—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), navnlig bestemmelserne om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP),

—

der henviser til Versailleserklæringen, der blev vedtaget på det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne den 11. marts 2022,

—

der henviser til »Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar – For en Europæisk Union, der beskytter sine borgere, værdier og interesser og bidrager til international fred og sikkerhed«, som blev vedtaget af Rådet den 21. marts 2022 og godkendt af Det Europæiske Råd den 25. marts 2022,

—

der henviser til den civile FSFP-aftale – Mod mere effektive civile missioner, som blev godkendt af Rådet den 22. maj 2023,

—

der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater (1),

—

der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2024/890 af 18. marts 2024 om ændring af afgørelse (FUSP) 2021/509 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (3),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 19. marts 2025 til Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa gennem styrkelse af den europæiske forsvarsindustri (SAFE-instrumentet) (COM(2025)0122),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 22. april 2025 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/694, (EU) 2021/695, (EU) 2021/697, (EU) 2021/1153, (EU) 2023/1525 og 2024/795 for så vidt angår tilskyndelse til forsvarsrelaterede investeringer i EU-budgettet til gennemførelse af ReArm Europe-planen (COM(2025)0188),

—

der henviser til konklusionerne af Det Europæiske Råds møder, navnlig møderne den 26. juni 2025, den 20. marts 2025 og den 6. marts 2025,

—

under henvisning til det uformelle møde mellem stats- og regeringschefer i København den 1. oktober 2025,

—

der henviser til Rådets konklusioner om våbeneksportkontrol, der blev vedtaget den 14. april 2025,

—

der henviser til den fælles meddelelse af 5. marts 2024 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »En ny strategi for den europæiske forsvarsindustri: Vejen til beredskab i EU gennem en reaktionsdygtig og modstandsdygtig forsvarsindustri i Europa« (JOIN(2024)0010),

—

der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029 med titlen »Europas valg«, der blev fremlagt den 18. juli 2024 af kandidaten til posten som formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen,

—

der henviser til Mario Draghis rapport af 9. september 2024 med titlen »The future of European competitiveness« (Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne) og navnlig kapitel fire heri om øget sikkerhed og mindre afhængighed,

—

der henviser til Sauli Niinistös rapport af 30. oktober 2024 med titlen »Safer Together – Strengthening Europe’s Civilian and Military Preparedness and Readiness« (Stærkere sammen – styrkelse af Europas civile og militære beredskab og parathed),

—

der henviser til den fælles hvidbog fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 19. marts 2025 med titlen »Fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030« (JOIN(2025)0120),

—

der henviser til de sikkerheds- og forsvarspartnerskaber, der blev undertegnet af EU og Canada den 23. juni 2025 og af EU og Det Forenede Kongerige den 19. maj 2025,

—

der henviser til den nordatlantiske traktat, der trådte i kraft i 1949,

—

der henviser til erklæringen fra topmødet i Haag fra stats- og regeringscheferne for Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), der deltog i mødet i Det Nordatlantiske Råd i Haag den 25. juni 2025,

—

der henviser til den tiende statusrapport af 10. juni 2025 om gennemførelse af det fælles sæt af forslag, som blev godkendt af EU-Rådet og NATO-Rådet den 6. december 2016 og den 5. december 2017,

—

der henviser til de tre fælles erklæringer om samarbejdet mellem EU og NATO, der blev undertegnet af formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen samt NATO's generalsekretær henholdsvis den 10. januar 2023, den 10. juli 2018 og den 8. juli 2016,

—

der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2025 om en samlet reaktion på de seneste russiske krænkelser af EU-medlemsstaternes luftrum og kritiske infrastruktur (4),

—

der henviser til sin beslutning af 2. april 2025 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik – årlig betænkning 2024 (5),

—

der henviser til sin beslutning af 12. marts 2025 om hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar (6),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2025 om fortsættelse af EU's urokkelige støtte til Ukraine efter tre år med Ruslands angrebskrig (7),

—

der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2024 om Folkerepublikken Kinas fejlfortolkning af FN-resolution 2758 og dens fortsatte militære provokationer omkring Taiwan (8) og til Kinas militære øvelser, herunder »retfærdighedsmission 2025«,

—

der henviser til sin beslutning af 23. november 2022 om anerkendelse af Den Russiske Føderation som statssponsor for terrorisme (9),

—

der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 18. december 2025, navnlig de dele heraf, der vedrører Ukraine og sikkerheds- og forsvarsanliggender,

—

der henviser til sin henstilling af 23. november 2022 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik vedrørende den nye EU-udvidelsesstrategi (10),

—

der henviser til USA's nationale sikkerhedsstrategi, som blev offentliggjort i november 2025, og til den amerikanske »National Defence Authorization Act for Fiscal Year 2026«, som den amerikanske Kongres har vedtaget,

—

der henviser til konklusionerne fra det niende møde i Samarbejdsrådet EU-Libanon, der blev afholdt i Bruxelles den 15. december 2025,

—

der henviser til sin afgørelse af 16. december 2025 om at behandle Kommissionens forslag om et erstatningslån til Ukraine (11) efter hasteproceduren, jf. forretningsordenens artikel 170, stk. 6,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Sikkerhed og Forsvar (A10-0265/2025),

A.

der henviser til, at EU skal være i stand til at beskytte sine borgere; der henviser til, at 81 % af EU-borgerne går ind for en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og 69 % går ind for en styrkelse af EU's forsvarsmaterielle kapacitet;

B.

der henviser til, at EU's sikkerhedsmiljø er blevet forværret, og at den strategiske konkurrence er stigende i og uden for vores østlige og sydlige nabolande; der henviser til, at EU's trusselsvurdering bør baseres på en 360-graders vurdering; der henviser til, at EU står over for mangesidede trusler, der konstant manifesterer sig på nye måder, hvilket gør dem vanskelige at forudse og imødegå; der henviser til, at de euro-atlantiske, mellemøstlige, afrikanske og indopacifiske operationsområder i stigende grad er indbyrdes forbundet;

C.

der henviser til, at visse internationale aktører, især autoritære stater, bringer europæisk sikkerhed og stabilitet i fare gennem en bred vifte af hybride taktikker, der bl.a. omfatter cyberangreb, sabotage af kritisk infrastruktur, økonomisk pres, fødevare- og energiafpresning, instrumentalisering af migration, undergravende politisk indflydelse og koordinerede, kontinuerlige forsøg på at blande sig i vores landes demokratiske funktion gennem udenlandsk informationsmanipulation og -indblanding (FIMI), især i valgprocesser; der henviser til, at udenlandske ondsindede aktørers brug af disse hybride taktikker udgør en fuldgyldig sikkerhedstrussel mod EU og dets medlemsstater; der henviser til, at EU bør inkludere bestemmelser om, hvordan disse trusler kan imødegås, som en integreret del af sin FSFP;

D.

der henviser til, at Rusland og Kina i stigende grad bruger hybride værktøjer til at underminere EU's sikkerhed; der henviser til, at der har været en mærkbar stigning i antallet af krænkelser af EU-medlemsstaternes luftrum og territorialfarvande; der henviser til, at terrorisme og ekstremisme, ikke mindst når de finansieres af fremmede magter, kræver konstant opmærksomhed for at blive imødegået af EU og dets medlemsstater;

E.

der henviser til, at EU som reaktion på de trusler, det står over for, har et presserende behov for at forbedre effektiviteten af sin udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik for at forsvare sine interesser og værdier både i EU, på Vestbalkan og i dets umiddelbare østlige og sydlige nabolande; der henviser til, at de østlige nabolande og Vestbalkan har brug for større EU-støtte samt øget forsvarssamarbejde for at bevare stabilitet og sikkerhed, navnlig med hensyn til bekæmpelse af desinformation og hybrid krigsførelse; der henviser til, at sikkerhedssituationen i disse regioner er negativt påvirket af Ruslands invasion af Ukraine, hvilket indebærer risiko for afsmittende virkninger;

F.

der henviser til, at Europa er nødt til at udforme sin sikkerhed og sit forsvar på en omfattende og mangesidet måde ved at styrke konventionelle militære kapaciteter, beskytte kritisk civil infrastruktur, forsyningskæder og energifaciliteter, imødegå desinformation og cybersikkerhedstrusler og styrke samfundets modstandsdygtighed;

G.

der henviser til, at USA's nationale sikkerhedsstrategi (NSS) af 4. december 2025 i forhold til 2021-udgaven afspejler et radikalt skift i USA's mangeårige udenrigspolitik, f.eks. i dets vurdering af de udfordringer, som aggressorstaten Rusland og det rivaliserende Kina udgør, og indeholder kritiske henvisninger til påståede demokratiske mangler i visse EU-medlemsstater og bebuder handlinger, der svarer til udenlandsk indblanding; der henviser til, at NSS i vid udstrækning fremstiller den globale udvikling i relation til økonomisk nationalisme og strategiske interesser, hvilket viser en mere transaktionsbaseret tilgang til traditionelle allierede og dermed sætter spørgsmålstegn ved de principper, der har understøttet USA's udenrigspolitik i årtier; der henviser til, at NSS blev hilst offentligt velkommen af Kremls talsmand og mødt med bekymring i flere af EU's hovedstæder, hvilket rejser spørgsmål om dens indvirkning på den transatlantiske enhed og troværdigheden af kollektiv afskrækkelse; der henviser til, at man i NSS uberettiget beskylder EU for at lægge hindringer i vejen for USA's bestræbelser på at bringe krigen i Ukraine til ophør;

H.

der henviser til, at Trump-regeringen efter USA's militære intervention i Venezuela i januar 2026 gentog sin ambition om at annektere Grønland, herunder muligvis gennem militær intervention; der henviser til, at dette udgør en grundlæggende trussel mod den regelbaserede internationale orden, EU's strategiske sikkerhedsinteresser og den transatlantiske alliance og viser en åbenlys foragt for grundlæggende principper i folkeretten, herunder princippet om ikkeaggression mod suveræne nationer;

I.

der henviser til, at det europæiske kontinent står over for den mest komplekse kombination af både militære og ikkemilitære trusler som følge af Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine, som i alvorlig grad har bragt EU's sikkerhed og stabilitet i fare; der henviser til, at Ruslands allierede – bl.a. Kina, Iran, Belarus og Nordkorea – også udgør aktive trusler mod både Europa og den globale fred og sikkerhed; der henviser til, at Rusland i september 2025 sammen med Belarus og andre partnerlande gennemførte Zapadmilitærøvelserne langs EU's grænse;

J.

der henviser til, at Ukraine skal forsynes med de nødvendige militære kapaciteter, så længe det er nødvendigt for at afslutte Ruslands ulovlige angrebskrig og genoprette sin suverænitet og territoriale integritet inden for sine internationalt anerkendte grænser; der henviser til, at den russiske invasion af Ukraine er et angreb på den regelbaserede internationale orden og har bragt den nuværende multilaterale verdensorden i fare; der henviser til, at Ukraine ikke blot forsvarer sin suverænitet og territoriale integritet, men også den overordnede europæiske sikkerhed; der henviser til, at samarbejdet mellem EU og NATO har været afgørende for koordineringen af våbenleverancer til Ukraine;

K.

der henviser til, at NATO-stats- og -regeringschefer i deres erklæring fra topmødet i Washington den 10. juli 2024 beskrev Kina som en central drivkraft for Ruslands angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at Kina udvider sine militære kapaciteter og derved i væsentlig grad ændrer den strategiske balance i og uden for den indopacifiske region;

L.

der henviser til, at den fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030 indeholder en kapacitetsdrevet køreplan for medlemsstaterne og EU ved at udpege kritiske huller i og prioriteter for EU's sikkerhed og forsvar, herunder luft- og missilforsvar, artilleri og ammunition, drone- og dronebekæmpelsessystemer, cyber- og elektronisk krigsførelse, kunstig intelligens, kvanteteknologier, strategiske katalysatorer og beskyttelse af kritisk infrastruktur; der henviser til, at køreplanen for forsvarsberedskab 2030 omsætter strategiske prioriteter til konkrete flagskibsprojekter, navnlig Eastern Flank Watch (bevogtning af den østlige flanke), det europæiske droneforsvarsinitiativ, det europæiske luftskjold og det europæiske rumskjold, som er udformet til at levere kollektiv afskrækkelse og modstandsdygtighed senest i 2030;

M.

der henviser til, at EU-institutionerne og medlemsstaterne vedtager foranstaltninger under omnibuspakken om forsvarsberedskab med det formål at opskalere EU's forsvarskapaciteter og -infrastruktur for at nå de nødvendige beredskabsniveauer til at forberede sig på og dermed afværge en højintensiv konflikt; der henviser til, at omnibuspakken om forsvarsberedskab har til formål at fjerne grænseoverskridende barrierer, forenkle licens- og godkendelsesprocedurer og fremme fælles innovation og dermed danne grundlaget for et ægte europæisk forsvarsmarked og større industriel skalering;

N.

der henviser til, at instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) opretter en facilitet på EU-plan med op til 150 mia. EUR til støtte for fælles forsvarsindkøb med henblik på at øge den industrielle produktionskapacitet og tilvejebringe forfinansieringsmekanismer knyttet til nationale implementeringsplaner med henblik på at reducere dobbeltarbejde og styrke den europæiske forsvarsteknologiske og industrielle base (EDTIB);

O.

der henviser til, at den nuværende komplekse geopolitiske situation understreger behovet for at intensivere indsatsen for at styrke EDTIB, navnlig med udgangspunkt i programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) og dets europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse; der henviser til, at EDIP bør udnyttes fuldt ud til at fremme fælles indkøb og sikre pålidelig adgang til essentielle militære produkter for at håndtere potentielle forsyningskriser; der henviser til, at europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse er samarbejdsprojekter inden for industrien, der har til formål at fremme fælles udvikling, produktion, erhvervelse og forvaltning af strategiske militære kapaciteter, samtidig med at forvaltningsrammen for koordinerede og effektive forsvarsinvesteringer styrkes;

P.

der henviser til, at EU skal fremme forskning, teknologisk udvikling og innovation yderligere inden for sikkerhed og forsvar, navnlig med hensyn til cybersikkerhed;

Q.

der henviser til, at militær mobilitet er en strategisk søjle i FSFP og et vigtigt instrument til sikring af EU's beredskab, interoperabilitet og afskrækkelse, navnlig langs øst- og sydflanken;

R.

