MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

(Artikel 24 i forordning (EU) 2024/1143)

»Fronsac«

PDO-FR-A1103-AM01 — 10.4.2025

1.   Produktets betegnelse

»Fronsac«

2.   Type geografisk betegnelse

☒ Beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB)

☐ Beskyttet geografisk betegnelse (BGB)

☐ Geografisk betegnelse (GI)

3.   Sektor

☐ Landbrugsprodukter

☒ Vin

☐ Spiritus

4.   Land, som det geografiske område tilhører

Frankrig

5.   Myndighed i medlemsstaten, der meddeler standardændringen

Conseil des vins de Fronsac

6.   Klassificering som standardændring

De franske myndigheder har anført, at den indsendte ansøgning opfylder kravene i forordning (EU) nr. 1308/2013 og (EU) 2024/1143.

Ændringerne af denne produktspecifikation er standardændringer i overensstemmelse med definitionen i artikel 24, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1143.

Ansøgningen om ændring af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Fronsac« vedrører ikke følgende tre eksempler på en EU-ændring, der:

a)	omfatter en ændring af betegnelsen eller i anvendelsen af betegnelsen eller i den produktkategori eller de produktkategorier, der er omfattet af den geografiske betegnelse

b)	indebærer en risiko for ugyldiggørelse af tilknytningen til det geografiske miljø

c)	medfører nye restriktioner for markedsføringen af produktet. De franske myndigheder er derfor af den opfattelse, at anmodningen kan klassificeres som en »standardændring«.

7.   Beskrivelse af den eller de godkendte standardændringer

1.   Geografisk område

Det geografiske område er blevet ajourført på grundlag af INSE's officielle geografiske kode 2024.

Det geografiske område for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Fronsac« er blevet korrigeret, så det omfatter parcellerne BM, nr. 42 og 68, i Galgon kommune, der var udeladt i den oprindelige udgave af produktspecifikationen for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Fronsac«, som blev godkendt ved dekret nr. 2009-1274 af 20. oktober 2009.

Ændringen berører følgende punkt i enhedsdokumentet: Afgrænset geografisk område

2.   Afgrænset parcelområde

En datofejl er blevet rettet.

Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.

3.   Område i umiddelbar nærhed

Da nogle af Galgons parceller ligger i det geografiske område for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Fronsac«, kan de ikke være beliggende i området i umiddelbar nærhed. Området i umiddelbar nærhed er blot blevet ændret ved at erstatte Galgon med en del af Galgon kommunes område med undtagelse af visse parceller, der ligger i det geografiske område.

Ændringen berører følgende punkt i enhedsdokumentet: Supplerende betingelser:

4.   Vinstokbestand

Formålet med denne ændring er at tilpasse produkterne til klimaændringerne. Malbec er perfekt tilpasset de temperaturstigninger, der ses i Gironde. Denne sene sort nyder godt af eftersomre, der er mere gunstige for dens modning og gør det muligt at opveje Merlot, hvis alkoholpotentiale øges med klimaændringerne.

De årlige prøvesmagninger har gjort det muligt at kontrollere, at denne ændring ikke i væsentlig grad ændrer produkternes organoleptiske egenskaber.

Afsnittet om tilknytning ændres også.

Ændringen berører følgende punkter i enhedsdokumentet: Druesorter til vinfremstilling og Tilknytning til det geografiske område.

5.   Dyrkningsmetoder

Der er tilføjet en forpligtelse til at fjerne døde vinstokke fra parcellerne.

Affattelsen af afsnittet om det område, hvor ukrudt kan fjernes med kemiske produkter, er blevet ændret. Det beskrives nu som 30 cm på hver side af rækken af vinstokke.

Der er tilføjet en forpligtelse til at beregne behandlingshyppighedsindekset.

Disse ændringer gør det muligt at imødekomme samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer. Disse ændringer gør det muligt at udnytte den gode miljøpraksis, som operatørerne har indført.

Ændringerne berører ikke enhedsdokumentet.

