EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 11.2.2026

COM(2026) 81 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Handlingsplan for dronesikkerhed og dronebekæmpelse

1.Indledning

Droner, uanset om de anvendes i luften, til søs eller på land, er blevet en integreret del af moderne økonomier og samfund. Ubemandede, automatiserede og i stigende grad understøttet af kunstig intelligens giver de håndgribelige økonomiske fordele på tværs af sektorer såsom bygge- og anlægsvirksomhed, energi, transport, landbrug, beredskab og logistik. Siden 2019 har anvendelsen af luftbårne droner i Den Europæiske Union været reguleret af en harmoniseret lovgivningsramme. Den voksende rolle inden for overvågning og rekognoscering har også gjort droner til et nøgleelement i Europas sikkerhed. Set fra et europæisk industrielt perspektiv forventes markedssegmentet for kommercielle luftbårne droner alene at nå op på en værdi på omkring 14,5 mia. EUR i 2030 og potentielt overstige 50 mia. EUR i 2033. 

Imidlertid har nylige hændelser, der involverer ondsindet eller uansvarlig brug af droner, afsløret betydelige og voksende sikkerhedsudfordringer for Unionen. Droner er blevet anvendt i strid med medlemsstaternes luftrum, de har forstyrret lufthavnsdriften og forårsaget nærvedhændelser med civile fly, hvilket har fremhævet sårbarheder i vores sikkerhedsarkitektur, herunder inden for luftfartssikkerhed. Virkningen af disse hændelser rækker faktisk langt ud over luftrummet og påvirker beskyttelsen af kritisk infrastruktur, de ydre grænser, havne, transportknudepunkter og offentlige rum, herunder tætbefolkede områder, samt maritim sikkerhed og energisikkerhed. Navnlig i energisektoren er droner blevet anvendt til at forstyrre driften af kraftværker, vind- og solenergianlæg, fjernvarmesystemer og energitransportfartøjer, hvilket viser deres potentiale til at undergrave forsyningskontinuiteten og den økonomiske modstandsdygtighed. Overflyvninger med uidentificerede eller ikke-samarbejdsvillige droner øger sikkerhedsspændingerne og fungerer som et signalværktøj, der tester Unionens beredskab samt dens kapacitet til at reagere og træffe modforanstaltninger.

Bag disse sikkerhedstrusler og -udfordringer gemmer sig en bred vifte af aktører – statslige og statsforbundne fjendtlige aktører, terrororganisationer, organiserede kriminelle netværk og enkeltpersoner. De spænder over forskellige grader af intensitet, fra kriminel eller uagtsom adfærd til hybride operationer og militærlignende aktiviteter. De udvisker bevidst grænserne mellem civile og militære domæner. De udnytter også det indre markeds og den fælles infrastrukturs grænseoverskridende karakter, hvilket tydeliggør, at en trussel mod én medlemsstat er en trussel mod Unionen som helhed.

Selv om beskyttelsen af kritisk infrastruktur, ydre grænser, offentlige rum samt sikring af luftfarts- og søfartssikkerhed fortsat primært er medlemsstaternes ansvar, indebærer dronerelaterede hændelsers grænseoverskridende karakter og store indvirkning i denne sammenhæng, at øget koordinering, fælles beredskab og solidaritet på EU-plan er uundværlig. En effektiv indsats kræver en omfattende, koordineret og målrettet tilgang, der samler de civile og militære dimensioner. Denne handlingsplan er et svar på opfordringer fra medlemsstaterne 1 og Europa-Parlamentet 2 om at udvikle en fælles tilgang mod trusler fra ondsindede droneoperationer. Den er udformet til at støtte medlemsstaterne gennem koordineret indsats og supplere nationale foranstaltninger, så en sammenhængende og effektiv indsats styrkes.

Handlingsplanen sikrer en sammenhængende tilgang på tværs af myndigheder med fuld respekt for relevante kompetencer, samtidig med at fragmentering undgås. Denne handlingsplan fokuserer primært på den civile interne sikkerhed, hvor der fortsat er betydelige mangler og smuthuller. Den omfatter hele spektret af dronerelaterede trusler, fra forebyggelse af utilsigtede eller uagtsomme hændelser til trusler mod EU's indre sikkerhed og hybride trusler, samtidig med at den supplerer og støtter det arbejde, der udføres på forsvarsområdet. Den fastlægger et prioriteret sæt foranstaltninger på det civile område, der har til formål at styrke forebyggelse, detektion og indsats samt at styrke civil-militære synergier efter behov. Den styrker også Europas forsvarsberedskab i overensstemmelse med det arbejde, der udføres af EU og medlemsstaterne gennem flere arbejdsområder, der er knyttet til 2030-køreplanen for forsvarsberedskab.

Styrkelse af sikkerheden ved droneoperationer og beskyttelse mod ondsindet brug af droner er forudsætninger for tillid, offentlig accept og lovlig udbredelse af droner i stor skala. Denne handlingsplan støtter derfor også en positiv dagsorden for droner. Ved at styrke sikkerheden bidrager den til udviklingen af et konkurrencedygtigt europæisk dronemarked og frigør potentialet for innovation, økonomisk vækst og jobskabelse på tværs af sektorer.

Denne handlingsplan skal læses inden for rammerne af en bredere vifte af initiativer, som Kommissionen har fremlagt for at styrke EU's beredskab og dens interne sikkerheds- og forsvarsprioriteter. I betragtning af de presserende sikkerhedsudfordringer fokuserer handlingsplanen på foranstaltninger, der kan gennemføres på kort sigt, samtidig med at der udformes foranstaltninger til langsigtet beredskab. Selv om de seneste trusler vedrører luftbårne droner, omfatter handlingsplanen også landdroner, maritime overfladedroner og undervandsdroner samt relaterede antidronekapaciteter såvel som meteorologiske balloner, der anvendes mod visse medlemsstater. Denne handlingsplan bygger på meddelelsen fra 2023 3 om afværgelse af potentielle trusler fra droner og erstatter dens midtvejsevaluering samt på EU's dronestrategi 2.0 4 , som udgør den overordnede politiske ramme for udviklingen af et konkurrencedygtigt og sikkert europæisk droneøkosystem.

2.Beredskab: styrkelse af EU's robusthed

Handlingsplanen fokuserer på at styrke modstandsdygtighed og beredskab. Dette afhænger for det første af Europas evne til at forblive på forkant med den teknologiske udvikling inden for droner og antidronesystemer, men også af evnen til at øge industriproduktionen. For det andet kræver dette en styrket indsats mod ondsindede droner, en sikker og tryg integration af droner i luftrummet og på markedet samt udvidede resiliensforanstaltninger for at beskytte kritisk infrastruktur, de ydre grænser, offentlige rum og det maritime område.

2.1. Opskalering af teknologisk udvikling og industriproduktion af droner og antidronesystemer

Droner udvikler sig hurtigt med fremskridt inden for hastighed, rækkevidde, nyttelast, autonomi, sværmning, AI-integration, avancerede materialer, miniaturisering og modstandsdygtighed over for elektronisk krigsførelse. Antidronesystemer skal derfor også tilpasse sig hurtigt for at holde trit med denne udvikling. Støtte til udviklingen af disse teknologier er afgørende for Europas beredskab. Dette kræver mobilisering af det rette niveau af offentlige og private investeringer på nationalt plan og EU-plan og fra både et civilt og militært perspektiv.

EU's finansieringsprogrammer støtter den teknologiske udvikling af droner og antidronekapaciteter, navnlig gennem Horisont Europa eller Den Europæiske Forsvarsfond. Flere ordninger er også dedikeret til specifikt at støtte nystartede virksomheder og opskalering for at fremme vækst, uanset om det er Det Europæiske Innovationsråd (EIC) gennem dets acceleratorordning, eller EU's disruptive innovationsordninger (EUDIS) for forsvarsapplikationer gennem særlige hackathons og acceleratorer, EDA's innovationsknudepunkt på forsvarsområdet (HEDI, Hub for EU Defence Innovation) samt BraveTech EU, der gør det muligt at bygge videre på innovationer fra Ukraine, der er afprøvet på slagmarken. Privat finansiering bør også mobiliseres til at støtte innovation og opskalering af produktionen.