der henviser til, at EU's forsvarsudgifter anslås at nå et rekordhøjt niveau på 381 mia. EUR ved udgangen af 2025, hvilket afspejler en stigning på mere end 10 % siden 2024; der henviser til, at forsvarsinvesteringerne nåede op på 106 mia. EUR i 2024 og forventes at være tæt på 130 mia. EUR ved udgangen af 2025; der henviser til, at NATO's forsvarsinvesteringsplan udstikker en kurs hen imod 5 % af BNP i forsvarsudgifter senest i 2035, hvor mindst 3,5 % afsættes til kerneforsvar; der henviser til, at flere EU-medlemsstater allerede har bebudet nationale planer om at bevæge sig i denne retning, hvilket afspejler en trinvis ændring fra tidligere forpligtelser til benchmarket på 2 %; der henviser til, at de relevante medlemsstaters forpligtelse til at opfylde målet på 3,5 % af BNP vil kræve udgifter på i alt mere end 630 mia. EUR om året ifølge Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA) estimat; der henviser til, at planen omfatter et tilsagn fra NATO-allierede om at bruge op til 1,5 % af BNP på bl.a. beskyttelse af kritisk infrastruktur, forsvar af informationsteknologinet, sikring af civilt beredskab og modstandsdygtighed og innovation og styrkelse af den forsvarsindustrielle base; der henviser til, at EU-medlemsstaterne er blevet enige om flere, bedre og smartere forsvarsudgifter, som primært bør kanaliseres til samarbejdsinitiativer; der henviser til, at tidligere aftaler om at gøre dette ikke formåede at nå de fastsatte mål;

S.

der henviser til, at FSFP har 12 civile missioner, otte militære operationer og en civil-militær mission med omkring 4 000 medarbejdere på tre kontinenter; der henviser til, at operation EUFOR ALTHEA baner vejen for fred, stabilisering og europæisk integration af Bosnien-Hercegovina og stadig spiller en central rolle med hensyn at bevare sikkerheden og stabiliteten i Bosnien-Hercegovina og regionen; der henviser til, at EU's bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya) og operation EUNAVFOR MED IRINI bidrager til vedvarende fred, sikkerhed og stabilitet ved at implementere våbenembargoen, bekæmpe ulovlig våben- og menneskehandel og ved at oplære den libyske kystvagt;

T.

der henviser til, at det bliver stadig vigtigere at videreudvikle eksisterende partnerskaber med allierede og etablere flere strategiske partnerskaber rundt om i verden; der henviser til, at EU har brug for skræddersyede sikkerheds- og forsvarspartnerskaber, der fokuserer på at levere resultater, øge kapaciteten og reducere den samlede afhængighed af enkeltstående aktører og udbydere; der henviser til, at NATO er en vigtig søjle i forsvaret af mange EU-medlemsstater;

U.

der henviser til, EU skal være i stand til effektivt og autonomt at beskytte alle EU-medlemsstater og borgere ved fuldt ud at udnytte artikel 42, stk. 2, i TEU og udvikle en europæisk forsvarsunion; der henviser til, at der er behov for yderligere at styrke den operationelle værdi af bestemmelsen om gensidig bistand i artikel 42, stk. 7, i TEU og for at skabe mere klarhed over dens praktiske ordninger i tilfælde af, at den aktiveres af en medlemsstat;

V.

der henviser til, at Parlamentets aktive rolle i udformningen af FSFP-politikker styrker EU's demokratiske grundlag;

W.

der henviser til, at Finland den 31. december 2025 beslaglagde det russiske fartøj Fitburg på grund af mistanke om forsætlig overskæring af undersøiske telekommunikationskabler,

X.

der henviser til, at Kinas militærøvelse »retfærdighedsmission 2025« medførte talrige passager af medianlinjen i Taiwanstrædet med kinesiske fly samt passager af medianlinjen og gentagne forsøg på at krænke Taiwans tilstødende zone med kinesiske skibe og blokering af et stort antal havområder i forbindelse med en øvelse, der omringede og blokerede Taiwan og dets havne, og gennemførelse af langtrækkende direkte affyringsøvelser med missiler, der landede i Taiwans tilstødende zone;

1.

understreger, at Rusland udgør den primære og mest betydelige trussel mod EU og dets medlemsstater; understreger alvoren og den hastende karakter af truslerne mod den europæiske sikkerhed, som Rusland og dets allierede såsom Belarus, Iran og Nordkorea udgør; gentager sin fulde støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet i lyset af Ruslands fortsatte angrebskrig og barbariske angreb på civile; modsætter sig på det kraftigste ethvert initiativ, der vil fratage Ukraine dets suverænitet, belønne Rusland for dets aggression, føre til territoriale ændringer gennem magtanvendelse, føre til straffrihed og se Ukraines fremtid besluttet uden Ukraine og Europas sikkerhed besluttet uden europæere; understreger, at Rusland også angriber medlemsstater og andre sårbare lande i EU's naboskabsområde og sigter mod at undergrave vores samfundsmæssige modstandsdygtighed gennem sine nylige, gentagne, intensiverede og stadig hyppigere krænkelser af EU's luftrum, der bl.a. påvirker Estland, Polen, Rumænien, Letland og Litauen, og dets hybride krigsførelse, herunder (forsøg på) mord, brandstiftelse, cyberangreb, sabotage af kritisk infrastruktur, økonomisk tvang, anvendelse af migration og grænsepres som våben, lovgivningstaktik, støtte til ekstremistiske og separatistiske grupper, indblanding i valgprocesser og informationsmanipulation; bemærker med bekymring, at Rusland fremstiller sig selv som en global forsvarer af såkaldte »traditionelle værdier« og anvender dette narrativ som et redskab til at udbrede sin indflydelse uden for Ruslands grænser; opfordrer til, at der integreres specifikke foranstaltninger i FSFP for at imødegå denne indflydelse; bemærker, at Rusland engagerer sig i onlinerekruttering af borgere og kriminelle bander fra EU og andre europæiske lande til sine hybride angreb;

2.

gentager sin støtte til ethvert initiativ, der vil gøre det muligt for EU og medlemsstaterne at træffe koordinerede, fælles og forholdsmæssige foranstaltninger mod alle krænkelser af deres luftrum, herunder nedskydning af luftbårne trusler; gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet om at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af optrapningen af den russiske hybride krigsførelse mod EU's medlemsstater på landjorden, i luften, til søs og på det digitale område med oprindelse i Rusland eller ethvert andet land, herunder muligheder for EU-gengældelsesforanstaltninger, der matcher alvoren og intensiteten af fjendtlige aktiviteter mod EU; opfordrer medlemsstaterne til i samråd med NATO og NATO-allierede at revidere reglerne for magtanvendelse i forbindelse med alle typer trusler for at sikre, at de er i stand til at reagere på de mest innovative trusler; understreger, at EU skal udvise beslutsomhed og signalere, at ethvert forsøg fra et tredjelands side på at krænke dets medlemsstaters suverænitet vil blive mødt med omgående gengældelsesforanstaltninger; understreger, at Ruslands hybride krigsførelse vil fortsætte med uformindsket styrke, medmindre dets handlinger udløser politisk eller militær gengældelse; understreger, at EU i tæt samarbejde med NATO bør træffe yderligere foranstaltninger for at forhindre hybrid krigsførelse på europæisk jord, herunder gennem passende restriktioner for russiske diplomater og forbud mod den russiske skyggeflåde ved hjælp af alle tilgængelige midler; glæder sig i den forbindelse over de igangværende drøftelser mellem EU og G7 om at undersøge mulighederne for et forbud mod maritime tjenesteydelser for al russisk olieeksport som et alternativ til olieprisloftet; opfordrer Rådet og Kommissionen til at øge effektiviteten og virkningen af sanktionerne mod Rusland for definitivt at undergrave Ruslands evne til fortsat at føre sin brutale angrebskrig mod Ukraine og true andre nabolandes sikkerhed; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at samarbejde om at forbyde handel og kommercielle aktiviteter med Rusland og Belarus, navnlig med fokus på eventuelle produkter med dobbelt anvendelse samt transit af varer til og fra EU via deres områder, og til at styrke sanktionerne; opfordrer til yderligere sanktioner rettet mod Ruslands primære indtægtskilder; opfordrer Rådet til sammen med sine amerikanske partnere at fastholde og udvide sin sanktionspolitik over for Rusland, til at anvende en lignende sanktionspolitik over for alle stater, der muliggør Ruslands aggression, herunder Belarus, Iran og Nordkorea, og til at indføre sanktioner mod kinesiske enheder, der leverer produkter med dobbelt anvendelse og militære produkter, der er afgørende for fremstillingen af droner og missiler; opfordrer til målrettede sanktioner og yderligere foranstaltninger mod Ruslands skyggeflåde ved at udnytte hele spektret af retlige midler til at standse, modarbejde eller hindre dens operationer i betragtning af dens mulige involvering i opsendelsen af droner rettet mod kritisk infrastruktur; opfordrer Rådet til systematisk at tackle spørgsmålet om ondsindede enheder uden for EU med base i EU, der omgår sanktioner, gennem grundige undersøgelser og strengere sanktioner for enheder, der overtræder sanktioner eller undlader at udvise rettidig omhu i forbindelse med eksportkontrol og verifikation af slutbrugere; gentager, at enhver form for militær støtte, der ydes til aggressoren af stater som Iran, Nordkorea og Kina, skal have direkte konsekvenser for alle andre forbindelser med disse lande;

3.

beklager, at syv EU-medlemsstater på trods af Ruslands igangværende angrebskrig mod Ukraine og dets vedvarende hybride angreb på EU øgede deres import af russisk energi i 2025 i forhold til det foregående år; minder om, at en sådan fortsat afhængighed er blevet muliggjort af en mangeårig Kreml-drevet energiløftestangseffekt, herunder Nord Stream 1- og 2-rørledningerne, som fra starten udgjorde geopolitiske projekter, der havde til formål at øge Europas afhængighed af russisk gas, undergrave Unionens energisikkerhed og -solidaritet og give næring til Ruslands evne til at føre krig; understreger derfor, at Nord Stream 1 og 2 aldrig må genaktiveres, og opfordrer til permanent nedlukning heraf som et spørgsmål om strategisk sikkerhed;

4.

understreger, at selv om NATO og EU's medlemsstater tilsammen har en stærk konventionel fordel i forhold til Rusland, er der i lyset af Ruslands erfaringer fra slagmarken og aggressive militære doktrin behov for en yderligere indsats for at trække på Ukraines erfaringer og øge kapaciteten på centrale områder såsom asymmetrisk og hybrid krigsførelse, droner, ballistiske missiler, elektronisk krigsførelse og luftforsvar for at afskrække Rusland;

5.

noterer sig, at regimet i Belarus fortsat spiller en destabiliserende rolle i regionen ved i fuld udstrækning at tilslutte sig Ruslands aggressive politik; understreger betydningen af nøje at overvåge Ruslands og Belarus' militære bevægelser langs EU's grænse og styrke modstandsdygtigheden over for potentielle hybride trusler langs den østlige grænse; fremhæver det presserende behov for, at medlemsstater, der grænser op til Rusland eller Belarus, får passende og relevante ressourcer til at sikre EU's ydre grænser mod militære indtrængninger og angreb, herunder gennem Eastern Flank Watch;

6.

understreger, at Rusland nederlag til Ukraine og sikring af Ukraines succes er de mest effektive og omkostningseffektive investeringer i europæisk sikkerhed på kort og mellemlang sigt; minder om, at Ukraines sikkerhed bidrager til sikkerheden i Europa som helhed; fordømmer på det kraftigste droneindtrængningerne fra ungarsk territorium i ukrainsk luftrum og de nylige udtalelser fra den ungarske premierminister Viktor Orbán, der sætter spørgsmålstegn ved Ukraines suverænitet; anser, at USA's politiske ambivalens og reduktionen af den militære støtte virker mod hensigten om at bringe Ruslands aggression til ophør hurtigt og permanent, og at den er udtryk for en hidtil uset og dybt bekymrende ændring af USA's indstilling til europæisk sikkerhed; opfordrer indtrængende Europa til sammen med centrale ligesindede partnere at øge deres militære støtte til Ukraine, herunder gennem EU's militære bistandsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine), uddannelsesinitiativer og finansiering og ydelse af militær støtte såsom luftforsvarssystemer og kapabiliteter til angreb i dybden, med henblik på at skabe betingelserne for fred; glæder sig over Det Europæiske Råds beslutning af 18. december 2025 om at dække en betydelig del af Ukraines budgetbehov i løbet af 2026 og 2027 ved at yde Ukraine en finansiel bistandspakke på 90 mia. EUR i form af EU-støttede lån, hvilket er et væsentligt bevis på EU's fortsatte støtte; glæder sig over Rådets forordning (EU) 2025/2600 af 12. december 2025 (12) om ubegrænset immobilisering af russiske statslige aktiver; beklager, at Kommissionen og Rådet ikke var i stand til at finde en løsning på de bekymringer, som forskellige medlemsstater gav udtryk for med hensyn til at yde erstatningslånet ved hjælp af den likviditet, der er forbundet med de russiske statsejede aktiver; glæder sig over Rådets opfordring til Parlamentet om at arbejde videre med de tekniske og juridiske aspekter af instrumentet om oprettelse af et erstatningslån baseret på den likviditet, der er forbundet med Ruslands immobiliserede aktiver; understreger, at dette ville øge presset på Rusland, mindske Ukraines voksende gældsbyrde, sikre, at Rusland, og ikke EU's skatteydere, bærer omkostningerne ved dets aggression, og sikre Ukraines fremtidige erstatning for de skader, som denne aggression forårsager; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om sammen med deres G7-partnere straks at godkende Kommissionens forslag om at anvende alle indefrosne russiske aktiver som grundlag for et betydeligt lån til Ukraine; glæder sig over, at bevillingerne af militær bistand til Ukraine i første halvår af 2025 oversteg bevillingerne i perioden 2022-2024 takket være donationer fra europæiske lande og til trods for faldende bidrag fra USA; bemærker imidlertid kritiske mangler i leveringen af teknologi til luftforsvar og kapabiliteter til angreb i dybden; opfordrer til, at en koalition af villige EU-medlemsstater undersøger, hvordan der kan oprettes en defensiv europæisk ledet integreret luftbeskyttelseszone, der anvender luftforsvarspatruljer over uomtvistede områder i Ukraine til at uskadeliggøre russiske projektiler; understreger, at en integreret luftbeskyttelseszone vil bidrage til at beskytte ukrainske civile mod vilkårlige angreb, tilbyde proaktivt forsvar mod russisk indtrængen i EU's luftrum og flytte magtbalancen for at hjælpe med at tvinge Rusland til forhandlingsbordet; opfordrer til øget koordinering mellem EU's Militærstab som reaktion på trusler langs den østlige flanke, herunder realtidsovervågning og hurtig udveksling af oplysninger; understreger, at der kan opnås værdifuld indsigt fra Ukraines erfaringer på slagmarken for at forbedre EU's generelle situationsbevidsthed og reaktion mod hybride trusler; opfordrer til bedre koordinering mellem de europæiske lande i forbindelse med ydelsen af både økonomisk og militær støtte til Ukraine;

7.

