EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.1.2026

COM(2026) 45 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Europæisk strategi for asylforvaltning og migrationsstyring

1.Indledning

Det er og vil fortsat være en politisk prioritet at levere resultater på migrationsområdet. Borgerne forventer en retfærdig og fast migrations- og asylpolitik, som effektivt forvalter migrationen og fortsat er tro mod de europæiske værdier.

Med udgangspunkt i de seneste års vedvarende fremskridt åbner Den Europæiske Union nu et nyt kapitel. Kommissionen og medlemsstaterne har arbejdet tæt sammen om at mindske ulovlig migration og forbedre migrationsstyringen. Kombinationen af de reformer, der er indført med pagten om migration og asyl (pagten), og som skaber balance mellem solidaritet og ansvar, et assertivt migrationsdiplomati og et effektivt operationelt samarbejde i og uden for Unionen, viser resultater, navnlig i form af en gradvis reduktion af antallet af ulovlige indrejser siden 2023 1 .

Det er bydende nødvendigt at have en EU-tilgang til styring af migration, hvis borgernes forventninger skal indfries – en tilgang, hvor EU viser sig i stand til at forebygge ulovlig migration og ødelægge de kriminelle smuglernetværks forretning, beskytte mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse, og tiltrække talenter til EU for at styrke vores økonomis konkurrenceevne.

De fleste migranter, der kommer til og opholder sig i Unionen på ulovlig vis, er ikke berettiget til nogen form for beskyttelse og har ikke ret til ophold 2 . Desuden er det kun ca. en fjerdedel af dem, der ikke har ret til ophold, der rent faktisk forlader Unionen 3 . Der kan ikke udvises tolerance over for misbrug af et system, som har til formål at yde beskyttelse til dem, der har et reelt behov. Denne dysfunktionelle situation har skabt smuthuller for varigt ulovligt ophold i Unionen, hvilket har vidtrækkende konsekvenser med hensyn til uddannelse, boliger og lokale tjenester, og som dermed undergraver offentlighedens tillid til Europas evne til at styre migrationen og udforme sin migrationspolitik på grundlag af europæiske interesser. Situationen påvirker også Europas evne til at tiltrække den ekstra arbejdsstyrke, som vores økonomier og arbejdsmarkeder har et presserende behov for. Desuden har Belarus' og Ruslands brug af migration som våben siden 2021 kompliceret Unionens migrations- og sikkerhedslandskab yderligere og skabt nye former for hybride trusler, hvor migration anvendes til politiske formål.

90 % af de personer, der rejser ulovligt ind i EU, gør det ved hjælp af tjenester, der leveres af kriminelle grupper og smuglernetværk 4 , som bringer menneskers liv i fare i ørkenen og på havene, fratager folk deres værdighed i jagten på profit og krænker de grundlæggende rettigheder. Smugling af migranter giver næring til et kriminelt system, der skaber sociale spændinger og usikkerhed langs migrationsruterne. Det kan være legitimt at søge et bedre liv i Den Europæiske Union, men de, der ikke har ret til beskyttelse, skal gøre det på lovlig vis ved at benytte de relevante retslige kanaler. Enhver smuglertur, der undgås, kan være et reddet liv.

EU er fortsat fast besluttet på at være et område, der beskytter mennesker, som flygter fra krig og forfølgelse. Det er en forpligtelse i henhold til EU-retten og folkeretten at yde beskyttelse til dem, der har brug for det. Europa yder selv beskyttelse til et stort antal flygtninge, og på internationalt plan bidrager Unionens diplomati og finansielle støtte til at beskytte asylansøgere og flygtninge, der opholder sig i tredjelande.

EU's støtte til ukrainere er det seneste sigende eksempel på en langvarig tradition, der gradvist har udviklet sig over tid. Europæiske borgere har åbnet deres hjem for flygtninge, der er flygtet fra den russiske angrebskrig mod Ukraine 5 , som har udløst den største fordrivelse i Europa siden Anden Verdenskrig, hvor mere end fire millioner fordrevne personer har søgt ophold i Unionen. Det er fortsat en prioritet for Unionen og medlemsstaterne at yde midlertidig beskyttelse til ukrainere og hjælpe dem med at vende hjem for at bidrage til at genopbygge deres land, når situationen tillader det. Denne indsats baseres på en koordineret og gradvis tilgang. Mellem 2015 og 2024 fik ca. 3,9 mio. asylansøgere desuden beskyttelsesstatus i EU – ud over de personer, der nyder midlertidig beskyttelse. Alene i 2024 fik ca. 438 000 asylansøgere beskyttelse 6 .

Misbrug af medlemsstaternes asylsystemer underminerer imidlertid deres kapacitet til at yde beskyttelse og modtage tilstrækkelig mange af dem, der er i nød, samt til at tilbyde integrationsprogrammer til migranter, som har ret til at opholde sig i Unionen. Desuden underminerer dette misbrug også Schengenområdet, fordi uautoriserede sekundære bevægelser undergraver selve idéen om fri bevægelighed uden indre grænser. Med pagten ændres det europæiske migrations- og asylsystem, så der sikres bedre kontrol over ulovlig migration, reglerne og procedurerne for asyl forenkles, modstandsdygtigheden og beredskabet styrkes, og der indføres instrumenter specifikt til at håndtere mulige fremtidige kriser.

Forebyggelse af ulovlig migration, beskyttelse af mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse samt fremme af talentmobilitet er i både EU's og dets partneres interesse. Selv om Unionen fortsat arbejder på at forbedre sine migrationsstyringssystemer, ligger nøglen til dens succes i godt samarbejde med partnerlande uden for EU. I sidste ende kan intet land på egen hånd håndtere udfordringerne ved dette globale fænomen, og alle partnere bør spille deres rolle i en tilgang, der omfatter hele ruten. Den europæiske migrationspolitik skal fortsat være baseret på en solid intern ramme, men fremover bør den i højere grad fokusere på samarbejde med partnerlande. Kommissionen vil forstærke sin indsats i den retning i samarbejde med medlemsstaterne og ud fra en Team Europe-tilgang.

Unionen er fortsat en attraktiv destination for turister, studerende, forskere og arbejdstagere, og mere end 90 % af de tredjelandsstatsborgere, der ankommer til EU, gør det på lovlig og kontrolleret vis. Dette har bidraget til vores økonomier og samfund og formet vores kulturer. I 2024 kom 1,7 mio. mennesker til EU på lovlig vis for at arbejde og studere 7 . Den nylige digitalisering af EU's grænseforvaltnings- og visumpolitikker forbedrer de rejsendes oplevelse ved at reducere ventetider og strømline procedurerne, samtidig med at de højeste sikkerhedsstandarder opretholdes.

EU er et åbent, globalt forbundet kontinent med en aldrende og faldende erhvervsaktiv befolkning, og det oplever i dag mangel på arbejdskraft og kvalifikationer i mange sektorer. For at fortsætte den økonomiske vækst, styrke konkurrenceevnen og fremme åben strategisk autonomi skal Unionen blive en global magnet, der tiltrækker og fastholder talent. Med henblik herpå bør Unionen og dens medlemsstater afhjælpe de flaskehalse, der bremser vores systemer, bl.a. i forbindelse med visumbehandling og anerkendelse af kvalifikationer, og det strategiske samarbejde med partnere bør styrkes for at lette talenters adgang til Unionen og medlemsstaterne, fremme antallet af tilrejsende studerende, forskere og arbejdstagere på alle færdighedsniveauer samt maksimere det menneskelige potentiale hos alle, der allerede er her.

I et mere langsigtet perspektiv bør der også tages højde for den igangværende teknologiske udvikling, som åbner nye, stadig uudnyttede muligheder for mere effektive og sikre migrationsprocesser. Strategien har til formål at udnytte det potentiale, der ligger i digitalisering og kunstig intelligens (AI), på området for migration og asyl for at give medlemsstaterne moderne, sikre og effektive værktøjer til at gøre beslutningstagningen bedre, mere sammenhængende og rettidig og øge sikkerheden, samtidig med at tjenesterne forbedres for mennesker.

Denne strategi er udarbejdet i overensstemmelse med forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring 8 og bygger på de nationale strategier, som medlemsstaterne har fremlagt 9 i overensstemmelse med nævnte forordning 10 , og der tages hensyn til de synspunkter, som er kommet til udtryk fra Europa-Parlamentet 11 , medlemsstaterne og forskellige interessenter, herunder EU-agenturernes ekspertise. Strategien har til formål at skabe en vision for en europæisk migrations- og asylpolitik, der styrker EU's samhørighed, søger innovative veje fremover og fastholder EU's regionale og globale rolle i de næste fem år. Foranstaltningerne under denne strategi er forankret i respekten for de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med chartret og er i fuld overensstemmelse med vores internationale forpligtelser.

For at nå hovedmålene med denne strategi – at forebygge ulovlig migration, beskytte dem, der har behov for det, og tiltrække talent til EU – bør Unionen forfølge følgende fem prioriteter:

2.Styrkelse af migrationsdiplomatiet

Med udgangspunkt i de håndgribelige resultater fra de seneste år skal EU i de kommende fem år fortsat fokusere på at forhindre mennesker i at bringe deres liv i fare på farlige rejser, fortsat at reducere antallet af ulovlige indrejser til EU samt at mindske presset på asyl- og migrationssystemerne ved at støtte gennemførelsen af de reformer, der indføres med pagten, og ved at fremme respekten for migranters og flygtninges grundlæggende rettigheder globalt.

Det igangværende arbejde med at udstyre Unionen med et moderne, retfærdigt og effektivt migrationsstyrings- og asylsystem skal gå hånd i hånd med et effektivt migrationsdiplomati, der fremmer Unionens interesser og forbliver tro mod europæiske værdier. Systemet skal være forankret i princippet om, at migrationsstyring er et fælles ansvar, hvor alle aktører langs migrationsruterne spiller en rolle. I de næste fem år vil dette princip være retningsgivende for Unionens indsats for at styrke de eksisterende omfattende partnerskaber og indlede nye partnerskaber med centrale oprindelses- og transitlande for migration samt med de vigtigste værtslande for flygtninge og for at opbygge tillid hos vores partnere og fremme EU's rolle som en central aktør i den globale debat og i bestræbelserne på at håndtere migration. Unionen fortsætter med at forme sine forbindelser med tredjelande om migrationsrelaterede spørgsmål ved at fremme sine værdier og interesser og samarbejde med partnere om at håndtere presset i forbindelse med migration på en gensidigt fordelagtig måde, da det er i vores fælles interesse at samarbejde om at imødegå denne fælles udfordring.

Migrationsdiplomatiet skal være omfattende og bidrage til bedre forebyggelse og kontrol af irregulære udrejser, optrævling af netværk for migrantsmugling og håndtering af de grundlæggende årsager til migration, og det skal yde beskyttelse tæt på oprindelsesstedet samt tilbyde genbosætning og andre supplerende adgangsveje til personer med behov for beskyttelse. Det bør også sikre en hurtig og effektiv tilbagesendelse og tilbagetagelse af egne statsborgere uden ret til ophold i Unionen og samtidig bidrage til både at tiltrække arbejdstagere, studerende og forskere med de færdigheder og talenter, der kan styrke EU's konkurrenceevne, og til den økonomiske udvikling i oprindelseslandene.

Disse principper afspejles allerede i de partnerskaber, som EU i de seneste år har etableret med tredjelande, navnlig Egypten, Jordan, Mauretanien og Tunesien. De er også en integreret del af Middelhavspagten 12 , som fremmer en samarbejdsbaseret og helhedsorienteret tilgang til migration, der omfatter hele ruten, som led i en overordnet omfattende strategi, der styrker vores forbindelser med vores partnere i det sydlige nabolag. Unionen bør fortsat fremme denne tilgang, da den fører til yderligere stabilitet og reelle muligheder og sikrer samarbejde om effektiv og rettighedsbaseret migrationsstyring mellem EU og vores partnere langs de forskellige ruter.

