henblik på at sikre overensstemmelse med de produktionsbetingelser, der er fastsat i produktspecifikationen for foder. Af samme grund tilføjes det, at der fra kun må spredes husdyrgødning i det geografiske område, hvor dyrene fodres uden GMO'er, men først fra den 1. januar 2031 med henblik på at give de berørte producenter mulighed for at tilpasse deres fodringssystemer til dette nye krav.

Det tilføjes, at det anvendte grønne affald skal spredes i form af kompost eller co-kompost og stamme fra bedriften med henblik på at udnytte den rensende effekt af temperaturstigningen under komposteringen samt undgå risikoen for pesticidrester i privat grønt affald.

Det tilføjes, at fermentater fra metaniseringsanlæg må anvendes som gødning, forudsat at anlæggene er beliggende på bedrifter, der er godkendt til at producere mælk til fremstilling af den beskyttede oprindelsesbetegnelse, ejes kollektivt af sådanne bedrifter, eller er beliggende på bedrifter med GMO-fri svin i det geografiske område, som udnytter vallen fra produktionsanlæg for den beskyttede oprindelsesbetegnelse.

Desuden kommer metaniseringsanlæggenes input fra det geografiske område og består udelukkende af:

—	husdyrgødning fra dyr, der fodres uden fermenteret foder, hvilket udgør mindst 60 % af inputtet (målt i tons) og er GMO-fri fra 1. januar 2031

—	mejerivand, valle, mælk, fedtstoffer og slam fra drikkevandsanlæg, der opfylder ovennævnte betingelser

—	køkken- og madaffald, forudsat at der på forhånd er foretaget en systematisk hygiejnebehandling. Ellers er kun vegetabilsk affald tilladt

—	ugærede planter: grønt affald, afgrøderester, tilsmudset foder, mellemafgrøder til energiformål.

Alle disse bestemmelser om fermentater fra metaniseringsanlæg sikrer, at materialestrømmene er konsistente inden for driften af den beskyttede oprindelsesbetegnelse og produktionskæden.

Det præciseres, at gylle ikke må spredes på snedækket eller frossen jord for at undgå forurening, der kan skade karst-økosystemet i det geografiske område.

Perioden mellem spredning af organisk gødning og dyrkning af foderarealer er forlænget fra 4 uger til 42 dage (eller 35 dage for tørfoderafgrøder) for at bringe den i overensstemmelse med den videnskabelige litteratur om patogene mikroorganismers overlevelsestid og dermed undgå kontaminering, idet fremstillingen af »Morbier« er særligt følsom herfor. Det præciseres, at perioden er 21 dage ved anvendelse af syntetisk mineralsk gødning.

Mælkeproduktion

Der tilføjes en definition af »leveret mælk«, forstået som den samlede mængde mælk, der enten sælges fra bedriften eller forarbejdes på gården, med eller uden beskyttet oprindelsesbetegnelse, med henblik på at præcisere de data, der skal anvendes ved kontrol.

Der tilføjes ligeledes definitioner af »malkekøer« (lakterende køer og goldkøer) og »malkekvægsbesætning« (malkekøer, kvier og kalve) for at præcisere, hvilke dyr der er omfattet af de forskellige produktionsbetingelser.

Det tilføjes, at mælkeproducenten overholder produktspecifikationen året rundt, uanset om mælken forarbejdes til »Morbier« eller ej, og at malkekøerne ved afbrydelse af mælkeproduktionen fortsat skal indgå i bedriftens malkebesætning og ikke må udsættes, for at sikre, at de holdes og fodres i overensstemmelse med kravene og for at undgå opportunistisk produktion.

Det tilføjes, at malkekøer, der indføres til bedriften, samt kvier, der er født på eller indføres til bedriften, skal have den relevante racekode, og at certificering af kvægets stambog er obligatorisk for at sikre fuld overholdelse af kravet om udelukkende anvendelse af racerne Montbéliarde og fransk Simmental (samt krydsninger heraf), som er tilpasset området og traditionelt anvendes til fremstilling af »Morbier«.

Det tilføjes, at der fra produktionsåret 2031-2032 pr. bedrift og pr. påbegyndt 100 000 liter leveret mælk årligt skal fødes og opdrættes mindst én kvie pr. aldersgruppe med henblik på at sikre dyresundheden, hvilket bidrager til mælkens kvalitet samt til dyrevelfærd gennem begrænsning af transporttid og stabile levevilkår og til bevarelse af landmændenes avlskompetencer.