understreger, at der for at sikre en effektiv afskrækkelse mod russisk aggression og varig fred i forbindelse med Ukraine skal tilbydes troværdige og solide sikkerhedsgarantier, som skal koordineres i fællesskab af alle kompetente og villige europæiske og ikkeeuropæiske partnere; understreger, at der bør indføres sikkerhedsgarantier som traktatmæssige forpligtelser, der garanterer en passende reaktion, hvis Ukraines sikkerhed bringes i fare, og suppleres med foranstaltninger til at styrke Ukraines egen militære afskrækkelsesevne; glæder sig over konklusionerne fra mødet i »koalitionen af villige« i Paris den 6. januar 2026; bifalder kraftigt forslaget om en multinational »tryghedsstyrke« til Ukraine og tilskynder alle EU's medlemsstater til grundigt at overveje, hvordan de bedst kan støtte en sådan styrke; glæder sig over aftalen om at færdiggøre bindende politiske og juridiske tilsagn om at genoprette fred og sikkerhed i tilfælde af et fremtidigt væbnet angreb fra Ruslands side og en klar ramme for støtte til Ukraine, herunder opretholdelse af dets langsigtede militære kapabiliteter og et uddybet forsvarssamarbejde; beklager imidlertid, at disse sikkerhedsgarantier først vil blive gennemført, når der er opnået enighed om en våbenhvile, og at Vladimir Putin ikke udviser nogen vilje til en sådan våbenhvile; bemærker drøftelserne om en mekanisme til overvågning og kontrol af våbenhvilen; understreger, at det er nødvendigt at følge op på disse ambitiøse forslag;

8.

beklager den ungarske regerings fortsatte obstruktion af den europæiske fredsfacilitet (EPF), herunder gennem retssager ved Retten, hvilket underminerer EU's evne til at yde rettidig og effektiv militær bistand til Ukraine, samt dets fortsatte blokering af EPF-støtte til Armenien; opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at finde en alternativ løsning for at overvinde denne blokering;

9.

opfordrer til strategiske foranstaltninger til proaktivt at imødegå hybride trusler og forhindre indblanding i tiltrædelseslandenes demokratiske processer, som søger at undergrave EU's interesser og værdier; anerkender de direkte forsøg på at ændre resultaterne af valgprocesser gennem kampagner for udenlandsk informationsmanipulation og indblanding og andre hybride taktikker som fuldgyldige sikkerhedstrusler; opfordrer til øget finansiering af og investeringer i strategisk kommunikation, mediekendskab og bekæmpelsen af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding;

10.

understreger, at hybrid krigsførelse rækker ud over cyber- eller informationsangreb alene og omfatter de økonomiske, teknologiske og samfundsmæssige dimensioner af strategisk konfrontation; mener, at Europas afhængighed af eksterne data, kritiske teknologier og forsyningskæder, er en stor sårbarhed, der kan udnyttes med henblik på afpresning; opfordrer Kommissionen til at foreslå en omfattende EU-dækkende strategi for at sikre, at EU kan tiltrække, opretholde og fastholde kritiske teknologier i EU, herunder ved at begrænse udenlandske overtagelser;

11.

fremhæver Ruslands voksende aggression og hybride krig mod Republikken Moldova med henblik på at destabilisere landets EU-venlige regering gennem et hidtil uset omfang af ondsindet indblanding og den fortsatte militarisering af Transnistrien; fordømmer Ruslands fortsatte ulovlige besættelse af Abkhasien og Tskhinvali/Sydossetien i Georgien, da den udgør en alvorlig trussel mod freden og sikkerheden i regionen; understreger, at utilstrækkelige reaktioner på Ruslands aggression mod Georgien i 2008 har gjort det muligt for dets imperialistiske ambitioner at gå ukontrolleret hen, hvilket i alvorlig grad undergraver den europæiske sikkerhedsarkitektur; er bekymret over Ruslands betydelige militære opbygning i de besatte regioner og »grænsedragningen« langs den administrative grænselinje; støtter Georgiens suverænitet og territoriale integritet og er bekymret over den georgiske regerings tilpasning til falske russiske narrativer; fremhæver Sortehavsregionens strategiske vigtighed for europæisk sikkerhed, energimodstandsdygtighed og regional stabilitet; glæder sig over vedtagelsen af EU's nye Sortehavsstrategi, der fremhæver Sortehavets kritiske geostrategiske betydning for Europas sikkerhed, stabilitet og velstand; understreger EU's øgede engagement i regionen for at fremme stabilitet og styrke dens afskrækkelse og modstandsdygtighed; fremhæver behovet for en effektiv og troværdig gennemførelse af strategien og opfordrer EU til at sikre fuld og lige deltagelse af alle berørte stater i udformningen af politikker og initiativer vedrørende sikkerhed og konnektivitet i Sortehavet;

12.

understreger behovet for yderligere beskyttelse af den amerikansk formidlede aftale mellem Armenien og Aserbajdsjan gennem hurtig indgåelse og undertegnelse af en omfattende og varig fredstraktat i overensstemmelse med og med fuld respekt for Armeniens territoriale integritet og suverænitet, herunder gennem tilbagetrækning af udenlandske tropper fra dets territorium; bemærker den konstruktive rolle, som Armenien spiller med hensyn til at sikre regional fred og stabilitet; understreger på det kraftigste behovet for en yderligere indsats for at overvinde de store konsekvenser af Aserbajdsjans aggressive politik over for Armenien, samtidig med at de nuværende bestræbelser på at opbygge forbindelser og tillid anerkendes; fremhæver behovet for engagement og normalisering af forbindelserne mellem Armenien og Tyrkiet for at mindske spændingerne og styrke tillidsskabelsen i Sydkaukasus;

13.

er fortsat bekymret over Tyrkiet, der er medlem af NATO, og som udviser tvetydig adfærd gennem sine manglende sanktioner mod Rusland og sine fortsatte udfordringer for EU-medlemsstaternes suverænitet og suveræne rettigheder; fordømmer Tyrkiets krænkelse af Syriens territoriale integritet; er dybt bekymret over angreb, der ledes eller støttes af Tyrkiet i det nordøstlige Syrien, da de ikke blot resulterer i civile ofre og øger antallet af internt fordrevne personer, men også truer effektiviteten af og kontinuiteten i kampen mod Daesh; bifalder Frankrigs og Det Forenede Kongeriges koordinerede angreb i januar 2026 på et underjordisk våbendepot, der anvendes af Daesh i Syrien;

14.

fordømmer Ruslands igangværende bestræbelser på at undergrave stabiliteten og den demokratiske regeringsførelse på Vestbalkan, navnlig gennem desinformations- og misinformationskampagner, politisk indblanding og energiafhængighed, der har til formål at undergrave stabiliteten og den demokratiske regeringsførelse og fremme prorussiske følelser, der næres af antivestlig retorik; bemærker Kinas negative indflydelse i regionen; bemærker, at EU's bestræbelser på at imødegå denne udvikling har været utilstrækkelige og ineffektive; opfordrer til evaluering og strømlining af alle bestræbelser og yderligere investeringer for at bekæmpe prorussisk og antieuropæisk udenlandsk informationsmanipulation og indblanding; udtrykker bekymring over stabiliteten i Bosnien-Hercegovina og den vedvarende spænding mellem Kosovo og Serbien; understreger, at Vestbalkan er et område af strategisk og geopolitisk interesse for EU, og at stabiliteten, sikkerheden og den demokratiske modstandsdygtighed i regionen har direkte indflydelse på stabiliteten, sikkerheden og den demokratiske modstandsdygtighed på hele kontinentet;

15.

bemærker den betydelige ustabilitet i Mellemøsten og Vest-, Nord- og Centralafrika og dens forbindelse til den jihadistiske terrortrussel; understreger, at denne ustabilitet udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden for europæerne, som står over for et øget migrationspres, der letter terroristers indrejse på europæisk område;

16.

beklager, at eskaleringer og krænkelse af folkeretten i Gaza og regionen som helhed i kølvandet på Hamas' terrorangreb den 7. oktober 2023 mindsker chancerne for langsigtet fred for alle mennesker i Mellemøsten; glæder sig over den fredsplan mellem Israel og Hamas, som USA har forhandlet sig frem til, og som fører til en våbenhvile, der er godkendt ved FN's Sikkerhedsråds resolution 2803; opfordrer alle parter til fuldt ud at overholde våbenhvilen, udlevere liget af det sidste tilbageværende afdøde gidsel til hans familie, tillade hurtig levering af humanitær bistand under fastholdelse af, at internationale organisationer skal overholde de højeste neutralitetsstandarder, og uden at indføre uforholdsmæssigt store eller hæmmende begrænsninger for deres operationer, og tillade adgang for andre civile bistandsmissioner, herunder via grænseovergangen i Rafah og opfordrer til en realistisk køreplan for en tostatsløsning som den, der er fremlagt i New York-erklæringen, der er godkendt af FN's Generalforsamling, genoprettelse af sikkerheden og den offentlige orden, herunder hurtig afvæbning af Hamas, tilbagetrækning af israelske styrker fra Gaza, reform og styrkelse af Den Palæstinensiske Myndighed og genopbygning af Gazastriben som nødvendige prioriterede skridt; understreger, at genopbygningen af Gazastriben skal være strengt og utvetydigt betinget af solide internationale overvågnings- og håndhævelsesmekanismer og underlagt klare og bindende betingelser; understreger, at al finansiel bistand, genopbygningsmateriel og infrastrukturstøtte skal kontrolleres, revideres og beskyttes fuldt ud for at forhindre enhver omdirigering til terrororganisationer eller voldelige aktiviteter; understreger, at bæredygtig genopbygning, sikkerhed og langsigtet stabilitet i Gaza er uløseligt forbundet med fuldstændig udelukkelse af terrorister og ekstremistiske aktører og Den Palæstinensiske Myndigheds evne til at forebygge terrorisme og væbnet vold; bemærker med alvorlig bekymring de vedvarende hindringer for humanitær adgang og den forfærdelse, som NF/HR har givet udtryk for over de nylige afgørelser om udstedelse af tilladelser, som begrænser humanitære organisationer, der opererer i Gaza; mener, at det er et afgørende øjeblik for hele regionen og et udgangspunkt for yderligere nedtrapning og stabilitet; opfordrer indtrængende EU til hurtigt at udvide mandatet for sin EU-grænsebistandsmission i Rafah (EUBAM Rafah) og EU-missionen til støtte for det palæstinensiske politi og retsstatsprincippet (EUPOL-COPPS) for at spille en central rolle i fremskridtene hen imod en holdbar politisk løsning, herunder gennem støtte til retsstatsprincippet, reform af sikkerhedssektoren og retsopgør; er dybt bekymret over den fortsatte optrapning af volden på Vestbredden og den israelske regerings og de israelske væbnede styrkers støtte til bosætteraktiviteter og glæder sig i den forbindelse over Rådets konklusioner fra december 2025; beklager den israelske regerings formelle meddelelse om etablering af 11 nye bosættelser i de besatte områder på Vestbredden samt lovliggørelsen eller anerkendelsen med tilbagevirkende kraft af otte ulovlige forposter og kvarterer i eksisterende bosættelser som nye officielle bosættelser; minder om EU's mangeårige standpunkt om, at udvidelsen af israelske bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem fortsat er ulovlig i henhold til folkeretten og udgør et ensidigt tiltag, der undergraver tilliden og udsigterne til en holdbar fred og en forhandlingsløsning;

17.

bemærker med bekymring optrapningen af konflikten mellem Israel og Iran og i regionen som helhed, herunder Libanon, Syrien og Qatar; er fortsat bekymret over de interne spændinger i Libanon og Syrien; støtter det arbejde, som FN's midlertidige styrke i Libanon (UNIFIL) gør i det sydlige Libanon, og glæder sig over forlængelsen af dens mandat med et år; glæder sig over konklusionerne fra det niende møde i Associeringsrådet EU-Libanon, navnlig viljen til at støtte den libanesiske sikkerhedssektor yderligere gennem fuld anvendelse af EU-værktøjer, herunder den europæiske fredsfacilitet og programmer under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, samt til at undersøge mulighederne for et eventuelt fremtidigt FSFP-engagement; understreger, at der er brug for fremskridt med gensidige tillidsskabende foranstaltninger og indstilling af fjendtlighederne mellem Israel og Libanon, herunder afvæbning af Hizbollah og andre væbnede grupper, som en forudsætning for stabilitet i regionen; minder om, at størstedelen af UNIFIL's kontingenter kommer fra EU's medlemsstater; fordømmer Irans vedvarende forsøg på at destabilisere regionen, enten direkte eller gennem dets stedfortrædere; fremhæver behovet for, at EU støtter sin partner, Det Hashemitiske Kongerige Jordan, også ved at øge den europæiske fredsfacilitets finansiering til beskyttelse af grænsen mellem Jordan og Syrien, som smuglere anvender som et overgangssted for våben- og narkotikahandel, og som er blevet svækket af den igangværende krise i Mellemøsten;

18.

glæder sig over tilsagnet om at øge sikkerhedssamarbejdet med partnerne i det sydlige Middelhavsområde og opfordrer til øget samarbejde med partnerlandene i Middelhavsområdet inden for maritim sikkerhed, bekæmpelse af omgåelse af sanktioner og sikring af sikkerheden i forbindelse med undersøiske kabler, samtidig med at ekstremisme, illegal immigration, islamisk terrorisme, menneskehandel og ulovlig våbenhandel bekæmpes;

19.

udtrykker dyb bekymring over den vedvarende ustabilitet i Libyen og tilbageslagene i Sahelregionen, som har udviklet sig til et arnested for jihadistisk vold fra Sahel til Mozambique og Somalia med risiko for, at de breder sig ind i naboregioner og i sidste ende til Europa; beklager den fortsatte ustabilitet i Yemen og fordømmer houthi-angreb på Israel og på fartøjer; understreger de langsigtede sikkerhedsrisici for Europa som følge af en sådan udvikling i disse regioner; er fortsat bekymret over den fortsatte humanitære uro, der påvirker sikkerheden i De Store Søers Område i Afrika; opfordrer indtrængende EU til at træffe foranstaltninger til at imødegå Ruslands og Kinas stigende indflydelse, som svækker landene i regionen og underminerer EU's positive bidrag til regional stabilitet; gentager den altafgørende betydning af at hindre Daesh og andre jihadistgrupper i at reorganisere sig efter Assadregimets fald i Syrien, og opfordrer til opretholdelse af samarbejdet i dette øjemed mellem syriske overgangsmyndigheder og den globale koalition mod Daesh; er af den faste overbevisning, at der skal findes en pålidelig og holdbar løsning gennem øget dialog med de kurdiske samfund i Syrien vedrørende de jihadistiske fanger og deres familier i fængsler og lejre i det nordøstlige Syrien, som både udgør en alvorlig risiko og en humanitær udfordring;

20.