Det er vigtigt, at EU og dets medlemsstater forfølger et beslutsomt migrationsdiplomati ved at styrke forbindelserne med andre politikområder og anvende løftestænger og incitamenter i overensstemmelse med de seneste års opfordringer fra Det Europæiske Råd 13 . Den værktøjskasse, som Unionen har til rådighed, omfatter visumpolitik i kraft af mekanismen i visumkodeksens artikel 25a og mekanismen til suspension af visumfritagelsen samt handel gennem den nyligt vedtagne revision af forordningen om den generelle præferenceordning, som vil give mulighed for midlertidigt at trække handelspræferencer tilbage i tilfælde af manglende samarbejde om tilbagetagelse. Denne værktøjskasse bør også omfatte ekstern finansiering som foreslået af Kommissionen i forordningen om et globalt Europa for den næste flerårige finansielle ramme 2028-2034. Den bør kombineres med EU-medlemsstaternes bilaterale værktøjer, løftestænger og incitamenter, der skal mobiliseres til støtte for fælles EU-aktioner. Kommissionen og den højtstående repræsentant vil også undersøge mulige nye incitamenter og løftestænger på andre politikområder for at fremme EU's interesser og skabe nye muligheder for internationalt samarbejde.

Unionen vil fortsat engagere sig aktivt i relevante multilaterale fora for at opbygge pålidelige partnerskaber og forbedre styringen af den globale migration. Den vil bl.a. samarbejde i International Migration Review Forum under FN's globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration, der forventes i maj 2026, og den vil fortsat yde støtte til gennemførelsen af den globale aftale om flygtninge. Unionen vil også samarbejde med Europarådet om at håndtere de aktuelle udfordringer i forbindelse med ulovlig migration og smugling af migranter 14 . Kommissionen vil bidrage til Europarådets igangværende overvejelser i forbindelse med det initiativ, der blev iværksat på den uformelle ministerkonference den 10. december 2025 om anvendelsen af den europæiske menneskerettighedskonvention, idet der fuldt ud tages hensyn til målene om at beskytte rettigheder og opretholde sikkerheden.

For at tackle de grundlæggende årsager til ulovlig migration vil Unionen og dens medlemsstater fortsat arbejde på at bekæmpe global fattigdom, fremme økonomisk udvikling og styrke fred og sikkerhed, navnlig ved fortsat at støtte FN-systemet, engagere sig aktivt i igangværende reformer, hvor det er relevant, og sigte mod at yde den nødvendige støtte i lyset af hidtil usete ressourcemangler og i overensstemmelse med EU's interesser.

En tilgang, hvor migranters rute ses som en helhed, og uddybet samarbejde med EU's nabolande

Kommissionen vil fortsat fremme en tilgang, hvor migranters rute ses som en helhed, i indsatsen for at håndtere de mangeartede udfordringer ved blandede migrationsbevægelser blandt økonomiske migranter og personer, der søger beskyttelse, og den vil hjælpe tredjelande med at styrke deres migrations-, grænseforvaltnings-, asyl- og tilbagesendelsessystemer, herunder opbygge deres kapacitet til at levere passende modtagelses- og beskyttelsesløsninger for asylansøgere og flygtninge, idet der primært fokuseres på lande tæt på migranternes oprindelsessteder. Foranstaltningerne vil blive skræddersyet til den enkelte kontekst og kan omfatte alt fra bekæmpelse af smugling af migranter og menneskehandel, grænseforvaltning, registrering, tilvejebringelse af beskyttelse og styrkelse af systemer til levering af tjenester, der også omfatter værtssamfund, til forvaltning af lovlige migrationsveje og sikring af hurtig, forsvarlig og værdig tilbagesendelse og tilbagetagelse samt bæredygtig reintegration.

Et fortsat tæt samarbejde med internationale organisationer såsom De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), Den Internationale Organisation for Migration (IOM) og andre relevante internationale statslige organisationer, vil være afgørende for at fremme den helhedsorienterede tilgang og dermed imødekomme behovene i forbindelse med EU's øgede internationale engagement. Kommissionen har til hensigt at støtte innovative metoder til fremme af sikre områder til beskyttelse af asylansøgere og flygtninge tættere på deres oprindelseslande, bidrage til at forebygge farlige rejser, der fører til tab af menneskeliv langs ruterne, samt støtte programmer for frivillig tilbagevenden og reintegration fra tredjelande til oprindelseslande. Helhedstilgangen kan omfatte oprettelse eller styrkelse af eksisterende 15  centre med flere formål langs de vigtigste migrationsruter efter aftale med det pågældende tredjeland og i samarbejde med internationale organisationer.

EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande bør også spille en rolle i migrationsstyringen. Etablering af effektive systemer til asylforvaltning og migrationsstyring og tilpasning af migrations-, visum- og grænseforvaltningspolitikkerne til EU's politikker er en nødvendig forudsætning for at tiltræde Unionen. EU bør især opretholde et tæt samarbejde og støtte udvidelsespartnere med fokus på at styrke grænseforvaltningen, bekæmpe smugling af migranter og menneskehandel, støtte tilpasningen til EU's regelsæt om migrations-, asyl- og visumpolitikker samt fremme tilbagetagelse og tilbagesendelse. Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA), Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Europol vil fortsat støtte og samarbejde med partnere. EU's handlingsplan for Vestbalkan har allerede bidraget til et betydeligt fald i antallet af ulovlige grænsepassager langs Vestbalkanruten, og samarbejdet bør fortsætte inden for denne ramme.

Forebygge farlige rejser og redde liv

Smugling af migranter er en afskyelig og ofte grænseoverskridende forbrydelse, hvor mennesker udnyttes, og deres liv og værdighed bringes i fare til økonomisk fordel for kriminelle netværk, eller som statslige aktører benytter med det formål at undergrave Unionens sikkerhed. Det underminerer vores migrationsstyringssystem og gør det vanskeligt at beskytte vores ydre grænser. Det er ikke kriminelle organisationer, men derimod EU og dets medlemsstater, som skal afgøre, hvem der kommer til Unionen, og under hvilke omstændigheder.

Hvis EU skal ødelægge smuglernes forretningsmodel og forhindre irregulære udrejser og tab af menneskeliv, må det fortsætte sine bestræbelser på at styrke sine partneres kapacitet til at kontrollere og forvalte grænser ved ind- og udrejse samt at indsætte deres eftersøgnings- og redningskapacitet for at minimere hændelser og beskytte mennesker mod alvorlige risici. Jo tidligere der gribes ind langs ruten, desto større er chancerne for at forhindre hændelser og dødsfald. De seneste EU-initiativer har udmøntet sig i en mere effektiv forebyggelse af farlige rejser.

Skal EU kunne reagere effektivt, må det også styrke det internationale samarbejde og gøre den globale alliance til bekæmpelse af smugling af migranter til en solid og langsigtet samarbejdsramme, der samler interessenter for at forebygge smugling af migranter, reagere herpå og skabe sikre alternativer til ulovlig indvandring.

Med udgangspunkt i de første to års gennemførelse af den globale alliance banede den 2. internationale konference om alliancen den 10. december 2025 vejen for oprettelsen af et struktureret samarbejde, der matcher Unionens højere ambitioner. De partnere, der har tilsluttet sig den fælles erklæring 16 , har forpligtet sig til et sæt fælles principper samt et engagement og ansvar for at styrke det internationale samarbejde om bekæmpelse af smugling af migranter kollektivt og globalt gennem en tilgang, som omfatter hele ruten, og i en ånd af fælles ansvar. De årlige møder på højt embedsmandsniveau vil drive det opfølgende arbejde med at gennemføre prioriteterne og fremme øget sammenhæng og fælles planlægning, mens ministerkonferencerne vil sikre et vedvarende politisk lederskab. Dette vil styrke koordineringen og øge effekten af forskellige regionale og tematiske initiativer (f.eks. Budapest-, Khartoum-, Niamey-, Prag- og Rabatprocesserne, Eurofront og El Pacto med Latinamerika og Caribien) samt G7 og det arbejde, der udføres af UNODC og Europarådet, med henblik på at strømline indsatserne og fremme synergierne yderligere.

Smuglernetværk misbruger digitale platforme, kryptoaktiver og andre teknologier til at fremme deres ulovlige aktiviteter, understøtte deres operationer og skjule ulovlige udbytter. En af prioriteterne for den globale alliance vil være at bekæmpe "digital smugling" og styrke samarbejdet med digitale platforme og teknologileverandører. Samtidig skal vi udnytte de teknologiske fremskridt til vores fordel ved at udstyre de retshåndhævende myndigheder med nye værktøjer og teknologier, herunder AI-drevne analysekapaciteter, til at behandle og sammenkoble store datasæt, så de retshåndhævende myndigheder altid kan være et skridt foran smuglerne. Med henblik herpå vil Europol, der for nylig er blevet styrket med sit center vedrørende migrantsmugling 17 , øge sin operationelle indsats i kampen mod migrantsmuglernes digitale fodaftryk. Kommissionen vil også uddybe sit strategiske partnerskab med FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) for at tackle den digitale dimension af smugling af migranter og afbryde ulovlige finansielle strømme gennem en "følg pengene"-tilgang. Dette kræver brug af finansielle efterretninger og sikker informationsudveksling for at identificere kriminelle aktører på alle niveauer. Desuden kan avancerede digitale identifikations- og tillidstjenester lette anvendelsen af nye foranstaltninger til bekæmpelse af svig og identitetstyveri samt støtte digitaliseringen og automatiseringen af grænsekontroller.

Brugen af kommercielle transportmidler, hovedsageligt fly, er nu en etableret modus operandi for netværk, der smugler migranter, og som bringer disse til tredjelande, som ligger tæt på eller grænser op til EU, hvor migranterne derefter forsøger at komme ulovligt ind i EU. På baggrund af de gode resultater, der er opnået med en særlig værktøjskasse 18 til bekæmpelse af disse aktiviteter, vil EU samarbejde med centrale interessenter om opfølgningen på arbejdsdokumentet fra Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) 19 med det formål at udvikle fælles tilgange og undersøge fælles tiltag, der kan godkendes af vigtige partnerlande og aktører inden for luftfart, bl.a. i ICAO-regi.

Som led i bestræbelserne på at udstyre landene langs migrationsruterne med de nødvendige værktøjer til at håndtere migration og bekæmpe smugling af migranter vil EU støtte partnerne i opbygningen af den nødvendige kapacitet til at styrke de retlige og retshåndhævende myndigheders indsats og etablere solide samarbejdskanaler, herunder gennem fælles efterforskningshold. Disse bestræbelser vil sigte mod at sikre en mere effektiv afsløring, efterforskning og retsforfølgning af smuglernetværk. I sidste ende bør dette føre til et øget antal vellykkede retsforfølgninger og meningsfulde sanktioner, som vil gøre smugling af migranter til en mere risikabel, mere kompleks og mindre rentabel kriminel aktivitet. EU bør kunne forlade sig på et netværk af partnere, der deltager i bekæmpelsen af smugling af migranter langs ruterne, for at få efterretninger og oplysninger i realtid om migrationsstrømme, hvilket hjælper landene langs ruterne med at være forberedte. Kommissionen vil gennem en indsats, der koordineres med medlemsstaterne, samarbejde med Interpol, Europol, Eurojust, Frontex og centrale internationale organisationer, idet der også vil blive trukket på det europæiske netværk af indvandringsforbindelsesofficerer.

En af de store udfordringer i forbindelse med smugling af migranter er, at de kriminelle, der organiserer og udfører disse aktiviteter, ofte opholder sig uden for EU og derfor ikke er inden for medlemsstaternes jurisdiktion. Sideløbende med det forslag, der drøftes af Europa-Parlamentet og Rådet om at styrke EU-lovgivningen om forebyggelse af hjælp til ulovlig migration 20 , er EU i færd med at udvikle en ny sanktionsordning rettet mod menneskesmuglere og menneskehandlere, især kriminelle aktører af stor betydning, med det formål at indefryse deres aktiver, fratage dem fortjeneste og begrænse deres mulighed for at rejse ind i EU, i fuld komplementaritet med strafferetlige foranstaltninger.

EU's strategiske og omfattende partnerskaber med Egypten, Jordan og Tunesien samt migrationspartnerskabet med Mauretanien og et øget engagement med centrale partnere, herunder Libanon, Marokko, Senegal og Tyrkiet, har bidraget til et betydeligt fald i antallet af ulovlige grænsepassager på de østlige og centrale middelhavsruter samt Atlanterhavsruten 21 . Kommissionen er også i færd med at udvikle sin støtte til Libyen med hensyn til eftersøgnings- og redningskapacitet samt foranstaltninger vedrørende beskyttelse, humanitære tilbagesendelser og evakueringer i overensstemmelse med folkeretten og respekten for menneskerettighederne. Kommissionen vil i samarbejde med alle relevante interessenter fortsat indgå i samspil med tredjelande for at styrke eftersøgnings- og redningsindsatsen, bekæmpe smugling af migranter og menneskehandel, beskytte fordrevne personer og forbedre samarbejdet om tilbagesendelse og tilbagetagelse fra EU og fra andre tredjelande, idet den sikrer fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og internationale forpligtelser.