Der er imidlertid et presserende behov for at øge sammenhængen mellem og virkningen af de forskellige EU-instrumenter, herunder samhørighedsfondene, samt nationale investeringer med henblik på at undgå overlap, mindske spredningen af midler og maksimere virkningen på klare prioriteter. Med henblik herpå foreslår Kommissionen en ny og koordineret ramme til at fremme den teknologiske udvikling og produktionen af droner og antidronesystemer baseret på fem søjler.

For det første skal EU bruge sine investeringer dér, hvor det virkelig betyder noget. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne indlede en civil-militær industriel kortlægning, der skal fastlægge de rette prioriteter med hensyn til teknologier og kapaciteter. Dette vil danne grundlag for investeringerne i udviklingen af teknologier, integrationen heraf i droner og antidronesystemer samt den nødvendige industrielle produktionsopskalering. En sådan indsats vil kræve samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, Kommissionen i samråd med den højtstående repræsentant inden for deres respektive ansvarsområder samt forskellige nationale og EU-aktører på tværs af de civile og militære områder.

For det andet skal EU anlægge en ny tilgang til afprøvning af innovative løsninger, så der kan ske en hurtigere overgang fra laboratorium til udrulning. Med henblik herpå og på grundlag af Kommissionens forslag om reguleringsmæssige sandkasser 5 bør alle hindringer for afprøvning af innovative drone- og antidroneteknologier i særligt udpegede områder og inden for en midlertidig og kontrolleret ramme, der er fastsat af en medlemsstat eller EASA, fjernes. Den europæiske industri har brug for infrastruktur til at afprøve og validere antidroneløsninger. EU vil sigte mod at styrke et netværk af multinationale test- og ekspertisecentre for droner på tværs af medlemsstaterne, der er oprettet med henblik på at teste, demonstrere, validere og kvalificere militære systemer eller systemer med dobbelt anvendelse i deres specifikke operationelle miljøer, såsom det maritime havbundssikkerhedsforsøgscenter (SEASEC).

Det Fælles Forskningscenters (JRC) levende laboratorium for dronebekæmpelse vil blive opgraderet til et fuldt udbygget EU-ekspertisecenter for dronebekæmpelse. Centret vil arbejde sammen med EU's netværk af dronetestcentre inden for civilforsvar, som i øjeblikket befinder sig i pilotgennemførelsesfasen i samarbejde med Det Europæiske Forsvarsagentur. Det vil – med jævne mellemrum og når det er nødvendigt – gennemføre et stort test- og valideringsprogram for antidroneforanstaltninger, idet programmets første runde vil have fokus på beskyttelse af kritisk infrastruktur. Kommissionen vil også støtte udviklingen af en harmoniseret testmetode 6 for antidronesystemer og vil udstede en henstilling om frivillige præstationskrav for antidronesystemer.

For det tredje er der behov for at skabe klarhed og sikkerhed på markedet gennem målrettede sikkerhedskrav og en certificeringsordning for antidronesystemer. Indarbejdelse af sikkerhedskrav i test og validering af antidronesystemer sikrer, at antidroneforanstaltninger ikke bringer luftfartssikkerheden i fare. EASA bør derfor som den kompetente myndighed for luftfartssikkerhed udarbejde kriterier, der skal overholdes af antidronesystemer.

For det fjerde er interoperabilitet afgørende for, at drone- og antidroneproducenter kan skalere produktionen til både det civile og det militære marked, hvilket giver fleksibilitet, operationel kontinuitet og fremmer et effektivt grænseoverskridende samarbejde. På grundlag af EASA's, Det Europæiske Forsvarsagenturs og NATO's igangværende arbejde med at tilpasse civil-militære standarder vil Kommissionen med støtte fra den højtstående repræsentant undersøge måder at fremme anvendelsen af standarder, der gælder for både civile og militære drone- og antidroneteknologier.

For det femte er produktion af droner og antidronesystemer i stor skala altafgørende. Mange industrielle aktører i EU øger kapaciteten på forskellige områder, herunder på området for undervandsdroner. EU er derfor nødt til at investere i mangedobling af produktionskapaciteten vedrørende brugbare droner og antidronesystemer med særlig opmærksomhed på behovene hos nye innovative virksomheder. Med henblik herpå vil Europa-Kommissionen vurdere muligheden for at anvende den kommende retsakt om industriel fremskyndelse samt det fælles initiativ om udbredelse af kritisk infrastruktur, der er omtalt i afsnit 4. Desuden vil Kommissionen også anvende foranstaltninger til styrkelse af industrien under programmet for den europæiske forsvarsindustri til at fremme produktionen af droner og antidronekapaciteter i EU som beskrevet i afsnit 5.

Den europæiske indsats for at opskalere drone- og antidroneproduktionen skal være et fælles offentlig-privat projekt. Kommissionen vil øge industriens deltagelse ved at indkalde et industriforum for droner og dronebekæmpelse med udgangspunkt i Drone Alliance-initiativet med Ukraine. Dette vil samle et stort økosystem af underliggende og støttende teknologier såsom chips, kunstig intelligens, kvanteteknologi, cloud og cybersikkerhed. Kommissionen vil endvidere overveje muligheder for offentlig-private partnerskaber for at afhjælpe centrale teknologiske mangler i forbindelse med udviklingen og industrialiseringen af dronesystemer produceret i EU.

2.2.    Øget intern sikkerhed og modstandsdygtighed mod droner

Den stigende tilstedeværelse af uregistrerede droner i EU øger risikoen for misbrug. Samtidig kan en bred vifte af statslige og ikke-statslige aktører udnytte droner, da selv simple, tilgængelige modeller kan indsættes over strategiske aktiver med minimal indsats. Den iboende plausible benægtelse af sådanne handlinger gør dem til en effektiv vektor for hybride trusler, der kan forårsage forstyrrelser og udnytte sårbarheder. Det er derfor nødvendigt at opgradere kravene til modstandsdygtighed på flere områder.

2.2.1.    Sikker og tryg integration af droner i luftrummet og på markedet

Ved udgangen af 2024 var EU's droneøkosystem nået op over to millioner registrerede operatører, hvilket svarer til en stigning på ca. 20 % på blot et år. Samtidig voksede professionelle og højrisikooperationer hurtigt, hvilket afspejlede en stigende organisatorisk modenhed blandt operatørerne 7 . Denne hurtige professionalisering bekræfter, at droner er en permanent og voksende del af europæisk luftfart, samtidig med at det er udtryk for, at det haster med at styrke tillid, sikkerhed og modstandsdygtighed.

EU har allerede etableret en omfattende luftfartsramme for luftbårne droner, der udgør et solidt grundlag for en sikker udvikling af en hurtigt voksende sektor. Stadigt foranderlige sikkerhedstrusler og nylige hændelser har imidlertid fremhævet begrænsninger i den nuværende ramme. Kommissionen vil i tæt samarbejde med EASA foreslå en dronesikkerhedspakke for at tilpasse rammen for luftbårne droner til de aktuelle sikkerhedsforhold, samtidig med at betingelserne for innovation og markedsvækst bevares. Den vil ændre de relevante gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter 8 som følger af forordningen om fælles regler for civil luftfart 9 . Målet er at styrke identifikationen af og ansvarligheden for droneoperationer, både for droneoperatører og dronepiloter, herunder ved at udvide registrerings- og identifikationskravene til alle droner over 100 g. På denne måde vil forbindelsen mellem operatørregistrering og droners anvendelighed blive styrket, hvorved man undgår brug af droner, der ikke kan identificeres.

Samtidig kræver en sikker udvidelse af legitime droneoperationer et moderne trafikstyringsmiljø. EU har allerede indført en harmoniseret ramme for U-space 10 , som indfører digitale tjenester til støtte for sikre, automatiserede og skalerbare droneoperationer. Selv om denne ramme er trådt i kraft, er dens gennemførelse på tværs af medlemsstaterne fortsat uensartet. Kommissionen vil derfor tilskynde til og støtte en mere aktiv gennemførelse af U-space-tjenester i overensstemmelse med nationale prioriteter og operationelle behov. Den vil også fremskynde samarbejdet med medlemsstaterne om at forbedre definitionen og den digitale offentliggørelse 11  af geografiske zoner, hvor droneoperationer er begrænset eller underlagt betingelser. På dette grundlag vil Kommissionen sammen med EASA og medlemsstaterne vurdere de tekniske betingelser for fremtidige geofencing-funktioner, der kan bidrage til at forhindre droner, der opfylder kravene, i utilsigtet at bevæge sig ind på følsomme områder eller højrisikoområder.