gentager sin bekymring over Ruslands intensiverede militarisering og dets aggressive holdning over for EU's medlemsstater, den øgede geopolitiske, klimaændrings- og ressourcedrevne konkurrence i Arktis samt ondsindede aktiviteter i europæiske territorialfarvande og eksklusive økonomiske zoner, herunder gennem den russiske skyggeflådes aktiviteter; er også bekymret over den øgede kinesiske tilstedeværelse og det øgede samarbejde mellem Rusland og Kina omkring Arktis, herunder fælles øvelser; understreger, at det er afgørende at modvirke Ruslands og Kinas voksende indflydelse og militære tilstedeværelse i regionen; understreger betydningen af generel stabilitet og fred i Arktis i overensstemmelse med folkerettens principper; opfordrer til konkret og effektiv handling fra EU's og dets medlemsstaters side ved hjælp af alle tilgængelige midler og maksimal strategisk kreativitet for at standse skyggeflåden, forbedre bevidstheden om det arktiske og maritime område gennem styrket overvågning, deling af efterretninger og satellitovervågning og beskytte kritisk infrastruktur; understreger behovet for, at EU sikrer en effektiv overvågning af sine ydre søgrænser for at forhindre ulovlige aktiviteter; er bekymret over ikke-EU-landes indblanding i Grønland, navnlig opildnende narrativer og gennemførelsen af hybride aktioner på Grønlands territorium, samt den amerikanske regerings formulering af eksplicitte trusler mod Grønlands suverænitet og den nylige afvisning af at udelukke militære invention i dette øjemed; understreger, at dette udgør en fundamental trussel mod EU's strategiske sikkerhedsinteresser, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at agere i fællesskab som reaktion herpå; glæder sig i den forbindelse over den fælles erklæring af 6. januar 2026 om Grønland fra Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Spanien, Danmark og Det Forenede Kongerige, som fik tilslutning fra andre EU-medlemsstater, hvori det gentages, at »Grønland tilhører landets befolkning«, og der mindes om, at »det er op til Danmark og Grønland – og kun dem – at træffe afgørelse om spørgsmål, der vedrører Danmark og Grønland«;

21.

støtter alle europæiske solidaritetsinitiativer med Grønland og Danmark, glæder sig over Grønlands vigtige beslutning om at vælge Eutelsat, en europæisk satellitoperatør, til at levere sin satellitinternetdækning og opfordrer til en hurtig udvikling af den europæiske rumsektor, som er afgørende for Europas sikkerhed, navnlig gennem det igangværende EU-rumlovsinitiativ;

22.

minder om EU's engagement i sin »ét-Kina-politik« som et af principperne i forbindelserne mellem EU og Kina; er bekymret over Kinas fremskyndede militarisering og dets selvhævdende holdning over for sine naboer; bemærker med bekymring det vedvarende pres på retten til fri sejlads og kritisk infrastruktur, fordømmer Kinas intensiverede og fremskyndede skridt til ensidigt at ændre status quo i Det Sydkinesiske Hav og Taiwanstrædet og minder om, at FN-pagtens udtrykkelige forbud mod magtanvendelse gælder for disse områder; understreger, at sådanne handlinger undergraver retten til fri sejlads, og at Kinas afvisning af at udelukke brug af militær tvang til at fremme sine irredentistiske ambitioner over for Taiwan udgør en alvorlig trussel mod regional stabilitet; udtrykker dyb bekymring over Kinas stadig mere aggressive handlinger i Det Sydkinesiske Hav og den indopacifiske region samt brugen af økonomisk tvang, hybride krigsførelsestaktikker og farlige manøvrer mod dets naboer; understreger, at enhver militær optrapning i Taiwanstrædet vil have alvorlige konsekvenser for Europas sikkerhed og forsyningskæder; fremhæver betydningen af at bevare stabiliteten i Det Sydkinesiske Hav i lyset af det strategiske behov for sikkerheds- og forsvarssamarbejde med visse lande i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN); roser de nylige operationer for retten til fri sejlads, der er gennemført af USA, Det Forenede Kongerige, Frankrig og Tyskland i Taiwanstrædet, hvilket er udtryk for en stærk international indsats for at opretholde folkeretten, herunder FN's havretskonvention, og sikre retten til fri sejlads;

23.

understreger den indopacifiske regions strategiske betydning inden for EU's forsvarsramme og anerkender nødvendigheden af at tage fat på voksende sikkerhedsproblemer i forbindelse med Kinas regionale aktiviteter og deres bredere konsekvenser for global stabilitet; mener, at det er vigtigt at ændre Kinas strategiske kalkule med hensyn til støtte til Rusland gennem sanktioner, herunder foranstaltninger mod kinesiske banker, der er involveret i omgåelse af EU's sanktioner, og at styrke EU's tilstedeværelse og partnerskaber i denne region;

24.

udtrykker dyb bekymring over det intensiverede militær-tekniske samarbejde mellem Rusland og Kina, som udgør en voksende trussel mod stabiliteten i og uden for den indopacifiske region og risikerer at undergrave den globale fred, den regelbaserede internationale orden og europæiske sikkerhedsinteresser; noterer sig med bekymring EU's og medlemsstaternes afhængighed af import af sjældne jordarter og andre kritiske råstoffer fra tredjelande, især fra Kina, som udgør en voksende sikkerhedsrisiko; beklager, at Ruslands og Kinas seneste militære signaler og øvelser samt Kinas øvelse kaldet »retfærdighedsmission 2025« yderligere har øget spændingerne i regionen og forstærket vigtigheden af nedtrapning, afskrækkelse og beskyttelse af retten til fri sejlads;

25.

understreger, at en uddybning af samarbejdet mellem EU og Indien på områderne sikkerhed og forsvar er i begge parters interesse, men også kræver, at Indien indtager en klar holdning i lyset af Ruslands angrebskrig mod Ukraine; opfordrer Indien til at træffe effektive foranstaltninger til at forhindre omgåelse af EU's sanktioner, navnlig gennem kontrol med genudførsel af sanktionerede varer, større gennemsigtighed ved energiimport og suspension af det militære samarbejde med Rusland;

26.

bemærker den stigende betydning af rumbaserede aktiviteter med dobbelt anvendelse for europæisk strategisk modstandsdygtighed og autonomi og det stigende antal operatører i rummet; understreger, at rumkapacitet, især med dobbelt anvendelse, er afgørende for sikkerhed og forsvar og for at sikre selvstændig beslutningstagning, beskytte kritisk infrastruktur og muliggøre effektive forsvarsoperationer i alle operationsområder; understreger, at europæisk autonomi i rummet først og fremmest kræver en effektiv beskyttelse af aktiver i kredsløb og mindre afhængighed af udenlandske virksomheder og tjenesteudbydere; opfordrer til en fremskyndet indførelse af en kontinuerlig højfrekvent jordobservationstjeneste, et forstærket europæisk navigations- og positioneringssystem, en sikker europæisk kommunikationsløsning inden 2028 og et tidligt varslingssystem mod ballistiske missiler; understreger behovet for en bedre ramme for regulering og forvaltning af rumbaserede aktiviteter i almindelighed og af den militære brug af rummet samt antisatellitvåben i særdeleshed; opfordrer til tættere koordinering mellem medlemsstaterne, Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation og EDA, også til støtte for FSFP-missioner og -operationer;

27.

understreger, at rumbaserede aktiver i stigende grad er afgørende katalysatorer for militære formål samt FSFP-missioner og -operationer, herunder sikker kommunikation, positionsbestemmelse, efterretning, overvågning og rekognoscering (ISR) og kommandostøtte; understreger, at EU med succes forvalter Copernicus-, Galileo- og EGNOS-programmerne, som stiller tjenester med dobbelt anvendelse til rådighed for EU og dets medlemsstater; mener, at dette skaber præcedens for udviklingen af yderligere europæiske strategiske katalysatorer, som er uden for de enkelte medlemsstaters økonomiske og tekniske formåen, eller hvor der er en overordnet europæisk offentlig interesse i europæiske løsninger; opfordrer til tættere koordinering mellem medlemsstaterne, Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation og EDA for at undgå overlapninger, sikre interoperabilitet og maksimere industrielle synergier mellem civile, kommercielle og forsvarsmæssige applikationer; glæder sig over den planlagte satellitkonstellation for sikker konnektivitet IRIS2 og anbefaler, at Taiwan og Ukraine gives adgang i fremtiden;

28.

bemærker kløften mellem den meget stærke støtte fra offentligheden til en reel europæisk forsvarsunion og den varierende støtte blandt medlemsstaterne til gennemførelsen af FSFP på trods af de hidtil usete trusler og skiftende geopolitiske omstændigheder;

29.

understreger EU's forpligtelse til og strategiske langsigtede globale interesse i at opretholde den regel- og værdibaserede internationale orden, hvorved respekten for folkeretten sikres og multilateralismen opretholdes; noterer sig, at traditionel fredsopbygning, ekspertise i fredsforhandlinger, retsopgør og tillidsskabende foranstaltninger fortsat er af afgørende betydning på trods af den nuværende udvikling; opfordrer EU til at påtage sig en ledende rolle i udformningen af fredsforhandlinger og fredelige omstillinger i de store konflikter, der påvirker Europa og dets umiddelbare naboskabsområde; understreger, at EU bør sikre sin relevans i denne henseende ved at udnytte det fulde potentiale af FSFP-instrumenter med henblik på at sikre, at fredsforhandlinger drager fordel af denne ekspertise med hensyn til at sikre holdbar og retfærdig fred; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til yderligere at uddybe eksisterende partnerskaber og søge nye partnerskaber med lande, der har samme holdning til multilateralisme og en regelbaseret international orden; insisterer på betydningen af et stærkt og tæt partnerskab med Det Forenede Kongerige om sikkerhed og forsvar med specifikke betingelser og glæder sig over sikkerheds- og forsvarspartnerskabet mellem EU og Det Forenede Kongerige; beklager, at forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges deltagelse i SAFE-programmet hidtil ikke har været vellykkede; glæder sig over aftalen om SAFE mellem EU og Canada; opfordrer EU og Det Forenede Kongerige til at nå til enighed om en afbalanceret løsning til gavn for begge parter;

30.

beklager svækkelsen af ikkesprednings- og våbenkontrolordningerne; opfordrer til, at bestræbelserne på at vende denne tendens forstærkes, og kræver, at EU spiller en langt større rolle, navnlig inden for ikkespredning af masseødelæggelsesvåben; påpeger, at selv om nuklear afskrækkelse er af afgørende betydning for beskyttelsen af Europa som kontinent, er Det Forenede Kongerige og Frankrig de eneste europæiske lande, der er i besiddelse af kernevåben; bekræfter på ny sin fulde støtte til EU's og dets medlemsstaters tilslutning til traktaten om ikkespredning af kernevåben som hjørnestenen i den nukleare ikkesprednings- og nedrustningsordning; understreger behovet for at udvikle en effektiv forsvarsmaterielpolitik på EU-plan og for større gennemsigtighed og konvergens på nationalt plan og EU-plan med hensyn til våbeneksport, navnlig i en periode med øgede forsvarsudgifter og styrkelse af EDTIB; opfordrer medlemsstaterne til at overholde EU's fælles holdning om våbeneksport og anerkender deres beføjelser med hensyn til deres erhvervelse af forsvarsmateriel; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde fælles holdning 2008/944/CFSP (13) og til nøje at gennemføre kriterium 4 om regional stabilitet og standse våbeneksporttilladelser, hvis der er en klar risiko for, at den tiltænkte modtager kan anvende våbnene aggressivt mod et andet land generelt og medlemsstaterne i særdeleshed;

31.

udtrykker sin forfærdelse over USA's nationale sikkerhedsstrategi fra december 2025, som formaliserer en ubegrundet amerikansk politik om at anse EU, herunder dets grundlæggende værdier, demokratiske forvaltningsprincipper og flere af dets grundlæggende sikkerhedsmål, for at være i modstrid med USA's interesser; understreger, at sådanne holdninger uundgåeligt vil få europæiske lande til at styrke deres strategiske autonomi, herunder i forbindelserne mellem EU og USA på forsvars- og sikkerhedsområdet; anerkender NATO's afgørende rolle for Europas kollektive forsvar, men advarer om de risici, der er forbundet med den voksende kortsigtede isolationisme og selvcentrering i USA's udenrigspolitik og dens skiftende forbindelser med Rusland og fokus på Asien, som kan ledsages af et kraftigt fald i militær tilstedeværelse og en hurtig tilbagetrækning af tropper fra Europa og opfattes som en underminering af dets sikkerhedsmæssige forpligtelser over for Europa; opfordrer på denne baggrund til, at der udarbejdes beredskabsplaner i tilfælde af hurtig tilbagetrækning af amerikanske tropper eller som følge af eventuelle andre omstændigheder for at sikre europæisk afskrækkelse og kapacitet til en selvstændig indsats mod aggression;

32.

understreger, at USA hidtil altid har været EU's vigtigste strategiske allierede og er afgørende for NATO's kollektive forsvar og den europæiske sikkerhed, modstandsdygtighed og afskrækkelse; fremhæver, at USA's engagement og tætte samarbejde mellem EU og USA derfor bør fremmes; understreger behovet for, at EU og dets medlemsstater øger forsvarsudgifterne på en koordineret måde, og at medlemsstaterne styrker deres egne forsvarskapaciteter og deres eget beredskab med det formål at sikre strategisk autonomi og udvikle troværdig afskrækkelse uafhængigt af USA og inden for rammerne af et fornyet og afbalanceret transatlantisk partnerskab; understreger, at et stærkere og mere kompetent EU på sikkerheds- og forsvarsområdet vil styrke europæiske interesser, bidrage til et stærkere transatlantisk partnerskab med USA og opfylde fælles sikkerhedsmål; noterer sig vedtagelsen af USA's nationale sikkerhedsstrategi 2025 og glæder sig over USA's erklærede tilsagn om at støtte sine allierede i at opretholde Europas frihed og sikkerhed, men beklager samtidig den negative tone over for vores kontinent og afviser enhver antydning af indblanding i EU-medlemsstaternes demokratiske processer; glæder sig over den amerikanske kongres' vedtagelse af loven fra 2025 om nationale forsvarsbevillinger og dens realistiske begrænsninger af den mulige tilbagetrækning af tropper og aktiver fra Europa og af tilbagetrækningen af bistand til Ukraine og sikkerhed i Baltikum; bemærker med bekymring forlydender om, at amerikanske embedsmænd angiveligt har informeret europæiske samtalepartnere om deres krav om, at Europa overtager ansvaret for størstedelen af NATO's konventionelle forsvarskapacitet i Europa senest i 2027; mener, at sådanne meddelelser ikke peger i retning af en dialog mellem partnere og allierede om, hvordan man bedst sikrer sikkerheden i Europa og byrdefordelingen; mener, at USA's nationale sikkerhedsstrategi yderligere forstærker den tvingende nødvendighed af, at Europa hurtigst muligt tager ansvar for sin egen sikkerhed;

33.