Det stigende antal migranter, der smugles over Den Engelske Kanal fra Frankrig til Det Forenede Kongerige, kræver at der gøres en solid indsats for at tackle ulovlig migration og bekæmpe organiseret kriminalitet, samtidig med at vi gør vores yderste for at forhindre yderligere tab af menneskeliv til søs. Som opfølgning på den fælles erklæring fra topmødet mellem EU's og Det Forenede Kongeriges ledere i maj 2025 og i forbindelse med den globale alliance til bekæmpelse af smugling af migranter er EU i færd med at øge samarbejdet med Det Forenede Kongerige. I denne sammenhæng er det pilotprojekt, som Frankrig og Det Forenede Kongerige er enedes om, og som støttes af Kommissionen, et nyttigt middel til at afskrække personer fra at foretage disse farlige rejser og håndtere denne udfordrende situation ved EU's ydre grænse.

Hjælpe partnerlande med at styrke deres asyl- og beskyttelsessystemer

Ved udgangen af juni 2025 var mere end 117 millioner mennesker på verdensplan tvangsfordrevet 22 . Dette tal er næsten fordoblet i det seneste årti, hvilket afspejler næsten et helt årti med stigninger fra år til år. To tredjedele af dem, der er tvunget til at forlade deres hjem, opholder sig i naboområder, ofte i lav- og mellemindkomstlande. Det er en fordel for fordrevne personer og flygtninge at forblive i den region, hvor der ydes effektiv beskyttelse, da det mindsker risikoen for farlige rejser og dermed forbundne menneskelige lidelser og hjælper staterne med at håndtere udfordringerne i forbindelse med migration i overensstemmelse med internationale forpligtelser.

På grundlag af de resultater, der er opnået under NDICI – Et globalt Europa, vil Kommissionen fortsat støtte programmer til styrkelse af de nationale asylsystemer, rammerne for modtagelse og beskyttelse samt migrationsstyringen i tredjelande. Der vil blive ydet støtte til retlige og institutionelle reformer samt kapacitetsopbygning med henblik på etablering af systemer til fastlæggelse, registrering og dokumentation af flygtningestatus i flere partnerlande. Dette arbejde vil blive kædet nærmere sammen med regionale dialoger og partnerskaber med centrale oprindelses- og transitlande. Desuden vil Kommissionen fortsat yde beskyttelsestjenester og levere varige løsninger til tvangsfordrevne personer.

Fremme muligheder for beskyttelse

Åbning af lovlige indrejsemuligheder for at beskytte personer med behov for beskyttelse er et håndgribeligt bevis på, at EU påtager sig sit globale ansvar. Samtidig tjener lovlige indrejsemuligheder målet om at håndtere indrejsende på en ordnet og sikker måde, idet smuglere og farlige rejser tages ud af ligningen. Denne tilgang er også et strategisk redskab, der kan styrke EU's samarbejde med partnerlande som led i en holistisk og helhedsorienteret tilgang til migrationsstyring, der omfatter hele migrationsruten. Disse adgangsveje bidrager til at lette presset på partnerlandene, fremme kapaciteten til at forbedre deres forhold med hensyn til modtagelse og international beskyttelse og supplere vores politikker, der har til formål at forhindre farlige rejser fra oprindelseslandene. Tilgangen bør derfor indgå i den bredere ramme for samarbejde med partnerlandene. EU bør derfor øge sine ambitioner med hensyn til genbosætning og humanitær indrejse som en integreret del af sin migrationsdiplomatiske værktøjskasse.

Utilstrækkelig kapacitet i de nationale modtagelsessystemer samt andre væsentlige politiske og finansielle faktorer har resulteret i færre pladser, som EU-medlemsstaterne kan tilbyde for perioden 2026-2027 i EU's plan for genbosætning og indrejse af humanitære årsager 23 . Med gennemførelsen af pagten bør en mere effektiv migrationsstyring imidlertid skabe betingelserne for mere ambitiøse planer for genbosætning og indrejse af humanitære årsager i de kommende år.

Støtte tilbagesendelser fra tredjelande

Siden 2016 har EU i væsentlig grad øget sin støtte til bæredygtige frivillige tilbagesendelser fra transitlande til migranternes oprindelseslande. Dette har hjulpet tredjelande med at mindske presset på deres systemer og reducere antallet af ulovlige ankomster til EU. Det har også givet migranter, der er strandet uden udsigt til beskyttelse og uden mulighed for selv at vende tilbage, en ny mulighed og beskyttet dem mod overgreb fra smugleres side. Den finansielle støtte, der er ydet under den nuværende flerårige finansielle ramme for instrumentet NDICI – Et globalt Europa, beløber sig indtil videre (2021-2025) til over 1 mia. EUR til støtte for tilbagesendelse fra tredjelande og reintegration samt til opbygning af tredjelandes ejerskab og kapacitet til at forvalte reintegration gennem nationale henvisningsmekanismer i Nordafrika, Afrika syd for Sahara samt i Asien. Et af de vigtigste programmer til støtte for tilbagesendelse og reintegration af tredjelandsstatsborgere er programmet for beskyttelse, tilbagesendelse og reintegration af migranter (Migrant Protection Return and Reintegration Programme – MPRR). Det bidrager til at beskytte sårbare og strandede migranter, bl.a. gennem assisteret frivillig tilbagevenden fra Nordafrika og Sahel, samt bæredygtig reintegration af dem i Afrika syd for Sahara. Via MPRR er der ydet støtte til tilbagesendelsen af over 127 500 personer og reintegrationen af over 106 600 mellem december 2022 og november 2025. Samlet set har MPRR i både Nordafrika og Afrika syd for Sahara inden for rammerne af det nuværende NDICI – Et globalt Europa indtil videre modtaget over 650 mio. EUR ud af de i alt 1 mia. EUR, der er afsat til tilbagesendelse og reintegration under NDICI – Et globalt Europa mellem 2021 og 2025 24 . Støtte til frivillig tilbagevenden til Afrika syd for Sahara og andre vigtige oprindelseslande samt bestræbelser på at udvikle nationale reintegrationssystemer vil fortsat være vigtige elementer i EU's migrationsdiplomati.

Kommissionen vil fremme støttet frivillig tilbagevenden og reintegration fra tredjelande yderligere som led i sit strategiske samarbejde med tredjelande. Dette vil den gøre i samarbejde med medlemsstaterne og de berørte tredjelande samt med støtte fra Frontex' EU-reintegrationsprogram og internationale aktører såsom IOM. Foranstaltninger til fremme af frivillig tilbagevenden fra tredjelande går hånd i hånd med bestræbelserne på at styrke tilbagesendelse og tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU (se afsnit 5).

3.Stærke EU-grænser med henblik på øget kontrol og sikkerhed

Det er et centralt element i en integreret og helhedsorienteret tilgang til migrationsstyring at opretholde integriteten ved Unionens ydre grænser og i Schengenområdet som et område uden kontrol ved de indre grænser.

For at opnå dette er Unionen nødt til at opretholde stærke ydre grænser, der kan garantere sikkerhed og orden og sikre effektiv kontrol over, hvem der kommer ind 25  og opholder sig lovligt i Unionen, samtidig med at ulovlig indrejse og ulovligt ophold forhindres. Sammen med en solid retlig ramme som indført ved pagten, der forhindrer misbrug og uautoriserede sekundære bevægelser inden for EU, bør en effektiv beskyttelse af EU's ydre grænser også forbedre situationen ved EU's indre grænser, lette Schengenområdets funktion og styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.

Samtidig opstår der konstant nye udfordringer ved grænserne, som påvirker Unionens og medlemsstaternes sikkerhed og territoriale integritet. Siden 2021 er de hybride trusler i forbindelse med instrumentalisering af migranter og anvendelse af migration som våben fra Ruslands og Belarus' side blevet yderligere intensiveret i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Unionen kan ikke tillade fjendtlige aktører at misbruge sine værdier og principper, herunder retten til asyl, og undergrave sine demokratier. Kommissionen udsendte som led i sin reaktion, herunder en diplomatiske indsats og lovgivningsarbejde, i 2024 en meddelelse 26 med henblik på støtte EU-medlemsstaternes imødegåelse af hybride trusler fra anvendelsen af migration som våben og styrke sikkerheden ved EU's ydre grænser. Desuden ydede Kommissionen finansiering til forbedring af deres grænseovervågningskapacitet. I løbet af de næste fem år skal Unionen fortsat være fuldt ud forberedt på at tackle nye udfordringer og trusler.

Unionen planlægger at videreudvikle en robust og effektiv integreret europæisk grænseforvaltning (EIBM) og vil præsentere den anden EIBM-strategi i 2028, som understøttes af avancerede informationsteknologier og infrastrukturer, med Frontex og eu-LISA som dens operationelle arme. Ved revisionen af Frontex-forordningen, der er planlagt til 2026, vil det blive undersøgt, hvordan agenturets mandat på området for grænsebeskyttelse kan styrkes yderligere, og hvordan det stående korps kan forstærkes, så det kan udvide sin tilstedeværelse og styrke sin operationelle støtte til medlemsstaterne og tredjelande.

En mere effektiv kontrol med adgangen til EU's område og Schengenområdet

Med den gradvise udrulning af ind- og udrejsesystemet, der påbegyndes i oktober 2025, idriftsætter EU det mest avancerede digitale grænseforvaltningssystem i verden. Ind- og udrejsesystemet forandrer grænsekontrollen ved at forbedre evnen til at overvåge ind- og udrejser til og fra EU og til at identificere personer, der overskrider den tilladte opholdsperiode, og ved at forbedre informationsstrømmen mellem systemer og myndigheder, hvilket sikrer en mere effektiv og målrettet håndtering af de skiftende migrations- og sikkerhedsudfordringer.

Som et næste skridt fokuserer Unionen på at lancere den nye migrationsstyringsdatabase (Eurodac) inden midten af 2026 samt det europæiske system for rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) inden udgangen af 2026. Den fulde udrulning af interoperabiliteten mellem alle systemer, herunder visuminformationssystemet (VIS), er planlagt til de kommende år.

Ved gennemførelsen af denne digitale omstilling vil eu-LISA, EU's Agentur for den operationelle forvaltning af store IT-systemer, fortsat være en central aktør. I FFR-forslaget forudses en betydelig forøgelse af agenturets ressourcer for at give det de nødvendige midler til at udvikle alle komponenterne i de store IT-systemer, der hører under dets ansvarsområde, og sætte dem i drift.

Desuden vil medlemsstaterne fra midten af 2026 som led i gennemførelsen af pagten begynde med screening af tredjelandsstatsborgere, der ankommer til EU uden at opfylde betingelserne for indrejse til Schengenområdet. Dette vil sikre, at personer, der ankommer ulovligt til EU's ydre grænser, underkastes identitets-, sikkerheds-, sundheds- og sårbarhedskontrol og bliver kanaliseret ind i den relevante procedure. I den forbindelse vil den omfattende revision af EU's centrale biometriske database Eurodac i midten af 2026 give myndighederne et IT-system til migrationsstyring, der på et omfattende og digitalt grundlag kan føre tilsyn med, forvalte og kontrollere asyl og migration i EU. De nye obligatoriske grænseprocedurer for asyl og tilbagesendelse vil styrke kontrollen med vores grænser, forbedre vores evne til at forhindre ulovlig indrejse og gøre vores asyl- og tilbagesendelsessystemer mere effektive. Ansøgere, der sandsynligvis ikke vil opnå beskyttelse i EU, som er blevet udpeget som en risiko for EU's indre sikkerhed, eller som vildleder myndighederne, vil ikke få lov til at rejse ind i Unionen og vil blive behandlet hurtigt ved grænsen. Nationale uafhængige mekanismer vil blive brugt til at overvåge, at de grundlæggende rettigheder, herunder børns rettigheder, overholdes under screeningen og grænseproceduren for asyl.