Kommissionen vil også fremlægge lovgivningsmæssige forenklingsforanstaltninger vedrørende droner, der har til formål at indføre fleksibilitet for visse operationer 12 , såsom fjernelse af kravet om forhåndsgodkendelse fra myndighederne og reduktion af den dermed forbundne administrative byrde. Dette vil også omfatte en mulig udvidelse af kravene om geo-awareness til alle droner over 100 g. 

Kommissionen vil søge at mobilisere relevante EU-finansieringsinstrumenter for at sikre en effektiv og sammenhængende gennemførelse af ovennævnte foranstaltninger i hele Unionen.

Ud over de specifikke lovgivningsmæssige behov og operationelle foranstaltninger, der er nævnt ovenfor for at øge modstandsdygtigheden, er et centralt sikkerhedselement at sikre, at droner, der markedsføres i EU, opfylder passende sikkerhedskrav, så legitime droner ikke kan udgøre en sikkerhedsrisiko for EU's borgere eller blive omdannet til trusselsvektorer af ondsindede aktører.

Kommissionen vil derfor foreslå at indlede et samarbejde med medlemsstaterne om en koordineret EU-dækkende sikkerhedsrisikovurdering af droner og antidronekapaciteter, hvor der foretages en vurdering af risiciene i deres IKT-forsyningskæde. Dette kan efterfølges af en værktøjskasse for dronesikkerhed og dronebekæmpelse, der indeholder forslag om forholdsmæssige sikkerhedsforanstaltninger, navnlig for udrulningen af antidronesystemer omkring kritisk infrastruktur.

Med den fulde anvendelse af forordningen om cyberrobusthed i december 2027 vil et stort flertal af droner, der markedsføres på EU-markedet, være underlagt obligatoriske cybersikkerhedskrav og dermed fremme sikkerhed indbygget i designet på produktniveau. I betragtning af halvlederes vigtige rolle i udviklingen og driften af autonome systemer bør droneproducenter integrere betroede chips i deres systemer. Det betyder chips, der er sikre, pålidelige og modstandsdygtige over for manipulation eller cybertrusler.

På systemniveau vil Kommissionen også arbejde på at etablere et EU-tillidsmærke for droner for yderligere at styrke tilliden til civile droner. Mærket vil være baseret på uafhængig tredjepartsverificering og definere yderligere kriterier for tillid og modstandsdygtighed på produktniveau uden at overlappe eksisterende EU-lovgivning om cybersikkerhed.

I lyset af de hastigt udviklende dronemarkeder og efter opfordringer fra Europa-Parlamentet 13 og medlemsstaterne 14 om at vurdere den fortsatte relevans og effektivitet af EU's dronestrategi 2.0 vil statusopgørelsen i 2026 endelig indeholde en omfattende status over strategien, en fastlæggelse af mangler og forsinkelser i gennemførelsen samt en vurdering af, om dens tiltag fortsat er egnede til formålet eller kræver tilpasning, navnlig dem, der bidrager til sikkerhed og konkurrenceevne.

2.2.2.    Styrkelse af de ydre grænsers, offentlige rums og kritiske infrastrukturers beredskab

Styrkelse af EU's beredskab indebærer betydelige investeringer i beskyttelsen af kritisk infrastruktur, herunder på det maritime område, ved de ydre grænser og i det offentlige rum.

Når det gælder kritiske infrastrukturers fysiske modstandsdygtighed, har EU indført en horisontal ramme: direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed, som kræver, at medlemsstaterne vedtager en national strategi for modstandsdygtighed, foretager risikovurderinger i alle de elleve sektorer, der er omfattet af direktivet, identificerer deres kritiske enheder og træffer de nødvendige foranstaltninger for at forebygge forstyrrende hændelser. Medlemsstaternes hurtige og fuldstændige gennemførelse af direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed bør være en umiddelbar prioritet. For at støtte medlemsstaterne og kritiske enheder vil Kommissionen udstede ikkebindende retningslinjer for foranstaltninger til styrkelse af modstandsdygtigheden, herunder om imødegåelse af trusler fra droner og anvendelse af geofencing-funktioner. Kommissionen vil også foreslå de medlemsstater, der ønsker det, en plan for at stressteste kritiske infrastrukturers modstandsdygtighed over for droneindtrængen, baseret på modellen for den tidligere gennemførte stresstest af kritisk infrastruktur i energisektoren og for undersøiske kabler.

Det maritime domæne er særligt sårbart over for trusler og angreb fra luft-, overflade- og undervandsdroner. Øget maritim situationsbevidsthed er afgørende for at beskytte kritisk maritim infrastruktur og opfylde militære behov. Når de regionale kabelknudepunkter 15 er oprettet, kan de udvides for at sikre en bredere maritim situationsbevidsthedsfunktion ved brug af droneaktiver og overvågning af trusler fra droner 16  med henblik på at beskytte især al kritisk maritim infrastruktur.

Med henblik herpå vil Kommissionen iværksætte en pilotaktion for at styrke den maritime situationsbevidsthed. Den kan gennemføres af medlemsstaterne inden for rammerne af de regionale kabelknudepunkter, fremme kystvagtsamarbejdet og inddrage Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA), Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) og Frontex. Pilotaktionen vil også identificere mangler og presserende operationelle behov for at opdage og afværge droner på det maritime område. Den kan støttes af EU's forsvarsprogrammer. Der vil blive sikret et tæt samarbejde med EDA MARSUR-projektet og NATO's maritime overvågningssystemer. Kommissionen vil også støtte udrulningen af undersøiske detektionskapaciteter, der bidrager til kapaciteter for situationsbevidsthed under vand, hvilket er nyttigt både til beskyttelse af kritisk infrastruktur og til maritime forsvarsformål, især i områder, hvor infrastrukturen er udsat for trusler (f.eks. Østersøen, Sortehavet eller de arktiske regioner).

Ondsindet brug af droner kan direkte undergrave kontrollen ved de ydre grænser og navnlig grænseovervågningen ved at muliggøre rekognoscering af patruljeringsmønstre og grænseovergangssteder, lette grænseoverskridende kriminalitet og forstyrre grænseforvaltningsinfrastruktur og -operationer. Schengengrænsekodeksen tillader anvendelse af civile antidroneforanstaltninger til beskyttelse af lande- og søgrænser og omfatter, hvor det er nødvendigt for at forhindre omgåelse af grænsekontrollen, også lufthavnssikkerhedsområder.

Beskyttelsen af offentlige rum mod trusler fra ikke-samarbejdsvillige droner har været kernen i Kommissionens nuværende politiske ramme for dronebekæmpelse 17 . Målet er at give de retshåndhævende myndigheder de rette kapaciteter og den rette uddannelse til at reagere på dronetrusler og anvende droner til formål inden for den offentlige sikkerhed såsom kontrol med menneskemængder. Kommissionen vil intensivere sin indsats for at støtte retshåndhævende myndigheder i disse bestræbelser, især ved at opgradere uddannelsen med henblik på at integrere brugen af afbødnings- og neutraliseringsforanstaltninger og udvide den til operatører af kritisk infrastruktur. Den allerede etablerede ekspertgruppe for dronebekæmpelse vil blive udvidet til at omfatte relevante EU-agenturer (f.eks. Frontex, Europol, EASA og EDA). Den vil støtte identificeringen af lovende fælles antidroneløsninger, herunder ved at øge hyppigheden af udveksling af klassificerede oplysninger. For at lette dette arbejde vil der blive udarbejdet et toårigt arbejdsprogram for ekspertgruppen for dronebekæmpelse.

2.2.3.    Beskyttelse mod hybride trusler fra andre ubemandede trusselsvektorer såsom balloner

I løbet af det seneste år er flere hundrede meteorologiske balloner blevet opsendt fra lande uden for EU til luftrummet over visse medlemsstater med forskellige ulovlige formål, herunder smugling. De er typisk udstyret med SIM-kort til at sende deres position efter landing, hvilket gør det muligt for smuglere at genfinde nyttelasten. På grund af deres størrelse, vægt, uforudsigelige vinddrevne baner, potentielle driftshøjde og nyttelastkapacitet udgør disse ubemandede balloner alvorlige sikkerheds- og sikringsrisici, især når de overflyver kritisk infrastruktur såsom lufthavne, hvor de kan forårsage ulykker eller medføre lukninger. Det er særligt udfordrende at opdage dem, da konnektivitetsmodulerne normalt er inaktive under flyvningen. Som følge heraf udgør tunge ubemandede balloner en strategisk og stort set ukontrollabel trussel.