Det tilføjes, at enhver malkeko eller drægtig kvie, der indsættes i malkekvægsbesætningen mindre end én måned før kælvning, skal have været fodret uden fermenteret foder og uden GMO'er i måneden forud for indsættelsen, for i en overgangsperiode at sikre at foderet er i overensstemmelse med disse to krav i produktspecifikationen, inden mælkeproduktionen påbegyndes. Det tilføjes endvidere, at kvier, der udsættes, skal fodres uden fermenteret foder og uden GMO'er på værtsbedriften.

Det faktisk udnyttede græsareal øges fra 1 til 1,3 hektar for at sikre tilstrækkelige ressourcer både kvantitativt og kvalitativt gennem en mere ekstensiv drift. Det tilføjes endvidere, at besætningstætheden på bedriften ikke må overstige 1,3 storkreaturer (SK) pr. hektar foderareal for at sikre opretholdelsen af ekstensivt drevne og robuste fodersystemer for alle dyr på bedriften i lyset af klimaforandringerne.

Det tilføjes, at mælkeproduktionen på en godkendt bedrift ikke må overstige 4 600 liter leveret mælk pr. hektar foderareal eller potentielt foderareal beliggende i det geografiske område for at styrke produktets tilknytning til området ved at tilpasse mælkeproduktionsniveauet til jordbunds- og klimaforholdene. Der indføres en udskudt ikrafttrædelse til produktionsåret 2031/2032 for de erhvervsdrivende, der har behov for det. Ligeledes må bedriftens samlede leverance ikke overstige 1,2 millioner liter mælk pr. mælkeår i overensstemmelse med praksis for græsning og dyreovervågning samt produktionsniveauet i forhold til det naturlige miljøs karakteristika. Der indføres en udskudt ikrafttrædelse til produktionsåret 2031/2032 for de erhvervsdrivende, der har behov for det. Antallet af malkekøer er begrænset til 50 pr. årsarbejdsenhed (ÅAE), idet opgørelsen af ÅAE præciseres efter type arbejdskraft og arbejdstid, og hvor ÅAE for lønmodtagere er begrænset til 1,2 ÅAE, med henblik på at opfylde de samme mål.

Bestemmelserne, der tillader anvendelse af fermenterede foderstoffer til andre besætninger end malkekvæget (som allerede er omfattet af et forbud i de gældende produktspecifikationer), ophæves, således at enhver form for ensilage eller andre fermenterede foderstoffer fremover er forbudt året rundt på hele bedriften.

Forbuddet mod GMO’er i foder til malkekvægsbesætningen erstattes af et forbud, der gælder for alle drøvtyggere på bedriften med henblik på at undgå risikoen for krydskontaminering. Hvad angår afgrøder, erstattes ordet »transgene« af »GMO« af hensyn til konsekvens.

Det tilføjes, at foderet skal opbevares beskyttet mod vejrpåvirkninger og må hverken tilsmudses eller blive muggent for at bevare høets kvalitet og dermed fremme dyrevelfærd og mælkekvalitet.

Der er tilføjet betingelser for at anvende grøntfoder og sikre, at det foregår under hygiejniske forhold, og for at tilskynde til græsning:

—	Græsning udgør mindst halvdelen af den daglige ration af grovfoder.

—	Antallet af dage med grøntfoder, uanset foderform, er begrænset til 100 dage om året.

—	Foderet høstes korrekt, opbevares og anvendes frisk og må ikke opvarmes, før det gives til dyrene.

—	Fodertrugene renses for rester, før der tilføres nyt foder.

For så vidt angår malkekvægsbesætningen, for hvilken fodring med valle er forbudt i henhold til den nuværende produktspecifikation, med undtagelse af valle produceret på bedriften, tilføjes det, at denne skal anvendes umiddelbart efter fremstilling for at begrænse risikoen for udvikling af mikroorganismer.

Med hensyn til malkekøer, så ændres grundrationen for at tillade foder fra græsarealer samt andet foder (foderroer, fodermajs, blandsæd osv.), samtidig med at listen over forbudte foderstoffer (kål, porrer osv.) opretholdes, idet anvendelsen af græs og hø reguleres af andre bestemmelser (minimumsandel af permanente græsarealer, minimumsareal pr. ydende ko osv.).