Udnytte teknologi til forvaltning og beskyttelse af Unionens grænser

I løbet af de næste fem år vil Unionen fortsat opbygge sine efterretningsbaserede kapaciteter for at beskytte sine ydre grænser og sikre omfattende situationskendskab og passende reaktionskapacitet. Med henblik herpå leverer Eurosur allerede avanceret overvågning, ligesom systemet styrker Unionens evne til at overvåge og kontrollere de fælles ydre Schengengrænser gennem udveksling af oplysninger i næsten realtid om ulovlig migration og grænseoverskridende kriminalitet. Det vil være afgørende med yderligere forbedringer af Eurosurs funktion samt brugen af moderne teknologier til grænseovervågning, herunder taktisk anvendelse af droner og kapacitet til at imødegå droner. Kommissionen vil vurdere, hvordan Frontex kan hjælpe medlemsstaterne med indkøb af sådant udstyr og yde den nødvendige uddannelse. Desuden vil det fælles informationsudvekslingsmiljø (CISE), som muliggør struktureret og sikker informationsudveksling mellem EU's maritime myndigheder, fortsat spille en rolle med hensyn til at øge opmærksomheden om maritime aktiviteter og støtte indsatsen mod ulovlig migration.

Nye initiativer vil sætte yderligere skub i digitaliseringen af EU's grænseforvaltning og lette indrejsen for bona fide-rejsende. Digitaliseringen af visumprocedurerne, der blev vedtaget i juni 2023 og skal gennemføres senest i 2030, vil gøre det lettere for rejsende at ansøge om et Schengenvisum og for de nationale myndigheder at behandle ansøgninger hurtigere. Samtidig vil den foreslåede digitalisering af rejsedokumenter 27 , når den er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, understrege EU's position som en global leder inden for sikker, effektiv og rejsevenlig grænseforvaltning, bl.a. ved at udnytte EU's digitale ID-tegnebog. Kommissionen vil også foreslå ajourførte EU-regler om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere for at afhjælpe sikkerhedsmangler og andre udfordringer 28 .

Anvendelsen af nye teknologier, herunder pålidelige og menneskecentrerede værktøjer baseret på kunstig intelligens (AI), bør prioriteres både på EU-plan og på nationalt plan for at foregribe udviklingen og styrke beredskabet og modstandsdygtigheden ved EU's ydre grænser. Der kan bl.a. være tale om modeller, der gør det lettere at identificere aktiver eller fartøjer, som udviser uregelmæssigheder, og som skal verificeres eller undersøges nærmere (f.eks. i forbindelse med nødsituationer eller uregelmæssige aktiviteter). Dette vil bidrage til at understøtte aktiviteter til bekæmpelse af smugling eller eftersøgnings- og redningsindsatser, forbedre genkendelsen af genstande som f.eks. køretøjer eller fartøjer og hurtigt analysere store, heterogene datamængder og foretage biometrisk genkendelse, der anvendes til sikker og pålidelig kontrol og lettelse af rejser samt bekæmpelse af identitetstyveri. Mange af disse værktøjer er ved at blive udviklet og vil fortsat blive det med støtte fra Kommissionens forsknings- og udviklingsprogrammer 29 , hvor det tilstræbes at udvikle dem på grundlag af europæiske løsninger.

Kommissionen vil anvende AI til at analysere data og afdække tendenser ved de ydre grænser, hjælpe myndighederne med at udveksle oplysninger ved hjælp af mere avancerede værktøjer og forudse og reagere på udviklingstendenser og risici i overensstemmelse med EU-forordningen om kunstig intelligens 30 . Sammen med Frontex, eu-LISA og medlemsstaterne vil Kommissionen udvikle, teste og, hvor det er relevant, støtte anvendelsen af AI-understøttede værktøjer til risikoanalyse, situationskendskab og identitetsforvaltning ved de ydre grænser. Inden for rammerne af forsknings- og innovationskomponenten under integreret europæisk grænseforvaltning i Frontex-forordningen 31 vil Frontex bruge sine forsknings- og innovationsopgaver til at planlægge og gennemføre pilotprojekter, afprøve og validere teknologiløsninger i operationelle sammenhænge samt dele resultater, vejledning og tilhørende uddannelse med de nationale myndigheder. EU vil også udvikle en uafhængig europæisk kapacitet på området for automatiserede systemer til identitetsgenkendelse med henblik på migrations- og grænseforvaltning på grundlag af de eksisterende store IT-systemer på dette område. Alle AI-komponenter i sådanne systemer vil blive udviklet og implementeret i overensstemmelse med de relevante EU-regler, samtidig med at der sigtes mod at mindske den strategiske afhængighed af udbydere uden for EU.

4.Et retfærdigt og robust asyl- og migrationssystem, der kan tilpasses

Pagten om migration og asyl er en central reform, hvorved der etableres et solidt retsgrundlag for en retfærdig og mere effektiv forvaltning af migration. Med pagten anlægges en samlet tilgang, der skal styrke EU's politik for asyl, migration og grænseforvaltning. Der fastsættes hurtige og effektive asylprocedurer med stærke garantier for ansøgerne, og processerne inden for Unionen og ved dens ydre grænser forbedres. Med pagten indfører EU et effektivt system baseret på solidaritet og ansvar for kollektiv forvaltning af migration, hvor ingen medlemsstat står alene under pres. Der er tale om et retfærdigt og velforvaltet system, som beskytter mod misbrug, beskytter børn, sårbare personer og enkeltpersoners grundlæggende rettigheder og gør det muligt for Unionen at håndtere udfordringerne på migrations- og asylområdet.

De næste fem år vil derfor kræve et konstant fokus på gennemførelse og operationalisering af pagten. Gennemførelsen af pagten i medlemsstaterne er nu godt i gang, og i betragtning af reformernes omfang vil de kommende år være afgørende for konsolideringen af de nye systemer til asylforvaltning og migrationsstyring i hele Unionen, også under hensyntagen til retspraksis hos Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Pagten udgør også det nødvendige fundament, som vi kan bygge videre på. Kommissionen vil se på foranstaltninger rettet mod at indføre innovative aspekter, styrke den operationelle koordinering og fuldt ud udnytte de muligheder, som den nye retlige ramme giver for at gøre asylprocedurerne mere effektive og bæredygtige. Dette arbejde vil tage udgangspunkt i behovet for, at Unionens politikker forbliver fleksible og kan tilpasses, og at de kan tage højde for, hvor der er behov for forbedringer og supplerende initiativer.

En tilgang, hvor alle forvaltningsniveauer inddrages, og en koordineret indsats på tværs af forskellige ministerier og agenturer vil være nødvendig, både på EU-plan og i medlemsstaterne. Dette bør sikre samarbejde på tværs af agenturer og fremme en gensidigt understøttende og konsekvent gennemførelse af politikker på tværs af alle sektorer og myndighedsniveauer, herunder de regionale og lokale niveauer.

Retsvæsenet skal tildeles tilstrækkelige ressourcer og uddannes grundigt i reformerne, for at det overordnede migrations- og asylsystem kan fungere tilfredsstillende. Det er særlig vigtigt at sikre en gnidningsløs koordinering mellem den administrative behandling af asylansøgninger og retsvæsenet. Ved på passende vis at integrere administrative strukturer, systemer for retligt tilsyn og kommunikationskanaler kan de administrative og retlige enheder fremskynde processerne og minimere flaskehalse.

Beredskab og beredskabsplanlægning er afgørende for at kunne forvalte migration mere effektivt ved bedre at kunne forudse nye situationer. Kommissionen har styrket sin kapacitet til at udarbejde fremskrivninger og scenarier for fremtidige indrejser og ansøgninger om international beskyttelse. Desuden er den ved at udvikle en fremsynskapacitet, der kan understøtte operationelle og politiske beslutninger samt medlemsstaternes beredskab, beredskabsplanlægning og modstandsdygtighed 32 .

Et moderne asylsystem bør også gøre brug af teknologiske fremskridt. Ved udgangen af den femårsperiode, der er omfattet af denne strategi, bør medlemsstaterne kunne gennemføre deres asylprocedurer ved hjælp af digitaliserede sagsbehandlingssystemer, og nye AI-værktøjer bør kunne yde den nødvendige støtte til at fremskynde procedurerne i overensstemmelse med kravene i EU's AI-forordning.

Gennemføre pagten og sikre, at reglerne er egnede til formålet

Gennemførelsen af pagten er en kompleks proces, der involverer flere aktører, som skal omsætte de mange retsakter til operationel virkelighed. Det vil fortsat være en strategisk prioritet i de næste fem år. Denne proces indebærer, at der tages hånd om eventuelle yderligere lovgivningsmæssige tilpasninger, tilvejebringelse af nødvendige ressourcer til reformer og sikring af fuld praktisk operationalisering på stedet på tværs af alle ti byggesten, der er skitseret i den fælles gennemførelsesplan 33 . 

Kommissionen har oprettet en robust støttestruktur bestående af 27 landehold for at bistå medlemsstaterne og sikre sammenhæng i hele EU 34 . Yderligere 3 mia. EUR 35 er blevet stillet til rådighed for at støtte medlemsstaterne i de reformer, der er nødvendige for at gennemføre pagten. Et skræddersyet samarbejde vil blive videreført, når pagten begynder at finde fuld anvendelse efter juni 2026. I hele denne proces skal pagten være dynamisk og kunne tilpasses nye udfordringer.

Med henblik herpå blev Europa-Parlamentet og Rådet i december 2025 enige om to nye foranstaltninger for at fuldende og supplere pagten, idet de ændrede begrebet "sikkert tredjeland" og opstillede en EU-liste over sikre oprindelseslande 36 . Den planlagte revision af forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring 37 og forordningen om asylprocedurer 38 i 2027 vil give mulighed for en første evaluering af, hvordan de nye regler fungerer i praksis, og om der er behov for yderligere tilpasninger. Asylagenturets nye overvågningsmekanisme, der skal lanceres i 2026, vil også bidrage til at afdække uoverensstemmelser og udfordringer i anvendelsen af asyl- og modtagelsesreglerne og danne grundlag for denne revision.

Solidaritet er sammen med ansvar et af hovedelementerne i pagten. Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring yder effektiv støtte til medlemsstater, der er udsat for migrationspres. I november 2025 lancerede Kommissionen den første årlige migrationsstyringscyklus, der giver et samlet billede af asyl-, migrations- og modtagelsessituationen i EU og udpeger de medlemsstater, der er udsat for migrationspres, er i risiko for migrationspres eller står over for en betydelig migrationssituation 39 . Rådet oprettede den første Solidaritetspulje for 2026 40 . Kommissionen vil navnlig gennem EU-solidaritetskoordinatorens arbejde støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af Solidaritetspuljen. Kommissionen skal hvert år iværksætte migrationsstyringscyklussen for at yde effektiv støtte til de medlemsstater, der er udsat for pres, mens Rådet skal oprette den årlige Solidaritetspulje for hvert efterfølgende år.

Det vil fortsat være en prioritet at få fastlagt en effektiv og stabil ansvarsfordeling i hele Unionen og begrænse uautoriserede sekundære bevægelser inden for dens område. Uautoriserede sekundære bevægelser undergraver den gode måde, som pagten fungerer på som helhed, og har stor betydning for Schengenområdet. Det er derfor afgørende at forbedre status quo og modvirke uautoriserede sekundære bevægelser. Pagtens lovgivningsinstrumenter omfatter flere stærke foranstaltninger til dette formål, navnlig forpligtelsen til at screene alle migranter, der indrejser ulovligt, og registrere alle ansøgere om international beskyttelse i det fornyede Eurodac-system, de obligatoriske grænseprocedurer for asyl og tilbagesendelse, de strengere regler for at forhindre, at personer forsvinder, samt de udvidede muligheder for at reducere de materielle modtagelsesforhold, f.eks. når en ansøger er forsvundet fra den medlemsstat, der er ansvarlig for vedkommende, eller i andre tilfælde af manglende samarbejde. Effektive overførsler er af afgørende betydning for et velfungerende og troværdigt fælles europæisk asylsystem og for at begrænse uautoriserede sekundære bevægelser mellem medlemsstaterne. Pagten skaber et hurtigere og mere forudsigeligt system til overførsel af personer til den ansvarlige medlemsstat. Med henblik herpå vil asylagenturet i 2026 undersøge, hvordan disse reformer bedst kan støttes. Desuden agter Kommissionen om nødvendigt at undersøge den potentielle indvirkning af forskellige modtagelsespolitikker i hele EU på migranters bevægelser, både til og inden for EU.

Modernisere asylprocedurer gennem digitalisering og anvendelse af kunstig intelligens

En af de vigtigste forbedringer, som pagten medfører, består i at gøre procedurerne mere effektive. På et område, hvor mange forskellige aktører på tværs af administrative strukturer og retsvæsenet er involveret, kan nye teknologiske løsninger bidrage til at overvinde flaskehalse, mindske den administrative byrde og lette samarbejdet og informationsudvekslingen mellem nationale myndigheder, med EU-agenturer og mellem medlemsstaterne.

