EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 3.6.2026

COM(2026) 218 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Maltas økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker

{SWD(2026) 218 final}

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Maltas økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 1 , særlig artikel 3, stk. 3,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)I forordning (EU) 2024/1263 præciseres det, at formålet med rammen for økonomisk styring er dels at fremme sunde og holdbare offentlige finanser, bæredygtig og inklusiv vækst samt modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer, dels at forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Det fastsættes i forordningen, at Rådet og Kommissionen foretager multilateral overvågning inden for rammerne af det europæiske semester i overensstemmelse med målsætningerne og bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det europæiske semester indbefatter navnlig udformning samt overvågning af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger.

(2)Den 16. juli 2025 vedtog Kommissionen sit forslag til forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed for perioden 2028-2034 og om ændring af forordning (EU) 2023/955 og forordning (EU, Euratom) 2024/2509 2 . Formålet med dette forslag er at øge effektiviteten af Unionens finansiering ved at mindske fragmenteringen af den finansielle arkitektur og støtte medlemsstaternes bestræbelser på at samordne deres økonomiske politik i overensstemmelse med artikel 175 i TEUF. Den 25. november 2026 vedtog Kommissionen en udtalelse om Maltas udkast til budgetplaner for 2025. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2026, hvori Malta ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilken der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den menneskelige kapital i Den Europæiske Union samt et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2026, hvori gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne og principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder analyseres. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet 3 den 21. april 2026 og den fælles rapport om beskæftigelsen samt henstillingen om den menneskelige kapital den 9. marts 2026.

(3)Den 29. januar 2025 offentliggjorde Kommissionen konkurrenceevnekompasset, som udgør en strategisk ramme med henblik på at styrke Unionens globale konkurrenceevne i de næste fem år. Heri peges der på tre omstillingsforudsætninger, nemlig innovation, dekarbonisering og konkurrenceevne, samt på sikkerhed som væsentlige katalysatorer for bæredygtig økonomisk vækst. Det europæiske semester er afstemt med konkurrenceevnekompasset, hvilket sikrer, at medlemsstaternes økonomiske politikker stemmer overens med Kommissionens strategiske målsætninger, og at der således skabes en fælles tilgang til økonomisk styring, der fremmer bæredygtig vækst, innovation og modstandsdygtighed i hele Unionen.

(4)I 2026 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker fortsat sideløbende med genopretnings- og resiliensfacilitetens endelige gennemførelsesstadie 4 . Genopretnings- og resiliensplanerne har sammen med finansieringen inden for rammerne af samhørighedspolitikken spillet en afgørende rolle med hensyn til at opfylde de politiske prioriteter under det europæiske semester, idet planerne var nødvendige for at tage effektivt hånd om alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, som er udstedt i de seneste semesterforløb, og programmerne, som finansieres via den europæiske samhørighedspolitik, var nødvendige for at tage hensyn til de landespecifikke henstillinger. I takt med at genopretnings- og resiliensfaciliteten nærmer sig sin udløbsdato, er det fortsat vigtigt at opretholde momentum for de reformer og investeringer, som støttes og gennemføres inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig dem, der bidrager til at håndtere de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger.

(5)Den 3. juni 2026 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Malta 2026. Heri foretages der en vurdering af Maltas fremskridt med efterlevelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, og der gøres status over Maltas gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag heraf udpeges i landerapporten de mest presserende udfordringer, som Malta står over for. Rapporten indeholder også en vurdering af Maltas fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.

(6)Den 21. januar 2025 vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens vurdering og henstilling en henstilling om godkendelse af Maltas nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag 5 . Planen dækker perioden 2025-2028 og beskriver en finanspolitisk tilpasning fordelt over fire år. Rådets henstilling indeholdt følgende maksimale vækstrater i nettoudgifterne: 6,0 % i 2025, 5,8 % i 2026, 5,8 % i 2027 og 6,1 % i 2028, hvilket svarer til maksimale kumulerede vækstrater – beregnet med 2023 som basisår – på 13,8 % i 2025, 20,4 % i 2026, 27,4 % i 2027 og 35,1 % i 2028. For 2025-2027 stemmer disse maksimale vækstrater i nettoudgifterne overens med den korrigerende kurs som henstillet af Rådet i medfør af artikel 126, stk. 7, i TEUF den 21. januar 2025 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stor underskud til ophør 6 . Efter den rettidige og varige korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud vedtog Rådet den [dato] på henstilling fra Kommissionen en afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 12, i TEUF 7 om ophævelse af sin tidligere afgørelse om konstatering af et uforholdsmæssigt stort underskud 8 .

(7)Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger udgør en eksistentiel udfordring for Den Europæiske Union. Kommissionen har opfordret medlemsstaterne til at anmode om en koordineret aktivering af stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul for at støtte EU's bestræbelser på at sikre en hurtig og betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne 9 , og Det Europæiske Råd bifaldt forslaget på sit møde den 6. marts 2025. Medlemsstaterne kan stadig anmode om aktivering af den nationale undtagelsesklausul på ethvert tidspunkt indtil 2028, hvis de opfylder kriterierne i artikel 26 i forordning (EU) 2024/1263.