Minimumsarealet af græsarealer pr. ydende ko forhøjes fra 20 til 25 ar for at sikre tilstrækkelige ressourcer, også i tilfælde af ugunstige vejrforhold.

Det tilføjes, at mælk bestemt til fremstilling af den beskyttede oprindelsesbetegnelse skal stamme fra bedrifter, hvor malkekøerne ikke har fået fermenteret foder eller GMO'er i mindst seks måneder, for at sikre en mikrobiel flora, der er karakteristisk for et fodersystem baseret på græs og hø, og for at undgå sundhedsrisici.

Endelig præciseres det, at den maksimale årlige mængde tilskudsfoder, som er fastsat i den nuværende produktspecifikation, angives pr. malkeko, og at forbruget for kviebesætningen beregnes på grundlag af en fast værdi på 500 kg pr. storkreatur (SK) i samme besætning. Det nævnes også, at denne mængde omfatter tørrede planter. Disse forskellige elementer gør det muligt at præcisere kontrolprocedurerne.

Malkning

Det tilføjes, at anvendelse af malkningsrobot på bedriften er forbudt, og at malkning skal finde sted regelmæssigt med intervaller, der er forenelige med malkekøernes faktiske græsning.

Det tilføjes, at rengøring, klargøring af yveret og påsætning af kopper foretages manuelt for at fremme dyreovervågning og undgå rutinemæssig desinfektion.

Det tilføjes, at malkeanlægget kontrolleres årligt, og at de anbefalede reparationer skal udføres inden for en frist på højst én måned. Den samme bestemmelse er blevet tilføjet for udstyr til opbevaring af mælk. Disse bestemmelser har til formål at sikre, at faciliteterne fungerer korrekt med henblik på at bevare mælkens kvalitet.

Indsamling og anvendelse af mælk

Det tilføjes, at fristen for indsamling af mælken kan forlænges fra to til tre malkninger i tilfælde af ekstraordinære trafikproblemer som følge af uforudsigelige vejrforhold i overensstemmelse med den gældende produktspecifikation, som ligeledes tillader forlængelse af den maksimale frist for løbetilsætning af samme årsager.

Udtrykket »produktionslokaler« anses for at være for upræcist og erstattes derfor af »produktionsanlæg«, der defineres som det sted, hvor alle produktionsfaser for osten finder sted fra modtagelsen af mælken til modningens begyndelse.

Det tilføjes, at maksimumstemperaturen for opbevaring af mælk på produktionsanlægget er 18 °C, som i den gældende produktspecifikation for opbevaring på bedriften (minimumstemperaturen er 10 °C), for at præcisere, at de samme temperaturkrav gælder for opbevaring af mælk både på bedriften og på produktionsanlægget.

Udtrykket »produktionsstart« anses for at være for upræcist og erstattes af »løbetilsætning« uden at ændre fremstillingsprocessen.

Da perioden mellem den tidligste malkning og løbetilsætningen kan forlænges i tilfælde af trafikproblemer i overensstemmelse med den gældende produktspecifikation, fastsættes den maksimale periode til 36 timer for at fastlægge en ramme for denne ekstraordinære praksis.

Forarbejdningen

Der tilføjes betingelser for anvendelsen af mælkesyrebakterier med henblik på at regulere deres anvendelse, herunder tilsætning i flydende form efter dyrkning på mælk, anvendelse af rekonstitueret mælkemiljø, valle fra produktionsanlæg eller direkte tilsætning af starterkulturer, samt for rekonstitueret mælkemiljø en maksimal mængde på 3 % af den anvendte mælkemængde og et maksimalt tørstofindhold på 12 %.

Den maksimale temperatur, ved hvilken mælken må opvarmes, sænkes fra 40 °C til 34 °C i overensstemmelse med gældende praksis og produktion af rå mælk.

Det tilføjes, at ostens pH-værdi én dag efter løbetilsætningen skal være under 5,35 for at sikre, at syrningen er fuldstændig.

Det tilføjes, at påbegyndelsen af skæringen af ostemassen og aftapningen, som er centrale trin i processen, bestemmes ved menneskelig indgriben for at sikre, at disse trin kan tilpasses forskellige parametre, navnlig mælkens sammensætning.