6.   Sammenstikning

Oplysningerne om sammenstikning er blevet ændret for at fjerne en gentagelse. Denne ændring har til formål at forbedre forståelsen af produktspecifikationen.

Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.

7.   Analysestandarder

Analysestandarderne for aftappet vin (indhold af flygtige syrer og totalt svovldioxidindhold) udgår for at anvende de normer, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Ændringen berører følgende punkt i enhedsdokumentet: Beskrivelse af vinen/vinene.

8.   Lagring

Lagringsperioden er blevet nedsat med 2,5 måneder og varer nu til den 1. juni i året efter høståret.

Formålet med denne ændring er at fremstille mere frugtagtige vine. Disse vine vil også gøre det muligt at forsyne markedet i sommerperioden og sprede udbuddet ved at tilbyde cuvéer, der er lagret på fade i et år eller mere, og frugtagtige vine, der lagres i tanke. På denne måde vil vinene kunne forsyne detailhandlen og dække den voksende efterspørgsel fra turisterne i regionen.

De årlige prøvesmagninger har gjort det muligt at kontrollere, at denne ændring har en minimal indvirkning på produkternes organoleptiske egenskaber.

Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.

9.   Dato for markedsføring til forbrugerne

Ved produktionsperiodens udløb afsættes vinen til forbrugeren fra den 30. oktober i året efter høståret.

Denne ændring følger nedsættelsen af lagringsperioden og har ingen indvirkning på produktet.

Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.

10.   Dato for cirkulation mellem godkendte oplagshavere

Denne bestemmelse udgår af produktspecifikationen for at gøre det muligt for vin at cirkulere mellem alle erhvervsdrivende og for at fjerne enhver risiko for illoyal konkurrence.

Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.

11.   Tilknytning

Der er tilføjet en sætning i overensstemmelse med ændringen af reglerne om sammenstikning og overgangen fra Cot N som den primære druesort.

Lagringsperioden er også blevet ændret.

Ændringerne berører følgende punkt i enhedsdokumentet. Tilknytning til det geografiske område

12.   Overgangsforanstaltninger

Udløbne overgangsforanstaltninger vedrørende aktiviteter uden for bestemte områder, vinstokbestand og dyrkningsmetoder udgår.

Dette ændringsforslag har til formål at lette læsningen af produktspecifikationen.

Ændringerne berører ikke enhedsdokumentet.

13.   Henvisninger

Kontaktoplysningerne for det nationale institut for oprindelse og kvalitet (Institut national de la qualité et de l'origine – INAO) er blevet opdateret.

Bestemmelsen om kontrol af produktspecifikationen er blevet ændret.

Ændringerne berører ikke enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse(r)

Fronsac

2.   Type geografisk betegnelse:

BOB – Beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

3.1.   Kode i den kombinerede nomenklatur

—	22 — DRIKKEVARER, ETHANOL (ETHYLALKOHOL) OG EDDIKE 2204 — Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; druemost, undtagen druemost henhørende under pos. 2009

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Vinen er en stille, tør rødvin. Den har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 11 %. Efter berigelsen må vinen ikke have et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på over 13,5 %. Alle vinpartier, der markedsføres (uaftappet eller aftappet), har et æblesyreindhold på højst 0,30 g/l. Alle vinpartier, der markedsføres (uaftappet eller aftappet), har et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 3 g/l. Alle vinpartier, der markedsføres (uaftappet), har et indhold af flygtige syrer på højst 13,26 meq/l eller 0,79 g/l udtrykt i eddikesyre (0,65 g/l udtrykt i H2SO4). Alle vinpartier, der markedsføres (uaftappet), har et totalt svovldioxidindhold på højst 140 mg/l. Det totale syreindhold svarer til det, der er fastsat i EU-lovgivningen. Vinen fremstilles af druesorten Merlot N, ofte ledsaget af druesorterne Cabernet Franc N og Cabernet Sauvignon N, som giver friskhed og struktur, hvilket øger vinenes lagringspotentiale og aromatiske kompleksitet. Sorten Malbec er den fjerde sort, der plantes efter Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Den kommer godt til udtryk i kalkholdig, ler- og grusholdig eller ler- og kalkholdig jordbund. Sammen med Merlot og Cabernet giver den vinen en større spredning i tanninindholdet med aromaer af små sorte frugter og lakrids. Vinene har en intens farve med lilla eller rubinrøde nuancer. De har en kraftig duft med aromaer af røde frugter, ofte ledsaget af trøffelnoter og undertiden noter af vildt eller mineralske noter, afhængigt af jordbundens art. Deres tekstur kombinerer robusthed med elegance, hvilket gør dem meget velegnede til lagring. De øvrige analyseværdier overholder som standard EU-reglerne.

