EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 5.3.2026

COM(2026) 113 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2026-2030

{SWD(2026) 82 final}

1.Indledning

Ligestilling mellem kønnene er en kerneværdi i EU og en fælles ambition, der forener de europæiske institutioner, regeringer og offentligheden 1 . EU har gjort betydelige fremskridt mod at opnå en Union med ligestilling og er en global forkæmper for kvinders rettigheder. Europæerne nyder godt af noget af den mest avancerede lovgivning på verdensplan til beskyttelse af deres rettigheder og bekæmpelse af kønsbaseret vold.

Ligestilling mellem kønnene er en forudsætning for at nå EU's strategiske mål lige fra opretholdelse af demokratiet og retsstatsprincippet til fremme af social samhørighed og styrkelse af sikkerheden og konkurrenceevnen. Lige rettigheder og muligheder for kvinder og mænd i al deres mangfoldighed er afgørende for at opretholde Europas dynamiske demokrati, styrke repræsentativiteten, den institutionelle legitimitet og den demokratiske beslutningstagning. Ulighed er et spild af talent, det står i vejen for karriereudviklingen og reducerer produktiviteten. En forbedring af ligestillingen mellem kønnene i EU kan føre til en stigning i BNP pr. indbygger på 9,6 % og yderligere 10,5 mio. arbejdspladser inden 2050 2 .

En voksende tilbagegang med hensyn til ligestilling mellem kønnene truer hårdt tilkæmpede fremskridt, og ambitionen om et Europa, hvor der er ligestilling mellem kønnene er endnu ikke opnået 3 . I denne sammenhæng bekræftede Kommissionen sin stærke vilje til at fremme ligestilling mellem kønnene i  køreplanen for kvinders rettigheder , der blev vedtaget i marts 2025. Alle 27 medlemsstater, EU-institutionerne samt en lang række civilsamfundsorganisationer og internationale organisationer tilsluttede sig målene i køreplanen.

Denne strategi for ligestilling mellem kønnene bygger på resultaterne 4 af den foregående strategi og omsætter den langsigtede vision i køreplanen for kvinders rettigheder til handling. Den vil sikre, at EU bidrager til at nå verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene inden 2030 og de fornyede mål i Beijinghandlingsprogrammet og til at opfylde forpligtelserne i henhold til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder. Med henblik herpå indeholder denne strategi forslag om konkrete tiltag for hvert af de otte principper i køreplanen for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene forbliver centralt for EU's indsats både i EU og i hele verden 5 . Strategien følger en tostrenget tilgang, der kombinerer målrettede tiltag med systematisk integrering af kønsaspektet på tværs af alle politikområder.

Ligestilling mellem kønnene gavner alle: Det handler om at udnytte kvinders og mænds fulde potentiale til gavn for hele samfundet. Denne strategi har til formål at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd og mellem piger og drenge i al deres mangfoldighed. I strategien anerkendes den afgørende rolle, som mænd og drenge har, idet de er aktører i og drager fordel af ligestillingen mellem kønnene 6 . Der anlægges en intersektionel tilgang til ligestilling mellem kønnene, idet det anerkendes, at der er overlapning mellem forskelsbehandling på grund af køn og forskelsbehandling af andre grunde, hvilket fører til specifikke uligheder og unikke oplevelser af diskrimination 7 .

Denne strategi vil blive gennemført sammen med andre strategier for en Union med ligestilling for at skabe forudsætningerne for, at alle frit kan vælge deres vej i livet, trives og føre an, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering 8 . Strategien har nydt godt af en inklusiv høringsproces, der samlede borgere, medlemsstater, EU-institutioner, arbejdsmarkedets parter, ligestillingsorganer samt internationale og civilsamfundsorganisationer 9 . Både Rådet og Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at fremlægge en strategi for ligestilling mellem kønnene for 2026-2030. 10

2.Fremme af ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder

Kønsbaseret vold er ikke blot en krænkelse af grundlæggende rettigheder, men også en alvorlig trussel mod EU's fælles sikkerhed, da den underminerer sikkerheden, værdigheden og ligheden for enkeltpersoner og samfund. En ud af tre kvinder i EU har været udsat for kønsbaseret vold i deres levetid. Vold i hjemmet er en udbredt form for kønsbaseret vold, hvor en ud af fem kvinder i EU har oplevet fysisk eller seksuel vold fra deres partner eller tidligere partner, en slægtning eller et andet medlem af deres husstand. Alt for ofte fører vold i hjemmet til den mest ekstreme form for vold mod kvinder: kvindedrab, som koster 18 kvinder livet om ugen i EU 11 . Mange børn lider også under kønsbaseret vold og vold i hjemmet, enten som direkte ofre eller som vidner. Det er afgørende at ændre holdninger og adfærd for at forebygge kønsbaseret vold og at involvere mænd og drenge.

Kønsbaseret cybervold udgør en hastigt voksende trussel mod kvinder og piger med den hurtige spredning af intime billeder uden samtykke på internettet, vanskeligheder med at få fjernet sådant ulovligt indhold samt hadefulde og voldelige trusler online. Undersøgelser viser, at 98 % af alle deepfakes på internettet er af pornografisk karakter, og at 99 % af disse viser kvinder 12 . Dette undergraver kvinders integritet og tvinger mange ud af onlinemiljøet, fra onlinedebatter og den digitale økonomi og truer dermed demokratiet og EU's konkurrenceevne. Kommissionen vil være særlig opmærksom på den rolle, som kunstig intelligens spiller i produktionen og udbredelsen af seksuelt eksplicitte, skadelige deepfakes og deepnudes. 

Direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ( direktivet om vold mod kvinder ) i er EU's vigtigste redskab til bekæmpelse af kønsbaseret vold. Direktivet udgør en stærk retlig ramme, der forebygger vold og beskytter ofre i hele EU. Det gør lovovertrædelser som kvindelig kønslemlæstelse, tvangsægteskab og flere former for kønsbaseret cybervold 13 til strafbare handlinger. Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaternes indsats for at få gennemført direktivet så hurtigt som muligt (frist: 14. juni 2027) og derefter sikre en effektiv gennemførelse, herunder ved at arrangere gennemførelsesworkshopper og bilaterale udvekslinger. Der vil blive lagt særlig vægt på bestemmelserne om cybervoldsforbrydelser, fjernelse af ulovligt indhold, tilgængelige onlineindberetningskanaler og specialiserede tjenester for ofre for cyberkriminalitet.

Kommissionen vil støtte nationale reformer, der indfører definitioner af voldtægt baseret på begrebet samtykke. På grundlag af sit forslag fra 2022 til et direktiv om vold mod kvinder, som omfattede en EU-dækkende definition af voldtægt, vil Kommissionen ajourføre sin kortlægning af det retlige landskab i EU med henblik på at identificere yderligere tiltag, herunder lovgivningsmæssige, for at sikre, at sex uden samtykke defineres som voldtægt i hele EU. Kommissionen vil også støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af artikel 35 i direktivet om vold mod kvinder, som kræver tilrådighedsstillelse og distribution af undervisningsmateriale, der fremmer forståelsen af, at samtykke skal gives frivilligt som følge af en persons frie vilje, gensidig respekt og retten til seksuel integritet og kropslig autonomi, herunder ved at yde vejledning efter behov.

Kommissionen vil også støtte medlemsstaterne i udviklingen af deres nationale handlingsplaner til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet 14 , der skal foreligge senest i juni 2029. Gennemførelsen af direktivet om vold mod kvinder og de nationale planer vil blive understøttet gennem udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, herunder gennem programmet for gensidig læring om ligestilling mellem mænd og kvinder og netværket til forebyggelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. 

Desuden sikrer direktivet om ofres rettigheder 15 , at ofre for kønsbaseret vold får bedre adgang til integrerede støttetjenester og retshjælp, at det bliver lettere at anmelde kriminalitet, at deres personoplysninger beskyttes bedr, og at beskyttelsesforanstaltningerne styrkes.

De retshåndhævende myndigheder og anklagemyndighederne spiller en central rolle i forebyggelsen og bekæmpelsen af vold i hjemmet og kvindedrab. Det er afgørende at forbedre deres kapacitet til hurtigt at opdage risici og gribe ind, hvis ofrenes sikkerhed skal garanteres, og der skal sættes en stopper for straffrihed. Kommissionen vil derfor bidrage til at udvikle retningslinjer for forebyggelse, påvisning, effektiv håndtering og retsforfølgning af sager om vold mod kvinder, hvorved der søges synergier med EU-agenturernes netværk, aktiviteter og ekspertise, navnlig Europol, Eurojust og Cepol. Som led i dette arbejde vil Kommissionen undersøge, hvordan man kan lette det grænseoverskridende samarbejde mellem relevante myndigheder, hvilket navnlig er nødvendigt for at bekæmpe kønsbaseret cybervold, der ofte involverer gerningsmænd, ofre, platforme og servere i forskellige jurisdiktioner. Dette vil være afgørende for at undgå, at gerningsmænd udnytter huller i den retlige kompetence og unddrager sig ansvar, hvilket efterlader ofrene uden effektiv beskyttelse eller retsmidler.