Det tilføjes, at anvendelsen af calciumchlorid og mælkesyre er tilladt til fornyelse af saltlage, da det gør det muligt at afbalancere mineralindholdet mellem saltlage og ost.

Modning

De træsorter, der anvendes til modning af oste på plader, er angivet: Det fastsættes, at der anvendes gran, idet det bidrager til regulering af ostenes vandindhold og har tilstrækkelig mekanisk styrke til at sikre en længere levetid for pladerne.

Det tilføjes, at pladerne til modning af ostene rengøres og tørres efter hvert parti for at opretholde den mikrobiologiske balance og samtidig sikre produktets hygiejniske kvalitet.

Det tilføjes, at de erhvervsdrivende i sektoren skal markedsføre produktet inden for 180 dage, eksklusive den optimale anvendelsesfrist. Det anføres, at sammenslutningen har konstateret, at selv om udvalget af oste beriges med mere modne oste, opstår der efter seks måneders modning en atypisk uønsket smag og en forringelse af kvaliteten.

Gårdproduktion

Der tilføjes særlige betingelser for produktion af ost på gården for at sikre de særlige egenskaber ved gårdproduktion:

—	Den samlede mængde mælk, der forarbejdes på gården til alle produktionstyper, begrænses til 500 000 liter pr. år, og mælk, der opbevares på gården, skal opbevares ved en temperatur mellem 10 °C og 18 °C.

—	Arbejde i lukkede kar er forbudt.

—	Ostene modnes af landmanden på produktionsstedet.

Endelig tilføjes bestemmelser om bevarelse af viden, herunder en forpligtelse for mælkeproducenterne til at deltage i et praktikophold i sektoren i året før eller efter deres autorisation samt en forpligtelse for de autoriserede fremstillingsvirksomheder til at afholde et årligt møde for deres mælkeproducenter.

Desuden tilføjes en forpligtelse for mindst én indehaver pr. bedrift til årligt at deltage i et informationsmøde arrangeret af fremstillingsvirksomheden eller sammenslutningen.

Disse bestemmelser har til formål dels at informere nye mælkeproducenter om kravene i produktspecifikationen og god praksis, dels at bevare den fælles viden og deltagelse i sektorens kollektive liv.

☑	Ændringen berører enhedsdokumentet

Titel

Beviser for tilknytning til det geografiske miljø

Beskrivelse

Ordlyden af dette afsnit er ændret uden at påvirke tilknytningen til det geografiske område. Det præciseres, at halvdelen af skovene i det geografiske område består af gran, og at de karakteristika, der kendetegner området, er truet af de aktuelle klimaforandringer.

☑	Ændringen berører enhedsdokumentet

Titel

Henvisninger vedrørende kontrolstrukturen

Beskrivelse

Kontrolorganernes kontaktoplysninger ajourføres.

☐	Ændringen berører enhedsdokumentet

Titel

Særlige mærkningskrav

Beskrivelse

Det tilføjes, at den registrerede betegnelse og EU’s BOB-symbol skal fremgå af mærkningen i samme synsfelt og ud over de obligatoriske angivelser, der er fastsat i lovgivningen om mærkning og præsentation af fødevarer, med henblik på kontrol.

Kravet om angivelse af modningsanlægget på mærkningen af ostene udvides til at omfatte al mærkning af Morbier.

Det tilføjes, at angivelse af modningsperioden ikke er obligatorisk, men at den, hvis den angives, skal udtrykkes som det mindste antal dage, osten har tilbragt i en virksomhed, der er godkendt til modning af »Morbier«.

☑	Ændringen berører enhedsdokumentet

Titel

Krav i nationale bestemmelser

Beskrivelse

De vigtigste kontrolpunkter opdateres i lyset af ændringer i produktionsforholdene. Der er bl.a. fastsat bestemmelser vedrørende fremstilling af ost på gården.