Generelle analytiske karakteristika

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (% vol.): —

—	Minimalt virkeligt alkoholindhold (% vol.): —

—	Minimalt totalt syreindhold: —

—	Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l): —

—	Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l): —

5.   Vinfremstillingsmetoder

5.1.   Særlige ønologiske fremgangsmåder

Anvendelse af subtraktive berigelsesteknikker (TSE) er tilladt inden for en koncentrationsgrænse på 15 %. Efter berigelsen må vinen ikke have et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på over 13,5 %. Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, der anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (»code rural et de la pêche maritime«).

Dyrkningspraksis

Beplantningstætheden på vinmarkerne er mindst 5 000 vinstokke pr. ha. På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 2 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,80 meter.

Beskæringen foretages senest på det udviklingsstadium, hvor bladene er udfoldede (Lorenz-stadium 9), med følgende teknikker: enkelt eller dobbelt Guyot-beskæring, kort sporebeskæring (eller grenbeskæring) eller i vifteform eller lang sporebeskæring (lange grene) med højst 12 skud pr. vinstok. Under alle omstændigheder er overlapning af de lange grene ikke tilladt.

Kunstvanding i vinstokkenes vækstperiode kan kun tillades i tilfælde af vedvarende tørke, og når denne forhindrer en god fysiologisk udvikling af vinstokkene og en god modning af druen.

5.2.   Maksimale udbytter

65 hektoliter pr. hektar

6.   Afgrænset geografisk område

Druehøsten, fremstillingen, forarbejdningen og lagringen af vinen finder sted i følgende kommuner i departementet Gironde på grundlag af den officielle geografiske kode af 20. februar 2024: Fronsac, La Rivière, Saillans, Saint-Aignan, Saint-Germain-de-la-Rivière, Saint-Michel-de-Fronsac og i en del af Galgon kommunes område for så vidt angår de registrerede parceller BM 42, BM 67, BM 68, BN 24, BN 25, BN 26, BN 27, BN 28, BN 29, BN 30, BN 31, BN 32, BN 33, BN 81 og BN 87.

7.   Primære druesorter

Cabernet Franc N

Cabernet-Sauvignon N

Carmenère N

Cot N – Malbec

Merlot N

Petit Verdot N

8.   Tilknytning til det geografiske område

a)   Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Fronsac« ligger på højre bred af floden Dordogne, hvor den møder Isle-floden. Dette område ligger i den nordøstlige del af departementet, som er adskilt fra Libourne mod øst af Isle-dalen.

Området har et tempereret kystklima med moderate temperaturforskelle, der er gunstigt for vindyrkning, som det er tilfældet for hele Girondes Atlanterhavskyst. Kystklimaet er uforudsigeligt, hvilket i nogle år resulterer i regnfulde lavtryk om efteråret eller omvendt varme og meget solrige eftersomre. Denne variabilitet skaber en markant »årgangsvirkning«.

De temmelig stejle skråninger og nærheden af de to floder, Dordogne og Isle, bidrager til at beskytte vinstokkene mod frost og ophobning af kold luft. Terrænet er kuperet og præget af en lang række forbjerge kaldet »tertres«. Det højeste af disse er det 76 meter høje Tertre de Fronsac, som rager op over Dordogne- og Isle-dalen, og hvorfra man et par kilometer væk kan se Pomerol og Saint-Emilion.