I forordningen om digitale tjenester anerkendes kønsbaseret vold som en systemisk risiko 16 , som udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner skal vurdere og afbøde. I denne sammenhæng undersøger Kommissionen f.eks., om udbyderen af X korrekt har vurderet og afbødet risiciene for udbredelsen af ulovligt indhold såsom manipulerede seksuelt eksplicitte billeder i forbindelse med ibrugtagningen af Grok AI-funktionaliteter. Kommissionen gennemfører i øjeblikket endvidere undersøgelser mod udbydere af fire onlineplatforme, der udbreder pornografisk indhold, for at sikre, at mindreårige ikke har adgang til sådant indhold. Kommissionen vil fortsat sikre en streng håndhævelse af disse sager og lovgivningen som helhed.

For at understøtte denne håndhævelse vil Kommissionen også fortsætte sit arbejde med risikoovervågning og indsamling af dokumentation i overensstemmelse med forordningen om digitale tjenester, herunder gennem særlige undersøgelser, der understøtter vurderingen af systemiske risici relateret til kønsbaseret vold. Sideløbende hermed vil Kommissionen føre en struktureret reguleringsdialog med meget store onlineplatforme for at styrke overholdelsen. På grundlag af en analyse af risici og i samarbejde med de nationale myndigheder vil Kommissionen anvende alle tilgængelige værktøjer til at sikre, at risici for kønsbaseret vold afbødes effektivt, herunder om nødvendigt ved at udstede retningslinjer for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner. Forordningen om digitale tjenester indeholder planer om sådanne retningslinjer , og de skal udformes med henblik på at præsentere bedste praksis og anbefale mulige foranstaltninger, der kan træffes i forhold til specifikke risici – i dette tilfælde risici vedrørende kønsbaseret vold. Retningslinjerne kan hjælpe Kommissionen med at fastlægge, hvilke foranstaltninger den mener, at udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner bør indføre for at opfylde deres forpligtelser i henhold til forordningen om digitale tjenester.

På samme måde vil Kommissionen følge op med onlineplatforme for at sikre, at de gennemfører  retningslinjerne for beskyttelse af mindreårige  fra 2025 inden for rammerne af forordningen om digitale tjenester, hvor Kommissionen forklarer de foranstaltninger, som udbydere af onlineplatforme, der er tilgængelige for mindreårige, bør indføre for at sikre et højt niveau af privatlivets fred, sikkerhed og tryghed for mindreårige på deres tjenester, herunder foranstaltninger til at forhindre uønsket spredning af seksualiseret eller intimt indhold om børn. Kommissionen har anmodet om oplysninger og vil fortsat samarbejde med flere udbydere af meget store onlineplatforme om, hvordan de håndterer risikoen for, at brugerne kan downloade ulovlige eller skadelige apps, herunder såkaldte "nudify"-apps.

Kommissionen vil også bidrage til at opbygge kapaciteten hos pålidelige indberettere af kønsbaseret cybervold for at sikre, at der indberettes mere af sådant indhold til udbydere af onlineplatforme. Den vil udstede retningslinjer for pålidelige indberettere med det formål at præcisere deres rolle i bekæmpelsen af ulovligt indhold, herunder kønsbaseret vold. Disse retningslinjer vil også bidrage til at præcisere forpligtelserne for udbydere af onlineplatforme med hensyn til anmeldelser modtaget fra pålidelige indberettere.

Et yderligere område, der kræver opmærksomhed, er beskyttelsen af børn, der er ofre for kønsbaseret vold. Kommissionen vil sikre håndhævelse af EU's retlige bestemmelser om beskyttelse af børneofre. Denne indsats vil blive styrket gennem en handlingsplan for beskyttelse af børn mod kriminalitet, som også vil bidrage til at bekæmpe vold mod piger og gøre det digitale miljø sikrere for dem. Kommissionen har også lanceret sin handlingsplan mod cybermobning , hvor det fremhæves, at kvinder og piger er uforholdsmæssigt hårdt ramt, og medlemsstaterne opfordres til at indføre omfattende nationale politikker til bekæmpelse af cybermobning.

De fleste ofre for menneskehandel er kvinder og piger, som hovedsageligt sælges med henblik på seksuel udnyttelse 17 . Det ændrede direktiv om bekæmpelse af menneskehandel omfatter en kønssensitiv tilgang og en styrket indsats. I 2026 vil Kommissionen fremlægge en ny strategi for at imødegå nye udfordringer og behov i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel samt beskyttelse af ofrene herfor, navnlig kvinder og børn.

Robuste data er centrale for effektivt at håndtere alle aspekter af kønsbaseret vold. Kommissionen vil finansiere anden udvidede bølge af den EU-dækkende undersøgelse af kønsbaseret vold, som også omfatter nye former for cybervold, og som skal foretages af Eurostat. Kommissionen og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) vil også hjælpe medlemsstaterne med at forbedre indsamlingen af administrative data om kønsbaseret vold. 

Kommissionen vil fortsat tilbyde finansiering til bekæmpelse af kønsbaseret vold gennem Daphne-indsatsområdet under programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier med et budget på 200 mio. EUR for 2021-2027 18 . Kommissionen agter fortsat at gøre dette som led i det foreslåede AgoraEU-program i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2028-2034 i afventning af interinstitutionelle forhandlinger. Desuden vil Kommissionen støtte projekternes langsigtede effekt ved at gøre resultaterne af dem mere synlige, tilskynde til udveksling mellem projektpartnere og identificere foranstaltninger til opskalering.

Alle disse bestræbelser vil bidrage til en effektiv EU-gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), som EU tiltrådte i 2023. Det er vigtigt at sikre gennemførelsen af konventionen, herunder ved at følge op på basisevalueringsrapporten for 2027 fra den uafhængige ekspertgruppe om indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet og gennemføre efterfølgende henstillinger. Kommissionen gentager også sin opfordring til alle medlemsstater om at ratificere og fuldt ud gennemføre Istanbulkonventionen som den vigtigste internationale ramme for bekæmpelse af vold mod kvinder.

***

Uligheder mellem kønnene har en betydelig indvirkning på adgangen til sundhedspleje. Kvinder er påvirket af en række kønsspecifikke barrierer for adgang til sundhedspleje og lider under en mangel på kønssensitiv medicinsk forskning, diagnostik og behandling 19 . F.eks. er der ikke tilstrækkelig bevidsthed om, at risici og symptomer på flere sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, varierer mellem mænd og kvinder. Desuden er dette emne ofte fraværende i pensum for medicinstudiet. Kønsnormer, der er forbundet med traditionel maskulinitet, kan også have en negativ indvirkning på mænds og drenges sundhed, herunder afholde dem fra at søge hjælp og øge interessen for skadelig adfærd. Desuden kan intersektionelle uligheder forværre barrierer for adgang til sundhedspleje og føre til forskelsbehandling i behandlingen, f.eks. for kvinder med handicap, migrantkvinder, kvinder i økonomisk sårbare situationer, LBTIQ+-kvinder, romakvinder eller kvinder i landdistrikter og fjerntliggende områder.

Fremme af kvinders sundhed kræver, at uddannelsen af sundhedspersonale styrkes. Kønsorienteret indhold i læge- og sygeplejeuddannelsen og i andre sundhedsfaglige uddannelser gennem hele uddannelses- og arbejdslivscyklussen kan bidrage til at sikre, at sundhedspersonale bedre forstår, hvordan forskellige sygdomme viser sig hos kvinder, hvordan kønsrelaterede risikofaktorer påvirker resultaterne, og hvordan strukturelle skævheder bidrager til fejldiagnosticering og forsinket behandling.

Forbedringen af kvinders adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) volder stadig vanskeligheder. Adgangen til prævention er fortsat uensartet i hele EU, og alternative præventionsløsninger for mænd er underudviklede. Desuden mangler alt for mange kvinder og piger adgang til menstruationsprodukter til en overkommelig pris 20 . Kvinders sundhedserfaringer og -tilstande, såsom menstruation, overgangsalder, endometriose og fødselsdepression, har ikke fået tilstrækkelig opmærksomhed i sundhedsforskningen eller behandlingen 21 .

Kommissionen har integreret kønsaspektet i sundhedsforskningen og ydet målrettet finansiering til kvinders sundhedsproblemer såsom endometriose og polycystisk ovariesyndrom under rammeprogrammet for forskning og innovation (Horisont 2020 og Horisont Europa ) 22 . Derudover har den integreret et kønsperspektiv i EU's kræfthandlingsplan 23 og sundhedspakken , herunder Safe Hearts-planen .