(8)Den 30. april forelagde Malta sin årlige statusrapport 2026 10 om overholdelsen af de anbefalede maksimale vækstrater i nettoudgifterne og om gennemførelsen af reformer og investeringer som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester. Den årlige statusrapport afspejler også Maltas halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af Maltas genopretnings- og resiliensplan, jf. artikel 27 i forordning (EU) 2021/241. Rapporteringen om de foranstaltninger, der er truffet inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt, indgår i den årlige statusrapport.

(9)I 2025 udgjorde realvæksten i BNP 4,0 %, og HICP-inflationen lå på 2,4 %. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 ventes det reale BNP at stige med 3,7 % i 2026 og 3,6 % i 2027, mens HICP-inflationen ventes at ligge på 2,7 % i 2026 og 2,3 % i 2027.

(10)Ifølge data fra Eurostat 11 faldt Maltas offentlige underskud fra 3,4 % af BNP i 2024 til 2,2 % af BNP i 2025. Faldet i underskuddet i 2025 afspejler stor vækst i indtægterne, bl.a. fra virksomhedsbeskatningen og den indirekte beskatning, som hovedsagelig kan tilskrives en stigning i det nominelle BNP og i skattegrundlagene, samt betydelige ekstraordinære skatteindtægter. Til trods for at den betydelige kapitaloverførsel til det nationale luftfartsselskab i 2024 ikke blev gentaget, er de offentlige udgifter til gengæld fortsat med at stige betragteligt, med markante stigninger i de offentlige lønudgifter og mellemliggende forbrug samt en engangsudgift som følge af en domstolsafgørelse. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 et underskud på 2,2 % af BNP i 2026 og 2,1 % 2027.

(11)Ifølge Kommissionens estimater var den finanspolitiske kurs 12 , som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, kontraktiv med 0,6 % af BNP i 2025. Den forventes at være stort set neutral i 2026 og kontraktiv med 0,5 % af BNP i 2027.

(12)Ifølge data fra Eurostat 13 steg Maltas offentlige gæld fra 45,9 % af BNP ved udgangen af 2024 til 46,4 % af BNP ved udgangen af 2025. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes gældskvoten ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 at falde til 46,2 % ved udgangen af 2026 og at ligge stabilt på samme niveau ved udgangen af 2027.

(13)Ifølge data fra Eurostat 14 udgjorde Maltas samlede offentlige forsvarsudgifter 0,5 % af BNP i 2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 ventes de at udgøre 0,6 % af BNP i 2026.

(14)Unionen står fortsat over for en risiko for afbrydelser i energiforsyningen og høj prisvolatilitet, som forværres yderligere af geopolitiske spændinger, der påvirker de globale olie- og gasmarkeder. Erfaringerne fra energikrisen i 2022-2023 har vist, at brede og ikke-målrettede foranstaltninger har betydelige finanspolitiske omkostninger og er socialt og økonomisk ineffektive. Siden krigen brød ud i Mellemøsten i februar 2026, har Malta ikke vedtaget nye finanspolitiske foranstaltninger til at afbøde virkningerne af høje energipriser for husholdninger og virksomheder 15 . Maltas el- og brændstofpriser i detailleddet har imidlertid været frosset på det et af de laveste niveauer i EU siden energikrisen i 2022. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 forventes de finanspolitiske omkostninger ved denne ikke-midlertidige og ikke-målrettede energistøtte at stige fra 0,9 % af BNP i 2025 til omkring 1,4 % af BNP i 2026.

(15)Ifølge Kommissionens beregninger steg Maltas nettoudgifter med 5,6 % i 2025 og med 22,2 % samlet set i 2024 og 2025. Væksten i nettoudgifterne i 2025 er under den anbefalede maksimale vækstrate. For 2024 og 2025 samlet set ligger den kumulerede vækstrate for nettoudgifterne over den anbefalede maksimale vækstrate med en afvigelse på 2,3 % af BNP kumuleret set.

(16)Ifølge Kommissionens beregninger forventes Maltas nettoudgifter at stige med 6,1 % i 2026 og med 29,7 % samlet set i 2024, 2025 og 2026. Den forventede vækst i nettoudgifter i 2026 ligger over den anbefalede maksimale vækstrate med en afvigelse på 0,1 % af BNP på årsbasis. For 2024, 2025 og 2026 samlet set ligger den forventede kumulerede vækstrate for nettoudgifterne også over den anbefalede maksimale vækstrate med en afvigelse på 2,2 % af BNP kumuleret set.