understreger, at EU mangler afskrækkelsesevne; mener, at de kritiske problemer, der ligger til grund for EU's manglende afskrækkelsesevne, vedrører: autonomi, militær doktrin, politisk enhed, regelmæssig fælles trusselsvurdering, ISR, kapacitetsmangler, fælles kommando og kontrol, industriel kapacitet og innovation samt interoperabilitet; understreger – i betragtning af den hurtige forværring af den geopolitiske kontekst – behovet for at genopbygge udtømte lagre, lukke kritiske kapacitetsmangler og sikre de væbnede styrkers interoperabilitet, opskalere den industrielle forsvarsproduktion, skabe et ægte europæisk indre marked for forsvarsprodukter og -tjenester, forbedre interoperabiliteten ved at reducere antallet af aktive overlappende våbensystemer, fremme standardisering i overensstemmelse med NATO's standarder og drastisk øge investeringerne i innovation; mener, at det i overensstemmelse med anbefalingerne i hvidbogen af 19. marts 2025 er afgørende at udvikle luft- og missilforsvar, artillerisystemer, ammunition og missiler, drone- og dronebekæmpelsessystemer, militær mobilitet, kunstig intelligens, kvanteteknologi, cyberkrigsførelse og elektronisk krigsførelse, strategiske katalysatorer og beskyttelse af kritisk infrastruktur; opfordrer til, at EU og dets medlemsstater gør en fælles indsats for at afhjælpe disse mangler, også gennem en række europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse; ser med tilfredshed på oprettelsen af europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse som et centralt instrument til at styrke samarbejde, interoperabilitet og industriel effektivitet ved at fremme fælles udvikling, produktion og indkøb af centrale militære kapaciteter, hvilket er af afgørende betydning for EU's sikkerheds- og forsvarsinteresser; opfordrer endvidere industrien til at opskalere sin produktion og innovation så hurtigt som muligt i samarbejde med og med støtte fra EU og dets medlemsstater;

34.

anerkender den betydelige indsats for at fremme det europæiske forsvar gennem forslag til forordninger og initiativer som EDIP, ReArm Europe-dagsordenen, SAFE, miniomnibus på forsvarsområdet, forsvarsomnibus samt pakken om militær mobilitet, BraveTech EU og køreplanen for forsvarsberedskab 2030; opfordrer indtrængende til hurtig færdiggørelse og gennemførelse af omnibuspakken om forsvarsberedskab; glæder sig over de forslag, der giver medlemsstaterne større budgetmæssig fleksibilitet, navnlig lånefaciliteten på 150 mia. EUR under SAFE-instrumentet; mener imidlertid, at disse foranstaltninger er utilstrækkelige, og at der vil være behov for massive yderligere budgetinvesteringer; glæder sig over, at SAFE-lånene er blevet fuldtegnet og fører til betydelige fælles indkøbstiltag, samtidig med at det gentager sin beklagelse over anvendelsen af artikel 122 i TEUF, navnlig da Europa-Parlamentet har bevist sin evne til at handle hurtigt, når det er påkrævet; glæder sig over den bebudede hensigt om, at medlemsstaterne skal øge de fælles indkøb med 40 % inden udgangen af 2027 og øge antallet af udbud med europæisk præference med 55 % ved udgangen af 2028 og med 60 % ved udgangen af 2030; beklager manglen på trinvise stigninger i fælles indkøb og bemærker, at medlemsstaterne hidtil ikke har gennemført de mål for fælles indkøb, der blev fastsat i 2007; glæder sig over vedtagelsen af EDIP-forordningen (EU) XXX/2025, som er det første omfattende industrielle program på EU-plan, der tilskynder til samarbejde mellem medlemsstaterne gennem oprettelsen af strukturen for det europæiske forsvarsmaterielprogram (SEAP), EU-mekanismen for salg af militært udstyr og EU-forsvarsprojekter af fælles interesse; minder om behovet for, at EU's finansiering af forsvarsindustrien nøje tilpasses FSFP's kapacitetsbehov; opfordrer til, at der oprettes en særlig koordineringsmekanisme mellem EDIP og Den Europæiske Forsvarsfond med henblik på at prioritere projekter, der øger interoperabilitet og operationel modstandsdygtighed, samtidig med at innovation, forsyningskædesikkerhed og europæisk industriel suverænitet fremmes;

35.

anerkender droners stadig mere fremtrædende rolle i moderne krigsførelse og understreger det presserende behov for navnlig at imødegå de skiftende militære og hybride trusler fra droner; understreger nødvendigheden af at styrke droner og dronebekæmpelsessystemer for at beskytte alle europæiske flanker, fra øst til vest og fra nord til syd; opfordrer til øget koordinering, enhed og solidaritet mellem medlemsstaterne, relevante EU-institutioner og NATO i forbindelse med overvågning, opsnapning og neutralisering af fjendtlige droner samt udvikling og udrulning af et integreret luft- og missilforsvarssystem for at sikre kollektiv beskyttelse mod trusler fra droner og ballistiske missiler; opfordrer Kommissionen, EDA og medlemsstaterne til i fællesskab at prioritere udviklingen af avancerede systemer til elektronisk krigsførelse og dirigerede energivåbensystemer med henblik på at imødegå potentielle hybride trusler og droneangreb rettet mod EU; opfordrer til en klar strategi for at fremme de mest effektive og omkostningseffektive veje til disse kapaciteter; understreger behovet for fælles uddannelse i og integration af kapaciteter med hensyn til ubemandede luftfartøjssystemer (UAV'er) i konventionelle luftforsvarsstyrker for at sikre interoperabilitet med NATO's integrerede luft- og missilforsvar; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigst muligt at arbejde på sådanne projekter, såsom dronekoalitionen, i tæt og gensidigt fordelagtigt samarbejde med Ukraine; understreger behovet for at øge samarbejdet på droneområdet med hensyn til uddannelsesfaciliteter, certificeringsprocedurer, montering, koordinering på slagmarken, realtidsmålretning og modstandsdygtig kommando og kontrol; opfordrer til at undgå uforholdsmæssig afhængighed af ikke-EU-lande, navnlig Kina, inden for produktion af dronesystemer; anerkender den udfordring, som de høje omkostninger ved at opsnappe droner udgør, og opfordrer til fælles programmer til fremme af udviklingen af omkostningseffektive kapaciteter til bekæmpelse af UAV'er; understreger, at dirigerede energivåbensystemer, som omfatter højenergiske lasere og højeffektmikrobølgesystemer, ville gøre det muligt at imødegå luftbårne trusler som droner, raketter eller selvmordsdroner til en brøkdel af omkostningerne ved de nuværende missilbaserede interceptorer; understreger behovet for bedre at udruste og autorisere politistyrker og civile myndigheder med midler til at opdage og forsvare sig mod droner i tæt samarbejde med de væbnede styrker; opfordrer til konkrete foranstaltninger til at styrke det civile beredskab og tilgange, der omfatter hele samfundet, som reaktion på hybride angreb ved hjælp af droner;

36.

fremhæver behovet for at fremskynde indsatsen for at beskytte hele den østlige flanke, fra Østersøen til Sortehavet; understreger det presserende behov for øget havovervågning i Østersøområdet, Nordsøområdet og Sortehavsområdet; mener, at den nye operationelle dimension af hybrid krigsførelse nødvendiggør integration af strategier for maritim sikkerhed og bekæmpelse af UAV'er;

37.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte SEAP under EDIP-forordningen for at forbedre integrationen og forvaltningen af forsvarskapaciteter; opfordrer Kommissionen og NF/HR til at gøre bedre brug af PESCO-projekter og foreslå nye måder, på hvilke EU og dets medlemsstater kan erhverve fælles aktiver til støtte for militær anvendelse såsom strategiske katalysatorer, herunder i rummet, der skal indsættes af medlemsstaterne, under forudsætning af at »militær eller forsvarsmæssig indvirkning« (artikel 41 i TEUF) følger af brugen af aktiver til militære formål, ikke kun ejerskab eller vedligeholdelse heraf; glæder sig over operationaliseringen af EU's kapacitet til hurtig deployering i 2025 som et betydeligt skridt fremad med hensyn til at styrke EU's evne til at reagere selvstændigt på eksterne konflikter og sikkerhedskriser; foreslår, at EU's kapacitet til hurtig deployering bliver en permanent multinational styrke, som, i overensstemmelse med de mangeårige overordnede militære styrkemål, kan udvides til en større styrke på over 60 000 med henblik på delvist at opfylde målet for NATO's styrkemodel;

38.

glæder sig over bevogtningen af den østlige flanke (Eastern Flank Watch) og det europæiske droneforsvarsinitiativ som afgørende flagskibsprojekter for de regioner, der er i størst risiko for konventionel krig og hybride angreb; bemærker, at medlemsstater i frontlinjen er i gang med at udvikle omfattende programmer for et østligt grænseværn som supplement til disse flagskibsprojekter; glæder sig over Kommissionens forslag om, at medlemsstaternes kapacitetskoalitioner kan anvende tilgængelige værktøjer såsom EDIP, PESCO og det europæiske forsvarsprojekt af fælles interesse med klart identificerede, håndgribelige resultater til at udløse målrettet EU-støtte til flagskibsprojekter;

39.

opfordrer EU og NATO til, hvis det er relevant, at strømline deres kapacitetsudviklings- og planlægningsprocesser samt deres kommandokapacitet og samtidig sikre deres sammenhæng og effektivitet; opfordrer indtrængende EU til at tilpasse sig NATO's standarder for at styrke interoperabiliteten og komplementariteten mellem NATO og EU for at undgå dobbeltarbejde; opfordrer til øget fælles planlægning og øvelser;

40.

understreger, at manglen på fuldt udbyggede og robuste europæiske kommando- og kontrolkapaciteter fortsat er en af de mest kritiske mangler i FSFP samt operationaliseringen af artikel 42, stk. 7, i TEU; understreger, at troværdige EU-aktioner kræver et permanent europæisk kommando- og kontrolhovedkvarter, der er i stand til at planlægge, lede og udføre missioner og operationer på strategisk, operationelt og taktisk niveau; gentager sin opfordring til, at der gøres fremskridt hen imod en europæisk kommando- og kontrolstruktur ved at gøre det muligt for EU's Militærstab om nødvendigt at planlægge og koordinere selvstændige europæiske militæroperationer med medlemsstaternes væbnede styrker; understreger, at dette styrker NATO's europæiske søjle; understreger behovet for at undgå unødvendig overlapning med strukturerne og processerne i NATO's Øverste Hovedkvarter for de Allierede Styrker i Europa; understreger, at et sådant fuldt udbygget kommando- og kontrolhovedkvarter kræver øget personale, sikker infrastruktur og en integreret civil-militær grænseflade; understreger behovet for interoperable, sikre og suveræne kommando- og kontrolsystemer, modstandsdygtige over for spoofing, understøttet af EU-udviklet software, datanetværk og kommunikationsstandarder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne, NF/HR, Kommissionen og EDA til inden for rammerne af PESCO at iværksætte et projekt for en europæisk kommando- og kontrolkapacitet som en forudsætning for troværdig autonom EU-indsats;

41.

understreger det presserende behov for beslutsomme tiltag for at styrke EDTIB; opfordrer til at styrke samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaternes forsvarsindustrier; opfordrer til, at et reelt indre marked for forsvar fuldendes under henvisning til den vedvarende fragmentering af både efterspørgsels- og udbudssiden; er bekymret over, at EU-medlemsstaternes nationale praksis for offentlige udbud fortsat giver fortrinsret til nationale industrier; minder om, at fragmentering undergraver konkurrenceevnen, hvilket resulterer i dobbeltarbejde og reduceret interoperabilitet; opfordrer til fjernelse af unødvendige politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige hindringer og praksisser i medlemsstaterne, der underminerer effektiviteten og konkurrenceevnen på det indre marked for forsvar, herunder den hyppige brug af undtagelsen af hensyn til den nationale sikkerhed, der er fastsat i artikel 346 i TEUF; opfordrer Kommissionen til at fremsætte en henstilling om en fortolkning af artikel 346 i TEUF med henblik på at fremme en harmoniseret og ensartet tilgang i hele EU, der imødekommer behovet for strengt at beskytte medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser og understreger, at undtagelserne i artikel 346 i TEUF skal anvendes undtagelsesvis; mener, at Kommissionen bør have mulighed for at vurdere den overordnede gennemførelse af artikel 346 i TEUF for at afhjælpe ethvert potentielt strukturelt misbrug; opfordrer som en forudsætning for oprettelsen af et reelt indre marked for forsvar til en hurtig gennemførelse af Kommissionens forslag om yderligere harmonisering og strømlining af reglerne for grænseoverskridende indgåelse af kontrakter og overførsel af forsvarsprodukter inden for EU for at lette samarbejdet, fælles standarder for certificering og markedsadgang i hele EU, herunder for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og innovative operatører, og cirkulationen af forsvarsprodukter inden for EU;

42.

glæder sig med henblik på at styrke det intraeuropæiske industrielle samarbejde og opnå strategisk autonomi over initiativer til at styrke den europæiske præference i forbindelse med indkøb af forsvarsmateriel som defineret i EDIP-forordningen og opfordrer medlemsstaterne til at prioritere europæiske virksomheder i deres indkøb og samtidig bevare vores sikkerhedssamarbejde med ligesindede partnere uden at bringe den øjeblikkelige genopfyldning af lagre og arsenaler i fare; understreger, at EU's offentlige midler primært bør støtte EDTIB; opfordrer til en koordineret indsats for at øge produktionskapaciteten, styrke interoperabiliteten og fremskynde den tekniske innovation, samtidig med at der sikres rimelige muligheder for virksomheder fra alle medlemsstater; bemærker, at ReArm Europe-planen mangler en stærk europæisk præferenceklausul; opfordrer indtrængende Kommissionen til både at uddybe og udvide sin samlede tilgang til sektoren for at gå videre end en evaluering på grundlag af den aktuelle situation og bevæge sig hen imod en strukturel reform af den lovgivningsmæssige ramme; glæder sig over indsatsen for at fremskynde beslutningsprocesserne inden for rammerne af EDF, navnlig i forbindelse med disruptive teknologier; tilskynder til større sammenhæng og synergi mellem finansiering under Den Europæiske Forsvarsfond og PESCO-projekter; tilskynder til tiltag inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond for yderligere at støtte integrationen af den ukrainske forsvarsindustri i EDTIB;

43.

opfordrer til, at der træffes passende foranstaltninger for at lette og tilskynde til EDTIB, herunder gennem offentlig-private samarbejdsmodeller, mobilisering af private investeringer og opsparinger og en mere aktiv inddragelse af Den Europæiske Investeringsbank (EIB); opfordrer EU og medlemsstaterne til hurtigst muligt at oprette en holdbar, robust og forudsigelig finansieringsmekanisme, herunder ved at undersøge muligheden for at oprette et multilateralt finansieringsinstrument eller en EU-fond for forsvar, sikkerhed og modstandsdygtighed, der kan bruges til at støtte udvidelsen af produktionskapaciteten, stabiliseringen af forsyningskæderne og de kritiske sektorers teknologiske uafhængighed, herunder gennem private investeringer; opfordrer til optimering og bedre koordinering af nationale finansieringsinstrumenter og EU-finansieringsinstrumenter for at sikre fælles kapacitetsudvikling og indkøb af aktiver med henblik på at sikre vores kollektive forsvar; glæder sig over, at EIB har øget sine investeringer i europæisk sikkerhed og forsvar betydeligt ved at afsætte 3,5 % af sin samlede finansiering til disse projekter i 2025; understreger imidlertid, at egenkapitalfacilitetens budget på 175 mio. EUR for perioden 2024-2027 tydeligvis er utilstrækkeligt til at opfylde EDTIB's og dens værdikædes finansieringsbehov; opfordrer derfor EIB til at øge budgettet betydeligt for bedre at imødekomme sektorens egenkapitalbehov og støtte strategiske europæiske forsvarskapaciteter;