Det vil derfor være en prioritet at udstyre migrationsmyndighederne med integrerede sagsstyringssystemer og intelligente digitale værktøjer. Kommissionen agter fra og med 2026 at undersøge gennemførligheden af et særligt forslag om digitalisering på asylområdet, også i lyset af, at et sådant forslag er under udarbejdelse på tilbagesendelsesområdet. Der vil til dette formål blive nedsat en ekspertgruppe, der skal høre medlemsstaterne om den bedste vej frem med hensyn til udvikling af digitale asylsagsstyringssystemer, der integrerer screening-, asyl-, modtage- og overførselsprocedurer 41 . På dette grundlag planlægger Kommissionen at udpege de næste skridt til støtte for medlemsstaternes indsats på dette område. Fra 2026 vil indsatsen også have fokus på at omdanne DubliNet, systemet til udveksling af oplysninger i henhold til forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring, til et mere effektivt og teknisk avanceret redskab til at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af procedurerne i henhold til nævnte forordning.

Desuden åbner nye teknologier nye og stadig uudforskede muligheder for at mindske den administrative byrde, forenkle processerne og sikre asylafgørelser af høj kvalitet. AI kan give de nationale myndigheder redskaber til at udnytte disse muligheder. Dette gælder f.eks. inden for tolkning, oversættelse og transskription, indsamling og analyse af oplysninger om oprindelsesland samt i forbindelse med sagsbehandling og optimering af arbejdsgange eller forudgående kontrol af, om ansøgningerne er udfyldt fuldstændigt. I forbindelse med disse aktiviteter kan der gøres brug af resultaterne af EU-finansieret europæisk forskning og innovation om migration 42 . For at gøre fremskridt på dette område vil Kommissionen i overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige krav i 2026 oprette et forum for kunstig intelligens om migration for at undersøge, hvordan AI-værktøjer bedst kan anvendes inden for asyl-, migrations- og grænseforvaltning, kortlægge de mulige anvendelser af AI og udarbejde en operationel plan for den konkrete udrulning af sådanne nye værktøjer. Dette arbejde vil også bygge på de retningslinjer, som Kommissionen planlægger at fremlægge i 2026 om klassificering af højrisiko-AI-systemer 43 .

Støtte fordrevne fra Ukraine

Det er fortsat en prioritet for Unionen og medlemsstaterne at yde midlertidig beskyttelse til mennesker, der flygter fra den russiske angrebskrig mod Ukraine. Ukraines fremtid og EU's fremtid er hænger nøje sammen ikke blot gennem vores fælles sikkerhed og økonomiske bånd, men også de bånd mellem mennesker, der opbygges i denne tid. EU er fast besluttet på fortsat at støtte Ukraine på dets vej mod tiltrædelse af EU.

På lidt længere sigt er der, samtidig med at der tages hensyn til situationens store volatilitet, behov for at udstikke en kurs mod fortsat lovligt ophold og lette det ukrainske folks inklusion i værtssamfundene, alt imens vi støtter dem, der ønsker at vende hjem, når forholdene tillader det. Denne overgang skal være gradvis og forudsigelig for at støtte Ukraines genopretning. Rådets henstilling om en koordineret tilgang til overgangen fra midlertidig beskyttelse for fordrevne personer fra Ukraine 44 , der blev vedtaget i september 2025, danner grundlag for de næste skridt. Gennemførelsen af henstillingen videreføres i forskellige fora med medlemsstaterne, de ukrainske myndigheder og internationale organisationer 45 .

Da støtten til fordrevne personer fra Ukraine er det første tilfælde, hvor direktivet om midlertidig beskyttelse fra 2001 blev aktiveret, skal EU drage læring af mere end fire års midlertidig beskyttelse for at skabe grundlaget for eventuelle fremtidige indsatser.

5. Mere effektiv tilbagesendelse og tilbagetagelse

Hurtig, effektiv og værdig tilbagesendelse og tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold er en forudsætning for vores migrations- og asylsystemers integritet. I øjeblikket er det kun omkring en fjerdedel af de migranter, der er blevet pålagt at forlade Unionen, som rent faktisk gør det, idet der dog er forskelle mellem medlemsstaterne. Der er et presserende behov for at gøre tilbagesendelserne mere effektive for at afskrække fra ulovlig migration og for at sikre et velfungerende migrations- og asylsystem med høj integritet.

I løbet af de næste fem år skal EU være fuldt engageret i at opbygge et omfattende fælles europæisk tilbagesendelsessystem. Nogle medlemsstater har allerede gjort betydelige fremskridt med at gøre deres tilbagesendelsesprocedurer mere effektive. Den foreslåede forordning om tilbagesendelse 46 vil, når den er vedtaget, skabe en ny retlig ramme med hurtigere, enklere og mere effektive tilbagesendelsesprocedurer i hele Unionen, der respekterer de grundlæggende rettigheder og internationale forpligtelser, navnlig princippet om non-refoulement.

Hvis tilbagesendelser skal kunne fungere, skal de berørte tredjelande fuldt ud påtage sig deres rolle og opfylde den internationale forpligtelse til at tilbagetage deres egne statsborgere. EU bør udvikle og anvende alle de løftestænger og incitamenter, det har til rådighed, herunder tilbagetagelsesinstrumenter, finansieringsværktøjer samt visum- og handelspolitik, for at fremme et stærkere samarbejde om tilbagetagelse som led i sit migrationsdiplomatiske opsøgende arbejde over for tredjelande. Samtidig skal medlemsstaterne følge grundigt og rettidigt op på tilbagesendelsesafgørelser ved om nødvendigt at anmode tredjelande om at bekræfte nationaliteten på de personer, der skal tilbagesendes, og udstede rejsedokumenter til dem.

Opbygge et fælles EU-system for tilbagesendelser

Med pagten indføres flere nyskabelser og forbedringer på området for asylforvaltning og migrationsstyring. Med hensyn til tilbagesendelse vil den nye retlige ramme, der indføres i kraft af pagten, lukke smuthuller mellem asyl og tilbagesendelse og sikre, at afgørelser om tilbagesendelse og negative asylafgørelser træffes tæt på hinanden. Dette vil øge tempoet i tilbagesendelserne betydeligt ved at mindske mulighederne for at forsvinde og dermed undgå lange perioder med usikkerhed for både de tilbagesendte og de nationale myndigheder.

I kraft af den obligatoriske grænseprocedure ved tilbagesendelse 47 vil afviste ansøgere om international beskyttelse desuden blive sendt tilbage meget hurtigere, direkte fra de ydre grænser og inden for den 12-ugers frist, der er fastsat i de nye regler. Kommissionen vil have et stærkt fokus på at sikre en effektiv gennemførelse af de nye grænseprocedurer og i den forbindelse arbejde tæt sammen med medlemsstaterne, Frontex og partnerlandene. Den vil også være særlig opmærksom på tilbagetagelsessamarbejdet i forbindelse med den obligatoriske grænseprocedure, når den udarbejder fremtidige rapporter i henhold til visumkodeksens artikel 25a.

På grundlag af disse forbedringer er prioriteten for de næste fem år fuldt ud at udvikle et fælles europæisk system for tilbagesendelse i overensstemmelse med Kommissionens forslag fra marts 2025 til en forordning om oprettelse af et fælles europæisk system for tilbagesendelse 48 . Den foreslåede forordning giver tilbagesendelse en mere håndgribelig europæisk dimension i kraft af en europæisk tilbagesendelsesordre, der danner grundlag for gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse, således at EU-reglerne ikke kan omgås ved ulovligt at flytte fra en medlemsstat til en anden. Den foreslåede forordning fremmer forenkling og effektivitet ved at strømline de interne processer, præcisere de hjemvendende personers rettigheder og forpligtelser, såsom forpligtelsen til at samarbejde i tilbagesendelsesproceduren, mindske risikoen for forsvinden og uautoriserede sekundære bevægelser og lukke smuthullerne mellem tilbagesendelsesprocedurer inden for EU og tilbagetagelsesaktiviteter over for tredjelande. Tilbagesendelse af personer, der udgør en sikkerhedstrussel, vil også blive fremskyndet. I den foreslåede forordning fastsættes også regler og garantier for oprettelse af "tilbagesendelsescentre" uden for Unionen, som kan tilbyde nye løsninger for tilbagesendelse af personer, der er forpligtet til at forlade EU. En hurtig afslutning af forhandlingerne om forordningen om tilbagesendelse er vigtig for at gøre et fælles europæisk system for tilbagesendelse til en realitet i de kommende år.

Kommissionen vil i 2026 også fremsætte et lovgivningsforslag om digitalisering i forbindelse med tilbagesendelse med henblik på at udvikle digitale sagsbehandlingssystemer på dette område. Dette vil bidrage yderligere til at mindske de nationale myndigheders administrative arbejdsbyrde samt forenkle og automatisere processerne. Med forslaget har skal der også ses på muligheden for at give EU-agenturer såsom Frontex og eu-LISA øgede ansvarsområder med hensyn til digitale sagsbehandlingssystemer.

Sideløbende med styrkelsen af den nye retlige ramme er der behov for foranstaltninger til at forbedre tilbagesendelsesprocesserne på operationelt niveau.

Tilbagesendelseskoordinatoren vil med støtte fra netværket på højt plan for tilbagesendelser se nærmere på nye idéer og udvikle praksisser vedrørende specifikke udfordringer såsom tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der behandles i grænseproceduren for tilbagesendelse, personer, der udgør en sikkerhedstrussel, eller tilbagesendelse af uledsagede mindreårige, i overensstemmelse med EU-retten og barnets tarv. Med henblik herpå vil samarbejdet med medlemsstaternes myndigheder blive videreført for at optimere brugen af de tilgængelige ressourcer og anvende alle eksisterende værktøjer til at fremskynde tilbagesendelser. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne fortsat udvikle praktiske initiativer med og i tredjelande til dette formål.

Ved den kommende revision af Frontex-forordningen i 2026 vil muligheden for at styrke agenturets operationelle rolle ved hjemsendelser både inden for og uden for EU også blive undersøgt. Der pågår overvejelser om muligheden for at støtte hjemsendelser fra et tredjeland til et andet tredjeland på klare betingelser og under retlige garantier, om styrkelse af frivillig hjemrejse og reintegration samt om muligheder for at forbedre agenturets forvaltning på dette område for at støtte EU's strategiske prioriteter.

Kommissionen tager sammen med Frontex også skridt til at forbedre og strømline dataindsamlingen om tilbagesendelse med henblik på at forbedre situationsbilledet for tilbagesendelse, hvilket muliggør bedre planlægning af ressourcer og værktøjer.

Fremme tilbagetagelsen blandt tredjelande

Samarbejde om tilbagetagelse med migranternes oprindelseslande er nødvendigt for vellykkede tilbagesendelser og for en effektiv migrationsstyring, og det er et andet centralt element i det fælles europæiske system for tilbagesendelse. Tilbagetagelse af egne statsborgere er en forpligtelse i henhold til folkeretlig sædvaneret, som danner grundlag for EU's tilbagetagelsesaftaler og -ordninger samt partnerskabsaftaler (f.eks. partnerskabs- og samarbejdsaftaler) med tredjelande samt multilaterale retlige rammer (f.eks. Samoa-aftalen med lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet).

I den forbindelse er et forbedret samarbejde om tilbagetagelse fortsat en central prioritet i EU's migrationsdiplomati. Kommissionen overvåger i tæt samarbejde med medlemsstaterne regelmæssigt samarbejdet om tilbagetagelse inden for rammerne af de eksisterende bilaterale og multilaterale tilbagetagelsesinstrumenter og gennem den årlige vurdering af tilbagetagelsessamarbejdet i henhold til visumkodeksens artikel 25a 49 . Unionen skal anvende og styrke sine redskaber for at fremme samarbejdet på dette område i overensstemmelse med EU-ledernes gentagne opfordringer til at bruge alle politiske værktøjer og instrumenter for at styrke tilbagesendelse og tilbagetagelse. Effektiv gennemførelse af de 24 eksisterende EU-aftaler og -ordninger om tilbagetagelse med tredjelande 50 samt fuld overholdelse og håndhævelse af de forpligtelser, der er nedfældet i EU's internationale aftaler, skal fortsat være en prioritet.