Kommissionen vil iværksætte et nyt initiativ med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for at undersøge, hvordan der kan skabes bedre adgang til sundhedspleje af højere kvalitet for kvinder, herunder for personer med handicap. Projektet vil give mulighed for at udveksle bedste praksis om forbedring af overvågningen og analysen af uligheder mellem kønnene, hjælpe politiske beslutningstagere med at identificere prioriteter og skabe evidensbaserede løsninger for kvinders sundhed. Resultaterne heraf kan bidrage til at styrke integrationen af kønsaspektet i alle sundhedsrelaterede initiativer, herunder EU-finansieret sundhedsforskning.

Kommissionen vil også finansiere en undersøgelse af de makro- og mikroøkonomiske samt samfundsmæssige fordele ved at mindske forskellene inden for kvinders sundhed i relation til visse tilstande, såsom overgangsalderen. For at sikre, at lægemidler er sikre og effektive for alle, vil Kommissionen sammen med Det Europæiske Lægemiddelagentur undersøge muligheden for at udvikle en systematisk kønssensitiv kontrol i produktlivscyklussen for humanmedicin, herunder forskning og udvikling. Dette vil bygge videre på arbejdet med kønssensitive kliniske forsøg inden for rammerne af initiativet om fremskyndelse af kliniske forsøg i EU, idet EU's lægemiddellovgivning, herunder lægemiddeldirektivet , sikrer, at kun lægemidler, der opfylder kravene til kvalitet, sikkerhed og effektivitet, godkendes til alle patienter. Endvidere forudsætter den foreslåede revision af forordningen om kliniske forsøg under EU's forordning om bioteknologi , at det sikres, at forsøg afspejler befolkningsdiversiteten og forbedrer behandlingen for sårbare grupper. Desuden vil kvinder, der bliver gravide eller begynder at amme, ikke automatisk blive udelukket fra deltagelse i forsøg. Kommissionen vil også anvende en kønssensitiv tilgang, når den sikrer, at medicinske modforanstaltninger, såsom vacciner, behandlinger, diagnostik og personlige værnemidler, er tilgængelige, og at der er adgang hertil.

I fuld overensstemmelse med traktaterne og navnlig medlemsstaternes ansvar for fastlæggelsen af deres sundhedspolitik, herunder bioetiske spørgsmål, og for organiseringen af sundhedstjenester og lægebehandling har Kommissionen med henblik på at beskytte kvinders sundhed ved at støtte og supplere medlemsstaternes sundhedsindsats vedrørende kvinders adgang til SRHR til hensigt at kortlægge praksis og internationale rammer på dette område. Den planlægger også at udvikle en ramme og metode for systematisk dataindsamling for at forbedre evidensgrundlaget om SRHR. Desuden har Kommissionen til hensigt at støtte initiativer, der har til formål at forbedre adgangen til prævention i EU og gøre prævention mere tilgængelig.

Desuden gav Kommissionen i februar 2026 sit svar til det europæiske borgerinitiativ (ECI) "My Voice, My Choice: Adgang til sikker abort". I svaret anerkendes det, at potentiel farlig abort er et spørgsmål om folkesundhed, og det understreges, at medlemsstaterne, hvis de ønsker det, kan anvende Den Europæiske Socialfond+ til at forbedre lige adgang til lovligt tilgængelige og økonomisk overkommelige sikre aborttjenester.

***

Kvinder tjener stadig i gennemsnit 12 % mindre i timen end mænd i EU 24 , hvilket understreger de vedvarende uligheder mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Håndteringen heraf er et spørgsmål om at rette op på en uretfærdighed og gennemføre EU-traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder 25 og dermed frigøre det økonomiske potentiale ved større ligestilling mellem kønnene.

Løngennemsigtighedsdirektivet er et afgørende skridt i bekæmpelsen af lønmæssig forskelsbehandling og undervurdering af kvindedominerede job, som er grundlæggende årsager til kønsbestemte lønforskelle. Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaterne i en effektiv og rettidig gennemførelse af dette direktiv. I samarbejde med EIGE vil Kommissionen offentliggøre en værktøjskasse til kønsneutral jobevaluering og -klassifikation i 2026. Værktøjskassen vil indeholde skræddersyede værktøjer, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at gennemføre disse processer internt uden behov for ekstern rådgivning. Desuden vil Kommissionen stille yderligere finansiering til rådighed til støtte for gennemførelsen af direktivet og vil tilrettelægge en workshop for arbejdsmarkedets parter om, hvordan de kan støtte dets gennemførelse.

Desuden henviser løngennemsigtighedsdirektivet til bestemmelserne i direktiverne om offentlige indkøb fra 2014, og det pålægger medlemsstaterne at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at økonomiske aktører ved udførelsen af offentlige kontrakter overholder deres forpligtelser i forbindelse med princippet om lige løn 26 .

Kvinder i hele EU står også over for vanskeligheder med at få adgang til investeringer, hvilket i væsentlig grad hæmmer virksomheder ledet af kvinder. For hver 100 euro i venturekapitalinvestering går mindre end 3 euro til kvindeledede teams, og kun 15 euro går til teams med begge køn 27 . Det er afgørende for EU's konkurrenceevne at mindske denne kønsforskel inden for investering. Derudover er det afgørende at mindske kønsforskellen inden for finansiel forståelse 28 , hvis man vil at fremme kvinders iværksætteri og investeringer samt styrke kvinders indflydelse i finansielle beslutninger.

Kønsintelligente finansieringsmål i gennemførelsesaftaler om EU-investeringsfinansiering spiller en afgørende rolle for at forbedre adgangen til finansiering. På grundlag af erfaringerne fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) – en gennemførelsespartner under InvestEU, som i vid udstrækning har overgået det nuværende kønsintelligente finansieringsmål på 25 % – vil Kommissionen foreslå at udvide de kønsintelligente mål yderligere i forbindelse med fremtidige finansieringsprogrammer. I samarbejde med EIB-Gruppen vil Kommissionen fortsætte indsatsen for at forbedre adgangen til finansiering for kvindelige iværksættere i EU og øge kvinders repræsentation i den finansielle sektor (f.eks. gennem Gender Finance Lab ). Der kan også via fremtidige programmer som Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne (i afventning af interinstitutionelle forhandlinger) ydes støtte til forretningsudvikling ledet af kvinder og bakkes op om kvinders iværksætteri. Desuden vil gennemførelsen af strategien for finansiel forståelse sigte mod at styrke dens kønsorienterede tilgang. ESTEAM-initiativet , der har til formål at styrke kvinders og pigers digitale og iværksætterrelaterede kompetencer, skal sikre uddannelse af ca. 10 000 piger og kvinder inden 2028.

Kommissionen vil desuden offentliggøre en rapport om gennemførelsen af direktiv 2004/113 om adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, og den vil gennemføre en stresstest af direktiv 2010/41 om selvstændig erhvervsvirksomhed. Formålet er at identificere, hvorfor direktiverne i øjeblikket er underudnyttede, selv om der fortsat er udfordringer med hensyn til ligestilling mellem kønnene på begge områder. Dette vil skabe et solidt evidensgrundlag for fremtidige tiltag til at afhjælpe mangler i anvendelsesområdet for og anvendelsen af gældende lovgivning.

Kvinder, især kvinder i sårbare situationer, har større risiko for fattigdom eller social udstødelse i hele EU. Enlige forældre, hovedsagelig kvinder, har f.eks. vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen og står over for en dobbelt så høj risiko for fattigdom eller social udstødelse som den almindelige befolkning. I Rådets henstilling om en tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion , opfordres medlemsstaterne til at sikre muligheden for, at de enkelte medlemmer af husstanden kan anmode om minimumsindkomst. Individuelle ydelser kan fremme ligestilling mellem kønnene, indkomstsikkerhed og kvinders økonomiske uafhængighed. Fremover agter Kommissionen at integrere et stærkt kønsperspektiv i EU's første strategi til bekæmpelse af fattigdom nogensinde.

I overensstemmelse med den europæiske plan for betalbare boliger  vil Kommissionen foreslå en henstilling fra Rådet om bekæmpelse af udelukkelse fra boligmarkedet for at fremme inklusiv dataindsamling og støtte sårbare personer i usikre boligsituationer, herunder enlige forældre (hovedsageligt kvinder), ældre (kvinder lever længere) og ofre for kønsbaseret vold. Kommissionen vil også offentliggøre en undersøgelse af ulighed og diskrimination på boligområdet, idet den vil anlægge en intersektionel tilgang.