Flere foranstaltninger i denne handlingsplan kan være nyttige til at imødegå trusler fra meteorologiske balloner. Der er behov for at træffe yderligere foranstaltninger for at forhindre, at kriminelle kan anvende sådanne balloner, og for at statslige og ikkestatslige aktører kan udnytte dem som et redskab i hybride kampagner. Kommissionen foreslår at nedsætte en særlig arbejdsgruppe, der skal behandle truslernes flerdimensionelle aspekt ved at se på foranstaltninger i forbindelse med konnektivitet, frekvensovervågning, omdirigering af flyveveje samt andre måder at afhjælpe truslerne på, herunder samarbejde mellem teleoperatører og nationale myndigheder om nationale sikkerheds- og forsvarsspørgsmål. Med henblik på at tilvejebringe innovative, hurtige og operationelle løsninger for at øge modstandsdygtigheden over for denne type trussel vil Kommissionen sammen med de mest berørte medlemsstater desuden hurtigt tilrettelægge en missionsdrevet indkaldelse af interessetilkendegivelser rettet til den private sektor, navnlig nystartede virksomheder, for at modtage forslag til nye måder at håndtere sådanne trusler på.

3.Detektion: øge kapaciteten til at opdage trusler fra droner

Detektion, sporing og identifikation er centrale elementer i bekæmpelsen af ondsindede droneaktiviteter. Evnen til at skelne mellem ven og fjende hjælper med at filtrere og klassificere registrerede droner efter deres risikoprofiler, hvilket i sidste ende gør det muligt at fokusere sikkerhedsmyndighedernes opmærksomhed og ressourcer. Dette kræver en markant forbedring af situationsbevidstheden omkring droneoperationer, herunder gennem integration af flere informationsstrømme, som i dag ikke er forbundet. Det kræver også en styrkelse af detektionskapaciteten gennem anvendelse af en multi-detektionstilgang og udnyttelse af den teknologiske udvikling samt telekommunikationsnetværk.

3.1.    Forbedret situationsbevidsthed

Fraværet af integreret luftovervågning af droneaktiviteter, kombineret med de iboende begrænsninger i detektionskapaciteten, gør det muligt for ondsindede aktører potentielt at undgå at blive opdaget, i det mindste midlertidigt, og skabe plausibel benægtelse. Det er derfor afgørende at forbedre situationsbevidstheden om droneoperationer.

For det første er der behov for at støtte integrationen af relevante data i dedikerede enkeltvisningssystemer. På grundlag af de eksisterende lovgivningsmæssige rammer såsom U-space samt en styrket registreringspligt i fremtiden vil det være muligt at etablere en kapacitet til at opdage, spore og identificere alle lovlige droner i næsten realtid. Forskellige informationsfeeds skal sammensmeltes. I den forbindelse har Eurocontrol udviklet et enkeltvisningssystem for lufttrafik – CIMACT (Civil-Military Air Traffic Management Coordination tool), der gør det muligt i realtid at opdage og identificere potentielle trusler fra droner. Kommissionen vil støtte udviklingen af sådanne værktøjer, der integrerer detektions- og identifikationsdata, samt forudgående muligheder for at skelne mellem godkendte og ikke-samarbejdsvillige droneaktiviteter. Fremadrettet kan øget situationsbevidsthed styrkes yderligere gennem den gradvise udvikling af dronesynlighedsløsninger, der bygger på
U-space-, registrerings- og identifikationsrammer.

For det andet bør relevante data være tilgængelige for de kompetente myndigheder. EU's retlige ramme for luftfartssikkerhed udgør allerede retsgrundlaget herfor 18 . På denne baggrund bør medlemsstaterne træffe praktiske foranstaltninger for at sikre, at relevante data deles mellem de kompetente myndigheder inden for civil luftfart, retshåndhævelse og militæret. Dette vil muliggøre overvågning og vurdering af trusselsniveauet, sikre en hurtigere indsats og placere et ansvar hos droneoperatører, der ikke overholder sikkerhedsforanstaltninger.

For det tredje er det afgørende at fremme mere informationsudveksling mellem medlemsstaterne for at forbedre de indhøstede erfaringer fra tidligere hændelser og skabe et klart situationsbillede. Kommissionen vil derfor sammen med medlemsstaterne undersøge muligheden for gradvist at etablere en operationel, sikker, brugervenlig og pålidelig EU-platform for dronehændelser på grundlag af lovpligtig indberetning af hændelser, hvor det er relevant, og en eksisterende digital open source-platform. Platformen vil muliggøre næsten realtidsopdatering af relevante hændelser og være tilgængelig for de relevante nationale myndigheder. Platformen kan understøtte oprettelsen af en struktureret database over ikke-godkendte droner og vil drage fordel af udviklingen af et fælles dataformat til antidronesystemer. Kommissionen vil støtte initiativer fra medlemsstater, der ønsker at øge informationsudvekslingen, f.eks. på regionalt plan.

For det fjerde bør detektions-, sporings- og identifikationskapaciteter også integreres i de nationale grænseovervågningssystemer og bidrage til det europæiske situationsbillede, herunder EUROSUR 19 , for at muliggøre operationel støtte og koordineret håndtering af grænseoverskridende hændelser. Dette bør også, hvor det er relevant, omfatte relevante detektioner i forbindelse med Frontex-operationer. Kommissionen vil støtte villige medlemsstater i at skabe civil-militære synergier med militære situationsbevidsthedssystemer og sikkerhedssystemer i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen.

3.2.    Udrulning af detektionskapaciteter inden for flere områder

Påvisning af ulovlige og potentielt ondsindede droner er nødvendigvis afhængig af flere sensorer. Traditionel radarbaseret detektion har specifikke egenskaber. Langdistanceradarer registrerer større objekter i højere højde, mens kortdistanceradarer fokuserer på sporing over korte afstande. Derudover giver forskellige egenskaber ved droner og droneoperationer udfordringer såsom terrænets refleksion, droners lille radartværsnit, den lave højde, som droner kan flyve i, og risikoen for mætning i tilfælde af dronesværme. Påvisning af ondsindede droner kræver derfor en multi-sensor-tilgang, integreret ved hjælp af AI-drevet kommando- og kontrolsoftware (C2), der gør det muligt at etablere en klar situationsbevidsthed, navnlig for at beskytte kritisk infrastruktur.

Løbende teknologiske udviklinger vil øge detektionskapaciteten. F.eks. kan softwaredefinerede radarer i og uden for X-båndet inden for både passive og aktive radarsystemer give øget detektionskapacitet. Andre interesseområder er akustiske sensorer såsom AI-drevne akustiske fasesystemmikrofoner, laserstråleradar ved brug af impulslasere, termiske infrarøde kameraer, der gør det muligt at opdage små variationer i varme, og optiske sensorer.

EU bør øge sin støtte til egenproduktion af disse teknologier med dobbelt anvendelse, som skal integreres i detektionssystemer inden for flere områder, understøttet af modulær, distribueret, AI-drevet C2-software og krypteret kommunikation. Disse systemer kan enten indsættes permanent til at beskytte specifik kritisk infrastruktur eller monteres på landkøretøjer eller søgående fartøjer for at øge fleksibiliteten. Disse er civile af natur, men de kan med fordel supplere eksisterende militære kapaciteter for at styrke den samlede detektionsevne. Interoperabilitet – gennem anvendelse af anerkendte standarder – er afgørende for at muliggøre modularitet med eksisterende og fremtidige sensorer samt effektorer og for en gnidningsløs integration med luftforsvars- eller luftovervågningssystemer. Disse modulære kapaciteter kan med fordel indsættes gennem et fælles indkøbsprogram til beskyttelse af specifik kritisk infrastruktur 20 .

3.3.    Udnyttelse af telekommunikationsnet til forbedret detektion

Eksisterende 5G-telekommunikationsnet kan udnyttes til at forbedre og udvide detektionen af droner. EU og dets medlemsstater bør støtte udrulningen af en todelt cellebaseret kapacitet til detektion og sporing af droner.