44.

understreger betydningen af at stimulere innovation og forskning, herunder universiteters og teknologicentres deltagelse i forsvarsprojekter; støtter oprettelsen af et europæisk netværk for forsvarsinnovation, under ledelse af Det Europæiske Forsvarsagentur, for at forbinde forskningsinstitutioner, SMV'er, innovative operatører, leverandører af produkter med dobbelt anvendelse og militære slutbrugere på tværs af medlemsstaterne; støtter udviklingen af regionale innovationsknudepunkter og testfaciliteter i mindre industrialiserede eller perifert beliggende medlemsstater for at sikre, at den øgede forsvarsproduktion kommer EU som helhed til gode; opfordrer EU og dets medlemsstater til hurtigst muligt at udvikle mekanismer, der gør det muligt at anvende uventede fortjenester og tilbagebetalingsmidler, navnlig i den aktuelle situation med opskalering, for at håndtere forsyningsknaphed og spidsbelastningsperioder, for på EU-plan at fremme innovation og konkurrenceevne på forsvarsområdet og med dobbelt anvendelse, herunder gennem oprettelse af en »europæisk DARPA« (i lighed med det amerikanske Defense Advanced Research Projects Agency) med tilstrækkelig finansiering;

45.

understreger, at SMV'ers deltagelse på tværs af alle medlemsstater bør lettes og fremmes, og at de bør sikres retfærdig og lige adgang til EU-finansierede projekter; tilskynder til vedvarende investeringer og støtte til SMV'er; opfordrer til at sikre forenklet adgang til EU-midler og koordinering mellem forsvarsrelaterede og civile forskningsprogrammer; understreger, at alle EU's initiativer og finansielle instrumenter på forsvarsindustriområdet skal sikre lige vilkår for alle aktører i forsvarsindustrien i hele EU og fremme samarbejdet mellem større og mindre virksomheder fra alle 27 medlemsstater;

46.

opfordrer indtrængende EU til i samarbejde med NATO at støtte styrkelsen af Ukraines forsvarskapacitet; understreger, at dette omfatter udviklingen af et styrket industrielt partnerskab, der muliggør overførsel af teknologi og knowhow og en integration af Ukraines forsvarsteknologiske og -industrielle base i EDTIB, samtidig med at EDTIB's aktiviteter i Ukraine støttes, herunder gennem SAFE-instrumentet; opfordrer i den forbindelse indtrængende medlemsstaterne og deres forsvarsindustrier til at foretage yderligere investeringer, oprette joint ventures og udvikle partnerskaber med Ukraine med henblik på fælles udvikling af forsvarsprodukter i EU, navnlig på området droner og antidronesystemer; glæder sig over, at Kommissionen har taget et initiativ i denne retning; opfordrer indtrængende medlemsstaternes væbnede styrker og EDTIB til at tage ved lære af vigtige erfaringer fra Ukraines kapacitetsudvikling, opskalering af produktionskapaciteten og innovation på slagmarken, navnlig med hensyn til ubemandede og autonome systemer samt de teknikker, taktikker og procedurer, som anvendes i kamp; anbefaler den danske model for støtte til Ukraine og opfordrer til at styrke incitamenterne til tættere samarbejde mellem og integration af EDTIB og Ukraines forsvarsindustrielle base; fremhæver fordelene ved at give Ukraines forsvarsindustrielle base mulighed for at producere uden for Ukraine;

47.

fremhæver behovet for at udvikle passende civilbeskyttelsesinfrastruktur og beredskabsplanlægning; opfordrer indtrængende til at styrke en kriseresistent og civil forsvarsinfrastruktur; understreger, at forsvars- og sikkerhedspolitikker skal være baseret på social samhørighed og demokratiske mekanismer; opfordrer til at integrere social dialog, regional udvikling og opkvalificering af arbejdsstyrken i Unionens forsvarsplanlægning; understreger, at investeringer med dobbelt anvendelse bør bidrage til civil modstandsdygtighed og jobskabelse i udsatte regioner og dermed understøtte en tilgang til kriseberedskab, som inddrager hele samfundet;

48.

understreger den strategiske vigtighed af militær mobilitet som en hjørnesten i den europæiske strategiske autonomi og i samarbejdet mellem EU og NATO; opfordrer indtrængende til, at EU's militære mobilitetskorridorer udvides til den østlige flanke, herunder til Ukraine, ved at stille den nødvendige finansiering til rådighed, herunder fra Connecting Europe-faciliteten til infrastruktur med dobbelt anvendelse, og til, at disse korridorer udstyres med den nødvendige kapacitet, herunder transportudstyr, logistikknudepunkter, brændstofforsyningskæder og sikre digitale systemer; gentager betydningen af hurtig transport af udstyr eller tropper fra vest og af at tage ved lære af erfaringerne fra de ukrainske væbnede styrker; opfordrer til, at modmobilitet integreres i udformningen af militære korridorer;

49.

mener, at det er afgørende hurtigt at tackle finansielle, lovgivningsmæssige og fysiske hindringer for militær mobilitet med fokus på de fire prioriterede militære mobilitetskorridorer samt strømlining af administrative procedurer; understreger, at militære korridorer også er afgørende for evakuering af civile og levering af humanitær bistand; opfordrer indtrængende til konkret beredskab vedrørende militær mobilitet ved at bevæge sig i retning af en samlet tilgang til militær logistik, herunder sikkerhed i forbindelse med kritisk infrastruktur, transportknudepunkter, vedligeholdelse, oplagring, optankning og reparation; fremhæver den strategiske betydning af at udvikle eksisterende netværk og investere i nye korridorer med dobbelt anvendelse gennem øget koordinering mellem EU og NATO for at sikre interoperabilitet og omkostningseffektivitet; opfordrer til EU-støtte til projekter såsom NATO's brændstofrørledning til Polen, Rail Baltica og Sortehavsmotorvejen; fremhæver den stigende strategiske betydning af de maritime korridorer i Atlanterhavet og Middelhavet for EU's sikkerhed og modstandsdygtighed i forsyningskæden;

50.

understreger, at fremsynet forsvarsinnovation er afgørende af taktiske årsager, herunder udvikling af ren teknologi til forsvarsformål såsom avancerede materialer, grøn energi, brændstoffer og batterier;

51.

glæder sig over de seneste betydelige stigninger i forsvarsudgifterne; bemærker, at der er fokus på nationale forsvarsudgifter, herunder i køreplanen for forsvarsberedskab 2030, hvilket efterlader uafklarede kritiske spørgsmål om fragmentering, potentielle budgetmæssige og operationelle synergier og interoperabilitet; bemærker, at der kan spares milliarder af euro i forsvarsudgifter, hvis fælles indkøb gøres til hovedreglen; understreger behovet for at sikre, at EU-midler kanaliseres til samarbejdsprojekter med en klar europæisk merværdi, der mindsker vores afhængighed af ikke-EU-lande; er af den opfattelse, at øgede nationale udgifter uden strukturelle reformer og samarbejde på europæisk plan kan føre til fortsat dobbeltarbejde og ineffektivitet; understreger, at udviklingen af et indre marked for forsvar også kræver en varig og koordineret finansiel ramme, der muliggør en langsigtet investeringsplanlægning; opfordrer til sammenlægning af dele af de nationale forsvarsbudgetter på EU-plan for at skabe stordriftsfordele og investere i kapabiliteter, som anvendes til EU's kollektive forsvar; understreger, at forsvarsinvesteringer skal understøttes af koordineret flerårig planlægning mellem EU og medlemsstaterne i overensstemmelse med dokumenterne om den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar og NATO's kapacitetsudviklingsplan; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge mulighederne for målrettet EU-finansiering som supplement til finansiering fra SAFE-lån, EU-programmer og nationale budgetter;

52.

opfordrer til i den nye flerårige finansielle ramme (FFR) at afsætte tilstrækkelige og fleksible midler til at imødekomme både sikkerhedsaspektet og forsvarsaspektet fyldestgørende og derved styrke EU's evne til at beskytte sine borgere såvel inden som uden for sine grænser samt til at fremme stabilitet i sine nabolande; mener, at finansieringen af fysiske grænsebarrierer er afgørende for at beskytte Europa mod hybride trusler, herunder instrumentalisering af massemigration, forebyggelse af smugling og menneskehandel og afskrækkelse mod et potentielt militært angreb; glæder sig over Kommissionens forslag om at forenkle, lette og fremskynde indkøb af forsvarsmateriel; opfordrer Kommissionen til at konsolidere og præcisere finansieringsrammen for forsvar under FFR for 2028-2034 og undersøge alle muligheder for at støtte medlemsstaternes forsvarsinvesteringer; minder om forsvarssektorens særlige karakter og mener, at den fremtidige Europæiske Fond for Konkurrenceevne, som er planlagt i Kommissionens udkast til FFR, bør bevare alle de kriterier og bestemmelser, der gælder for instrumenter til finansiering af den europæiske forsvarsindustri, navnlig kriterierne vedrørende Den Europæiske Forsvarsfond og EDIP, og glæder sig samtidig over Kommissionens og EIB's initiativ til at oprette egenkapitalfaciliteten på forsvarsområdet med et budget på 175 mio. EUR; opfordrer EIB til at øge dette budget betydeligt for bedre at støtte strategiske europæiske forsvarskapaciteter;

53.

opfordrer til en europæisk finansiel forsvarsarkitektur baseret på europæisk solidaritet, samhørighed, konkurrenceevne og effektivitet; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at positionere FFR 2028-2034 med henblik på at muliggøre en ægte europæisk forsvarsunion, herunder den nødvendige støtte og de nødvendige incitamenter til EDTIB, og opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende beredskab 2030;

54.

understreger, at en styrkelse af EDTIB og Europas forsvarskapaciteter alene er utilstrækkelige til at styrke det europæiske forsvar og den afskrækkende virkning; understreger, at Europas grundlæggende udfordringer med hensyn til effektiv afskrækkelse ligger i politisk enhed og stilling, militær doktrin og evnen til at udøve effektiv kommando og kontrol uden for NATO-strukturer, når det er nødvendigt; understreger, at en styrkelse af vores kapaciteter uden kraftig reaktion på Ruslands test af EU's militære beredskab undergraver vores afskrækkelse; understreger i denne forbindelse behovet for at revidere EU's strategiske kompas med en samlet tilgang, der styrker det civile og militære beredskab;

55.

understreger behovet for at integrere begrebet civil-militært beredskab i EU's forsvarspolitik, herunder gennem fælles øvelser, strategisk uddannelse og en styrkelse af den civile kriseresponskapacitet; understreger endvidere, at det europæiske forsvarsberedskab skal indgå i en omfattende tilgang til samfundets modstandsdygtighed, herunder beskyttelse af kritisk infrastruktur, etablering af robust cybersikkerhedskapacitet og kapacitet til at imødegå hybride trusler, værktøjer til proaktivt at identificere, afskrække fra og bekæmpe desinformationskampagner og propagandanarrativer, beskyttelse af vores demokratiske institutioner og forsyningssikkerhed i kritiske forsyningskæder, navnlig dem, der vedrører sjældne jordmineraler og andre strategiske ressourcer; opfordrer til årlige forsvarsøvelser i hele samfundet i alle medlemsstater, der koordineres på EU-plan; understreger behovet for EU-medfinansiering af tværnationale scenarier og for en årlig resultattavle over indhøstede erfaringer i overensstemmelse med anbefalingerne om bedste praksis for beredskab i hele samfundet; understreger behovet for at være tilstrækkeligt opmærksom på og yde tilstrækkelig finansiering til udviklingen af teknologier med dobbelt anvendelse, som er afgørende for at sikre EU's sikkerhed og forsvar; understreger, at investeringer med dobbelt anvendelse bør bidrage til civil modstandsdygtighed og jobskabelse i udsatte regioner og dermed understøtte en tilgang til kriseberedskab, som inddrager hele samfundet;

56.

minder om, at EU's regioner i den yderste periferi er afgørende for EU's globale sikkerhedsposition; understreger, at deres geografiske placering giver afgørende rækkevidde for maritim bevidstgørelse, krisestyring og beskyttelse af kommunikationslinjer til søs;

57.

opfordrer indtrængende EU til at investere betydeligt i sin efterretnings- og informationssikkerhed, herunder gennem forbedrede kontrolprocedurer, bedre gennemførelse af sikkerhedsklassificeringsordninger og sikre systemer til deling af og adgang til efterretninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at intensivere udvekslingen af efterretninger med EU's Efterretnings- og Situationscenter og Efterretningsdirektoratet under EU's Militærstab; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at tillægge Unionens efterretningsorganer beføjelser til at indsamle, bearbejde og udbrede open source-efterretningsprodukter til medlemsstaterne og efterretningstjenesterne; opfordrer NF/HR til at undersøge muligheden for at oprette et fusionscenter eller en dataclearingcentral i tæt samarbejde med medlemsstaterne; understreger behovet for, at EU-institutionerne i højere grad gør brug af efterretninger, og roser i denne forbindelse EU's Efterretnings- og Situationscenters indsats for at etablere kontakt til centrale beslutningstagere;

58.

opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at styrke civile og militære FSFP-missioner og -operationer med robuste, fleksible, skalerbare og modulopbyggede mandater, der er tilpasset sikkerhedssammenhænge og værtslandets behov; understreger behovet for tilstrækkelige og effektive ressourcer og tilstrækkelig og effektiv finansiering samt strømlinede støttestrukturer og styrket politisk og strategisk planlægning; opfordrer til en styrkelse af personalet og en bedre fordeling af udstationeret personale; opfordrer indtrængende til standardisering af varigheden af udsendelser af personel til FSFP-missioner; opfordrer medlemsstaterne til hver især at udsende personel til FSFP-missioner i landene i Det Østlige Partnerskab for at sikre, at alle medlemsstater er repræsenteret i missioner i hele regionen; understreger behovet for at styrke evalueringen af FSFP-missionernes resultater og virkninger og samtidig sikre gennemsigtighed i deres gennemførelse og koordinering med NATO, FN og regionale organisationer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at matche deres ambitioner ved at opfylde deres tilsagn og forpligtelser i Rådets afgørelser; bemærker vedvarende hindringer, herunder ressourcemangler, ledige stillinger, høj omsætning, nationale forbehold, risikoaversion, behovet for at forbedre den ringe koordinering med EU-programmer og -partnere og svag strategisk kommunikation; opfordrer til strategisk kommunikation i forbindelse med FSFP-missioner og -operationer rundt om i verden, navnlig i EU's umiddelbare nabolande og kandidatlande såsom Bosnien-Hercegovina og Ukraine; opfordrer til at øge synligheden af og den strategiske kommunikation om FSFP-missionernes og -operationernes fordele, tilstedeværelse og rolle; understreger, at FSFP-missionerne og -operationerne udgør den mest håndgribelige eksterne projektion af EU's styrke og som sådan er en afgørende komponent i EU's strategiske værktøjer;

59.