Menstruations- og overgangsalderfattigdom rammer mange kvinder i hele EU. Selv om nedsatte momssatser ikke kan målrettes lavindkomstgrupper (eller andre særlige grupper), gjorde revisionen af momsdirektivet i 2022 det muligt for medlemsstaterne at anvende en nedsat sats eller nulsats på hygiejneprodukter til kvinder. Andre mulige foranstaltninger, der bedre kan målrettes dem, der har behov for det, omfatter at gøre menstruationsprodukter gratis eller at organisere gratis uddeling til særlige grupper. Kommissionen vil tilrettelægge en udveksling af bedste praksis om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af menstruations- og overgangsalderfattigdom på nationalt plan.

Den kønsbestemte forskel i pension i EU er stadig 25 % 29 , hvilket bidrager til, at ældre kvinder er i større risiko for fattigdom og social udstødelse end ældre mænd. Det fremhæves i strategien for retfærdighed mellem generationerne, hvordan uligheder i beskæftigelse, løn og omsorgsforpligtelser øger kønsforskellene i indkomstsikkerhed og pensioner senere i livet. Der er behov for en yderligere indsats for at tackle de grundlæggende årsager til den kønsbestemte forskel i pension, herunder karriereafbrydelser, deltidsarbejde og utilstrækkelig opsparing, samt for at tilpasse pensionssystemets udformning for at mindske forskellen. Med henblik herpå vil Kommissionen undersøge måder, hvorpå der kan tages hensyn til de arbejdsmarkedsresultater og relevante elementer i pensionssystemet, der driver den kønsbestemte forskel i pension, samt kortlægge og fremme bedste praksis vedrørende afhjælpning af forskellen. Kommissionen vil styrke overvågningen af forskellen og dens grundlæggende årsager i forbindelse med  den sociale resultattavle  og fremsætte henstillinger i forbindelse med det europæiske semester. Desuden gennemføres princippet om lige muligheder for kvinder og mænd for at erhverve pensionsrettigheder under den europæiske søjle for sociale rettigheder . Kommissionen vil også fremlægge en analyse af situationen for ældre kvinder og kønsforskellene i pensionsydelser og fattigdom i 2027-rapporten om tilstrækkelig social beskyttelse i alderdommen.

***

Mange kvinder kæmper for at forene deres arbejdsliv og privatliv, da de fortsat bærer den største andel af ulønnede omsorgsforpligtelser og huslige pligter. Mere end dobbelt så stor en andel kvinder (41 %) som mænd (20 %) i EU bruger mere end 35 timer om ugen på børnepasning 30 . Omsorgsforpligtelser er blandt hovedårsagerne til, at kvinder arbejder på deltid eller er økonomisk inaktive 31 . Det er afgørende at øge brugen af familieorlov og fleksible arbejdsordninger blandt fædre og mandlige omsorgspersoner for at mindske denne kønsbestemte omsorgsforskel, og det vil hjælpe mænd med at få større nytte af deres rettigheder. Selv om der er foretaget betydelige investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten i opbygning og udvidelse af børnepasningstilbud 32 , har mange familier desuden stadig ikke adgang til førskoleundervisning og pleje- eller langtidsplejetjenester af høj kvalitet og til overkommelige priser, hvilket hæmmer kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Plejesektoren selv er stærkt kønsopdelt med strukturelt lave lønninger og vanskelige arbejdsvilkår, hvilket kræver en kønsorienteret indsats.

I den europæiske plejestrategi fastlægges en ramme for adgangen til økonomisk overkommelige og tilgængelige pleje- og pasningsordninger af høj kvalitet og forbedring af situationen for både omsorgspersoner og plejemodtagere. I direktivet  om balance mellem arbejdsliv og privatliv fastlægges en solid retlig ramme for at sikre adgang til fleksible arbejdsordninger og tilstrækkeligt betalt familieorlov for forældre og omsorgspersoner og tilskynder fædre til at tage fædreorlov og familieorlov. Med forslaget til den fremtidige fælles landbrugspolitik får medlemsstaterne mulighed for at yde støtte til vikarordning, der gør det muligt for landbrugere at tage forældre- og familieorlov. Med  Rådets henstilling om Barcelonamålene for 2030 forpligtede medlemsstaterne sig til mål for deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning samt til standarder for kvalitet og prisoverkommelighed. Tilsvarende forpligtede medlemsstaterne sig i  Rådets henstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet til at forbedre tjenesterne og tackle udfordringerne i arbejdsstyrken.

Kommissionen vil vurdere gennemførelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv i alle medlemsstater og rapportere herom senest i 2028. Denne rapport vil blive ledsaget af to undersøgelser om henholdsvis selvstændiges ret til familieorlov og om samspillet mellem de orlovsordninger, der er fastsat i direktivet, og andre former for familierelateret orlov. Kommissionen vil også tage fat på vedvarende stereotyper, der fører til, at mænd ikke gør brug af orlov og støtte overvågningen af mænds anvendelse af orlov ved at tilskynde medlemsstaterne til at vedtage indikatorrammen for balance mellem arbejdsliv og privatliv, som er udviklet i fællesskab i de rådgivende udvalg for Rådet for Beskæftigelse og Sociale Anliggender 33 . Sideløbende hermed vil Kommissionen fremlægge rapporter om gennemførelsen af Rådets henstilling om Barcelonamålene og om gennemførelsen af Rådets henstilling om langtidspleje. Desuden vil EU's demografiforum behandle ligestillingsaspekter af den demografiske udvikling på grundlag af data fra demografirapporten. 

Arbejdsvilkårene i plejesektoren er et område, der kræver særlig opmærksomhed. Denne kvindedominerede sektor er kendetegnet ved lave lønninger, en højere forekomst af usikre ansættelseskontrakter end i andre sektorer, ustabile arbejdstider, manglende kollektive overenskomstforhandlinger og manglende adgang til uddannelse. Der er blevet nedsat et sektorielt socialt dialogudvalg på europæisk plan for at støtte den sociale dialog i sektoren. Husarbejdere, som ofte har migrantbaggrund, er særligt sårbare. Kommissionen opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at ratificere og gennemføre  ILO-konvention nr. 189  om anstændigt arbejde for husarbejdere.

For at vurdere, hvilke fremskridt der er gjort inden for rammerne af den europæiske plejestrategi, vil Kommissionen gennemføre en gennemførelsesdialog om pleje. Med dialogen skal der ses på fremskridtene med hensyn til udbuddet af førskoleundervisning og børnepasning, langtidspleje, rimelige arbejdsvilkår og uddannelse inden for plejesektoren. Dialogen vil danne grundlag for den europæiske plejeaftale, som vil integrere et stærkt kønsperspektiv. Den vil indeholde et omfattende sæt foranstaltninger til at håndtere udfordringerne i plejesektoren og blandt plejepersonalet. Dette omfatter forbedring af omsorgspersoners arbejdsvilkår og karriereudvikling samt plejens prisoverkommelighed, tilgængelighed og kvalitet. Plejeaftalen vil også fremme en mere ligelig deltagelse af mænd og kvinder i formel og uformel pleje og se på investeringer i pleje samt undersøge de muligheder, som digitalisering og forskellige forretningsmodeller giver, for at fremme rimelige arbejdsvilkår og pleje af høj kvalitet.

***

EU's overordnede beskæftigelsesmål for 2030 sigter mod at halvere den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen. Kvinders beskæftigelsesfrekvens er dog stadig 10 procentpoint lavere end mænds 34 . Denne forskel alene blev anslået til at medføre et tab på 390 mia. EUR for EU's økonomi i 2023 35 . Den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen er resultatet af forskellige barrierer og incitamentsstrukturer, såsom dem i de nationale skattesystemer, manglende fleksible arbejdsordninger og ulige løn. Kønsstereotyper forhindrer mange kvinder og mænd i at forfølge deres professionelle mål og fører til mands- og kvindedominerede sektorer. Den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen er særlig udtalt for mødre, indvandrer- og romakvinder, kvinder med handicap og kvinder i landdistrikterne.

Kommissionen vil styrke kønsmæssige og tværsektionelle perspektiver i foranstaltninger under den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Kommissionen vil også fortsat fremme mangfoldighed og inklusion gennem EU-platformen for mangfoldighedschartre ved at fremme dialog og give vejledning, herunder om inkluderende ansættelsespraksis.