(17)Det er fortsat vigtigt at mindske skattegabet ved at forbedre efterlevelsen af regler på skatteområdet, bekæmpe skatteundgåelse og skatteunddragelse samt modvirke aggressiv skatteplanlægning for at sikre retfærdige og effektive skattesystemer. Forholdet mellem Maltas samlede skatteindtægter og BNP ligger langt under EU-gennemsnittet, og landet er i høj grad afhængigt af selskabsbeskatning. Landets samlede skattesammensætning er snæver, hvilket afspejler, at miljøbeskatning kun udgør en lille andel, og at der ikke findes løbende ejendomsskatter. På baggrund af de afsmittende virkninger, som strategier for aggressiv skatteplanlægning har på medlemsstaterne, er det helt afgørende, at alle medlemsstater gennem nationale politikker træffer samordnede foranstaltninger til at supplere EU-lovgivningen. Malta har truffet foranstaltninger, der er i overensstemmelse med EU-standarder, OECD's retningslinjer og dets forpligtelser inden for rammerne af adfærdskodeksen, for at imødegå praksisser for aggressiv skatteplanlægning. Så længe Malta imidlertid ikke anvender kildeskat – eller tilsvarende defensive foranstaltninger – på renter, udbytter og royaltybetalinger, som selskaber med hjemsted i Malta foretager til jurisdiktioner uden eller med lav beskatning, for at sikre, at virksomheder ikke kan flytte deres overskud ubeskattet til lande uden for EU, er risikoen for dobbelt ikkebeskatning af disse overskud fortsat høj. Desuden indebærer behandlingen af selskaber, der er hjemmehørende, men ikke domicilerede, fortsat en risiko for dobbelt ikkebeskatning for både selskaber og enkeltpersoner.

(18)Malta har et vækstpotentiale i sektoren for supplerende pensioner, som kan bidrage til at sikre tilstrækkelige pensionsindkomster og mindske det fremtidige pres på de offentlige finanser som følge af demografisk aldring. Selv om der findes frivillige pensionsordninger under anden og tredje søjle, er deltagelsen fortsat begrænset. Omvendt er Maltas pensionssystem i høj grad baseret på ordningen i første søjle, som er underlagt lofter, der reducerer den gennemsnitlige ydelsesgrad til ca. 38,3 %, hvilket er et af de laveste niveauer i EU sammenlignet med et EU-gennemsnit på 47 %. En styrkelse af de supplerende pensioner kan bidrage til at forbedre pensionsindkomstens tilstrækkelighed og styrke de offentlige finansers holdbarhed.

(19)Det er fortsat afgørende, at lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter inddrages systematisk, på en meningsfuld måde og i rette tid for at sikre et bredt ejerskab til og således en vellykket gennemførelse af Unionens finansieringsinstrumenter, herunder også i forbindelse med det europæiske semester. 

(20)Hvad angår tempoet for gennemførelsen af programmer vedrørende samhørighedspolitikken, som omfatter støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Samhørighedsfonden, ligger Malta over gennemsnittet for EU både med hensyn til projektudvælgelse og udbetalinger. Det er vigtigt at opretholde det nuværende momentum og samtidig sikre, at investeringerne skaber størst mulige konkrete resultater. Malta har allerede truffet foranstaltninger inden for rammerne af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken for at styrke konkurrenceevne og vækst. Ikke desto mindre er der behov for at styrke gennemførelsen på visse områder, bl.a. relateret til investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi samt social inklusion og lige arbejdsmarkedsdeltagelse. Det er vigtigt, at de nye investeringer, som Malta har udpeget i sin midtvejsgennemgang af midlerne under samhørighedspolitikken, navnlig investeringer knyttet til de fem prioriteter i forordningen om midtvejsgennemgangen 16 , gennemføres hurtigt og effektivt.

(21)Malta står over for flere udfordringer med hensyn til forskning og innovation, tiltrækning og fastholdelse af højt kvalificeret arbejdskraft, retssystemet, produktion og udbredelse af vedvarende energi, energieffektivitet i bygninger, trafikbelastning og bæredygtig mobilitet, høje subsidier til fossile brændstoffer, kvaliteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelse og erhvervsuddannelse, kompetencemismatch og mangel på kvalifikationer, inklusiviteten i uddannelse og erhvervsuddannelse, kvaliteten af job med lave kvalifikationskrav samt affalds- og vandforvaltning.

(22)Forskning og innovation spiller fortsat en begrænset rolle i Maltas økonomi, idet vedvarende lave investeringer i forskning og innovation begrænser landets innovationsresultater. Maltas samlede FoU-intensitet er fortsat blandt de laveste i EU (0,54 % af BNP i 2024 mod et EU-gennemsnit på 2,24 %), hvilket afspejler de begrænsede investeringer i både den offentlige og den private sektor. De offentlige FoU-udgifter er særlig lave (0,16 % af BNP i 2024 mod et EU-gennemsnit på 0,72 %), hvilket hæmmer forskningsinstitutionernes kapacitet til at udvikle stærke videnskabelige kompetencer. Et lignende billede tegner sig for private investeringer, idet udgifterne i procent af BNP fortsat er lave (0,38 % mod et EU-gennemsnit på 1,49 %), og virksomhedernes brug af støtteordninger er begrænset. Overordnet set befinder de centrale foranstaltninger til at stimulere både offentlige og private investeringer sig fortsat på et tidligt stadie, offentlige støtteordninger kræver en mere målrettet gennemførelse, og et styrket samarbejde mellem den akademiske verden og erhvervslivet er afgørende for at fremme innovation inden for produkter og tjenesteydelser.