Parcellerne til høst af druer udgør en del af et præcist afgrænset område, som udelukker alluviale områder i Isles og Dordognes nedre dale, hvilket betyder, at der kun dyrkes vinstokke på skråningerne. Vindyrkningsarealerne ligger hovedsagelig på skråninger med molasse (»molasses du Fronsadais«) – som er kendetegnet ved mere eller mindre groft sand, undertiden ledsaget af sandsten eller sandholdigt ler, hvor der er dannet kalkholdig brun jord – og på plateauet, der ligger på »Calcaires à Astéries«, hvor der er dannet ler- og kalkholdig jord eller ler- og sandjord. »Calcaire Castillon« danner en klippeafsats, der for det meste er træbevokset, og som grænser op til plateauerne langs Dordogne.

Det geografiske område for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Fronsac« omfatter således seks kommuner i departementet Gironde og nogle parceller i Galgon kommune.

Landskabet er typisk for de vindyrkningslandskaber i Libourne, der består af skråninger, der er dækket af vinmarker, undertiden etableret i terrasser, og som er kendetegnet ved en træbevokset klippeafsats af hvid kalksten, der rager op over Dordogne og Isle. Mellem vindyrkningsarealerne ligger der landsbyer med kalkstenshuse med tegltag og romanske kirker, hvoraf nogle er opført i det 11. og 12. århundrede. Fantastiske vinslotte, der vidner om den kontrollerede oprindelsesbetegnelses dynamiske historie, ligger på bakketoppene med udsigt over Dordogne-dalen.

b)   Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Dyrkningen af vinstokke blev indført under den romerske besættelse. Senere opførte Karl den Store, der var overbevist om Tertre de Fronsacs strategiske militære position, et af de mest magtfulde forter i regionen, på tidligere gallo-romerske fæstninger og kaldte det Franciacus (frankernes lejr), hvorfra regionens navn stammer.

I det 18. århundrede arvede Louis-François Armand du Plessis, med tilnavnet »Fronsac«, en fjern slægtning til kardinal Richelieu og Maréchal Duc de Richelieu, hertugdømmet Fronsac og talte varmt for, at dets vine skulle drikkes ved hoffet i Versailles. Han opførte et landsted på toppen af Tertre de Fronsac, som stadig kan beundres i dag.

I anden halvdel af det 18. århundrede bosatte indflydelsesrige personer fra det nærliggende Libourne sig på skråningerne ned mod Dordogne, og de perfektionerede vindyrkningen og producerede anerkendte vine, hvorfor disse skråninger ifølge professor Henri Enjalbert: »blev den historiske vugge for de store vine fra Libourne« (H. Enjalbert – Les Grands Vins de Saint-Emilion, Pomerol og Fronsac – 1983). Ligesom alle Libourne-vinene bidrog havnen i Libourne og dens handelsvirksomheder i denne periode og i hele de 19. århundrede aktivt til handelen med og distributionen af »Fronsac«-vine.

Rødvinene fra denne region, der oprindeligt blev anerkendt under den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Côtes de Fronsac« ved dekret af 4. marts 1937, blev efter anmodning fra vinavlerforeningen anerkendt under den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Fronsac« ved dekret af 21. september 1976.