gentager sin opfordring til støtte til FSFP-missioner og -operationer med mandater til at øge modstandsdygtigheden over for hybrid krigsførelse, herunder cybertrusler og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, navnlig i landene på Vestbalkan og i landene i Det Østlige Partnerskab; understreger betydningen af at styrke samarbejdet med NATO, dens Ekspertisecenter for Strategisk Kommunikation og det europæiske cybersikkerhedsnetværk for at bekæmpe desinformation og cyberangreb; opfordrer kraftigt til, at der anvendes lignende operationelle kapaciteter til hurtig reaktion i forbindelse med andre tværgående spørgsmål, hvor det er relevant; glæder sig over Kommissionens initiativ til at oprette det europæiske demokratiskjold; mener, at erfaringerne og ekspertisen i ligesindede lande, især i kandidat- og ansøgerlande, med at bekæmpe udenlandsk informationsmanipulation og indblanding kan skabe synergi med det europæiske demokratiskjold; opfordrer til større sammenhæng mellem de eksisterende og kommende EU-forordninger og indsatser, der sigter mod at imødegå udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, herunder det europæiske demokratiskjold, og til, at der sikres et klart samarbejde mellem alle disse komponenter; fremhæver behovet for hurtige, robuste og kollektive reaktioner på udenlandske operationer til informationsmanipulation og indblanding sideløbende med bestræbelserne på at øge omkostningerne for gerningsmændene bag disse handlinger; opfordrer til det tættest mulige samarbejde samt hurtig tilbagemelding og erfaringsudveksling mellem det europæiske demokratiskjold, FSFP-missioner og -operationer samt medlemsstaternes og kandidatlandenes efterretnings- og beslutningsstrukturer med hensyn til deres erfaringer med bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding; understreger, at den russisk-ortodokse kirke i stigende grad er blevet instrumentaliseret af den russiske regering som led i dens bestræbelser på udenlandsk informationsmanipulation og indblanding for at undergrave europæiske demokratier, social samhørighed, proeuropæiske retninger og religiøs tolerance; opfordrer til struktureret overvågning på tværs af alle EU-delegationer, FSFP-missioner og -operationer og EU's særlige repræsentanter af russisk ondsindet indflydelse, herunder via den russisk-ortodokse kirke;

60.

roser de resultater, som EUMAM Ukraine har opnået med hensyn til at styrke Ukraines væbnede styrkers kapacitet til at forsvare Ukraine, og som EU's rådgivende mission i Ukraine (EUAM Ukraine) har opnået for så vidt angår under vanskelige forhold at gennemføre sit mandat på stedet til at fremme en effektiv, modstandsdygtig og ansvarlig civil sikkerhedssektor; mener, at EUMAM Ukraine er den vigtigste igangværende FSFP-mission i øjeblikket; fremhæver, at imødekommelsen af EUMAM Ukraines presserende behov for yderligere instruktører, udstyr, ammunition og dedikerede uddannelsesfaciliteter til støtte for dets operative moduler skal prioriteres i planlægningen og ressourcefordelingen for FSFP-missionerne; glæder sig over den igangværende strategiske revision af EUAM Ukraine og understreger, at imødegåelse af hybride trusler, sikring af cybersikkerhed og integration af veteraner er centrale udfordringer, hvor FSFP-missionen kan yde kritisk bistand; understreger, at EUAM Ukraines mandat løbende bør udvikle sig for at opfylde Ukraines behov, herunder i kølvandet på Ruslands angrebskrig; opfordrer til, at EUMAM Ukraine omdannes til en langsigtet EU-militærtrænings- og -rådgivningsmission med et udvidet mandat til at omfatte luftforsvarsoperationer, taktikker for flere forskellige våbenarter, logistik og uddannelse af officerer og med henblik på at sikre interoperabilitet mellem EU's og Ukraines styrker som forberedelse til Ukraines fremtidige EU-medlemskab;

61.

minder om betydningen, resultaterne og forlængelsen af mandatet indtil maj 2027 for EU's partnerskabsmission i Republikken Moldova (EUPM Moldova) og fremhæver dens effektive bidrag til at styrke Republikken Moldovas sikkerhed og styrke dens modstandsdygtighed over for og evne til at bekæmpe hybride trusler, herunder cybersikkerhedstrusler og udenlandsk informationsmanipulation og -indblanding i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine; anerkender endvidere, at EUPM Moldova har uddybet samarbejdet mellem EU og Republikken Moldova, styrket kapaciteten inden for krisestyring og bidraget til den overordnede stabilitet i EU's østlige naboskabsområde; opfordrer i denne henseende endnu en gang Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at vurdere, om denne partnerskabsmissions midler, metoder og ressourcer er tilstrækkelige til at nå missionens mål, navnlig med hensyn til personalets ekspertise med hensyn til missionens behov, og justere dem i lyset af konklusionerne i evalueringen; opfordrer til fortsat og styrket støtte til Republikken Moldova gennem EPF;

62.

glæder sig over den rolle, som EU's observatørmission i Georgien (EUMM) og EU's mission i Armenien (EUMA) spiller med hensyn til at opbygge tillid og mindske risikoniveauet for den lokale befolkning; opfordrer indtrængende EU til fortsat at engagere sig aktivt for at sikre, at Rusland opfylder sine forpligtelser i henhold til den EU-formidlede våbenhvileaftale fra 2008, som bl.a. omfatter fuld og uhindret adgang for EU's observatører til Georgiens områder i Tskhinvaliregionen/Sydossetien og Abkhasien; støtter en forlængelse af EUMM's mandat og en styrkelse af missionens kapacitet, så den effektivt kan overvåge og gennemføre våbenhvileaftalen; roser den upartiske observationsrolle, som EUMA har udført ved Armeniens grænse til Aserbajdsjan, og som har bidraget til at stabilisere situationen; opfordrer indtrængende de aserbajdsjanske myndigheder til at indgå i et mere konstruktivt samarbejde med relevante FSFP-missioner og -operationer; støtter den nylige fornyelse af EUMA's mandat indtil 2027, da Armenien i øjeblikket befinder sig på et kritisk tidspunkt; opfordrer til en yderligere civil FSFP-indsats i regionen for at styrke fredsopbygningsinitiativer, herunder med fokus på retsopgør i overgangsperioden, navnlig efter den aftale, som USA formidlede i august 2025, om etablering af fred og mellemstatslige forbindelser mellem Republikken Armenien og Republikken Aserbajdsjan; opfordrer til øget bistand til Armenien i kampen mod stadig mere aggressiv russisk ondsindet indblanding forud for Armeniens nationale valg i 2026;

63.

anbefaler, at EUFOR-operationen Altheas reservestyrker uden for landet til enhver tid bemandes fuldt ud, opretholdes og vedligeholdes i betragtning af deres betydning for operationens afskrækkende og tryghedsskabende virkning i Bosnien-Hercegovina; fremhæver, i lyset af de vedvarende angreb på Bosnien-Hercegovinas forfatningsmæssige orden og de potentielle sikkerhedsmæssige konsekvenser, at EUFOR har til opgave at sikre, at Bosnien-Hercegovinas territoriale integritet, suverænitet og politiske uafhængighed opretholdes, og at de lokale aktører handler i overensstemmelse med disse grundlæggende principper; støtter kraftigt, at EUFOR får en aktiv afskrækkende rolle, og glæder sig over, at dets mandat udvides af FN's Sikkerhedsråd, hvilket afspejler den samlede enighed på tværs af hele det politiske spektrum i Bosnien-Hercegovina om at opretholde fred og sikkerhed i samarbejde med EU, samt NATO's beredskabsplanlægning;

64.

anerkender forlængelsen af mandatet for EU's retsstatsmission i Kosovo (EULEX Kosovo) indtil juni 2027 og bekræfter EU's langsigtede engagement i at støtte retsstatsprincippet, retfærdighed og institutionel modstandsdygtighed i Kosovo samt i at styrke sikkerhed og stabilitet i regionen; bemærker EULEX Kosovos bidrag til at styrke den dømmende magts uafhængighed, forbedre retshåndhævelseskapaciteten og fremme institutionel ansvarlighed og god regeringsførelse, samtidig med at der ydes vejledning, overvågning og rådgivning til Kosovos institutioner; opfordrer til en grundig vurdering af EULEX Kosovos resultater og de indhøstede erfaringer; minder om, at erfaringerne fra alle missioner og operationer tilføjer væsentlig værdi til alle nuværende og fremtidige FSFP-missioner og -operationer;

65.

understreger betydningen af EUPOL COPPS og EUBAM Rafah efter den nylige våbenhvile og i forbindelse med gennemførelsen af 20-punktsfredsplanen, som FN's Sikkerhedsråd har godkendt, og som fører i retning af en tostatsløsning; understreger især betydningen af en genaktivering af EUBAM Rafah, der vil kunne agere som en neutral tredjepart ved grænseovergangen i Rafah i samarbejde med Den Palæstinensiske Myndighed samt de israelske og egyptiske myndigheder; opfordrer EU og dets medlemsstater til hurtigst muligt at tilpasse personalet til EUBAM Rafahs voksende behov; mener, at EUPOL COPPS kan spille en vigtig rolle i støtten til den nødvendige politiske overgang i Gaza gennem udsendelse af retshåndhævende personale med henblik på at fremme stabilitet, retsstatsprincippet, princippet om fredelig sameksistens og beskyttelsen af grundlæggende menneskerettigheder for befolkningerne i både Gaza og på Vestbredden; mener, at de bør påtage sig en bredere operationel rolle med hensyn til at støtte Den Palæstinensiske Myndigheds statsopbygnings- og kapacitetsopbygningsbestræbelser; opfordrer Israel og Den Palæstinensiske Myndighed til at opretholde et fuldt samarbejde med begge missioner; tilskynder Israel og Den Palæstinensiske Myndighed til fortsat at samarbejde fuldt ud for at sikre demilitarisering af Hamas og opretholdelse af en varig fred;

66.

bemærker fornyelsen af mandatet for Operation EUNAVFOR MED IRINI indtil marts 2027 og anerkender dens afgørende bidrag til at håndhæve FN's våbenembargo mod Libyen og fremme fred og stabilitet i det sydlige centrale Middelhavsområde; roser endvidere operationens succes med at overvåge og forebygge ulovlig våben- og oliehandel, bidrage til afbrydelsen af forretningsmodellen med menneskesmuglings- og menneskehandelsnetværker, forbedre den maritime sikkerhed og støtte implementeringen af international ret; anmoder om en gennemgang af de resultater, der er opnået af EUNAVFOR MED IRINI;

67.

bemærker med bekymring, at Sahelregionen er blevet en »blind vinkel« i FSFP med mindskede eller afviklede missioner, begrænset indvirkning på stabiliseringen og en reducering af EU's sikkerhedsfodaftryk i denne vigtige afrikanske region; udtrykker dyb bekymring over den forværrede sikkerhedsmæssige og humanitære situation i hele Sahelregionen, navnlig Mali, Niger og Burkina Faso; understreger, at Sahel fortsat er et rugested for jihadistiske aktiviteter, hvilket udgør en betydelig risiko for afsmitning i naboregioner og truer den europæiske sikkerhed og således gør et vedvarende og sammenhængende EU-engagement i regionen strategisk afgørende; minder om, at mandaterne for EU's uddannelsesmission i Mali, EU's militære partnerskabsmission i Niger og missionen på stedet for personel fra EU's civile kapacitetsopbygningsmission i Sahel Niger udløb i 2024; beklager, at disse missioner ikke har været i stand til at nå deres mål om at stabilisere regionen og dens skrøbelige demokratier eller sikre fred i regionen på grund af afvisningen af demokratiske regeringer fra nationale militærjuntaer, der tog magten efter en række kup under deres tilstedeværelse; bemærker endvidere, at militærjuntaernes afhængighed af russiske paramilitære militser og politisk støtte i Sahel har undergravet den regionale sikkerhed og stabilitet og i praksis har ført til, at terrorgrupper har genvundet terræn;

68.

opfordrer til en evidensbaseret, tilbundsgående vurdering af EU's mandater, roller og politikker og til en gennemgribende revideret, integreret FSFP-strategi for Sahelregionen; understreger den rolle, som EU's kapacitetsopbyggende mission i Somalia spiller med hensyn til at styrke det somaliske politis maritime sikkerhed og retsstatsprincippet; opfordrer indtrængende til, med fokus på gensidigt fordelagtige FSFP-missioner, et fornyet partnerskab mellem EU og Afrika baseret på sikkerhed, udvikling og regeringsførelse; opfordrer til en styrkelse af samarbejdet med afrikanske regionale organisationer i lyset af vores fælles sikkerhedsudfordringer; understreger betydningen af at koordinere FSFP-aktioner med andre internationale partnere, der har de samme mål;

69.

understreger det positive bidrag fra EU's militære bistandsmission i Mozambique til at styrke de mozambiquiske væbnede styrkers operationelle kapacitet til at bekæmpe jihadistoprøret i Cabo Delgado, der udføres af den lokale afdeling af Daesh; opfordrer til integration af menneskerettigheder og regeringsførelsesgarantier for at sikre varig stabilisering og forhindre regional afsmittende virkning;

70.

fremhæver betydningen af den vigtige rolle, som operationen EUNAVFOR ASPIDES har spillet siden februar 2024 med hensyn til at forhindre yderligere angreb fra houthierne på den internationale skibsfart i Det Røde Hav ved at ledsage og beskytte handelsskibe mod angreb og styrke den maritime sikkerhed i regionen; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at overveje at sammenlægge denne med operation EUNAVFOR ATLANTA som oprindeligt planlagt med henblik på at forbedre begge operationers effektivitet og sikre tilstrækkelig kapacitet i operation ASPIDES;

71.

opfordrer NF/HR til at fremsætte forslag til udvikling af europæisk forsvarsuddannelse, fælles operationel uddannelse og øvelser og ledelsesprogrammer for de væbnede styrker og det politiske lederskab, der supplerer nationale ækvivalenter og NATO-ækvivalenter, læring fra FSFP-missioner og -operationer for at styrke FSFP og støtte den præcise operationalisering og gennemførelsen af artikel 42, stk. 7, i TEU; opfordrer til EU-finansierede programmer til at uddanne civile og militære ledere i reaktion på hybride trusler, strategisk planlægning og koordinering mellem EU og NATO; understreger betydningen af at organisere fælles træning og øvelser blandt de europæiske væbnede styrker og således fremme interoperabilitet med henblik på at forberede missionerne så godt som muligt og imødegå en bred vifte af trusler, både konventionelle og ukonventionelle; gentager i den henseende sin støtte til det europæiske initiativ for udveksling af unge officerer fra militæret (Militær-Erasmus), der drives af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi, som har til formål at sætte de nationale militære uddannelsesinstitutioner i stand til at udforske mulighederne for kvantitativ og kvalitativ udveksling af viden og knowhow samt udvikle en fælles sikkerheds- og forsvarskultur og dermed gøre de væbnede styrker mere interoperable;