(23)Maltas evne til at omstille sig til en økonomi med højere produktivitet afhænger af landets evne til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft. Vedvarende mangel på arbejdskraft og kvalifikationer samt kompetencemismatch, navnlig i højt kvalificerede erhverv og STEM-erhverv, kan hæmme Maltas vækstudsigter. Selv om Malta har taget visse skridt til at tiltrække og fastholde højt kvalificerede arbejdstagere, er der behov for yderligere bestræbelser, herunder gennem en mere målrettet anvendelse af migration af kvalificeret arbejdskraft for at understøtte væksten i sektorer med høj merværdi i økonomien. En styrket anvendelse af værktøjer til kortlægning af kompetencebehov i politikken for økonomisk udvikling samt udviklingen af den økonomiske, retlige og sociale infrastruktur for at tiltrække og fastholde talenter kan støtte Maltas tilpasning til en vækstmodel med højere produktivitetsvækst.

(24)Retssystemet står fortsat over for betydelige forsinkelser, idet den tid, der kræves for at træffe retsafgørelser i civil- og handelsretlige sager i første instans, er blandt de længste i EU. Tiden til at afgøre forvaltningsretlige sager i første instans er fortsat den længste i EU. På trods af fremskridt i de seneste år giver ressourcerne til domstolsvæsenet anledning til bekymring, da der mangler lokaler og personale. Navnlig er antallet af dommere pr. indbygger det tredje laveste i EU, hvilket medfører en høj arbejdsbyrde pr. dommer i civil-, handels- og forvaltningsretlige sager. På trods af moderate fremskridt med digitaliseringen er der forsinkelser i gennemførelsen af den nationale strategi for digitalisering af retsvæsenet, og der består fortsat kritiske mangler, idet centrale retslige funktioner stadig er papirbaserede. Malta halter fortsat efter andre medlemsstater, når det gælder fremme af alternativ tvistbilæggelse, som kan spille en vigtig rolle med hensyn til at mindske presset på retssystemet. En gennemgang og forbedring af de processuelle regler ville også bidrage til hurtigere retssager.

(25)Maltas andel af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug (17,2 % i 2024) og i elektricitetsmikset (16,7 % i 2025) er fortsat meget lav og ligger langt under EU-gennemsnittet. Produktionen af vedvarende energi kommer næsten udelukkende fra solenergi, idet en meget lille andel kommer fra biomasse/brændbare vedvarende brændstoffer, og der er ikke registreret nogen produktion fra vind- eller vandkraft. Malta har meddelt, at en ny flydende havvindmøllepark forventes at stå klar senest i 2033, hvilket vil være et vigtigt skridt med hensyn til at øge den installerede vedvarende energikapacitet. Der er mulighed for yderligere at udnytte potentialet i havbaserede sol- og vindprojekter samt for at udvide landbaserede løsninger. En intensivering af indsatsen på dette område ville hjælpe Malta med at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi.

(26)Energiforbruget er steget i de fleste sektorer i Malta siden 2019, navnlig i beboelsesbygninger, i takt med en kraftig befolkningstilvækst. Yderligere foranstaltninger til fremme af renovering af bygningsmassen ville bidrage til at imødegå denne stigende tendens.

(27)Trafiktrængsel er fortsat en væsentlig strukturel udfordring, som påvirker den miljømæssige bæredygtighed, økonomiens konkurrenceevne og borgernes livskvalitet negativt. De økonomiske omkostninger ved trafiktrængsel forventes at stige til 917 mio. EUR om året i 2030 17 , hvis der ikke træffes yderligere politiske foranstaltninger. På trods af bestræbelser på at forbedre den kollektive transport og omlægge mobiliteten i Malta har foranstaltningerne endnu ikke reduceret afhængigheden af privatbiler væsentligt. I 2024 oplyste 58 % af Maltas befolkning, at de aldrig benyttede offentlig transport. Transportsektoren er også fortsat den primære kilde til de drivhusgasemissioner, der er omfattet af forordningen om indsatsfordeling, og den tegnede sig i 2024 for 48 % af disse emissioner, hvilket er en stigning på 45 % siden 2005. Denne tendens fortsætter, selv om andelen af nulemissionskøretøjer ud af alle nyregistrerede personbiler var 37,7 % i 2024, hvilket er en stigning på 17,4 procentpoint i forhold til året før. Desuden er Maltas transportinfrastruktur fortsat meget sårbar over for klimarelaterede risici med et sårbarhedsindeks for transport på 0,42, hvilket er et af de højeste i EU. For at Malta kan håndtere trafiktrængsel og stigende emissioner fra transportsektoren, er der behov for politikker for bæredygtig mobilitet, der modvirker brugen af privatbiler, bl.a. ved at indføre særlige busbaner, begrænse køretøjers adgang til overbelastede områder og begrænse parkeringsmulighederne. Samtidig ville en forbedring af effektiviteten i vej- og søtransporten kombineret med investeringer i bæredygtig mobilitet, navnlig aktiv mobilitetsinfrastruktur såsom udbyggede cykel- og fodgængernet samt nulemissionsbusser og lade- og tankningsinfrastruktur for alternative brændstoffer, sikre et skift hen imod mere bæredygtige og multimodale transportmuligheder. Yderligere investeringer er nødvendige for at styrke transportinfrastrukturens modstandsdygtighed over for klimarelaterede risici, herunder ekstreme vejrhændelser.