Kvinder står over for hindringer for at avancere til de øverste ledelsesniveauer på grund af kønsstereotyper, diskrimination, karriereafbrydelser (relateret til omsorgsforpligtelser) og mangel på fleksible arbejdsordninger. Direktivet om ligelig kønsfordeling i bestyrelser  udgør en vigtig lovgivningsmæssig ramme til at tackle kønsskævheder i virksomhedsledelse. I 2026 vil Kommissionen aflægge rapport om de foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget, og som er lige så effektive og gør det muligt at suspendere anvendelsen af den meritbaserede udvælgelsesprocedure, der er fastsat i direktivet. Kommissionen vil fremlægge en omfattende vurdering af direktivets effektivitet senest i 2029. Kønsbalance i ledelse og deltagelse er også afgørende i den offentlige forvaltning for at sikre, at politikudformningen afspejler samfundets mangfoldighed 36 . Inden for sin egen organisation har Kommissionen truffet foranstaltninger til at opnå ligestilling mellem kønnene i ledende stillinger, hvilket har resulteret i, at 49 % af lederstillingerne nu besættes af kvinder, en stigning fra 40 % i 2019. Dette resultat vil blive opretholdt med målrettede foranstaltninger, da konsolidering af fremskridtene fortsat er en politisk prioritet.

Kvinder er også udsat for specifikke risici på arbejdet på tværs af forskellige sektorer og typer af arbejde, herunder kvinder på mobile og sæsonbetonede arbejdssteder. En ud af tre kvinder i EU har oplevet seksuel chikane på arbejdspladsen, et tal, der stiger til 41,6 % blandt kvinder i alderen 18-29 år 37 . Seksuel chikane på arbejdspladsen er forbudt i EU-lovgivningen 38 , men der mangler særlige mekanismer til forebyggelse, indberetning og støtte til ofre. Selv om EU har en solid ramme for arbejdsmiljø og sikkerhed, er der behov for en større indsats for at forebygge og forhindre seksuel chikane på arbejdspladsen som en psykosocial risiko, herunder eventuelle lovgivningsmæssige tiltag. Inden for rammerne af retsakten om kvalitetsjob vil Kommissionen, på grundlag af arbejdsmarkedsparternes svar på første fase af høringen 39 og i afventning af anden fase af høringen, overveje foranstaltninger til bedre at imødegå seksuel chikane på arbejdspladsen. Den fremtidige EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen vil også være en mulighed for en bredere kønsorienteret tilgang, herunder til vold begået af tredjeparter. Det interaktive onlinerisikovurderingsværktøj om seksuel chikane og vold fra tredjeparter, der er udviklet af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), yder praktisk støtte til arbejdsgivere og arbejdstagere med hensyn til forebyggelse og afsløring af seksuel chikane. I 2027 vil EU-OSHA endvidere iværksætte en kampagne for et sundt arbejdsmiljø om mental sundhed på arbejdspladsen og forebyggelse af psykosociale risici, herunder seksuel chikane og vold.

Desuden vil Kommissionen fortsat arbejde på at eliminere psykisk og seksuel chikane i sin egen offentlige administration. Arbejdet vil bygge videre på den ledende fortrolige rådgivers arbejde og den fornyede ramme for bekæmpelse af chikane ved at gennemføre dedikerede handlingsplaner for forebyggelse af chikane og tage hånd om konsekvenserne af vold i hjemmet på arbejdspladsen i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til Istanbulkonventionen.

Nye risici for kvinder opstår også på grund af kunstig intelligens, såsom kønsskævheder i forbindelse med rekruttering, evaluering eller algoritmisk styring. Forordningen om kunstig intelligens pålægger udbydere og idriftsættere af højrisiko-AI-systemer forpligtelser inden for beskæftigelse, forvaltning af arbejdstagere og selvstændig virksomhed. Visse idriftsættere af højrisiko-AI-systemer skal foretage en konsekvensanalyse vedrørende grundlæggende rettigheder med henblik på at identificere og evaluere mulige risici, som højrisiko-AI-systemer kan udgøre for de grundlæggende rettigheder, herunder kønsbaseret forskelsbehandling. I planen for kvalitetsjob identificerede Kommissionen algoritmisk styring og kunstig intelligens på arbejdspladsen som potentielle områder for EU's indsats i forbindelse med retsakten om kvalitetsjob.

Ubalance mellem kønnene, som er særligt udtalt i visse sektorer, imødegås i specifikke initiativer såsom politikprogrammet for det digitale årti , Construction Blueprint , EU's netværk for mangfoldighed og inklusion i rum- og forsvarsindustrien , platformen kvinder og transport og netværket af ambassadører for #DiversityInTransport . Kommissionen vil også iværksætte nye kønsorienterede initiativer for at rette op på ubalancer i andre sektorer, såsom en platform for kvinder og landbrug, et EU-kunstnercharter og en handlingsplan for kvinder inden for forskning, innovation og opstartsvirksomheder. Kommissionen vil også gennemføre en EU-undersøgelse om mangfoldighed og inklusion i forsvars-, industri- og rumsektorerne.

Standarderne skal være inkluderende for hele EU's befolkning, herunder kvinder. Kommissionen vil yderligere fremme inklusiv fastsættelse af standarder ved at støtte oprettelsen af et repræsentativt datasæt for EU's befolkning og bygge videre på undersøgelsen om inklusion i antropometri i europæiske harmoniserede standarder. I forbindelse med den kommende europæiske produktlov vil Kommissionen bestræbe sig på at fremme den fulde mangfoldighed i EU's befolkning ved at tage kønsspecifikke elementer op i relevant sektorspecifik lovgivning, navnlig i forbindelse med fastsættelse af standarder. Kommissionen vil også tilskynde det europæiske standardiseringssystem til at tage tilstrækkeligt hensyn til elementer, der har en direkte indvirkning på kvinder, og vil fortsat fremme ligelig repræsentation af kvinder i ledelsen af europæiske standardiseringsorganisationer.

Desuden vil Kommissionen yderligere støtte den fulde gennemførelse af forordningen om produktsikkerhed i almindelighed med hensyn til den eksplicitte inddragelse af køn i vurderingen af produkters sikkerhed, idet det anerkendes, at biologiske og fysiologiske forskelle kan påvirke, hvordan risici påvirker kvinder. Kommissionen vil navnlig støtte kønssensitiv produktsikkerhed gennem vejledningsværktøjer, dedikerede udvekslinger med myndigheder og erhvervsdrivende.

***

Alle piger og drenge bør have mulighed for frit at forfølge deres ambitioner, men står ofte over for kønsspecifikke udfordringer i uddannelsessystemet, hvilket fører til ulige uddannelsesresultater. Kønsstereotyper påvirker uddannelsesvalg med livslange konsekvenser og bidrager til kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Kønssensitiv uddannelse kan være et virkelig transformativt redskab til at tackle uligheder mellem kønnene og sikre, at alle børn i EU, uanset deres køn, har adgang til inkluderende uddannelse og undervisning af god kvalitet. Det er særlig vigtigt at sikre adgang til uddannelse og fjerne barrierer for piger og drenge fra underrepræsenterede grupper, herunder dem med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund, lavere socioøkonomisk eller migrantbaggrund samt børn med handicap. I overensstemmelse med 2021-2030-strategirammen for det europæiske uddannelsessamarbejde vil Kommissionen fortsat støtte medlemsstaterne i at nå disse mål med fuld respekt for deres kompetencer på dette område.

En effektiv bekæmpelse af kønsskævheder i uddannelsessystemet kræver målrettede indsatser i strategiske sektorer såsom STEM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik), hvor kvinder er underrepræsenteret. Interessen for disse fagområder skal fremmes fra en tidlig alder. Kommissionen vil fremlægge en omfattende uddannelsespakke i 2026 for at styrke tilegnelsen af grundlæggende færdigheder – herunder matematik, naturvidenskab og digitale kompetencer. Sammen med "Girls Go STEM" -initiativet, foreslået af Kommissionen og ledet af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi under den strategiske plan for STEM-uddannelser , vil den bidrage til det overordnede mål om at tiltrække en million piger til STEM inden 2028. Det er et af tre centrale mål i den strategiske plan at fremme kvinder inden for STEM. Et europæisk STEAM-eksekutivpanel vil rådgive om strategiske spørgsmål, herunder om, hvordan god praksis kan udbredes for at tiltrække flere piger og kvinder til STEM.

Sideløbende hermed er der også behov for at lægge større vægt på at imødekomme de kønsspecifikke behov hos drenge, som er mindre tilbøjelige til at være blandt de bedst præsterende i alle EU-lande. Kommissionen vil fremme tilgangen "Boys in HEAL" (Health, Education, Administration, Literacy – sundhed, uddannelse, administration, læse- og skrivefærdigheder). Den vil offentliggøre en håndbog om evidensbaserede løsninger til at mindske kønsbaserede forskelle i studievalg og uddannelsesresultater. På denne baggrund vil Kommissionen overveje at iværksætte et initiativ, der skal bidrage til at tiltrække flere drenge og mænd til disse studieområder og sektorer. Kommissionen vil også i højere grad støtte lærere og skoler i bekæmpelsen af kønsstereotyper ved at støtte udvikling og fremme af materiale om dette emne, f.eks. gennem  den europæiske skoleuddannelsesplatform og Erasmus+ -projekter.