For at maksimere Unionens samarbejde med tredjelande og sikre en effektiv strategisk tilgang til forhandlingerne vil Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne om at styrke informationsudvekslingen yderligere på dette område. Denne udveksling bør omfatte overvejelser om, hvordan de udestående forhandlingsmandater for tilbagetagelsesaftaler bedst kan forfølges. De igangværende forhandlinger om tilbagetagelse skal afsluttes hurtigt, og hvor der er en merværdi på EU-plan, bør der indledes nye forhandlinger. Samoa-aftalen udgør også en klar ramme for gennemførelsen af tilbagetagelsesforpligtelserne, og den indeholder en påmindelse om alle parters forpligtelse til at tage deres egne statsborgere tilbage. Gennemførelsen heraf vil om nødvendigt blive overvåget og understøttet af et specifikt engagement. Hvor det er relevant, vil Kommissionen indgå aftaler med internationale partnere for at fastlægge standardprocedurer for tilbagetagelse af egne statsborgere og fjerne hindringer, der hæmmer samarbejdet med disse partnere.

For at opnå konkrete fremskridt med samarbejdet om tilbagetagelser som led i migrationsdiplomatiet skal Kommissionen, den højtstående repræsentant og medlemsstaterne mobilisere de nødvendige incitamenter og løftestænger ved at anvende alle relevante EU-politikker, -instrumenter og -værktøjer.

Håndtere udfordrende situationer

Visse situationer, der involverer bestemte tredjelande, fortjener øget opmærksomhed. I denne forbindelse står Syrien stadig over for betydelige politiske, sikkerhedsmæssige, humanitære og udviklingsmæssige udfordringer. EU støtter en fredelig og inklusiv syriskledet politisk overgang samt socioøkonomisk genopretning for at forhindre en genopblussen af volden. Kommissionen samarbejder med UNHCR om at støtte frivillig tilbagevenden og varig reintegration af hjemvendte. Desuden har Kommissionen udstedt retningslinjer for go-and-see-besøg for syrere med international beskyttelse i EU, som måtte ønske at vende tilbage til Syrien. Frontex har også genoptaget støtten til syriske tilbagesendelsesoperationer og reintegration af syrere.

Kommissionen arbejder også på at sikre koordinering på EU-plan med hensyn til situationen for afghanere, der bor i EU. Med henblik herpå samarbejder Kommissionen på teknisk niveau med Afghanistans de facto-myndigheder om mulig tilbagesendelse og tilbagetagelse af afghanske statsborgere med ulovligt ophold i EU, især dem, der har begået forbrydelser eller udgør en sikkerhedsrisiko, i overensstemmelse med EU-retten og internationale forpligtelser, herunder fuld overholdelse af princippet om non-refoulement. Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne og er også afhængig af Frontex' støtte til frivillig tilbagevenden gennem EU's reintegrationsprogram.

6. Arbejdskraft- og talentmobilitet for at øge konkurrenceevnen

I de kommende år vil kvalifikationskløfter og mangel på arbejdskraft, som også er drevet af demografiske dynamikker, sandsynligvis forstærke de voksende behov på vores arbejdsmarked i mange nøglesektorer og i forskellig grad på tværs af Unionen 51 . Efterspørgslen inden for nøgleområder, der er afgørende for EU's økonomi og borgernes trivsel, og som spænder fra avancerede områder såsom kunstig intelligens til omsorg for vores yngste og ældste, vil fortsat vokse. Den nyligt vedtagne EU-talentpulje har allerede udpeget 42 erhverv, hvor EU står over for mangel på arbejdskraft og kvalifikationer, der begrænser det europæiske økonomiske potentiale, og hvor arbejdskraft- og talentmobilitet kan yde et vigtigt bidrag.

Unionen for færdigheder 52 imødekommer behovet for at tiltrække og fastholde talenter fra tredjelande og supplerer foranstaltningerne til at aktivere og opkvalificere den indenlandske arbejdsstyrke, herunder tredjelandsstatsborgere, der allerede opholder sig i Unionen. Arbejdskraft- og talentmobilitet er en del af EU's økonomiske model, styrker dens konkurrenceevne, imødegår demografiske og kompetencemæssige udfordringer 53 og fremmer innovation.

I de næste fem år bør EU sigte mod at blive det mest attraktive sted i det globale kapløb om talent og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, der spænder fra innovatører, som skaber teknologiske fremskridt, til arbejdstagere, der leverer essentielle plejetjenester. For at opnå dette skal vi opskalere vores samarbejde med partnerlande ved at bruge arbejdskraft- og talentmobilitet som et redskab til både migrationsdiplomati og omfattende diplomatiske og økonomiske relationer med partnere samt iværksætte nye og innovative initiativer på EU-plan i samarbejde med medlemsstaterne for at tiltrække arbejdstagere, der er uddannet og forberedt til vores arbejdsmarked.

Samtidig skal tiltrækning af arbejdskraft og talent suppleres af den fornødne kapacitet til at fastholde den. For at opnå dette har Unionen brug for et socioøkonomisk miljø, der ikke blot kan lette integrationen af udenlandske arbejdstagere på arbejdsmarkedet, men også sætte dem i stand til at integrere sig og bidrage til vores samfund.

Arbejdskraft- og talentmobilitet som et redskab i migrationsdiplomati

Tiltrækning af arbejdskraft og talent samt mobilitet og uddannelses-, erhvervs- og træningsforløb skal blive et strategisk element i vores omfattende relationer med partnerlande. Opskalering af de eksisterende talentpartnerskaber med Marokko, Tunesien, Egypten, Pakistan og Bangladesh og lancering af nye partnerskaber er blot et første skridt.

Ud over at styrke talentpartnerskaberne skal EU samle prioriteterne for konkurrenceevne inden for rammerne af vores omfattende samarbejde med partnerlande i overensstemmelse med den kurs, der er fastlagt i Middelhavspagten. I den henseende vil Kommissionen fra 2026 afprøve pilotprojektet "European Legal Gateway Office" i Indien inden for informations- og kommunikationsteknologisektoren. Dette vil være en one-stop-shop, der vil yde støtte til kandidater fra Indien med henblik på at skaffe mobil arbejdskraft til EU. På grundlag af erfaringerne fra dette pilotprojekt planlægger Kommissionen at udvide konceptet med European Legal Gateway Office til andre sektorer og andre partnerlande, herunder talentpartnerskabslande, som supplement til EU's talentpulje og under hensyntagen til EU's strategiske interesser. Yderligere samarbejde om talentmobilitet bør også fremmes inden for rammerne af Global Gateway-strategien.

Unionen og partnerlandene har en fælles interesse i at fremme arbejdskraftens mobilitet. Det er imidlertid en kompleks opgave at forberede arbejdstagere fra tredjelande på at komme ind på det europæiske arbejdsmarked og integrere dem i vores samfund, og det kræver investeringer og en indsats fra begge sider. For at styrke den færdighedsbase, der kan komme til Unionen for at bo og arbejde her, og under iagttagelse af modeller for omkostnings- og risikodeling med den private sektor vil Kommissionen støtte uddannelse og aktiviteter forud for afrejsen for jobsøgende fra tredjelande og sikre, at de har de rette tekniske, faglige, sproglige og kulturelle færdigheder, bl.a. som led i den kommende europæiske strategi for erhvervsuddannelse.

Kommissionen vil også inddrage EU's industri og arbejdsmarkedets parter endnu tættere i udformningen og gennemførelsen af initiativer over for tredjelande, da de bedst ved, hvilke færdigheder de har brug for, og er de primære mål for politikker for talentmobilitet. Kommissionen har til hensigt at anvende eksisterende fora såsom platformen for arbejdskraftmigration, sektordialogudvalgene, industriforummet og forummet for det europæiske forskningsrum til at styrke industriens og arbejdsgivernes engagement med hensyn til at tiltrække talenter.

EU-talentpuljen 54 , som er det første redskab på EU-plan, der gør det muligt at matche EU-arbejdsgivere med interesserede jobsøgende fra tredjelande i bestemte sektorer, vil være afgørende for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder samt for at forbedre samarbejdet med partnerlande på lang sigt. Kommissionen prioriterer udviklingen af IT-platformen, så talentpuljen er på plads og operationel i 2027. For at udnytte puljens potentiale vil det være afgørende, at medlemsstaterne engagerer sig og deltager tidligt.

En retlig ramme, der er egnet til arbejdskraft- og talentmobilitet

Initiativet "Choose Europe" 55 fremmer EU som en destination for højt kvalificerede fagfolk. Det fremhæver, hvordan EU tilbyder et ideelt miljø, hvor globale talenter kan fremme forskning og innovation.

Samtidig er den retlige ramme for arbejdskraft- og talentmobilitet til EU fortsat fragmenteret og præget af et komplekst samspil mellem EU's og de nationale retlige rammer 56 , hvilket gør det vanskeligt for globale talenter at navigere.

Dette er ikke i overensstemmelse med EU's ambition. Der er behov for at undersøge mulighederne for forenkling og fremskyndelse af de processer, der skal tiltrække tredjelandsstatsborgere med stort innovationspotentiale såsom forskere, studerende, faglærte arbejdstagere, stiftere af nystartede virksomheder eller innovative iværksættere samt arbejdstagere, der er nødvendige til beskæftigelse i sektorer som pleje, sundhedsvæsen, turisme eller byggeri, hvor der mangler arbejdskraft. I visumstrategien 57 , der blev vedtaget sammen med denne strategi, udpeges nye metoder til at få den gældende ramme for tiltrækning af talenter til at fungere bedre, bl.a. gennem finansiering og Kommissionens henstilling om tiltrækning af talenter til innovation 58 , og til at undersøge mulighederne for forenkling og bedre gennemførelse af de retlige rammer.

Desuden er en af de største hindringer for at tiltrække talenter den flaskehals, der er forbundet med anerkendelse og validering af tredjelandsstatsborgeres kvalifikationer og færdigheder. Kommissionens henstilling fra 2023 om anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres kvalifikationer 59  havde til formål at lette de nationale anerkendelsesprocesser. I praksis er disse processer imidlertid ofte langvarige, besværlige og fragmenterede på tværs af EU, og de er derfor ikke forenelige med et dynamisk økonomisk miljø og behovet for hurtigt at afhjælpe den mangel på arbejdskraft, som europæiske virksomheder står over for. For at få fjernet denne hindring vil Kommissionen som en del af pakken om arbejdskraftens fair bevægelighed i 2026 lancere et initiativ vedrørende færdighedsportabilitet, som vil omfatte eventuelle nye regler om anerkendelse og validering af kvalifikationer og færdigheder, hvilket vil gøre procedurerne hurtigere, samtidig med at man bevarer de kvalitetsstandarder, der forventes på det europæiske marked.

For at udnytte det potentiale, der ligger i viden om færdigheder, er der – ud over nøjagtige og rettidige oplysninger om færdigheder og arbejdsmarkedssituationen i EU og dets medlemsstater og med afsæt i erfaringerne fra det europæiske observatorium for viden om færdigheder – behov for ajourførte oplysninger om arbejdsmarkedssituationen i partnerlande, herunder om deres færdigheder og kvalifikationsrammer, for at muliggøre sammenligning med EU's færdigheder og kvalifikationer. Med henblik herpå agter Kommissionen at uddybe sit samarbejde med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut om kortlægning og sammenligning af færdigheder og kvalifikationer i talentpartnerskabslande og andre lande.

Bekæmpe ulovlig beskæftigelse, misbrug og udnyttelse

Selv om Europa er nødt til at tiltrække talenter, er det også nødt til at styrke sin indsats mod ulovlig beskæftigelse og misbrug af arbejdstagere fra tredjelande i EU. Ulovlig beskæftigelse og uautoriseret arbejde, der ofte også er forbundet med udnyttelse af arbejdskraft, er blandt de vigtigste drivkræfter bag ulovlig migration og skal bekæmpes mere effektivt, navnlig i de sektorer, der er mest udsatte for disse risici. Unionens åbenhed med hensyn til at tiltrække og fastholde talenter bør gå hånd i hånd med nultolerance over for ulovlig beskæftigelse og udnyttelse af migrantarbejdere.

Kommissionen vil i 2026 gøre status over gennemførelsen af direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere 60 og om nødvendigt foreslå ændringer for at øge dets effektivitet.

Som fremhævet i planen for kvalitetsjob 61 påvirker udnyttelse, overtrædelser af sikkerheds- og sundhedsregler samt utilstrækkelige boliger arbejdstagere fra tredjelande. Kontroller og inspektioner skal intensiveres for at afsløre og sanktionere arbejdsgivere, der udnytter arbejdstagere fra tredjelande, og beskytte sidstnævntes rettigheder. Som led i revisionen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat i 2026 vil Kommissionen se på, hvordan myndigheden bedre kan håndtere udfordringerne i forbindelse med misbrug af tredjelandsstatsborgeres arbejdsvilkår.