(28)Da der ikke er planlagt nogen udfasning, udgjorde subsidier til fossile brændstoffer ca. 1 % af Maltas BNP i 2024, hvilket ligger væsentligt over EU-gennemsnittet på 0,32 %. Subsidier til fossile brændstoffer modvirker investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet og elektrificering af transporten, hvilket ville bidrage til at nå klimamålene, styrke energisikkerheden og forbedre livskvaliteten i Malta. Samtidig udgør Maltas subsidier til fossile brændstoffer en betydelig byrde for de offentlige finanser. De yder ikke økonomien omkostningseffektiv støtte i perioder med høje internationale energipriser, og de afhjælper ikke energifattigdom på målrettet vis.

(29)Malta genererer nogle af de største affaldsmængder pr. indbygger i EU, og langt størstedelen deponeres på lossepladser, hvilket lægger et betydeligt pres på øernes naturmiljø. I 2024 nåede mængden af kommunalt affald 621 kg pr. indbygger, hvilket er et af de højeste niveauer i EU, mens genanvendelsesprocenten forblev kritisk lav på 16,7 %, hvilket er væsentligt under EU-gennemsnittet på 48 %. Malta opfyldte ikke 2020-målet om genanvendelse af kommunalt affald på 50 % og risikerer nu heller ikke at have nået 2025-målet på 55 %. Desuden lå procentdelen for deponering af kommunalt affald i 2023 på 74 %, hvilket langt overstiger EU-gennemsnittet på 22 %. Den betydelige forskel mellem den nuværende procentdel for deponering og 2035-målet om deponering af kommunalt affald på 10 % giver fortsat anledning til alvorlig bekymring. På trods af øgede investeringer i affaldshåndteringsinfrastruktur og indførelsen af flere initiativer vedrørende genbrug og genanvendelse har de vedtagne foranstaltninger endnu ikke ført til målbare forbedringer i resultaterne på affaldshåndteringsområdet. Malta ville derfor have gavn af at følge affaldshierarkiet ved at prioritere affaldsforebyggelse og styrke genanvendelse og praksis inden for cirkulær økonomi, både gennem strengere håndhævelse af den eksisterende nationale affaldslovgivning og ved at udbygge infrastrukturen til genanvendelse og genbrug, samtidig med at de planlagte investeringer i affaldsbehandlingsanlæg fremskyndes for at mindske afhængigheden af deponering.

(30)Malta står over for strukturel vandknaphed, som forværres af betydelig befolkningstilvækst, stigende temperaturer og langvarige tørkeperioder, der har mindsket tilgængeligheden af ferskvand betydeligt. Denne udfordring understreges af det sæsonbestemte Water Exploitation Index Plus (WEI+), der nåede 66,7 % i tredje kvartal 2023, det næsthøjeste niveau blandt EU-medlemsstaterne, hvilket indikerer alvorlig vandknaphed. Den store efterspørgsel efter vand, som primært skyldes turismen, landbruget, husholdningerne og industrien, forværrer knapheden yderligere. Som reaktion herpå har Malta søgt at afbøde dette pres gennem øget udvinding af grundvand og afsaltning af havvand. Ud over vandknaphed er dårlig vandkvalitet fortsat et problem i Malta. Som det fremgår af Maltas tredje vandområdeplan, opnåede kun 58 % af overfladevandområderne (målt i antal) god eller høj økologisk tilstand, mens kun 45 % opnåede god kemisk tilstand. Hvad angår grundvand, opnåede 82 % af grundvandsforekomsterne (målt efter areal) ikke god kvantitativ tilstand, og 100 % opnåede ikke god kemisk tilstand. Det største pres på overfladevands- og grundvandskvaliteten skyldes landbrugsaktiviteter og saltvandsindtrængning som følge af overindvinding. Desuden overholder to maltesiske byområder fortsat ikke direktivet om rensning af byspildevand på grund af den lave andel af husstande, der som minimum er tilsluttet sekundær rensning af byspildevand. For at håndtere disse udfordringer ville Malta have gavn af at øge investeringerne i infrastruktur til opsamling af regnvand i byområder og naturbaserede løsninger, som kan mindske oversvømmelsesrisikoen og forbedre grundvandsdannelsen. Desuden synes en strengere regulering af udvindingen af grundvand og en udvidelse af kapaciteten til spildevandsrensning at være nødvendig for at forbedre vandkvaliteten og bekæmpe forurening af overfladevand og grundvand.