Inden for de videregående uddannelser er mænd underrepræsenterede, og kvinder klarer sig ofte bedre end mænd med hensyn til uddannelsesmæssige resultater. Kommissionen vil overveje yderligere initiativer til at øge adgangen til videregående uddannelse og sikre, at en bred vifte af studerende dimitterer.

Kultur og sport er stærke drivkræfter i kampen mod kønsstereotyper inden og uden for uddannelsesmiljøer. På EU-plan anvender flere initiativer kultur til at fremme ligestilling mellem kønnene, mens sportspolitikken fremmer kvindelige rollemodeller og bidrager til at mindske kønsforskellen inden for fysisk aktivitet. Kommissionen vil fremme integrationen af kønsaspektet på disse områder, især i den europæiske idrætsuge , #BeActive EU-idrætsprisen , Erasmus+ Idræt og i den strategiske vision for idræt i Europa for at styrke den europæiske sportsmodel.

***

Eksisterende magtstrukturer forhindrer kvinder i at opnå fuld, lige og meningsfuld deltagelse og lederskab i politik og det offentlige liv. Kun en tredjedel af de nationale parlamentarikere og ledende ministre i EU er kvinder. Desuden faldt andelen af kvinder, der blev valgt til Europa-Parlamentet, til under 40 % ved valget i 2024 40 . Kvinder i politik er også ofte mål for angreb på deres kvalifikationer, erfaring og færdigheder, hvor desinformation bruges til at underminere deres troværdighed, sætte spørgsmålstegn ved deres legitimitet og modvirke både offentlig støtte og deres egen politiske deltagelse 41 . En tredjedel af kvinder i politik, der udsættes for cybervold, forlader sociale medier 42 . Kønsbaseret vold mod kvindelige journalister er også udbredt, idet kvindelige journalister oftere rammes online og udsættes for mere ondskabsfulde og seksualiserede angreb 43 . Det kvindefjendske had og den vold, som kvinder i politik og det offentlige liv oplever, underminerer deres grundlæggende rettigheder og selve fundamentet for demokratiet.

På EU-plan forpligter forordningen om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske fonde europæiske politiske partier og fonde til at offentliggøre oplysninger om kønsbalancen blandt deres medlemmer og ledelsesorganer. I Kommissionens henstilling om inkluderende og modstandsdygtige valgprocesser opfordres nationale politiske partier til at indføre kønsafbalancerede kandidatlister, og der slås til lyd for tiltag til at bekæmpe kønsbaseret hadefuld tale mod politisk aktive kvinder. Kommissionen vil ajourføre sin kortlægning af retlige og politiske foranstaltninger i medlemsstaterne til fremme af kvinders deltagelse og lederskab i politik, offentlig forvaltning og parlamenter ved at medtage den nyeste bedste praksis. Den vil vurdere bedste praksis og de fremskridt, der er gjort, hvilket vil danne grundlag for eventuelle yderligere tiltag.

Som annonceret i det  europæiske demokratiskjold vil Kommissionen fremlægge en henstilling fra Kommissionen om sikkerhed i politik for politiske kandidater og valgte repræsentanter vedrørende offline- og onlinetrusler, herunder desinformation, samt en særlig vejledning om bedste praksis. Der vil blive lagt særlig vægt på kvinder, da de er uforholdsmæssigt udsatte. Foranstaltningerne vil også omfatte coaching, mentorordninger og netværk for kvindelige politikere, uddannelse for politiske ledere og oplysningsaktiviteter.

Kommissionen tager desinformationsangreb mod kvinder i politik meget alvorligt. Adfærdskodeksen om desinformation inden for rammerne af forordningen om digitale tjenester er et centralt redskab i denne henseende. Under det kommende AgoraEU-program (afventer vedtagelse) kan Kommissionen stille midler til rådighed til støtte for kvinder i politik, herunder f.eks. til bekæmpelse af onlinehad. ProtectEU-strategien for indre sikkerhed fremhæver betydningen af at uddanne medlemsstaternes kompetente myndigheder i at anvende retlige værktøjer til at fjerne ulovligt indhold online, herunder til at bekæmpe kønsbaseret cybervold. 

Kønsfjendtlige narrativer, ulovligt onlineindhold og kunstig forstærkning heraf truer EU's demokratiske rum 44 , herunder ved at skabe polarisering mellem unge kvinder og mænd 45 . Undersøgelser viser, at dette fremmes og finansieres af ressourcestærke globale bevægelser 46 og i stigende grad udnyttes gennem udenlandsk informationsmanipulation og indblanding. Gennem Horisont Europa har Kommissionen støttet forskning for at bekæmpe desinformation og hadefuld tale, forstå polariseringens rødder og adressere kønsfjendtlige narrativer. Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse af onlinenetværk, -sfærer og -narrativer rettet mod unge mænd og drenge, og deres mulige forbindelser til antidemokratiske kræfter og hadbevægelser. Kommissionen vil også styrke sit samarbejde med civilsamfundsorganisationer og initiativer til opbygning af fællesskaber, der modvirker informationsmanipulation og desinformation om køn, herunder gennem rundbordsdrøftelser med mænd og drenge. Desuden vil Kommissionen organisere et Policy Practice Joint Event om kvindehad og incel-ideologi blandt unge under EU's videncenter om forebyggelse af radikalisering .

***

Foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene kan kun være effektive, hvis de støttes af institutioner og processer, der fremmer ligestilling mellem kønnene og integrering af ligestillingsperspektivet på tværs af alle politikområder. EIGE vil lancere en helpdesk for integration af kønsaspektet i 2026 for yderligere at støtte integration af kønsaspektet på medlemsstatsniveau. Desuden vil Kommissionen bistå medlemsstaternes myndigheder i at opbygge kapacitet og udarbejde retningslinjer for integration af kønsaspektet, herunder kønsbudgettering. Kommissionen vil også fortsat støtte gennemførelsen af direktiver om standarder for ligestillingsorganer .

For at fremme integrering af kønsaspektet i alle EU-politikker, herunder på tværgående områder såsom klima- og miljøpolitikker, vil Kommissionen bygge videre på de fremskridt, der er gjort af taskforcen vedrørende ligestilling sammen med netværket af ligestillingskoordinatorer i alle generaldirektorater og tjenestegrene samt Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten). Der er også udpeget ligestillingskontaktpunkter i hver kommissærs kabinet.

EU-midler vil fortsat fremme ligestilling mellem kønnene. Som led i programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier vil Kommissionen fortsat støtte civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder i gennemførelsen af EU's lovgivning og politikker om ligestilling mellem kønnene. Gennem Horisont Europa bekræfter Kommissionen også sit tilsagn om at finansiere målrettet forskning i ligestilling mellem kønnene med en intersektionel tilgang. Den vil også fortsat støtte den obligatoriske integration af kønsdimensionen i forsknings- og innovationsindholdet.

Gennemførelsen af 2028-2034 FFR (afventer interinstitutionelle forhandlinger) giver en vigtig mulighed for at styrke integreringen af kønsaspektet i EU-budgettet. Den foreslåede præstationsforordning gør ligestilling mellem kønnene til et horisontalt princip for de fleste EU-finansieringsprogrammer, herunder de nationale og regionale partnerskabsplaner. Præstationsforordningen indfører også en konsekvent ramme for integrering af ligestilling mellem kønnene i hele budgettet gennem en metode til at spore EU's udgifter til støtte for ligestilling mellem kønnene og gennem kønsopdeling af resultatindikatorer. Kommissionen har til hensigt at fremlægge teknisk vejledning om sporingsmetoden inden udgangen af 2026 47 . Desuden vil ligestilling mellem kønnene fortsat blive behandlet i det europæiske semester for at identificere og tackle presserende udfordringer vedrørende ligestilling mellem kønnene.

Det Europæiske Regionsudvalg spiller en vigtig rolle i at fremme kvinders politiske deltagelse i byer og regioner, og de lokale og regionale myndigheder er centrale for at fremme ligestilling mellem kønnene og lige politisk repræsentation. På samme måde kanaliserer Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg arbejdsmarkedets parters og civilsamfundsorganisationers engagement i ligestilling mellem kønnene som en grundpille i demokrati, social retfærdighed og inklusiv vækst.