I det første lag bør den eksisterende netkapacitet anvendes til at opdage tilsluttede droner ved at identificere usædvanlige SIM-kortidentiteter, typer af dataoverførsel eller aktiviteter. Netværk bør give adfærdsbaserede varslinger om hurtigt bevægende aktiver ad utraditionelle ruter og danne AI-baserede systemer til automatisk detektion og tidlig varsling. Denne detektionsmetode vil være baseret på et stærkt partnerskab mellem de nationale myndigheder og telekommunikationsoperatørerne. Det kræver også solide industrielle partnerskaber mellem AI-virksomheder og telekommunikationsudbydere og -operatører samt en fuldstændig gennemførelse af 5G-cybersikkerhedsværktøjskassen 21 22 .

Denne konnektivitetssporingskapacitet kan forbedres med udrulningen af begrebet "digitalt luftrum", som leverer 5G-baseret konnektivitet til droner – og dermed muliggør deres detektion – i højere luftlag end i dag. Med henblik herpå arbejder Kommissionen sammen med medlemsstaterne på en gennemførelsesafgørelse for at sikre tilstrækkelig harmoniseret spektrumtilgængelighed i de traditionelle harmoniserede jordbaserede mobilfrekvensbånd. Dette vil muliggøre sikker operation af droner over store afstande. Den vil også udforme en mekanisme til at skelne en drone fra andre brugere og indføre en forpligtelse til, at en drone kun kan tilsluttes mobilnettet, hvis den på forhånd er blevet identificeret som drone.

I det andet lag bør cellulær detektion udnyttes til at opdage droner, der ikke er tilsluttet. Integreret og sensorisk kommunikation integrerer detektion i det mobile kommunikationsnetværk. Det kan i praksis gøre 5G og næste generations antenner til radarsensorer, der er i stand til at detektere den rumlige placering af ethvert flyvende uidentificeret objekt, herunder balloner. På kort sigt kan en sådan teknologi udrulles over visse lokaliteter såsom kritiske infrastrukturfaciliteter. Hvis og når den er fuldt udrullet over et område eller en stor region, kan den danne grundlag for digitale tvillinger, der digitalt repræsenterer den fysiske tilstedeværelse af genstande i luftrummet. Dette kan også have potentielle militære anvendelser såsom at supplere eksisterende militære luftovervågningssystemer eller opdage radiofrekvensforstyrrelser.

Integreret og sensorisk kommunikation afprøves af europæiske telekommunikationsudbydere, og der er taget indledende skridt til standardisering heraf, især inden for rammerne af 6G. For at fremskynde udbredelsen vil Kommissionen foreslå de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer såsom at sikre, at frekvensallokering muliggør detektion, samtidig med at forstyrrelse af luftfarten begrænses. Med henblik herpå er der indsat relevante bestemmelser herom i den nyligt foreslåede forordning om digitale net. På kort sigt vil Kommissionen foreslå et mandat til CEPT (Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer) om at udvikle tekniske og driftsmæssige betingelser for detektion, hvilket vil blive fulgt op af en ændret harmoniseringsafgørelse, der gør det muligt at anvende frekvenser til detektion.

Desuden vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne undersøge, hvordan 5G-telekommunikationsnet kan udnyttes til både civil og militær brug med henblik på distribueret databehandlingskapacitet, herunder edge- og cloudløsninger.

Kommissionen vil støtte de medlemsstater, der er villige til at afprøve i praksis og anvende disse nye detektionskapaciteter for at beskytte kritisk infrastruktur eller udbrede denne detektionskapacitet på tværs af et område, der betjener militæret, retshåndhævende myndigheder og andre relevante myndigheder. Kommissionen vil også invitere Ukraine til at overveje at deltage i disse aktiviteter. Det kunne overvejes at udrulle cellulære detektionskapaciteter langs grænserne i de medlemsstater, der er mest berørt af trusler fra droner eller andre flyvende objekter såsom balloner. Der skal etableres en passende national forvaltningsramme mellem civile og militære myndigheder, leverandører af telekommunikationsudstyr, tårnejere, teleoperatører og infrastrukturforvaltere for at sikre, at de nationale sikkerhedskrav udtrykkeligt opfyldes.

4.Indsats: stærkere EU-samarbejde og solidaritet

Når en hændelse opstår, og en eller flere ondsindede droner opdages, skal trusler håndteres hurtigt og effektivt. Det er medlemsstaternes ansvar at reagere på operationelle hændelser henset til den stærke forbindelse til nationale sikkerheds- og forsvarsanliggender. Koordinerede indsatser på EU-plan kan imidlertid støtte medlemsstaterne i udrulningen af antidronekapaciteter og -løsninger. Denne dimension kræver stærke civil-militære synergier samt veldefinerede og indøvede regler for operationer baseret på truslen.

4.1.Operationelle synergier mellem civile og militære aktører

Når det gælder kollektivt luftforsvar, har NATO en hovedrolle i at beskytte mod konventionelle trusler såsom avancerede luft- og missiltrusler. Med fremkomsten af dronetrusler, især billige systemer, udvikler luftforsvaret sig og kræver et yderligere lag af netværk til dronebekæmpelse. Samtidig kan beskyttelsen af grænser, lufthavne, havne, energiinfrastruktur og følsomme områder mod billige droner ikke alene overlades til militæret. Dette understreger behovet for civil-militær koordinering. Antidronekapaciteter skal betragtes som et dynamisk, tilpasningsdygtigt og omfattende netværk til både civilbeskyttelses- og forsvarsformål.

Når en trussel opdages, aktiveres nationale protokoller, hvilket fører til forebyggende foranstaltninger (såsom lukning af luftrummet) samt antidroneforanstaltninger fra en bred vifte af løsninger. Selv om disse procedurer besluttes og gennemføres på nationalt plan, er der behov for at stressteste dem mod scenarier med grænseoverskridende eller flerstrengede trusler, men også mod nye trusler såsom dronesværme eller minidroner.

Desuden kræver antidroneforanstaltninger, grundet den lave højde, reaktionstider på få sekunder og tæt synkroniserede civil-militære procedurer, som fortsat er uensartet gennemført på tværs af grænser. Den omkostningsmæssige asymmetri mellem trusler med lave omkostninger og knappe defensive midler, kombineret med masse og mætning, gør det vanskeligt at håndtere fragmenteringen. Forskellige dataformater og klassificerings- og rapporteringskæder forhindrer et fælles situationsbillede i lav højde og vanskeliggør tilskrivning i hybride scenarier. Det kræver interoperabilitet, styring og hurtig operationel gennemførelse på tværs af økosystemer at afhjælpe disse mangler.

Derfor er det vigtigt, at der etableres relevante procedurer og kommunikationslinjer mellem alle aktører, herunder på EU-niveau. Med henblik herpå foreslås det at iværksætte en årlig EU-dækkende antidroneøvelse sammen med alle relevante civile og militære aktører.

4.2.Støtte til udrulning af antidronekapaciteter

En flerlaget og flereffektorbaseret tilgang (der kombinerer flere tekniske antidroneforanstaltninger) er nødvendig for at imødegå det brede spektrum af trusler fra ikkesamarbejdende droner. Bekæmpelsesforanstaltninger bygger på en kombination af en bred vifte af løsninger såsom jammere, lasere, højeffektmikrobølger, dronefangere, cyber-takedown samt hårde kinetiske løsninger, f.eks. individuelle eller '"in swarm"-angrebsdroner, skydevåben og kortrækkende missiler og ammunition.

Når droner er forbundet til et kommunikationsnetværk, kan en mulig bekæmpelsesforanstaltning omfatte kapaciteten til at forstyrre, bremse, blokere eller afbryde de ondsindede vektorers konnektivitet uden at påvirke venlige droners konnektivitet. På anmodning af de relevante nationale myndigheder bør telekommunikationsoperatørerne være i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forbyde simkortet eller konnektivitetsmodulet, foretage en tvungen afbrydelse eller indføre en geofencing-tilgang. Kommissionen arbejder i øjeblikket på en gennemførelsesafgørelse, der harmoniserer de operationelle og tekniske betingelser for sikker drift af terminaludstyr såsom droner.

I lyset af den udviklende sikkerhedssituation er det afgørende og presserende, at kritiske infrastrukturer udstyres med det nyeste antidroneudstyr og de nyeste antidronesystemer. I fuld overensstemmelse med igangværende aktiviteter på forsvarsområdet vil Kommissionen derfor samarbejde med medlemsstaterne om – gennem en indkaldelse af interessetilkendegivelser – at iværksætte et EU-initiativ til udrulning af dronebekæmpelse for kritisk infrastruktur:

For det første vil Kommissionen på grundlag af den kortlægning af behovene, der er beskrevet i afsnit 2, fortsat støtte udviklingen af hjemmeudviklede antidronesystemer og lægge særlig vægt på støtte til innovative og skalerbare tilgange, navnlig fra nye aktører på tværs af militære og civile økosystemer. Kommissionen vil på denne baggrund samarbejde med industrien og medlemsstaterne om at fastlægge prioriterede investeringsområder under EU's militære og civile programmer med henblik på at skalere tilgangen under den fremtidige Europæiske Fond for Konkurrenceevne.