(31)I lyset af den afgørende rolle, som menneskelig kapital spiller med hensyn til at øge Unionens konkurrenceevne og strategiske autonomi, henstillede Rådet i 2026, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til hurtigt at håndtere de strukturelle udfordringer relateret til menneskelig kapital for så vidt angår færdigheder og uddannelse, som hæmmer konkurrenceevnen. De landespecifikke henstillinger, som rettes til Malta i 2026, kan bidrage til gennemførelsen af Rådets henstilling om den menneskelig kapital i Unionen.

(32)Mangel på kvalificeret arbejdskraft og kompetencemismatch risikerer at undergrave Maltas stærke arbejdsmarked og hæmme den grønne og digitale omstilling. På trods af en meget høj andel af ledige stillinger er der fortsat kritiske mangler inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), byggeri, sundhedssektoren, uddannelsessektoren og jobfunktioner i forbindelse med den grønne omstilling, idet 43 % af virksomhederne mangler medarbejdere med grønne kvalifikationer, og to tredjedele rapporterer om en arbejdsstyrke, der ikke har de nødvendige kompetencer. De kvalifikationer, som Maltas uddannelses- og erhvervsuddannelsessystem leverer, følger ikke med arbejdsmarkedets efterspørgsel, hvilket også skyldes fragmenteret styring af kompetenceområdet og utilstrækkelig prognosekapacitet. Styrkelse af værktøjer til kortlægning af kompetencebehov kan bidrage til at foregribe arbejdsmarkedets behov og afhjælpe eksisterende misforhold. Dimittender inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) udgør kun 13,8 % af dimittenderne på postgymnasialt niveau, hvilket ligger langt under EU-gennemsnittet, og andelen af kvinder er endnu lavere; Malta registrerede desuden i 2023 det laveste optag til STEM-uddannelser på postgymnasialt niveau i EU. Erhvervsuddannelserne er heller ikke tilstrækkeligt udviklede, idet arbejdsbaseret læring og deltagelsen i STEM-relaterede erhvervsuddannelsesprogrammer er begrænset, navnlig blandt kvinder. Deltagelsen i voksenuddannelse er fortsat ulige fordelt, da kun en lille andel af den store gruppe af lavtuddannede voksne deltager i uddannelsesaktiviteter. Vedvarende mangler i grundlæggende færdigheder forværrer udfordringen yderligere: En ud af tre 15-årige mangler grundlæggende færdigheder i matematik, læsning eller naturvidenskab, mens halvdelen af de 12- til 13-årige mangler grundlæggende digitale færdigheder. Svagheder med hensyn til udbud af lærere, efteruddannelse og støtten til stadig mere mangfoldige klasser risikerer at begrænse uddannelsessystemets evne til at forbedre læringsresultaterne. For at løse disse problemer er det afgørende at styrke kvaliteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelse og erhvervsuddannelse, brugen af værktøjer til kortlægning af kompetencebehov, læreruddannelsen, arbejdsbaseret erhvervsuddannelse og opkvalificering af voksne, navnlig inden for STEM og den grønne omstilling, for at mindske manglerne, forbedre uddannelsesresultaterne og tilpasse kvalifikationerne til arbejdsmarkedets behov.

(33)Den begrænsede inklusivitet i uddannelse og erhvervsuddannelse, som allerede begynder i førskoleundervisningen, hæmmer potentialet hos personer i sårbare situationer. På grund af mangel på tilstrækkeligt kvalificeret undervisningspersonale og ineffektiv undervisningspraksis og utilstrækkelige læseplaner tilgodeser systemet ikke i tilstrækkelig grad alle børn, herunder elever med handicap. Vedvarende forskelle i lærings- og beskæftigelsesresultater, der er knyttet til socioøkonomisk baggrund og skoletype, tyder på, at der fortsat er betydelige udfordringer med hensyn til lige muligheder. Underpræstation er navnlig udbredt blandt elever med en ugunstig socioøkonomisk baggrund: 51,5 % mangler grundlæggende færdigheder i læsning, 47,7 % i matematik og 46,0 % i naturvidenskab. Desuden er tidligt skolefrafald fortsat meget udbredt blandt unge med handicap, idet et betydeligt antal unge med handicap hverken er i beskæftigelse, under uddannelse eller i erhvervsuddannelse. Hvad angår førskoleundervisning knytter Maltas system i øjeblikket retten til førskoleundervisning til forældrenes aktivitet (arbejde, uddannelse, erhvervsuddannelse) snarere end til en universel rettighed eller en rettighed baseret på fattigdom. Selv om de seneste bestemmelser omfatter visse grupper af arbejdsløse forældre, er deltagelseskløften mellem børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, og børn der ikke er, fortsat meget stor: Børn, der ikke er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, havde næsten dobbelt så stor sandsynlighed (48,2 %) for at deltage i over 25 timers førskoleundervisning om ugen som børn i risikogruppen (24,9 %). Der er også fortsat betænkeligheder med hensyn til kvaliteten af førskoleundervisningstilbuddet, idet de seneste skøn tyder på, at mere end en femtedel af børnepasningspersonalet ikke har relevante pædagogiske kvalifikationer, hvilket kan begrænse tilbuddets potentiale med hensyn til at støtte den tidlige udvikling af færdigheder, navnlig for ugunstigt stillede grupper. Det synes nødvendigt at styrke den målrettede støtte til dårligt stillede børn og børn med særlige behov uanset forældrenes beskæftigelsesstatus eller uddannelsesbaggrund.