Civilsamfundets rolle i fremme af ligestilling mellem kønnene er afgørende. Kommissionen vil fortsat stille finansiering til rådighed for kvinde- og kvinderettighedsorganisationer, både som led i det nuværende program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og det foreslåede AgoraEU-program (afventer interinstitutionelle forhandlinger). Kommissionen vil styrke civilsamfundets repræsentation i Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder  og tilvejebringe en regelmæssig og struktureret ramme for dialog om beskyttelse og fremme af EU's værdier under  civilsamfundsplatformen 48 . Dette vil styrke modstandsdygtigheden hos civilsamfundsorganisationerne, herunder de organisationer, der arbejder med ligestilling mellem kønnene. Kommissionen vil specifikt udvide samarbejdet med organisationer med fokus på ligestilling mellem kønnene, der inddrager og støtter mænd og drenge.

Evidensbaseret ligestillingspolitik kræver robuste, kønsopdelte data, og Kommissionen forpligter sig til systematisk indsamling heraf. Den kommende henstilling om ligestillingsdata vil indeholde en henstilling om, at data opdeles efter køn og andre grunde til forskelsbehandling.

Beredskabspolitikker skal også være kønsorienterede. Som anerkendt i strategien for en beredskabsunion kan kvinder og piger blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af kriser og nødsituationer. Ekstreme vejrhændelser skaber f.eks. alvorlige helbredskomplikationer for gravide eller ældre kvinder, herunder øget risiko for hospitalsindlæggelse. For at imødegå dette vil Kommissionen fortsat integrere mangfoldighed og inklusion i EU-civilbeskyttelsesmekanismens  uddannelsesaktiviteter og operationer med fokus på at fremme kønsbalance.

Byplanlægning har et stort potentiale for at fremme ligestilling mellem kønnene ved at sikre, at offentlige rum er sikre for kvinder og piger, og at infrastruktur og tjenester såsom plejetjenester og offentlig transport er tilpasset deres behov 49 . I EU's dagsorden for byer 2025  anerkendes de kønsspecifikke udfordringer ved byplanlægning, og den indeholder forslag til, hvordan disse spørgsmål kan fremmes yderligere sammen med byerne, f.eks. gennem den fremtidige EU-platform for byer. Kommissionen vil også fortsat støtte og anerkende lokale myndigheder, der arbejder for inklusion gennem prisen for europæisk hovedstad for inklusion og mangfoldighed .

For at fremme gennemførelsen af principperne i køreplanen for kvinders rettigheder på nationalt plan opfordrer Kommissionen alle medlemsstater til at indføre nationale handlingsplaner for ligestilling mellem kønnene inden udgangen af 2027. Programmet for gensidig læring om ligestilling mellem kønnene og Gruppen på Højt Plan vedrørende Integration af Kønsaspektet udgør fremragende platforme for udveksling af bedste praksis og overvågning af gennemførelsen af denne strategi og de nationale planer.

Kommissionen vil overvåge og aflægge rapport om gennemførelsen af alle strategier under En Union med lige muligheder, herunder gøre status over de fremskridt, der er gjort under denne strategi, og følge op på dens foranstaltninger. Kommissionen vil også iværksætte en kommunikationskampagne om en Union med lige muligheder med en stærk kønsdimension og en intersektionel tilgang, og lancere et forsknings- og innovationsnetværk for en Union med lige muligheder under Horisont Europa.

3.Ligestilling mellem kønnene i EU's eksterne relationer

Intet land i verden er i øjeblikket på rette spor til at opnå fuld ligestilling mellem kønnene inden 2030. Fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene er i stigende grad gået i stå, og det er endda gået tilbage i mange dele af verden, efterhånden som rekordhøje niveauer af væbnede konflikter, demokratiske tilbageskridt, geopolitisk fragmentering og accelererende virkninger af klimaændringer omformer de globale sikkerhedsmiljøer. Nedskæringer i finansieringen af ligestilling mellem kønnene truer udsigterne til menneskelig udvikling, herunder kvinders adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. En tredjedel af alle kvinder på verdensplan har været udsat for fysisk eller seksuel vold, og over 200 millioner kvinder og piger er berørt af kvindelig kønslemlæstelse 50 . Kvinders rettigheder bringes i alvorlig fare i konflikter, hvor kvinder udsættes for øget kønsbaseret vold. Kvinder står også over for større risici som følge af klimarelaterede katastrofer, fødevareusikkerhed og ressourceknaphed, samtidig med at ulighed mellem kønnene forstærker virkningerne af miljømæssige udfordringer. Anerkendelse af de intersektionelle virkninger af klimaændringer, konflikter, fordrivelse og migration for kvinder og piger, ydelse af kønsorienteret genopretnings- og genopbygningsstøtte samt støtte til kvinderettighedsorganisationer er afgørende elementer for at tackle de grundlæggende årsager til skrøbelighed og styrke samfundets beredskab og modstandsdygtighed over for kriser.

EU er fortsat fast besluttet på at prioritere ligestilling mellem kønnene og udrydde alle former for kønsbaseret vold i sin optræden udadtil for at fremskynde fremskridt hen imod internationale forpligtelser, herunder Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet. Gennemførelsen af kønshandlingsplan III frem til udgangen af 2027 vil være et springbræt for dette. Kommissionen vil iværksætte en offentlig høring af interessenter for at udvikle en efterfølgende politisk ramme, nemlig kønshandlingsplan IV for 2028-2034, som skal vedtages i fællesskab med den højtstående repræsentant. På grundlag af høringen og de indhøstede erfaringer vil kønshandlingsplan IV fastlægge prioriteter og initiativer på tværs af den eksterne indsats. EU-delegationer i tredjelande og EU-missioner vil gennemføre dem. 

Bilaterale menneskerettighedsdialoger med lande uden for EU og regionale organisationer vil fortsat omfatte ligestillingshensyn for at støtte kønsorienterede tiltag og budgettering i partnerlandene. I sine valgobservationer vil EU fortsat vurdere, i hvilket omfang kvinder nyder fuld, lige og meningsfuld deltagelse i det politiske og offentlige liv. EU vil også fremme kvinders øgede adgang til anstændige job, iværksætteri og indkomstsikkerhed og samtidig skabe bredere fordele for sundhed, fødevaresikkerhed og ernæring som led i Global Gateway . Ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders indflydelse og status, uddannelse og erhvervsuddannelse er tværgående prioriteter i Middelhavspagten.

EU's engagement i effektiv multilateralisme er uundværlig for at opretholde fred, velstand, sikkerhed og respekt for menneskerettigheder for alle. EU vil fortsat deltage aktivt i og støtte revitaliseringen af  Kommissionen for Kvinders Status og fortsat kæmpe for ligestilling mellem kønnene i andre relevante FN-menneskerettighedsorganer.

I overensstemmelse med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed vil prioritering af ligestilling mellem kønnene være afgørende for Kommissionens tjenestegrenes og EU-Udenrigstjenestens bestræbelser på at fremme fred på en global baggrund af stigende usikkerhed og konflikter. En fornyet EU-handlingsplan om kvinder, fred og sikkerhed vil blive forelagt til godkendelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité i 2027. EU vil fortsat systematisk integrere dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i sine sikkerheds- og forsvarspartnerskaber.

Kommissionen støtter fortsat kønsorienteret, principbaseret og behovsbaseret humanitær bistand og bistand til ofre for kønsbaseret vold i humanitære nødsituationer, herunder dem, der oplever intersektionel forskelsbehandling. Kommissionen vil i 2026 iværksætte et særligt nyt flagskibsinitiativ – SHIELD (seksuel og reproduktiv sundhed i nødsituationer og et værdigt liv) – med fokus på at forbedre adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt støtte overlevende efter kønsbaseret vold. Denne forpligtelse vil blive forankret i den kommende meddelelse om humanitær bistand. Kommissionen vil også evaluere EU's kønspolitik for humanitær bistand med henblik på at ajourføre den.

Desuden er fremme af ligestilling mellem kønnene et centralt aspekt af Kommissionens arbejde med kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med tilgangen "grundprincipperne først", der er fastsat i den reviderede udvidelsesmetode fra 2020. Kommissionen vil fortsat vurdere tilpasningen af udvidelsespartnernes lovgivning til gældende EU-ret på ligestillingsområdet og relevante internationale standarder og yde støtte for at sikre fuld gennemførelse. Desuden vil EU inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab fortsat støtte partnerlandene i at fremme ligestilling mellem kønnene. Sådanne prioriteter vil fortsat være afspejlet i EU's finansielle støtte, navnlig gennem  instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) .

Endelig forbliver ligestilling mellem kønnene en naturlig del af EU's handelspolitik. Kommissionen vil fortsat integrere bestemmelser om ligestilling mellem kønnene i handelsaftaler. I de lande, der nyder godt af EU's generelle toldpræferencesystem , vil Kommissionen fortsat overvåge overholdelsen af internationale menneskerettighedskonventioner. Kommissionen vil sammen med Det Internationale Handelscenter også offentliggøre en praktisk vejledning for politiske beslutningstagere om at integrere et kønsperspektiv i handelspolitikker i begyndelsen af 2027.