☐	Ændringen berører enhedsdokumentet

ENHEDSDOKUMENT

Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter

»Morbier«

EU-referencenummer: PDO-FR-0179-AM04 — 16.2.2026

1.   Betegnelse(r)

»Morbier«

2.   Type geografisk betegnelse

☑

BOB

☐

BGB

☐

GB

3.   Land, som det afgrænsede geografiske område tilhører

Frankrig

4.   Beskrivelse af landbrugsproduktet

4.1.   Klassificering af landbrugsproduktet i overensstemmelse med positionen og koden i den kombinerede nomenklatur, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1143

0406 – Ost og ostemasse

4.2.   Beskrivelse af det landbrugsprodukt, for hvilket den registrerede betegnelse anvendes

»Morbier« er en ost af ukogt presset masse, fremstillet af rå komælk og med form som en flad cylinder med en diameter på 30 til 40 cm, en højde på 5 til 8 cm, en vægt på 5 til 8 kg og med en flad over- og underside og let buede sider.

Denne ost har en sammenpresset vandret sort stribe, som fortsætter hen over hele skiven.

Skorpen er naturlig, aftørret, med en regelmæssig struktur, kittet og med aftryk af formen. Farven er beige til orange med nuancer af brunlig orange, rødlig orange og rosa orange. Ostemassen er ensartet elfenbensfarvet med en svagt gullig tone med spredte huller på størrelse med et ribs eller små flade bobler. Den er blød ved berøring, blød og cremet, klæber kun lidt til ganen og med en fin og glat struktur. Smagen er ren med nuancer af mælk, karamel, vanilje og frugt. Med alderen bliver aromapaletten beriget med brændte, krydrede og vegetabilske nuancer. Smagsnuancerne er afbalancerede. Osten indeholder mindst 45 gr. fedt i tørstoffet pr. 100 gr. efter tørring. Vandindholdet i den fedtfrie ostemasse er mellem 55 og 67 %.

4.3.   Undtagelser med hensyn til foderstoffers oprindelse (kun for animalske produkter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse) og restriktioner vedrørende råvarernes oprindelse (kun for forarbejdede produkter med en beskyttet geografisk betegnelse)

Som følge af begrænsningerne i malkekøernes foder stammer ca. 70 % af tørstoffoderet på årsbasis fra det geografiske område.

Foderressourcerne i området er ikke altid tilstrækkelige til at dække besætningernes behov, og ikke alt tilskudsfoder kan produceres lokalt på grund af jordbunds- og klimaforholdene.

Da basisrationen for malkekøer kommer fra det geografiske område, og mængden af tilskudsfoder er begrænset, er indvirkningen af disse eksterne faktorer på produktets karakteristika, der hovedsagelig skyldes det geografiske miljø, ikke påvirket.

Malkekøernes grundfoder består af græs fra græsningsarealerne i hele vækstperioden og om vinteren af hø eller eftergrøde, der ligeledes høstes i det geografiske område samt andet foder fra andre foderarealer beliggende i det geografiske område.

For at sikre en tæt forbindelse mellem området og produktet gennem en særlig kost i det geografiske område er tilskudsfoder (herunder tørrede planter) begrænset til 1 800 kg pr. malkeko om året. På bedriften skal det græsareal, der faktisk anvendes, være på mindst 1,3 hektar pr. malkeko.

Efter at sneen er smeltet, og så snart jordens bæreevne tillader det, sendes malkekøerne på græs. I græsningssæsonen skal malkekøerne bruge et areal på mindst 25 ar pr. malkeko.

Fermenterede foderstoffer, herunder ensilage, er forbudt på bedriften året rundt.

Det er forbudt at fodre bedriftens drøvtyggere med foder, der er omfattet af mærkningspligt i henhold til lovgivningen om genetisk modificerede organismer.

Den mælk, der anvendes til fremstilling af »Morbier« stammer udelukkende fra malkekøer af racen Montbéliarde (racetype 46) eller franske Simmentalkøer (racetype 35), eller fra stambogsførte krydsninger af de to racer.

4.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Mælkeproduktionen (malkningen) og ostens fremstilling og modning skal foregå i det geografiske område.

4.5.   Særlige regler for emballering, udskæring, rivning osv. af landbrugsproduktet med den registrerede betegnelse

—

4.6.   Særlige regler for mærkning af det landbrugsprodukt, som den registrerede betegnelse henviser til

Obligatoriske oplysninger:

Foruden de obligatoriske oplysninger, som mærknings- og fødevarelovgivningen foreskriver, omfatter mærkningen af hver ost med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Morbier« følgende i det samme synsfelt:

—	oprindelsesbetegnelsen skrevet med en skriftstørrelse, der er mindst lige så stor som den største af skriftstørrelserne på etiketten

—	EU's BOB-symbol.