(34)Ujævn jobkvalitet hæmmer fastholdelsen af arbejdstagere. Andelen af lavtlønsjob er steget, og over 10 % af arbejdstagerne er forblevet i lavtlønsjob i de seneste fire år, hvilket rammer kvinder og tredjelandsstatsborgere uforholdsmæssigt. Malta registrerer også en forholdsvis stor andel af atypiske arbejdstider (39,1 % af arbejdstagerne mod 32,6 % i EU). Flere sektorer er i stigende grad afhængige af arbejdstagere, der er tredjelandsstatsborgere, såsom sundhedssektoren. Tredjelandsstatsborgere, der arbejder i job med lave kvalifikationskrav, står imidlertid ofte over for ringere arbejdsvilkår og lav jobkvalitet på flere områder: lange arbejdstider, større personaleomsætning, begrænsede muligheder for karriereudvikling, begrænsede rettigheder ved tab af beskæftigelse og ringere forhold med hensyn til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Fattigdom blandt personer i beskæftigelse rammer også tredjelandsstatsborgere uforholdsmæssigt hårdt (17,3 % mod 5,6 % af den hjemmehørende befolkning). Arbejdstilsynets kapacitet er øget, men ligger fortsat under standarderne fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og sanktionerne for overtrædelser er stadig forholdsvis lave. Hvis der i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter tages hånd om problemerne med jobkvalitet, og arbejdstilsynet styrkes yderligere, kan det have en positiv indvirkning på personaleomsætningen og andelen af ledige stillinger.

(35)I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og disse økonomiers kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet i 2026, at euromedlemsstaterne træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingen fra 2026 om den økonomiske politik i euroområdet. For Malta bidrager henstilling 1 til at efterkomme den første, den anden og den tredje henstilling om euroområdet, henstilling 2 bidrager til at efterkomme den fjerde henstilling om euroområdet, henstilling 3 bidrager til at efterkomme den femte og den syvende henstilling om euroområdet, henstilling 4 bidrager til at efterkomme den syvende henstilling om euroområdet og henstilling 6 bidrager til at efterkomme den femte henstilling om euroområdet,

HENSTILLER, at Malta i 2026 og 2027 træffer foranstaltninger med henblik på at: 

1.i lyset af den væsentlige afvigelse fra det anbefalede loft over nettoudgifterne, som Kommissionen har registreret for 2025 og forventer for 2026, tage kontrol over nettoudgifterne, således at de overholder de maksimale vækstrater som henstillet af Rådet den 21. januar 2025; øge forsvarsudgifterne og styrke forsvarsberedskabet og samtidig garantere udgiftseffektivitet og gradvist tilpasse budgettet til strukturelt højere forsvarsudgifter; sikre, at alle foranstaltninger, som træffes for at afbøde konsekvenserne af stigende energipriser, er af midlertidig karakter, fokuserer på at beskytte sårbare husstande eller på at dække behovene hos energiintensive selskaber og fastholder incitamentet til energibesparelser, samtidig med at det sikres, at deres finanspolitiske omkostninger er forenelige med forpligtelserne i henhold til EU's finanspolitiske ramme; håndtere de resterende risici for aggressiv skatteplanlægning, indføre en kildeskat på udgående betalinger eller tilsvarende defensive foranstaltninger og ændre reglerne om ikke-hjemmehørende selskaber; fremme sektoren for supplerende pensioner, navnlig gennem arbejdsmarkedspensionsordninger

2.sikre videreførelsen af de reformer og investeringer, der er gennemført inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten; opretholde gennemførelsestempoet for programmerne vedrørende samhørighedspolitikken, hvor det er relevant med udgangspunkt i omfordelingen til strategiske prioriteter og fleksibiliteten som led i midtvejsgennemgangen inden for rammerne af samhørighedspolitikken