For det andet vil Kommissionen foreslå et frivilligt EU-initiativ for fælles indkøb af antidroneløsninger til udrulning af sådanne løsninger i kritisk infrastruktur. Målet er at udnytte indkøbskapaciteten hos relevante EU-agenturer (f.eks. Frontex, EMSA og EFCA) samt skabe synergier med fælles indkøb (herunder prækommercielle eller innovative indkøbsordninger), der gennemføres af relevante nationale ministerier, navnlig forsvars- eller indenrigsministerier, i forbindelse med gennemførelsen af ISF, IGFV samt SAFE 23 , EDIP 24 og arbejdet i koalitionen for dronekapacititet eller, hvis medlemsstaterne vælger det, det europæiske droneforsvarsinitiativ, initiativet om bevogtning af den østlige flanke og luftskjoldinitiativet samt gennemførelsen af EU-strategien for Sortehavet og knudepunktet for maritim sikkerhed i Sortehavet.

4.3.    Opbygning af "softwarelaget" i antidronekapaciteter

Effektive antidronekapaciteter er nødvendigvis drevet af et kommando- og kontrolsystem (C2), som er det softwarelag, der muliggør integration af sensorer og effektorer, som erfaringerne fra Ukraine har vist. For at opdage og afværge sofistikerede og koordinerede trusler fra droner er det afgørende, at medlemsstaterne i fællesskab udvikler suveræne europæiske kommando- og kontrolkapaciteter (C2), som er drevet af AI-software, et højt cybersikkerhedsniveau, avanceret kryptering, sikret "cloud on the edge" og højtydende databehandlingskapacitet. Disse indbyggede C2-løsninger med dobbelt anvendelse bør kunne fungere i synergi med detektionskapaciteter og være designet til at samarbejde med flere effektorer mod ondsindede droner. De bør muliggøre integration af eksisterende udstyr og interagere med hinanden samt med relevante civile og militære systemer. I overensstemmelse med strategien for anvendelse af kunstig intelligens bør de AI-gigafabrikker, der i øjeblikket etableres med støtte fra EU-budgettet, fremme udviklingen af sådanne C2-kapaciteter.

4.4.    Solidaritet: Hurtige antidroneberedskabshold

Når medlemsstater står over for trusler eller skal sikre udvalgte steder forud for begivenheder, skal de kunne regne med en styrket, hurtig og skalerbar europæisk solidaritet. Dette er særlig relevant, når truslernes art eller omfang overstiger en medlemsstats kapacitet til at reagere.

Kommissionen foreslår at samarbejde med medlemsstaterne om at oprette hurtige antidroneberedskabshold, der kan fungere som hurtigt indsættelige reserveenheder, udstyret med den nyeste teknologi til detektion og indsats, efter anmodning fra en medlemsstats myndighed i en gensidig bistandsordning. Katastrofeberedskabskoordinationscentret kan yde den nødvendige støtte, hvor det er relevant. Kommissionen vil undersøge, hvordan dette kan bygge videre på udvidelsen af sammenlægnings- og delingsmekanismerne i de EU-finansierede retshåndhævelsesnetværk 25 , rådgivningsprogrammet vedrørende beskyttelse af sikkerheden og EU-agenturer (f.eks. Frontex) for at sikre grænseoverskridende dækning og indsættelse af mobile enheder i forbindelse med højrisikobegivenheder og højt profilerede begivenheder, samtidig med at interoperabiliteten opretholdes. De vil også arbejde i synergi med eksisterende kapaciteter såsom EU-hybridberedskabsholdene.

4.5.Antidronekapacitet integreret i grænseforvaltning

EU's ydre grænser er udsat for intense dronetrusler på tværs af land- og søgrænseafsnit og i deres nærområde. Frontex støtter medlemsstaterne i håndteringen af disse trusler. Agenturet anvender droner til grænseovervågning i fælles operationer og fremmer interoperabilitet.

Kommissionen vil støtte Frontex i organiseringen af drone- og antidronepilotaktiviteter og -projekter, livedemonstrationer og prisbaserede innovationsudfordringer i realistiske grænsemiljøer. Den vil styrke integrationen af droner og antidronefærdigheder i uddannelsen af det stående korps. Frontex vil også give praktisk vejledning om lagdelte indsættelsesmodeller og håndtering af grænseoverskridende hændelser.

Instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) støtter medlemsstaterne i at forbedre grænseovervågningen og opdagelsen af trusler ved EU's ydre grænser, herunder af droner og antidronekapaciteter. Kommissionen har evalueret de modtagne ansøgninger til en udstyrsindkaldelse på 150 mio. EUR. Målet er at støtte medlemsstaterne i at indkøbe ubemandet udstyr til luft- og søovervågning med det endelige mål, at Frontex kan indsætte det i fælles operationer.

Desuden blev der i december 2025 offentliggjort en indkaldelse på 250 mio. EUR til bedre sikring af EU's ydre grænser, herunder mod droner. Den er rettet mod medlemsstater, der oplever øget og komplekst pres på grænseforvaltningen, og den støtter dem på et eller flere af de tre prioriterede områder: det direkte indkøb af droner og antidronesystemer til de ydre grænser, integration af droner og antidronesystemer i nationale grænseovervågningssystemer samt anvendelse af innovative teknologier og kommunikationssystemer til håndtering af hybride trusler, der påvirker de ydre grænser og grænseovergangssteder, herunder dem i internationale lufthavne. For at lette gennemførelsen og interoperabiliteten opfordrer Kommissionen til koordinerede tilgange blandt interesserede medlemsstater, herunder samarbejde gennem fælles eller grænseoverskridende innovationsindkøb og fælles indkøb, hvor det er relevant.

4.6.På vej mod en EU-lovramme for dronebekæmpelse

I dag er de retlige og operationelle rammer for bekæmpelse af ikke-samarbejdsvillige eller usikre droneaktiviteter fortsat meget fragmenterede i hele Unionen, hvilket fremgår af en nylig omfattende kortlægningsundersøgelse af medlemsstaternes lovgivningsmæssige rammer for antidronesystemer.

De fleste medlemsstater er afhængige af spredte bestemmelser i luftfarts-, politi-, forsvars- og telekommunikationslovgivningen, og kun et fåtal er begyndt at udvikle integrerede nationale antidronestrategier. Nogle medlemsstater har slet ingen nationale regler. Operatører af civil og kritisk infrastruktur mangler typisk juridisk beføjelse til at neutralisere en truende drone. Aktive afbødende foranstaltninger såsom støjsending, spoofing eller kinetisk indgriben er fortsat forbeholdt militære og specialiserede politienheder på grund af strenge regler om frekvensinterferens og luftfartssikkerhed. Som følge heraf kan nogle operatører opdage trusler, men kan ikke reagere effektivt på dem, hvilket forsinker neutraliseringen og øger sikkerhedsrisiciene.

Der er derfor behov for at overveje at udvide rammen for meddelelsen fra 2023 om afværgelse af trusler fra droner til et sæt fælles bindende og ikkebindende regler for medlemsstaternes myndigheder og private operatører for at præcisere roller og mandater for alle involverede aktører, herunder ejere af kritisk infrastruktur. Dette kan omfatte mindstekrav til antidronesystemers ydeevne, harmoniseret terminologi og taksonomi, integreret overvågning, støtte til platformen for indberetning af hændelser og incitamenter til standardisering. Det bør give medlemsstaterne et grundlæggende niveau af modstandsdygtighed og gennemføres som supplement til rammen for lovlig brug af droner. Med henblik herpå vil Kommissionen iværksætte en gennemførlighedsundersøgelse af mulighederne for etablering af en EU-lovramme for dronebekæmpelse senest i 2030. Sideløbende hermed vil Kommissionen for at opfylde behovene på kort sigt udstede en henstilling om afværgelse af trusler fra droner med en detaljeret vejledning til retshåndhævende aktører.