Angivelsen »Appellation d'origine protégée« må desuden påføres etiketten.

Oplysningerne om modningsanlægget fremgår tydeligt af etiketten (navn eller firmanavn samt adresse).

Forbudte oplysninger

Ud over de lovpligtige oplysninger, der gælder for ost i almindelighed, må der hverken på etiketten, i reklamer, på fakturaer eller i handelspapirer angives andre benævnelser eller betegnelser sammen med den beskyttede geografiske betegnelse end særlige fremstillings- eller varemærker.

Ikke-obligatoriske oplysninger

Det er ikke obligatorisk at angive modningsperioden. Hvis denne oplysning angives frivilligt, skal den angives som det mindste antal dage, osten har tilbragt i en virksomhed, der er godkendt til modning af »Morbier«.

5.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Mælkeproduktionen (malkningen), fremstillingen, forarbejdningen og modningen af ostene finder sted i det geografiske område, der blev godkendt af »Institut national de l'origine et de la qualité« (Frankrigs nationale institut for oprindelse og kvalitet) på mødet i det kompetente nationale udvalg den 2. oktober 1998. På datoen for det kompetente nationale udvalgs godkendelse af nærværende produktspecifikation omfatter det geografiske område følgende kommuners område i henhold til den officielle geografiske kode fra 2024.

Departementet Ain: kommunerne Apremont, Belleydoux, Champfromier, Charix, Chézery-Forens, Confort, Echallon, Giron, Leaz, Lelex, Mijoux, Montanges, Plagne, Saint-Germain-de-Joux og Valserhône (kun den del, der svarer til de forhenværende kommuner Coupy og Lancrans).

Departementet Doubs: alle departementets kommuner.

Departementet Jura: alle kommuner med undtagelse af Annoire, Aumur, Champdivers, Chemin, Longwy-sur-le-Doubs, Molay, Peseux, Petit-Noir, Saint-Aubin, Saint-Loup og Tavaux.

Departementet Saône-et-Loire: kommunerne Beaurepaire-en-Bresse, Beauvernois, Bellevesvre, Champagnat, Cuiseaux, Flacey-en-Bresse, Fretterans, Joudes, Mouthier-en-Bresse, Sagy, Saillenard, Savigny-en-Revermont og Torpes.

Kort over det geografiske område findes på webstedet for Institut national de l'origine et de la qualité.

6.   Tilknytning til det geografiske område

Sammenfatning af tilknytningen

Det geografiske område omfatter bjergkæden Jura, en række kalkholdige plateauer og en forlængelse ind på en lille del af den tilgrænsende slette. Højden over havoverfladen er ofte anseelig. Landskabet præges af græsarealer og skove, hvoraf halvdelen består af gran. Græsområdernes naturlige kalkstensflora er meget varieret.

Hele området er kendetegnet ved et fastlandsklima med store temperaturudsving fra sommer til vinter og rigelig nedbør om sommeren, selv om den er spredt over hele året. Hele området er ligeledes kendetegnet ved et nordisk klima med en lav årlig gennemsnitstemperatur (til trods for de meget varme somre) og mange dage med frost. Området består af bjerge og forbjerge med betydelig nedbør. Nedbørsmængden er høj i lavlandet og øges yderligere i bjergmassivet. Årstiderne er præget af manglen på en tør årstid. Dette klima er særligt gunstigt for græsvækst.

Disse forhold påvirkes imidlertid af de aktuelle klimaforandringer, som medfører, at tørkeperioder nu kan forekomme i alle årstider.

I midten og den nordlige del af Jurabjergene har græsning formet den regionale økonomi, der især er baseret på kvægopdræt og frem for alt på mælkeproduktion.

Det ældste dokument, hvori »Morbier« omtales, er dateret 1799. Osten var allerede kendt i Paris på daværende tidspunkt, hvilket tyder på, at dens oprindelse går længere tilbage. Oprindeligt blev osten fremstillet i en periode med utilstrækkelige mængder mælk til produktion af en hel »Comté«-ost. Fremstillingen af »Morbier« og »Comté« er tæt forbundet.