3.styrke forskning og innovation ved at øge de offentlige investeringer i forskning og udvikling og stimulere private investeringer i forskning og udvikling gennem effektive støtteordninger og stærkere forbindelser mellem den akademiske verden og erhvervslivet; styrke tiltrækningen og fastholdelsen af højt kvalificeret arbejdskraft; forbedre retsvæsenets effektivitet ved at afvikle sagsrestancer og nedbringe sagsbehandlingstiden 

4.fremskynde produktionen og udbredelsen af vedvarende energi; reducere energiefterspørgslen ved at forbedre energieffektiviteten i bygninger; afhjælpe trafiktrængsel og reducere transportemissionerne ved at modvirke brugen af privatbiler, forbedre den kollektive transports effektivitet, fremme multimodalitet og investere i infrastruktur til aktiv mobilitet samt i klimarobust transportinfrastruktur; udfase subsidier til fossile brændstoffer, som ikke er midlertidige eller målrettet de mest sårbare husholdninger og virksomheder

5.forbedre affaldshåndteringen ved at fremme genanvendelse og praksis inden for cirkulær økonomi og samtidig mindske afhængigheden af deponering; forbedre bæredygtige vandforvaltning og vandkvaliteten ved at udbygge opsamlingen og genanvendelsen af vand, samtidig med at forureningen af overfladevand og grundvand bekæmpes

6.styrke kvaliteten og arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelse og erhvervsuddannelse for at afhjælpe svage uddannelsesresultater samt den alvorlige mangel på kompetencer og kompetencemismatch, især inden for STEM-fagene, navnlig ved at styrke elevernes grundlæggende færdigheder, lærernes grund- og efteruddannelse, og fremme deltagelsen i arbejdsbaseret erhvervsuddannelse og i voksenuddannelse for lavtuddannede; styrke inklusiviteten i uddannelse og erhvervsuddannelse, bl.a. ved at forbedre adgangen til førskoleundervisning af høj kvalitet. tage fat på problemer med jobkvaliteten i job med lave kvalifikationskrav, også for tredjelandsstatsborgere, navnlig ved at styrke arbejdstilsynet.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj ).

(2)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed for perioden 2028-2034 og om ændring af forordning (EU) 2023/955 og forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (COM(2025) 565 final). Den foreslåede forordning er i øjeblikket genstand for forhandlinger mellem fælleslovgiverne. 

(3)    EUT C, C/2026/2434, 28.4.2026, ELI:  http://data.europa.eu/eli/C/2026/2434/oj .

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj ).

(5)    Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse af Maltas nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag (EUT C, C/2025/649, 10.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/649/oj ).

(6)    Rådets henstilling med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta til ophør, vedtaget den 21. januar 2025. Alle dokumenter i relation til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Malta findes på: https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-governance-framework/stability-and-growth-pact/corrective-arm-excessive-deficit-procedure/excessive-deficit-procedures-overview/Malta_en .

(7)    Rådets afgørelse (EU) 2026/[Publikationskontoret: indsæt dato] af [dato] om ophævelse af afgørelse 2024/2128/EU om konstatering af et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta [Publikationskontoret: indsæt relevante referencer].

(8)    Rådets afgørelse (EU) 2024/2128 af 26. juli 2024 om konstatering af et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta (EUT C, C/2024/2128, 1.8.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2128/oj .

(9)    Meddelelse fra Kommissionen om tilpasning til øgede forsvarsudgifter inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten (C(2025) 2000 final af 19.3.2025).

(10)    De årlige statusrapporter 2026 findes på: https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-and-fiscal-governance/stability-and-growth-pact/preventive-arm/annual-progress-reports_en .

(11)    Eurostat – euroindikatorer, 22.4.2026.

(12)    Den finanspolitiske kurs bestemmes ud fra den årlige ændring i den underliggende offentlige budgetstilling. Den bruges til at bedømme den økonomiske impuls fra finanspolitiske tiltag, både dem, der finansieres nationalt, og dem, der finansieres over EU-budgettet. Den finanspolitiske kurs måles som forskellen mellem i) den potentielle vækst på mellemlang sigt og ii) ændringen i de primære udgifter ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og inkl. udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde.

(13)    Eurostat – euroindikatorer, 22.4.2026.

(14)    Eurostat, offentlige udgifter opdelt efter formålsklassifikationen for offentlig forvaltning og service (COFOG).

(15)    Situationen på skæringsdatoen for Kommissionens forårsprognose 2026 (4. maj 2026).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/1914 af 18. september 2025 om ændring af forordning (EU) 2021/1058 og (EU) 2021/1056 for så vidt angår særlige foranstaltninger til at adressere strategiske udfordringer i forbindelse med midtvejsgennemgangen.

(17)    Ministry for Transport, Infrastructure and Public Works of Malta, 2026. National Transport Master Plan 2030. https://infrastructure.gov.mt/wp-content/uploads/2026/01/NATIONAL-TRANSPORT-MASTERPLAN-2030.pdf .