Parallelt hermed bør bedre håndhævelsesarbejde, også med støtte fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds styrkede mandat, bidrage til at sikre, at bestemmelserne i EU-retten om beskyttelse af vandrende arbejdstageres rettigheder, herunder direktivet om sæsonarbejdere 62 , direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere 63 og det reviderede direktiv om en kombineret tilladelse 64 , gennemføres korrekt og anvendes effektivt af medlemsstaterne.

Forbedre integrationen af tredjelandsstatsborgere

Integration er både en ret og en pligt. Det er i Unionens interesse at sikre, at migranter, der kommer til EU, hurtigt kan bidrage aktivt til vores – og nu deres – samfund, uanset om de er flygtet fra konflikter, er ankommet som arbejdstagere, er kommet for at blive forenet med deres nære familie eller er ankommet ad andre lovlige veje. Integration er et område, hvor det er meget vigtigt at have en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder på nationalt plan. Dette er afgørende for både den sociale samhørighed, konkurrenceevnen og Europas økonomiske dynamik, at alle færdigheder og talenter udnyttes fuldt ud. Det er vigtigt, at migranter lærer værtsmedlemsstatens sprog, forstår kulturen og de administrative systemer, arbejder, betaler skat og deltager fuldt ud i vores samfund med udgangspunkt i europæiske værdier. Diasporasamfund og migrantledede organisationer er vigtige aktører med hensyn til at understøtte integrationsprocessen, hvilket kræver et stærkt og villigt engagement fra både migranternes og værtssamfundenes side. I den forbindelse skal migranterne have en reel mulighed for at integrere sig. Med udgangspunkt i den omfattende og tværsektorielle tilgang, der er fastlagt i handlingsplanen for integration og inklusion og i midtvejsevalueringen af denne 65 , bør integration fremmes på alle forvaltningsniveauer og i hele samfundet.

Kommissionen vil fortsat fremme en holistisk tilgang til at knytte indsatsen sammen på tværs af EU's politikker, navnlig inden for regional udvikling, f.eks. med EU's dagsorden for byer 66 , partnerskabet om inklusion af migranter og flygtninge under den urbane dagsorden 67 og den kommende opdatering af handlingsplanen for landdistrikterne 68 . Når det gælder beskæftigelse og integration på arbejdsmarkedet, bidrager tredjelandsstatsborgere fortsat til at fremme væksten i EU. Deres potentiale på EU's arbejdsmarked udnyttes fortsat ikke fuldt ud. Det er derfor afgørende at inddrage arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer samt andre arbejdsmarkedsaktører endnu mere. Med henblik herpå vil fortsat dialog og samarbejde med dem understøtte enhver væsentlig indsats for at bringe migrations- og arbejdsmarkedspolitikker tættere på hinanden og styrke migranters inklusion på arbejdsmarkedet.

Denne mainstreaming af foranstaltninger til støtte for integration og inklusion af tredjelandsstatsborgere bør forankres yderligere i en bredere og mere langsigtet tilgang, som også bidrager til en hensigtsmæssig forvaltning af de nationale uddannelses-, sundheds- og boligsystemer med støtte. EU-finansiering bør støtte gennemførelsen af en helhedsorienteret tilgang i medlemsstaterne, når det gælder integration, og tilbyde finansieringsmuligheder til lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og organisationer, der ledes af migranter. Samlet set bør denne mere langsigtede tilgang til integration af tredjelandsstatsborgere bygge på udvekslinger, der finder sted i de forskellige integrationsrelaterede netværk 69 , idet arbejdet også videreføres inden for rammerne af relevante strategier 70 .

7.Strategisk brug af finansielle ressourcer og styrkelse af operationel støtte

Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) 2028-2034 indebærer en væsentlig forøgelse af de ressourcer, der er afsat til migration og asyl samt til internationalt samarbejde, samtidig med at Unionens muligheder for at styrke samarbejdet om migration forbedres.

Forslaget har til formål at tilvejebringe de nødvendige finansielle ressourcer til også at støtte de prioriteter, der er fastsat i denne strategi. Samlet set foreslås det, at der afsættes mindst 81 mia. EUR til politikker vedrørende indre anliggender for at støtte migrations- og asylforvaltning, styrke den indre sikkerhed, forstærke grænserne og fremme visumpolitikken.

For at kontrollere og forvalte de ydre grænser effektivt og for at garantere sikkerheden fastsættes finansieringsrammen i forslaget om EU-støtte til Schengenområdet, den europæiske integrerede grænseforvaltning og den fælles visumpolitik til 15,4 mia. EUR. Der ydes via instrumentet for grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV) for programmeringsperioden 2021-2027 i øjeblikket i alt 5,97 mia. EUR til støtte for europæisk integreret grænseforvaltning i medlemsstaterne 71 . Den betydelige forøgelse af ressourcerne vil gøre det muligt at støtte de prioriteter, der er fastsat i denne strategi, herunder digitalisering af grænseforvaltningen, integration af nye teknologiske løsninger samt udstyr og infrastruktur.

For så vidt angår EU-støtten til asyl, migration og integration har Kommissionen foreslået et beløb på omkring 12 mia. EUR sammenlignet med de cirka 7,84 mia. EUR, der i øjeblikket er til rådighed for medlemsstaterne i programmeringsperioden 2021-2027 72 til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), samt næsten 3 mia. EUR til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til integration af marginaliserede befolkningsgrupper, herunder personer med migrantbaggrund. Målet for dette budget er at fremme solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne og især støtte en hurtigere behandling af ansøgninger om international beskyttelse, bl.a. ved de ydre grænser, mere effektive hjemsendelser samt tiltrækning af talenter og tidlig integration af tredjelandsstatsborgere. Som led i de nationale og regionale partnerskabsplaner vil Den Europæiske Socialfond bidrage til at støtte social inklusion og socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere. 

I forbindelse med den næste FFR vil støtten til medlemsstaterne blive gennemført gennem en resultatbaseret tilgang under de nationale og regionale partnerskabsplaner. Ved udarbejdelsen af deres nationale og regionale partnerskabsplaner bør medlemsstaterne sikre, at finansieringen imødegår konstaterede politiske udfordringer, bl.a. på områderne for asylforvaltning og migrationsstyring, hjemsendelse og arbejdskraftens mobilitet.

Desuden øger FFR-forslaget for 2028-2034 sammenhængen, konsekvensen og komplementariteten mellem de interne og eksterne politiske dimensioner. Forslaget til forordningen om et globalt Europa 73 med et foreslået rammebeløb på 200 mia. EUR er udformet med henblik på at matche en mere strategisk, værdibaseret og virkningsfuld tilgang til udvidelse og internationale partnerskaber i overensstemmelse med EU's strategiske interesser, herunder dets migrationsmål. Denne mere strategiske tilgang til brugen af midler bør også afspejles i programmeringsmetoderne og i gennemførelsen af dette instrument for at øge sammenhængen og effektiviteten. Desuden styrker Kommissionens forslag den strategiske tilgang til finansiering for at tilskynde til øget samarbejde om migration og tilbagetagelse.

De relevante EU-agenturer, navnlig Frontex, asylagenturet, eu-LISA, Europol, Eurojust og FRA, yder bistand til medlemsstaterne. Bistanden omfatter operationel og retlig støtte, vejledning, uddannelse og operationel forvaltning af store IT-systemer. Denne del af arbejdet suppleres af direkte operationel støtte til medlemsstaterne med henblik på at udvikle og styrke deres nationale kapaciteter yderligere. Selv om agenturerne allerede yder vigtig støtte til medlemsstaterne i forbindelse med migrationsstyring, vil de næste fem år give mulighed for at styrke de værktøjer, som agenturerne har til rådighed, og den støtte, som de på anmodning yder til medlemsstaterne, navnlig med henblik på operationaliseringen af pagten om migration og asyl.

Med hensyn til Frontex planlægger Kommissionen i 2026 at fremlægge et forslag til revision af forordningen om agenturets oprettelse på grundlag af en konsekvensanalyse og efter høringer af medlemsstaterne og andre interessenter. Ved udarbejdelsen af forslaget vil Kommissionen undersøge, hvordan medlemsstaternes ressourcer bedst kan suppleres, ikke blot med hensyn til kvantitet, men også med hensyn til opgavernes kvalitet, og derved bidrage til stærkere fælles grænser i overensstemmelse med en integreret tilgang til grænseforvaltning. Forslaget kan også styrke reglerne vedrørende Frontex' opgaver, indsatser og samarbejde med tredjelande samt agenturets struktur og forvaltning.

Asylagenturet vil fortsat spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af pagten, herunder ved at fremme konvergensen i asylpraksis samt yde operationel og teknisk støtte. Idriftsættelsen af overvågningsmekanismen i løbet af 2026 vil også være et vigtigt skridt fremad for at støtte medlemsstaternes operationelle og tekniske anvendelse af asylreglerne. For at sikre, at asylagenturet er godt rustet til at løse sine opgaver, vil Kommissionen efter evalueringen af agenturets mandat overveje, om der er behov for at ændre agenturets oprettelsesforordning, bl.a. til støtte for eksterne politikker.

Ved gennemførelsen af denne digitale omstilling vil eu-LISA, EU's Agentur for den operationelle forvaltning af store IT-systemer, fortsat være en central aktør. I FFR-forslaget forudses derfor en betydelig forøgelse af agenturets ressourcer for at give det de nødvendige midler til at udvikle alle komponenterne i de store IT-systemer, der hører under dets ansvarsområde, og sættes dem i drift.

Revisionen af Europols mandat i 2026, der baseres på en evaluering og konsekvensanalyse samt høringer af medlemsstaterne og relevante interessenter, vil også omfatte overvejelser om, hvordan agenturets operationelle, analytiske og teknologiske støttekapacitet kan styrkes for at muliggøre et effektivt praktisk samarbejde både internt og med partnerlande. Med vedtagelsen af den ændrede Europolforordning om oprettelse af Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Migrantsmugling vil Europol spille en endnu stærkere rolle med hensyn til at identificere og optrævle de kriminelle netværk bag smugling af migranter.

Eurojust er i færd med at opbygge sin kapacitet til at samarbejde med jurisdiktioner over hele verden for bedre at kunne bekæmpe de organiserede kriminelle grupper, der er involveret i smugling af migranter og andre forbrydelser. Aftalerne om retligt samarbejde i straffesager, der blev undertegnet i 2025 med både Libanon og Egypten, er et godt eksempel til efterfølgelse for andre partnerlande.

For at få mest muligt ud af den samlede tilgang til migrationsdiplomati bør den operationelle støtte, som EU-agenturerne kan tilbyde partnerlande i overensstemmelse med deres nuværende eller fremtidige mandater, anvendes mere strategisk. For at tilbyde en omfattende støttepakke til partnerlande og sikre et sammenhængende EU-engagement bør EU-agenturerne i tæt samarbejde med Kommissionen sikre bedre koordinering af deres opsøgende arbejde over for partnerlande samt relaterede aftaler og samarbejdsordninger. Fremme og styrkelse af EU-agenturernes praktiske samarbejde med de kompetente nationale myndigheder bør indarbejdes i de operationelle foranstaltninger og i engagementer under EU's migrationsdiplomati.

8.Konklusion

Denne første europæiske strategi for asylforvaltning og migrationsstyring bekræfter på ny Unionens vilje til at opbygge og indføre en migrationsramme, der er effektiv, rettighedsbaseret, retfærdig og fleksibel, og som opfylder borgernes forventninger om en velforvaltet og fremtidssikret politik. Strategien fremmer en modstandsdygtig og handlekraftig Europæisk Union på den internationale scene og vil løbende kunne tilpasses i takt med den udvikling, der finder sted på og uden for vores kontinent. Den fungerer som et kompas for EU's indsats med klare mål og prioritering af handlinger, idet der gøres strategisk brug af de tilgængelige ressourcer og den operationelle støtte.

En migrations- og asylpolitik, der er retfærdig, robust og tro mod europæiske værdier, er et fælles ansvar, og for at gennemføre denne strategi kræves der politisk engagement og et tæt samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Rådet, medlemsstaterne, de berørte EU-agenturer, internationale partnere og andre relevante interessenter. Kommissionen regner med støtte fra alle aktører til at fremme målene i denne strategi ved at samarbejde om at forhindre ulovlig migration og tab af menneskeliv på farlige rejser, beskytte mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse, og tilskynde talenter til at komme til EU for at styrke vores økonomiers konkurrenceevne.