Der foreligger flere hypoteser om oprindelsen af fremstillingen af »Morbier«. Ifølge en af hypoteserne blev »Morbier« fremstillet af nødvendighed på gårdene for at udnytte mælken fra to på hinanden følgende malkninger til en ost på 8-10 kg. Den første ostemasse blev dækket med et lag kul fra ildstedet under gryden for at beskytte den mod ekstern forurening og forhindre overfladeændringer, inden den blev sammenlagt med ostemassen fra den næste fremstilling. Det overskydende lag sod markerede samlingen mellem de to osteblokke.

Den manuelle beklædning med kul forudsætter en hårfin balance mellem beklædning af en ostemasse, der er for tør, og en, der er for fugtig. Ved at bevare et manuelt fremstillingstrin, garanteres det, at osteproducenternes ekspertise i fremstilling af »Morbier« bevares i overensstemmelse med traditionen.

Gennem generationer har producenterne i Jura udvalgt kvægracen »Montbéliarde«, som er særligt tilpasset de lokale naturforhold, og hvis mælk er velegnet til regionale ostefremstillingsteknologier. Derudover valgte de også racen »Simmental«, som i dag er mindre udbredt.

»Morbier« er en komælksost, der vejer mellem 5 og 8 kg.

»Morbier« er en ost, der er kendetegnet ved en vandret sort stribe i midten, som strækker sig gennem hele osten. Den sorte stribe skyldes alene, at én ostemasseblok dækkes af vegetabilsk kul, inden den presses sammen med en anden. Osten med sin berømte sorte stribe i midten har en ostemasse af en ensartet elfenbensfarvet til svagt gul farve, ofte med spredte huller.

Smagen er ren med nuancer af mælk, karamel, vanilje og frugt. Med alderen bliver aromapaletten beriget med brændte, krydrede og vegetabilske nuancer.

Den høje andel af græs i malkekøernes foder påvirker mælkens karakteristika og smagsegenskaberne for »Morbier«. Enhver variation i græsarealets blomsterforekomster afspejler sig i aromatiske nuancer i osten. Denne effekt kan let konstateres i løbet af sæsonen. Det er derfor, at flere betingelser i produktspecifikationen sigter mod at bevare diversiteten i de naturlige blomsterforekomster. Denne græsningsressource bevares ved at forbyde genetisk modificerede afgrøder, som kunne ændre sammensætningen af blomsterforekomster eller begrænse dens diversitet. Mangfoldigheden af græsarealernes flora bevares ligeledes ved at begrænse anvendelsen af kunstgødning.

Ostens form (som en mellemstor cylinder) var oprindeligt tilpasset fremstilling på bjerggårdene. To fremstillinger svarende til to malkninger gør det muligt at fremstille en ret stor ost og dermed begrænse tab under lagringen. Denne størrelse overtages derefter af ostemejerier (ostefremstillende kooperativer) og derved gøres det muligt at fremstille ost, når mælkeproduktionsniveauet er lavt. Denne forbindelse med fremstilling af kogt presset ostemasse, og navnlig »Comté«, genfindes i teknikken med kitbehandling af ostens skorpe. Denne form for behandling er foruden udseendet medvirkende til at give osten sin særlige smag.

Brugen af træ til modning skyldes på den ene side en direkte forbindelse med de teknologiske krav og på den anden side den nærliggende forekomst af store områder med nåletræer, som er en del af det naturlige miljø. For at opnå en fin og glat konsistens og fremhæve de fine smagsnuancer i »Morbier« er det afgørende at anvende rå mælk med en særlig mælkesyrebakterieflora. Fjernelsen af laktose bidrager til »Morbier«-ostens konsistens og gør det muligt at udvikle disse sekundære aromatiske nuancer.

Den sorte stribe i midten blev oprindeligt frembragt ved at bruge kul fra ildstedet. Denne teknik bekræfter forbindelsen med fremstillingen af kogt presset ostemasse i Franche-Comté.

Elektronisk henvisning (URL) til offentliggørelsen af produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/boagri/document_administratif-5759f38d-2678-4639-9b82-7d7541359a02

---

(1)  Kommissionen delegerede forordning (EU) 2025/27 af 30. oktober 2024 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 med regler angående registreringen og beskyttelsen af geografiske betegnelser, garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk og om ophævelse af delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 (EUT L, 2025/27, 15.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/27/oj).