5.Styrkelse af Europas forsvarsberedskab over for dronetrusler

Ud over at styrke EU's modstandsdygtighed over for den brede vifte af dronetrusler er der også behov for yderligere at styrke Europas forsvarsberedskab til at afværge dronetrusler, i betragtning af at brugen af droner er blevet en integreret del af moderne krigsførelse. I den forbindelse tager Europa ved lære af den uprovokerede krig i Ukraine samt af det innovative økosystem, der blev etableret for hurtigt at tilpasse sig slagmarkens dynamik.

Fra et forsvarsperspektiv afspejler den stigende anvendelse af droner og antidronesystemer bredere udviklinger i sikkerhedsmiljøet, herunder hurtigere operationelle tempi, aktiviteter under tærsklen for væbnet konflikt og det voksende samspil mellem civile og militære områder. Denne udvikling påvirker ikke kun gennemførelsen af militære operationer, men også bredere overvejelser vedrørende områdebeskyttelse, sikring af kritiske aktiver og det overordnede forsvarsberedskab.

Droner anvendes på tværs af en lang række militære funktioner, herunder efterretning, overvågning og rekognoscering, angreb, styrkebeskyttelse og logistisk støtte. Samtidig er antidronekapaciteter blevet et integreret element i styrkers overlevelsesevne og manøvrefrihed, især i omstridte og mættede miljøer.

Droner og antidronesystemer er et af de kapabilitetsprioritetsområder, der er identificeret og aftalt af medlemsstaterne. Køreplanen for forsvarsberedskab har understreget behovet for at adressere denne kapabilitet som en prioritet. Ledende nationer og andre medlemsstater har med støtte fra den højtstående repræsentant, navnlig gennem EDA's aktive koordinerende rolle, allerede påbegyndt arbejdet med droner og dronebekæmpelse inden for et dedikeret prioriteret kapabilitetsområde for at afhjælpe meget specifikke kapabilitetsmangler. Andre tilstødende kapabiliteter behandles i kapabilitetsområder såsom luft- og missilforsvar, artilleri, elektronisk krigsførelse og kunstig intelligens. Denne koordinationsgruppe udgør rammen, inden for hvilken de indbyrdes afhængigheder samt interoperabilitetsudfordringer og operationelle afhængigheder kan håndteres i fællesskab. Den bør fungere som det vigtigste redskab til at koordinere medlemsstaternes indsats for at nå de aftalte mål for forsvarsberedskab, herunder ved at forbinde kapabilitetsprioriteter med relevante industrielle støtteinstrumenter.

Med hensyn til finansiel støtte har det prioriterede kapacitetsområde vedrørende droner og dronebekæmpelse til formål at indkøbe og styrke europæisk industriel kapacitet inden for luftbårne droner gennem specifikke mål og tidsplaner samt at udnytte programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) og SAFE-instrumentet. Kommissionen vil intensivere sin støtte til dette, bl.a. gennem EDIP's samarbejdsrammer (struktur for det europæiske forsvarsmaterielprogram (SEAP) og europæisk forsvarsprojekt af fælles interesse (EDPCI)), fremme dialogen med dronealliancen og foretage industriel kortlægning i overensstemmelse med de tidligere beskrevne tiltag. Dette arbejde vil indgå i det europæiske droneforsvarsinitiativ samt initiativet om bevogtning af den østlige flanke, der er foreslået i køreplanen for forsvarsberedskab.

Kommissionen og den højtstående repræsentant vil videreføre det europæiske droneforsvarsinitiativ med henblik på at støtte sammenhæng på tværs af kapabilitet og operationelle og industrielle indsatser på EU-plan, således at prioriteterne for forsvarsberedskab, herunder på tværs af civile og militære områder og områder med dobbelt anvendelse samt på tværs af igangværende arbejde under relevante koalitionsindsatser inden for et prioriteret kapabilitetsområde, kan gennemføres.

Dette arbejde vil navnlig trække på Ukraines erfaringer fra slagmarken inden for interoperable dataforvaltningssystemer, herunder kommando- og kontrolsystemer (integration), detektionssystemer (bevidsthed) og omkostningseffektive effektorsystemer (indsats). Det europæiske droneforsvarsinitiativ bør støtte en mere integreret tilgang, der tager hensyn til centrale operationelle afhængigheder i hele den operationelle reaktionskæde. Det vil sigte mod at opbygge et industrielt økosystem af slutbrugere, innovatorer og produktionslinjer, der er i stand til at levere, når det er nødvendigt. Bekæmpelse af angreb fra dronesværme kræver modulære og interoperable systemer baseret på en åben arkitektur. Sådanne systemer er også medvirkende til at udføre modangreb fra lang afstand. Stærke synergier med udviklingen af C2-systemer med dobbelt anvendelse til beskyttelse af kritisk infrastruktur bør udnyttes. Dette vil også bidrage til initiativet om bevogtning af den østlige flanke inden for områder såsom opbygning af en industriel base for drone- og antidronekapaciteter, luft- og missilforsvar, tidlig varsling, C2 og dataforvaltning, detektions- og situationsbevidsthedskapaciteter, kinetiske og ikke-kinetiske samt effektorer til elektronisk krigsførelse.

Bestræbelser på europæisk plan bør føre til en omfattende europæisk drone- og antidronekapabilitet og tilbyde en flerlaget og flerstrenget overordnet tilgang, der kan forbinde sensorer og effektorer på tværs af Unionen, støtte beslutningsprocesser og sikre kontinuerlig situationsbevidsthed.

At kunne fremskynde udviklingen af stadig mere avancerede drone- og antidronekapaciteter er en integreret del af Europas forsvarsberedskab. Indtil videre er der afsat i alt 1 mia. EUR fra Den Europæiske Forsvarsfond og dens forløberprogrammer til en bred vifte af dronerelaterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. EU planlægger at fortsætte investeringerne i droner og antidroneteknologier i løbet af de næste to år, med 200 mio. EUR afsat under Den Europæiske Forsvarsfond.

Desuden er EU's medlemsstater ved at investere betydeligt i at købe de nyeste droner og våbensystemer til dronebekæmpelse gennem SAFE-instrumentet. Dette vil styrke EU's grænsesikkerhed, militære beredskab og strategiske autonomi i systemer, der kan bemandes efter behov, samtidig med at det forsvarsteknologiske og -industrielle grundlag styrkes, og afhængigheden af leverandører uden for EU mindskes.

EU vil også fremskynde udviklingen af innovative og banebrydende aktører inden for droner og dronebekæmpelse til forsvarsformål. Med det kommende AGILE-initiativ vil Kommissionen foreslå et nyt instrument til støtte for agil og hurtig innovation af omkostningseffektive forsvarsprodukter og -teknologier til de væbnede styrker. BraveTechEU-initiativet forventes også at omfatte tiltag, der har til formål at fremme hurtig innovation af antidroneløsninger som svar på reelle operationelle behov, der er aftalt med Ukraine, og som gennemføres sammen med EDA. Kommissionen letter også adgangen til kapital (egenkapital) for sådanne virksomheder, som vil få gavn af den fond på 1 mia. EUR, der er under oprettelse sammen med EIB/EIF. Som bebudet i køreplanen for omstilling af EU's forsvarsindustri vil Kommissionen desuden iværksætte EUDIS-teknologialliancer og oprette et netværk af nystartede virksomheder og vækstvirksomheder i forsvarsindustrien samt væbnede styrker omkring prioriterede kapabilitetsområder. Dette vil hjælpe virksomhederne med bedre at imødekomme medlemsstaternes behov. En af disse teknologialliancer vil omhandle droner.

Medlemsstaterne er også nødt til at investere i mangedobling af produktionskapaciteten til droner og antidronesystemer på samme måde, som det gøres for ammunition, enten for aktivt at indsætte dem nu eller for at oplagre dem som strategisk reserve. På denne baggrund og efter aftale med medlemsstaterne vil EDIP yde støtte til industrielle produktionskapaciteter til droner og dronebekæmpelse, som vil arbejde i synergi med det tilsvarende civile initiativ. Som led i dette arbejde er der behov for at sikre adgang til kritiske råmaterialer for droneindustrien gennem forskning i alternativer eller gennem lageropbygning, hvor det er nødvendigt. Desuden vil Kommissionen prioritere gennemførelsen af køreplanen for omstilling af EU's forsvarsindustri i opbygningen af droneforsvarskapaciteter. Efter 2027 vil forsvars-, resiliens-, sikkerheds- og rummuligheden under Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne (ECF), i synergi med andre muligheder, tilbyde en stabil og forudsigelig ramme samt fleksibilitet til at reagere på nye prioriteter.