I betragtning af deres indvirkning på EU's eksterne forbindelser vil de relevante foranstaltninger, der foreslås i dette afsnit, blive gennemført i samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil som led i udøvelsen af dens funktioner.

4.Konklusion

Med denne strategi forpligter Kommissionen sig til at forblive et fyrtårn for ligestilling mellem kønnene i en verden i hastig forandring. Selv om ligestilling mellem kønnene er under stigende pres i mange lande, vil Kommissionen fortsat tage konkrete skridt til at fremme den. EU-borgerne ser ligestilling mellem kønnene som en fordel for samfundet. Opnåelsen af et samfund med ligestilling mellem kønnene vil fortsat være Kommissionens mål, hvilket kommer til udtryk i køreplanen for kvinders rettigheder. Med denne strategi forpligter Kommissionen sig til at gå i spidsen for at fremme køreplanens principper, både i EU og i EU's optræden udadtil. Den vil også sikre, at gældende EU-ret om ligestilling og ikkeforskelsbehandling fuldt ud gennemføres i hele EU.

Ligestilling mellem kønnene kan kun opnås, hvis alle mobiliserer sig i fællesskab: Denne strategi er derfor også en fornyet opfordring til alle allierede om at samarbejde om ligestilling mellem kønnene. Konkrete og vedvarende fremskridt kræver samarbejde på tværs af EU-institutioner og medlemsstater, med arbejdsmarkedets parter og kvinderettighedsorganisationer. Kommissionen vil arbejde internationalt med alle partnere, der er engageret i ligestilling mellem kønnene, lande uden for EU, herunder kandidatlande og potentielle kandidater til EU-medlemskab, samt internationale organisationer.

(1)

Jf. artikel 2 og 3, stk. 3, i TEU, artikel 8, 10, 19 og 157 i TEUF og artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

(2)

  Undersøgelse fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder om de økonomiske konsekvenser af ligestilling mellem kønnene i EU ("Economic Benefits of Gender Equality in the European Union") .

(3)

  Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders ligestillingsindeks 2025 .

(4)

Strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder – Europa-Kommissionen .

(5)

I overensstemmelse med målet om gradvis integration vil kandidatlande og potentielle kandidater til EU-medlemskab blive integreret i strategien i relevante foranstaltninger og tilknyttet på samme måde som medlemsstaterne.

(6)

Tre ud af fire europæere er enige i, at mænd også nyder godt af ligestilling mellem kønnene: Kønsstereotyper – december 2024 – Eurobarometerundersøgelse .

(7)

 Strategien lægger særlig vægt på kvinder med racemæssig og etnisk minoritetsbaggrund, indvandrerkvinder, kvinder med handicap, kvinder fra lavere socioøkonomiske lag, unge og ældre kvinder samt LBTIQ+-kvinder.

(8)

Se strategien for ligestilling af LGBTIQ+-personer , strategien mod racisme , strategien for rettigheder for personer med handicap og EU's strategiske ramme for romaer .

(9)

Offentlig høring og indkaldelse af feedback om strategien for ligestilling mellem kønnene 2026-2030 . 

(10)

Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2025 om strategien for ligestilling mellem kønnene 2025 (2024/2125(INI)) og Rådets konklusioner om styrkelse af kvinders økonomiske status og finansielle uafhængighed som en vej til reel ligestilling mellem kønnene (8957/24).

(11)

Se Intentional homicide victims by victim-offender relationship and sex [crim_hom_vrel] .

(12)

Se rapport fra Security Hero fra 2023 .

(13)

Deling af intimt eller manipuleret materiale uden samtykke, cyberstalking, cyberchikane og tilskyndelse via nettet til vold eller had.

(14)

Artikel 39 i direktivet om vold mod kvinder.

(15)

Se EU styrker beskyttelsen af og støtten til ofre for kriminalitet – Rådet . 

(16)

Artikel 34, stk. 1, litra d), i forordningen om digitale tjenester.

(17)

Eurostat ( Trafficking in human beings statistics - Statistics Explained) .

(18)

 Medmindre andet er angivet, henviser al finansiering, der er nævnt i denne strategi, til finansiering under den flerårige finansielle ramme (FFR), der løber indtil 2027. Enhver fremtidig finansiering som led i FFR for 2028-2034 er endnu ikke bekræftet og afventer interinstitutionelle forhandlinger.

(19)

Se f.eks.: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders tematiske fokus på sundhed i 2021 . 

(20)

  Europa-Parlamentets Forskningstjenestes briefing fra 2025 om bekæmpelse af menstruationsfattigdom i EU ("Addressing menstrual poverty in the EU") .

(21)

Se f.eks.: Europa-Parlamentets rapport fra 2025 om uligheder mellem kønnene inden for medicinsk forskning, lægemiddeludvikling og adgang til behandling ("Gender Inequalities in Medical Research, Drug Development and Access to Care") .

(22)

I 2025 havde EU i forbindelse med Horisont 2020 og Horisont Europa investeret over 2 mia. EUR i mere end 1 000 projekter med fokus på kvinders sundhed. Se: EU's forskning og innovation inden for kvinders sundhed .

(23)

Se:  Analyserapport 2026 |     ECIR – European Cancer Inequalities Registry .

(24)

  The gender pay gap situation in the EU – Europa-Kommissionen .

(25)

Artikel 157 i TEUF og artikel 23 i chartret om grundlæggende rettigheder.

(26)

  Gender-responsive Public Procurement | Step-by-step toolkit | Det Europæiske Ligestillingsinstitut .

(27)

  Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'ers rapport fra 2025 om investeringskløften mellem kønnene, der påvirker både virksomheder ledet af kvinder og investeringsfonde ledet af kvinder ("The Gender Investment Gap affecting both women-led companies and women-led investment funds") .

(28)

Kilde: Eurostat, Overvågning af graden af finansiel forståelse i EU – juli 2023 – Eurobarometerundersøgelse .

(29)

Kilde: Eurostat ( Kvinders pension er 25 % lavere end mænds i 2024 ).

(30)

EIGE Sharing Care_Closing the Gender Gaps Survey_2024 .

(31)

Se Eurofounds forskningsrapport fra 2025 Ulønnet pleje i EU ("Unpaid care in the EU") .

(32)

  Recovery and Resilience Scoreboard – Thematic analysis_Equality_2023 .

(33)

Se: Overvågnings- og benchmarkingrammer – Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion .

(34)

  Kønsstatistik – Statistik forklaret – Eurostat .

(35)

 Eurofounds pressemeddelelse 2025: " Mind the Gap! The Gender Employment Gap Cost Europe Over €390 Billion in 2023 ". 

(36)

Selv om der i gennemsnit i EU er tæt på ligestilling mellem kønnene på de øverste niveauer i de nationale offentlige forvaltninger (48 % kvinder i ledende stillinger i den offentlige forvaltning), er der fortsat betydelige forskelle mellem medlemsstaterne (fra 26 % til 63 % kvinder): Indicator: National administrations: top two tiers of administrators by function of government | Gender Statistics Database | Det Europæiske Ligestillingsinstitut .

(37)

  ILO-konvention nr. 190 om vold og chikane omhandler også kønsbaseret vold og chikane. 13 EU-medlemsstater har indtil videre ratificeret konventionen.

(38)

  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) .

(39)

  Retsakt om kvalitetsjob – første fase af høringen .

(40)

  Se Kommissionens rapport om valget til Europa-Parlamentet i 2024 , COM(2025) 287 final.

(41)

Se JRC: "Shut up and do the dishes! Toxicity and Gender in Digital Political Spaces: Evidence from the 2024 European Elections" (2025).

(42)

  De Europæiske Kommuners og Regioners Råds undersøgelse fra 2024 om kvinder i politik ("Women in Politics – Local and European Trends") .

(43)

  Vold mod kvindelige journalister og politikere – OSCE-rapport 2021 .

(44)

  ProtectEU: en EU-strategi for indre sikkerhed (COM (2025) 148 final).

(45)

Se JRC's policy brief: " Gender Attitudes in the EU: Uneven Progress and Partial Polarisation " (2025).

(46)

N. Datta, The Next Wave: How Religious Extremism Is Regaining Power | EPF (2025).

(47)

I afventning af vedtagelsen af artikel 7, stk. 3, i forslaget til forordning om fastsættelse af en udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet samt andre horisontale regler for EU-programmer og -aktiviteter, COM(2025) 545 final, 16.7.2025.

(48)

 Se EU-strategien for civilsamfundet (COM(2025) 790 final).

(49)

Se Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Slut med kønsbaseret vold – byer og regioner går forrest (2024) samt UN Women's globale initiativ om Safe Cities and Safe Public Spaces for women and girls (2025).

(50)

  WHO 2024 – Statistik over vold mod kvinder .