72.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre øget og mere strategisk brug af EPF med henblik på at træne og udstyre de østlige partnerlandes sikkerheds- og forsvarstjenester; opfordrer yderligere medlemsstaterne til at sikre, at al udstyrsstøtte, der ydes via EPF, er fuldt ud afstemt med modtagerlandenes specifikke behov og koordineres med NATO om nødvendigt for at sikre komplementaritet og undgå unødvendigt dobbeltarbejde; understreger, at en af FSFP's centrale prioriteter med hensyn til landene i Det Østlige Partnerskab skal være den faste støtte til deres suverænitet og territoriale integritet inden for internationalt anerkendte grænser;

73.

minder om, at EU længe har prioriteret at integrere og gennemføre kønsaspektet i eksterne forbindelser og gennemføre dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i overensstemmelse FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner; minder i den forbindelse om, at det er vigtigt at styrke kvinders deltagelse i konfliktforebyggelse og -løsning, fredsforhandlinger, fredsopbygning og fredsbevarelse samt i den humanitære indsats og genopbygningen efter konflikter; understreger, at integrationen af et kønsperspektiv i alle eksterne og interne FSFP-aktiviteter bidrager til at forbedre FSFP's operationelle effektivitet og er en drivkraft for EU's troværdighed som fortaler for ligestilling mellem kønnene på verdensplan; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger, som sikrer ligestilling mellem kønnene samt kvinders fulde og meningsfulde deltagelse i FSFP-missioner og -operationer;

74.

anerkender det værdifulde bidrag fra religiøse aktører, trossamfund, interkulturel og tværreligiøs dialog og bevarelse af kulturarven i forbindelse med konfliktløsning, fredsopbygning, forsoning og fremme af samhørighed i lokalsamfundet og opfordrer til passende systemisk opmærksomhed på disse aspekter i FSFP-missioner og -operationer;

75.

glæder sig over undertegnelsen af EU's sikkerheds- og forsvarspartnerskaber med otte lande indtil videre; opfordrer til en hurtig og omfattende gennemførelse af bestemmelserne om sikkerheds- og forsvarspartnerskaber; opfordrer til yderligere sikkerheds- og forsvarssamarbejde med ligesindede partnere og til at undersøge, hvordan samarbejdet med de mest konstruktive blandt dem kan uddybes, herunder, men ikke begrænset til, Canada, Japan, Norge, Sydkorea, Det Forenede Kongerige og Ukraine; understreger, at et sikkerheds- og forsvarspartnerskab for at være effektivt skal suppleres af økonomisk diplomati, der styrker modstandsdygtigheden og reducerer afhængigheder; opfordrer til målrettet samarbejde med ligesindede partnere, herunder i Latinamerika og Afrika, for at diversificere forsyningskæder og sikre adgang til kritiske råstoffer for EDTIB;

76.

understreger, at NATO fortsat er et afgørende element i det kollektive transatlantiske territoriale forsvar, og at EU og NATO spiller komplementære og gensidigt forstærkende roller med hensyn til at øge den internationale sikkerhed; understreger behovet for yderligere fremskridt i samarbejdet mellem EU og NATO, herunder gennem øget udveksling af efterretninger og oplysninger og samarbejde om kommando- og kontrolsystemer; opfordrer desuden de europæiske NATO-allierede til at udvise hurtig og konkret handling med henblik på at opbygge en stærk og troværdig europæisk søjle i alliancen; mener imidlertid, at udtrykket »NATO's europæiske søjle« mangler definition og dækker over EU-medlemsstaternes manglende gennemførelse af FSFP, navnlig artikel 42, stk. 2 og artikel 42, stk. 7, i TEU; understreger, at udtrykket »NATO's europæiske søjle« kan forstås som et ansvarligt og supplerende bidrag fra EU til den allierede kollektive sikkerhed, der er baseret på effektivt samarbejde, interoperabilitet og en retfærdig fordeling af byrderne inden for alliancen; understreger, at enhver styrkelse af FSFP skal ske i fuld overensstemmelse med NATO's forpligtelser; mener endvidere, at EU og dens medlemsstater skal være rede til at handle på grundlag af artikel 42, stk. 2 og artikel 42, stk. 7, i TEU, navnlig i det usandsynlige tilfælde af lammelse af NATO's beslutningstagning;

77.

opfordrer til et stærkere militært og sikkerhedsmæssigt samarbejde med EU-kandidatlande, hvis tilpasning til og gennemførelse af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) er på over 80 %, navnlig dem, der er mest militært udsatte, herunder gennem deres medtagelse og deltagelse i EU-forsvarsinitiativer såsom PESCO-projekterne; understreger mulighederne for forsvarsindustrielt samarbejde med disse kandidatlande; understreger behovet for at uddybe samarbejdet og udvide EU's bistand til at forsvare sig mod udenlandsk informationsmanipulation og indblanding for at imødegå tredjelandes ondsindede indflydelse, herunder gennem kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed og styrkelse af cybersikkerheden; foreslår, at der indføres stærkere benchmarks for sikkerhed og forsvar i Kommissionens vurderinger, og at der indføres køreplaner for bilateralt forsvarssamarbejde mellem EU's medlemsstater og disse kandidatlande; understreger, at øget samarbejde og interoperabilitet med disse partnere vil styrke den europæiske modstandsdygtighed og styrke stabiliteten i regionen; understreger, at denne tilgang er nødvendig for at imødegå Ruslands, Kinas og andre tredjelandes indflydelse og for at styrke bekæmpelsen af ulovlig våbenhandel;

78.

bemærker Taiwans førende rolle inden for højteknologisk udvikling og dets omfattende erfaring med at forsvare sig mod Kinas hybridangreb og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, hvilket bør være en vigtig overvejelse i vurderingen af mulighederne for at styrke multilaterale udvekslinger og multilateralt samarbejde; opfordrer til regelmæssige udvekslinger mellem EU og dets taiwanske modparter om relevante sikkerhedsspørgsmål og til et stærkere samarbejde om bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding samt sabotage af undersøiske kabler; opfordrer til drøftelser om potentielt tredjepartssamarbejde om forsvar og sikkerhed med ligesindede partnere, herunder Taiwan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at koordinere sikkerhedspolitikken med Taiwan og partnere i Det Sydkinesiske Hav, herunder en regelmæssig flådetilstedeværelse og fælles øvelser; opfordrer endvidere Kommissionen til at opfylde sit tilsagn til Parlamentet om at arbejde hen imod en effektiv afskrækkelse mod en eventuel invasion af Taiwan; gentager sin opfordring til EU om yderligere at engagere sig med nye strategiske partnere i regionen såsom Indonesien og Vietnam;

79.

udtrykker dyb bekymring over, at Ruslands gentagne aggressionshandlinger har udhulet Europas sikkerhedsarkitektur, undermineret Helsingforsslutakten fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa fra 1975 og afsløret sammenbruddet i relaterede institutionelle og politiske processer; understreger, at kun samarbejde mellem alle stater på grundlag af fælles vedtagne regler kan beskytte mod krig og skabe fælles sikkerhed; fremhæver betydningen af at opbygge en fornyet europæisk sikkerhedsarkitektur, der styrker de transatlantiske forbindelser i overensstemmelse med EU's strategiske interesser, fremmer samarbejdet med NATO og støtter stabiliteten i EU's østlige og sydlige naboskabsområder; opfordrer til fremskridt med hensyn til den strategiske tænkning, der er nødvendig for denne fornyede europæiske sikkerhedsarkitektur, herunder styrkelse af det euro-atlantiske partnerskab; glæder sig over de positive skridt, der hidtil er taget i lyset af det mål, der er fastsat i Kommissionens formands opgavebeskrivelse fra december 2024 til kommissæren med ansvar for forsvar og rummet, Andrius Kubilius, om at skabe en ægte europæisk forsvarsunion, og opfordrer til, at der formuleres en klar vision og en strategisk køreplan for de resterende skridt for at sikre sammenhæng på tværs af alle nødvendige finansielle, institutionelle og operationelle aspekter; opfordrer til medlemsstaternes politiske engagement og engagement i at opnå en europæisk forsvarsunion;

80.

understreger, at EU's strategiske interesser er dybt berørt af hidtil usete trusler og igangværende geopolitiske ændringer; understreger behovet for en fælles trusselsopfattelse og offentlig bevidsthed; understreger, at disse udfordringer og muligheder gør det presserende at gennemføre FSFP som grundlag for en ægte europæisk forsvarsunion og ideelt at udnytte dette vendepunkt til at styrke effektiviteten af de eksisterende instrumenter og i givet fald fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for traktaternes nuværende rammer;

81.

mener, at en styrkelse af NATO's europæiske søjle bør gå hånd i hånd med operationaliseringen af artikel 42, stk. 7, i TEU for at sikre synergier og komplementaritet; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at fastlægge operationelle procedurer og mekanismer i tilfælde af, at en medlemsstat udløser artikel 42, stk. 7, i TEU, og til at sikre sammenhæng mellem artikel 42, stk. 7, i TEU og NATO-ækvivalenter, således at den gensidige forsvarsklausul kan udgøre et troværdigt og robust lag af europæisk sikkerhed og forsvar, samtidig med at der sikres fuld sammenhæng med NATO, supplering af den nationale indsats og forebyggelse af enhver konkurrence med og undgåelse af enhver unødvendig overlapning af alliancens forsvarsmekanismer; opfordrer i denne forbindelse til, at der gennemføres rutinemæssige øvelser for scenarier i henhold til artikel 42, stk. 7, i TEU;

82.

gentager sin opfordring til at skabe et permanent format for forsvarsministerrådet som et forum for politisk og strategisk koordinering samt til et skift fra enstemmighed til afstemning med kvalificeret flertal i henhold til artikel 31 i TEU, bortset fra udøvende militære mandater; anbefaler, at man undersøger fleksible og pragmatiske samarbejdsformer, der forbedrer beslutningernes effektivitet uden at ændre den etablerede institutionelle balance, og styrker den politiske og strategiske koordinering inden for EU;

83.

understreger behovet for at styrke EU's strukturer, beslutningstagning og operationelle autonomi; gentager sin opfordring til større sammenhæng i styringen af FSFP mellem medlemsstaterne, NF/HR og kommissærerne; glæder sig over den rolle, som kommissæren med ansvar for forsvar og rummet spiller, samt dennes initiativer i forbindelse med FSFP i overensstemmelse med artikel 42, stk. 3, i TEU; opfordrer til bedre koordinering mellem de kompetente organer i EU for at fremme hurtig og effektiv gennemførelse af de trufne beslutninger; understreger EDA's arbejde med at styrke det europæiske forsvarssamarbejde mellem medlemsstaterne, hvilket er afgørende for en ægte europæisk forsvarsunion; bemærker den organisatoriske adskillelse mellem EDA og Kommissionens Generaldirektorat for Forsvarsindustri og Rummet – idet begge organer gennemfører FSFP-mandater, men den ene rapporterer til NF/HR, og den anden rapporterer til kommissæren med ansvar for forsvar og rummet – og fremhæver mulige synergier gennem institutionelle reformer, samtidig med at det anerkendes, at det nuværende samarbejde er tilfredsstillende; gentager, at enhver udvikling i forbindelse med styringen af det europæiske forsvar skal bevare balancen mellem national suverænitet og europæisk koordinering ved at undgå dobbeltstrukturer og sikre demokratisk ansvarlighed;

84.

opfordrer til, at de regionale og lokale myndigheder inddrages i planlægningen og opbygningen af forsvarsmæssig modstandsdygtighed, navnlig i områder nær grænser og kyster; understreger behovet for demokratisk kontrol, gennemsigtighed og offentlig deltagelse i udformningen af det europæiske forsvars fremtid;

85.

bemærker betydningen og effektiviteten af koalitionen af villige som følge af den nuværende traktatramme og uenigheden mellem medlemsstaterne, navnlig som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine; bemærker imidlertid, at dens anvendelse bringer Unionen længere væk fra den praktiske gennemførelse af artikel 42, stk. 2, og artikel 42, stk. 7, i TEU; mener, at sådanne koalitioner, forudsat at de er inkluderende og koordinerede, kan fungere som et legitimt instrument for fleksibelt samarbejde inden for rammerne af FSFP; bemærker, at artikel 42, stk. 6, i TEU om permanent struktureret samarbejde er blevet fortolket på en begrænset måde som samarbejde om udvikling af kapaciteter uden at omfatte samarbejde om udøvende og operationelle aspekter; foreslår derfor, at operationelle PESCO-projekter i henhold til artikel 42, stk. 6, i TEU undersøges, herunder vedrørende sikker militær kommunikation, kommando- og kontrol- og ISR-kapaciteter gennem europæiske rumbaserede systemer, altid i samordning med NATO og under overholdelse af princippet om frivillighed;

86.

opfordrer til, at Parlamentets tilsyns- og kontrolrolle styrkes i overensstemmelse med udvidelsen af EU's rolle på forsvarsområdet og stigningen i udgifterne til EU's forsvarspolitikker og -programmer, navnlig for så vidt angår gennemførelsen af forordninger om forsvarsindustrien; mener, at Parlamentets Udvalg om Sikkerhed og Forsvar bør spille en ledende rolle i denne proces; gentager i denne forbindelse behovet for, at Parlamentets kontrol-, lovgivnings- og budgetmæssige rolle i forbindelse med en voksende vifte af forsvarsinitiativer på tværs af EU-institutionerne og navnlig det arbejde, der udføres under FSFP, styrkes, herunder ved at styrke den regelmæssige dialog, tilvejebringelsen og udvekslingen af oplysninger og opretholde permanente kommunikationskanaler med NF/HR, kommissæren med ansvar for forsvar og rummet, Den Europæiske Revisionsret og Parlamentets kompetente organer; anbefaler, at der medtages regelmæssige efterretningsopdateringer til de relevante parlamentariske udvalg, om nødvendigt og med forbehold af passende undersøgelses- og godkendelsesprocedurer; fremhæver nedsættelsen af sit eget Særlige Udvalg om det europæiske demokratiskjold, der præsenterer Europa-Parlamentets vision for at styrke EU's kapacitet til at opdage, afskrække fra og bekæmpe udenlandsk informationsmanipulation og -indblanding og andre hybride trusler og angreb;

87.

opfordrer Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter til at udvikle en struktureret dialog om gennemførelsen af FSFP og tilsynet med de europæiske forsvarsudgifter med henblik på at forbedre gennemsigtigheden, ansvarligheden og offentlighedens tillid til FSFP; bemærker, at det er nødvendigt at udvide samarbejdet mellem Parlamentets Udvalg om Sikkerhed og Forsvar og sikkerheds- og forsvarsudvalgene i EU-medlemsstaternes nationale parlamenter for at opnå en fælles forståelse af trusler og samarbejde i lovgivningsarbejdet for at muliggøre en hurtig opskalering af EU's forsvarskapaciteter; understreger, at lignende parlamentariske udvalg i kandidatlandene også bør inddrages, hvor det er muligt;

°

° °

88.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Det Europæiske Råd, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionens formand og kompetente kommissærer, FN's generalsekretær, generalsekretæren for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, formanden for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, EU's sikkerheds- og forsvarsagenturer, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt partnerlandenes regeringer og parlamenter.