Endelig etablerer Kommissionen for at styrke samarbejdet med Ukraine en dronealliance med Ukraine, som det fremgår af køreplanen for forsvarsberedskab. Denne alliance vil samle systemproducenter, nystartede virksomheder/vækstvirksomheder og et fællesskab af innovatorer for at bygge videre på Ukraines erfaring og industrielle grundlag. Den vil interagere med slutbrugere, herunder fra Ukraine, så den kan levere hurtige løsninger og udnytte kampafprøvede løsninger. Den vil også lette arbejdet med standardisering, certificering og interoperabilitet. Den vil bidrage til etablering af joint ventures og offentlig-private partnerskaber i EU og Ukraine. Dronealliancens bestyrelse vil koordinere indsatsen med medlemsstaterne og repræsentanter for industrien. Alliancen vil arbejde i fuld synergi med det industrielle droneforum D-TEC. Hvor det er relevant, vil dronealliancen bygge på netværk, viden og partnerskaber, der er skabt af investeringsrammen for Ukraine og det bredere partnerskab mellem EU og Ukraine.

Sideløbende hermed vil et styrket samarbejde mellem EU og Ukraine om sikring og diversificering af forsyningskæder være afgørende for at overvinde flaskehalse i droneproduktionen, især for at sikre øget kapacitet og tilgængelighed af kritiske elektroniske komponenter. Dette vil især blive videreført inden for rammerne af EU-Ukraine-taskforcen om forsvarsindustrielt samarbejde.

Den Europæiske Union bør også gennem hele spektret af relevante instrumenter og initiativer (herunder undersøgelse af anvendelsen af finansieringsordningen for de østlige partnerlande og EUMAM) tilskynde til og støtte udvekslings- og uddannelsesprogrammer mellem Ukraine og medlemsstaterne for dronepiloter, ingeniører og vedligeholdelsesspecialister.

6.Internationalt samarbejde

Styrkelsen af EU's sikkerhed mod dronetrusler kan kun tænkes i en bredere sammenhæng og gennem samarbejde med partnere. Samarbejdet med Ukraine er centralt for denne handlingsplan. Mange af de planlagte tiltag vil blive gennemført som led i et tæt partnerskab med Ukraine og på tværs af alle indsatsområder, hvilket vil komme både Ukraine og EU til gode.

Handlingsplanen vil indlede et målrettet samarbejde med nære naboer såsom Det Forenede Kongerige, Norge, Schweiz, Island samt Moldova, partnerne på Vestbalkan, i Middelhavsområdet, Sortehavsregionen og andre partnere, som EU's sikkerheds- og forsvarsinteresser konvergerer med, idet det anerkendes, at EU's partnere er udsat for samme type dronetrusler. EU har stor interesse i at etablere de nødvendige samarbejdsmekanismer med partnere, især da der kan være grænseoverskridende hensyn i forbindelse med beskyttelsen af kritisk infrastruktur. Der er især behov for at overveje mekanismer for tidlig varsling mellem partnere, når en trussel opdages.

Et stærkt samarbejde mellem EU og NATO om droner og antidroneforanstaltninger er afgørende for en hurtig og effektiv gennemførelse af handlingsplanen. Kommissionen og den højtstående repræsentant vil indgå i regelmæssige og strukturerede udvekslinger med NATO for at identificere gensidig integration af potentielle antidroneløsninger med dobbelt anvendelse, for at undgå overlap og maksimere synergier.

7.Konklusion

EU skal handle hurtigt og beslutsomt for at sende et stærkt signal om solidaritet og enhed. De foranstaltninger, der er fastsat i denne handlingsplan, er udformet som EU's bidrag til at levere umiddelbare og kortsigtede svar på det kontinuum af trusler fra droner, som EU står over for. Handlingsplanen anlægger en helhedsorienteret tilgang ved at behandle spørgsmålet om beskyttelse af kritisk infrastruktur og ydre grænser samt foreslå at tilpasse den nødvendige lovgivning for at øge sikkerheden mod droner og anvende den nyeste teknologiske udvikling til at øge detektionen og forbedre indsatsen.

Handlingsplanen bør ses som en dynamisk proces, der skal tilpasses i takt med truslernes udvikling og karakter. De foreslåede foranstaltninger er forslag til medlemsstaterne om en styrket fælles indsats og et styrket samarbejde baseret på princippet om fælles ejerskab for at behandle hele problemets omfang. Efter vedtagelsen af denne handlingsplan agter Kommissionen at indlede en intens og struktureret drøftelse af alle de foreslåede foranstaltninger med interesserede parter, herunder industrien, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, for at fastlægge en klar prioritering af foranstaltningerne.

Med henblik herpå vil Kommissionen overveje sammen med medlemsstaterne at oprette en strategisk mekanisme til at koordinere gennemførelsen af de foranstaltninger, der foreslås i denne handlingsplan, forbinde de forskellige dimensioner og sikre et tæt samarbejde med Rådet. På denne baggrund opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at udpege en national dronesikkerhedskoordinator, hvis rolle vil være at føre tilsyn med, fremme og styrke den nationale gennemførelse af denne handlingsplan. En sådan mekanisme bør ikke berøre de eksisterende platforme for teknisk samarbejde på dette område. Kommissionen vil offentliggøre en årlig fremskridtsrapport baseret på frivillige bidrag fra medlemsstaterne for at overvåge gennemførelsen af handlingsplanen.

(1)

   Det Europæiske Råds konklusioner af 23.10.2025, EUCO 18/25.

(2)

   Europa-Parlamentets beslutning af 9. oktober 2025 om en samlet reaktion på de seneste russiske krænkelser af EU-medlemsstaternes luftrum og kritiske infrastruktur (2025/2901(RSP)), Europa-Parlamentets beslutning af 22. januar 2026 om droner og nye krigsførelsessystemer – EU's behov for at tilpasse sig de aktuelle sikkerhedsudfordringer (2025/2088(INI)).

(3)

   COM(2023) 659 final.

(4)

   COM(2022) 652 final.

(5)

   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til at lette transport af udstyr, varer og personel til militære formål på tværs af Unionen.

(6)

   Gennem det igangværende projekt Courageous2, som er finansieret af Fonden for Intern Sikkerhed.

(7)

   Antallet af driftstilladelser blev næsten femdoblet, fra ca. 700 til over 3 400, mens antallet af operatørcertifikater for lette UAS'er (LUC'er) steg med mere end 60 %, tal: EASA's IAM Hub .

(8)

   Gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 og delegeret forordning (EU) 2019/945.

(9)

   Forordning (EU) 2018/1139 og de tilhørende gennemførelsesretsakter.

(10)

   Gennemførelsesforordning (EU) 2021/664, (EU) 2021/665 og (EU) 2021/666.

(11)

   Gennem f.eks. EASA's innovative luftmobilitetsknudepunkt (IAM Hub).

(12)

   For operationer med flyvning inden for synsvidde (VLOS) og uden for synsvidde (BVLOS).

(13)

   "A European Lead Market for Civilian Drones – Now or Never".

(14)

   Rådet: 16054/25 REV 2.

(15)

   Som nævnt i handlingsplanen for kabelsikkerhed, JOIN(2025) 9 final.

(16)

   Som uddybet i EU's handlingsplan for kabelsikkerhed og i overensstemmelse med den europæiske havpagt samt relevante foranstaltninger i EU's strategi for maritim sikkerhed (EUMSS).

(17)

   Udspringer af meddelelsen fra 2023 om afværgelse af trusler fra droner.

(18)

   Forordning (EU) 2018/1139, artikel 74.

(19)

   Det europæiske grænseovervågningssystem.

(20)

   Se afsnit 4.

(21)

   Se https://digital-strategy.ec.europa.eu/da/library/cybersecurity-5g-networks-eu-toolbox-risk-mitigating-measures .

(22)

   I overensstemmelse med revisionen af cybersikkerhedsforordningen (COM(2026) 11) og forordningen om digitale netværk (COM(2026) 16).

(23)

   Rådets forordning (EU) 2025/1106 af 27. maj 2025 om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE).

(24)

   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri ("EDIP") og en ramme for foranstaltninger til sikring af rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter, COM(2024) 150 final.

(25)

   Såsom højrisikosikkerhedsnetværk (HRSN) eller ATLAS