(1)    Antallet af ulovlige grænsepassager til EU viser et støt fald, idet de samlede tal faldt med 26 % i 2025 efter et fald på 38 % i 2024 på alle hovedruter til Unionen. Antallet af ansøgninger om international beskyttelse følger en lignende faldende tendens (-21 %).

(2)    Ifølge Eurostat-data var anerkendelsesprocenten i 2024 på 51,4 %, mens den faldt til lidt over 33 % i første halvdel af 2025 og steg til 42,8 % i tredje kvartal af 2025.

(3)    Årlig asyl- og migrationsrapport (2025), baseret på data fra Eurostat for perioden 1. juli 2024-30. juni 2025, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:52025DC0795 .

(4)     https://www.europol.europa.eu/crime-areas/migrant-smuggling .

(5)     Midlertidig beskyttelse for personer, der flygter fra Ukraine – månedlige statistikker – Statistics Explained – Eurostat .

(6)     https://ec.europa.eu/eurostat/web/interactive-publications/migration-2025#international-protection ; De tre største oprindelseslande er Syrien, Afghanistan og Venezuela.

(7)     https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Residence_permits_%E2%80%93_statistics_on_authorisations_to_reside_and_work .

(8)    Artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024 om asylforvaltning og migrationsstyring, om ændring af forordning (EU) 2021/1147 og (EU) 2021/1060 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 604/2013, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1351/oj .

(9)    25 medlemsstater indsendte deres nationale strategier til Kommissionen. Danmark er ikke forpligtet til at indsende en national strategi, mens Ungarn har meddelt, at de ikke vil indsende en.

(10)    Artikel 7 i forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring.

(11)    Høring i LIBE-udvalget den 4. december 2025.

(12)    Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Pagten for Middelhavsområdet – Ét hav, én pagt, én fremtid, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52025JC0026 .

(13)    Det Europæiske Råd, 20. marts 2025, konklusioner, punkt 25, EUCO 1/25.

(14)     Migrationsudfordringer:   Europarådets ministre opfordrer til politisk erklæring om rettigheder – Portal .

(15)    F.eks. inden for rammerne af programmet for beskyttelse, tilbagesendelse og reintegration af migranter for Afrika syd for Sahara (MPRR-SSA) https://international-partnerships.ec.europa.eu/policies/programming/projects/migrant-protection-return-and-reintegration-programme-sub-saharan-africa-mprr-ssa_en .

(16)     https://home-affairs.ec.europa.eu/document/download/54b4208d-d928-4177-aac3-c70c4f6b2745_en?filename=Global%20Alliance%20Joint%20Declaration_final.pdf .

(17)       IP_25_2229_DK.pdf .

(18)    Værktøjskasse til imødegåelse af brugen af kommercielle transportmidler til irregulær migration til EU, https://home-affairs.ec.europa.eu/toolbox-addressing-use-commercial-means-transport-facilitate-irregular-migration-eu_en.

(19)     https://www.icao.int/sites/default/files/Meetings/a42/Documents/WP/wp_449_en.pdf .

(20)    Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om fastsættelse af minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen og om erstatning af Rådets direktiv 2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA, EUR-Lex – 52023PC0755 – DA – EUR-Lex .

(21)    Ifølge den årlige rapport om asyl- og migration (2025), der er baseret på Frontex-data, faldt antallet af indrejser via den centrale Middelhavsrute, Atlanterhavsruten og den østlige Middelhavsrute mellem 1. juli 2024 og 30. juni 2025 med henholdsvis 40 %, 25 % og 11 % sammenlignet med den foregående rapporteringsperiode.

(22)    UNHCR – Refugee Data Finder – Key Indicators, https://www.unhcr.org/refugee-statistics.

(23)    Rådets afgørelse (EU) 2025/702 af 17. marts 2025 om bemyndigelse af Europa-Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at deltage i forhandlingerne om et internationalt instrument til oprettelse af en international kravskommission for Ukraine, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dec/2025/702/oj ).

(24)    Programmet for beskyttelse, tilbagesendelse og reintegration af migranter i Afrika syd for Sahara (MPRR-SSA) – internationale partnerskaber, https://international-partnerships.ec.europa.eu/policies/programming/projects/migrant-protection-return-and-reintegration-programme-sub-saharan-africa-mprr-ssa_en.

(25)    Den underliggende regel, der er fastsat i Schengengrænsekodeksen (artikel 5, stk. 3), er fortsat, at de ydre grænser kun må passeres ved grænseovergangssteder, da der ellers er risiko for sanktioner.

(26)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om bekæmpelse af hybride trusler foranlediget af brugen af migration som våben og om styrkelse af sikkerheden ved EU's ydre grænser, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:52024DC0570 .

(27)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en applikation til elektronisk indgivelse af rejseoplysninger ("EU's digitale rejseapp") og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og (EU) 2018/1726 og Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 for så vidt angår anvendelsen af digital rejselegitimation, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:52024PC0670 .

(28)    Blandt de udfordringer, der påvirker medlemsstaterne, kan nævnes pludselige stigninger i migrationsstrømmene (hvilket er ensbetydende med, at der skal udstedes et stort antal kort på kort tid, og høje omkostninger), udsving i de globale forsyningskæder for produktion af blanke kort og mangel på visse komponenter, der er nødvendige for produktionen. Disse udfordringer blev tydelige under covid-19-pandemien og efter Ruslands omfattende invasion af Ukraine.

(29)    Undersøgelse om styrkelse af EU-finansieret forskning og innovation på sikkerhedsområdet – 20 år med EU-finansieret forskning og innovation inden for civil sikkerhed – endelig rapport, https://data.europa.eu/doi/10.2837/0004501 .

(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens) (EØS-relevant tekst), ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj ).

(31)    Navnlig i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra x), og artikel 66 i Frontex-forordningen.

(32)    Denne vil være baseret på Kommissionens globale fremsynsundersøgelse fra Det Fælles Forskningscenter, der offentliggøres i 2026.

(33)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En fælles gennemførelsesplan for pagten om migration og asyl, EUR-Lex – 52024DC0251 – DA – EUR-Lex .

(34)    Desuden hjælper Kommissionen ti medlemsstater med at gennemføre pagten gennem instrumentet for teknisk støtte (TSI). Derudover drager medlemsstaterne fordel af peerlæring og udveksling af god praksis inden for rammerne af instrumentet for teknisk støtte. TSI 2025 Flagskib – Støtte til medlemsstaterne med gennemførelsen af den nye pagt om migration og asyl – Europa-Kommissionen .

(35)    Dette beløb tildeles oven i de finansielle midler, der efter planen oprindeligt skulle tildeles medlemsstaterne inden for rammerne af de finansielle instrumenter for indre anliggender for perioden 2021-2027.

(36)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2024/1348 for så vidt angår opstilling af en liste over sikre oprindelseslande på EU-plan og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2024/1348 for så vidt angår anvendelsen af begrebet "sikkert tredjeland", https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52025PC0186 ; https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52025PC0259 .

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024 om asylforvaltning og migrationsstyring, om ændring af forordning (EU) 2021/1147 og (EU) 2021/1060 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 604/2013, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=OJ:L_202401351.

(38)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1348 af 14. maj 2024 om en fælles procedure for international beskyttelse i Unionen og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU.

(39)    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/2323 af 11. november 2025 i henhold til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/2323/oj.

(40)    Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/2642 af 19. december 2025 om oprettelse af den årlige solidaritetspulje for 2026, EUT L, 2025/2642, 23.12.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/2642/oj .

(41)    Kommissionen har allerede igangsat en ekstern undersøgelse om digitalisering og om den praktiske integration af systemer til forvaltning af asyl-, modtagelses-, Dublin- og tilbagesendelsessager for at vurdere den nuværende situation i medlemsstaterne og merværdien af Unionens indsats på dette område.

(42)    EU-finansieret forskning og innovation om migration: https://research-and-innovation.ec.europa.eu/research-area/social-sciences-and-humanities/migration-and-mobility_en .

(43)    Artikel 6 i forordning (EU) 2024/1689, https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj/.

(44)    Rådets henstilling af 16. september 2025 om en koordineret tilgang til overgangen fra midlertidig beskyttelse for fordrevne personer fra Ukraine, ELI:  http://data.europa.eu/eli/C/2025/5129/oj .

(45)    Bl.a. med støtte fra den særlige udsending for ukrainere i EU, som også har været i dialog med medlemsstaterne og Ukraine.

(46)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et fælles system for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i Unionen og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF, Rådets direktiv 2001/40/EF og Rådets afgørelse 2004/191/EF, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52025PC0101 .

(47)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1349 af 14. maj 2024 om indførelse af en grænseprocedure for tilbagesendelse og om ændring af forordning (EU) 2021/1148, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1349/oj ).

(48)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et fælles system for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i Unionen og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF, Rådets direktiv 2001/40/EF og Rådets afgørelse 2004/191/EF, EUR-Lex – 52025PC0101 – DA – EUR-Lex .

(49)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks), https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2009/810/oj/.

(50)    EU har indgået tilbagetagelsesaftaler med Hongkong, Macao, Sri Lanka, Albanien, Rusland, Ukraine, Nordmakedonien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien, Moldova, Pakistan, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Tyrkiet, Kap Verde og Belarus samt tilbagetagelsesordninger med Afghanistan, Gambia, Guinea, Bangladesh, Etiopien og Elfenbenskysten. Forpligtelser til at tilbagetage egne statsborgere er også en del af andre internationale instrumenter, herunder partnerskabs- og samarbejdsaftaler og Samoa-aftalen med 77 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet.

(51)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Udnyttelse af talent i Europas regioner, EUR-Lex – 52023DC0032 – DA – EUR-Lex .

(52)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Færdighedsunionen, EUR-Lex – 52025DC0090 – DA – EUR-Lex .

(53)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – De demografiske ændringer i Europa: værktøjer til videre handling EUR-Lex – 52023DC0577 – DA – EUR-Lex .

(54)      Choose Europe: advance your research career in the EU https://commission.europa.eu/topics/research-and-innovation/choose-europe_en.

(55)    EU-reglerne dækker indrejse- og opholdsbetingelser for visse kategorier af arbejdstagere (højt kvalificerede arbejdstagere, sæsonarbejdere og virksomhedsinternt udstationerede), studerende og forskere, retten til familiesammenføring og "langtidsophold". EU-retten fastsætter også en samlet procedure – og en kombineret tilladelse – for arbejdstagere fra lande uden for EU, der er optaget under medlemsstaternes nationale ordninger. I øjeblikket omfatter EU-retten ikke andre kategorier af vandrende arbejdstagere eller selvstændige.

(56)    COM(2026) 43.

(57)    C(2026) 462.

(58)    Kommissionens henstilling (EU) 2023/2611 af 15. november 2023 om anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres kvalifikationer, C/2023/7700, EUT L, 2023/2611, 24.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2023/2611/oj .

(59)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2009/52/oj/.

(60)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Planen for kvalitetsjob, COM(2025) 944 final.

(61)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/36/EU af 26. februar 2014 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på arbejde som sæsonarbejdere.

(62)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24.

(63)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1233 af 24. april 2024 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat, EUT L, 2024/1233, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1233/oj .

(64)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52020DC0758 og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, midtvejsevaluering af Kommissionens handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52025SC0162 .

(65)     https://ec.europa.eu/regional_policy/information-sources/publications/communications/2025/eu-agenda-for-cities-2025_en .

(66)     https://www.urbanagenda.urban-initiative.eu/ .

(67)     https://rural-vision.europa.eu/action-plan_da .

(68)    Det Europæiske Integrationsnetværk, Ekspertgruppen om migranters synspunkter inden for migration, asyl og integration samt Det Europæiske Migrationsforum.

(69)    Strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, strategien for ligestilling af LGBTIQ+-personer 2026-2030 og strategien for bekæmpelse af racisme 2026-2030.

(70)    Dette beløb omfatter tildelinger til medlemsstaterne som oprindeligt aftalt, overførsler fra medlemsstaterne fra andre fonde og tillæg fra IGFV's tematiske facilitet til medlemsstaterne.

(71)    Dette beløb omfatter tildelinger til medlemsstaterne som oprindeligt aftalt, overførsler fra medlemsstaterne fra andre fonde og supplerende midler fra AMIF's tematiske facilitet til medlemsstaterne.

(72)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et globalt Europa, EUR-Lex – 52025PC0551 – DA – EUR-Lex .