I flere årtier har kommunens landbrugsareal i vid udstrækning været helliget vindyrkning. Produktionen foregår fortsat i familievirksomheder, og bedrifterne har et gennemsnitligt areal på ca. 6 hektar. De vindyrkningsarealer, der er omfattet af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Fronsac«, dækkede i 2009 818 hektar med en gennemsnitlig årlig produktion på 40 000 hl. Dette vindyrkningsområde producerer stille rødvine af druesorten Merlot N, som er velegnet til de ler- og kalkholdige skråninger, hvor den modnes godt, og denne sort kombineres ofte med sorterne Cabernet Franc N og Cabernet Sauvignon N, som giver friskhed og struktur, hvilket øger disse vines lagringspotentiale og aromatiske kompleksitet. Sorten Malbec er den fjerde sort, der plantes efter Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Den kommer godt til udtryk i kalkholdig, ler- og grusholdig eller ler- og kalkholdig jordbund. Sammen med Merlot og Cabernet giver den vinen en større spredning i tanninindholdet med aromaer af små sorte frugter og lakrids. Vinene har en intens farve med lilla eller rubinrøde nuancer. De har en kraftig duft med aromaer af røde frugter, ofte ledsaget af trøffelnoter og undertiden noter af vildt eller mineralske noter, afhængigt af jordbundens art. Deres tekstur kombinerer robusthed med elegance, hvilket gør dem meget velegnede til lagring. Carmenère N og Petit Verdot N (højst 10 % hver), der er gamle sorter i Bordeaux-området, kan supplere vinstokbestanden.

»Fronsac« har i århundreder været et vindyrkningsområde, der er anerkendt for sine kvaliteter. På grund af dets beliggenhed ved sammenløbet af to floder, Dordogne og Isle, er vand her allestedsnærværende. Dette bidrager til at skabe et mesoklima, der mindsker risikoen for nattefrost om foråret, samtidig med at varmen begrænses om sommeren.

Efter gammel skik omfatter det afgrænsede parcelområde parceller beliggende på kalkstensplateauer, hvis gennemtrængelighed sikrer god dræning, og på de molasseholdige skråninger, hvor skråningen letter vandafledningen. Parceller, der er beliggende på fra nyere tid alluviale aflejringer (palus) langs flodbredden, er ikke omfattet.

For at bevare jordbundens karakteristika, som er en grundlæggende faktor, må der ikke foretages væsentlige ændringer af landskabets form eller konturer eller den naturlige pedologiske sekvens på parceller, der er bestemt til produktion af vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, og der må heller ikke tilføres eksogen jord til parceller, der er klassificeret inden for det afgrænsede parcelområde. Desuden skal der dyrkes græs på foragrene – en stribe beplantning rundt om parcellen – for at begrænse erosion og overfladeafstrømning, der ofte forekommer på skråninger. Disse afgrænsede parceller sikrer en optimal udvikling af de lokale druesorter, der er udvalgt over tid, navnlig Merlot N, som er særligt velegnet til ler- og kalkstensskråninger. Disse sorter, der dyrkes i et kystklima, har siden det 17. og 18. århundrede skullet støttes ved opbinding på stolper. Senere blev trådespalier og en streng beskæring alment udbredt for at sikre en jævn fordeling af druerne, og en bladoverflade, der er tilstrækkelig stor til at sikre fotosyntesen for at opnå en optimal modning af druerne. For at høsten skal blive tilstrækkeligt stor uden at overbelaste vinstokkene og for at fremme modningen og en optimal koncentration af druerne er minimumsplantetætheden høj.

Takket være den velforvaltede produktion, de optimale modningsbetingelser og de historiske krav til vinens evne til at tåle transport har vinene en struktur, der gør, at de kan lagres længe, og de er således velegnede som gemmevine. Lagring frem til mindst den 1. juni i året efter høståret, giver dem mulighed for at udvikle sig, idet deres stabilitet og kombinationen af tanniner og anthocyaniner, der giver en større rundhed og et bedre udtryk, sikres, inden de markedsføres til forbrugerne.

Denne region, der indgår i landskabet i Libourne, har opnået sit omdømme gennem tiden på trods af vanskelige kriser inden for vindyrkningen. Ved at opretholde en streng afgrænsning af parceller og praksis, der er baseret på traditionelle metoder, bevarer producenterne den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Fronsacs« originalitet og omdømme blandt de store Bordeaux-vine.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, supplerende krav)

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Den større geografiske enhed »Vin de Bordeaux« eller »Grand Vin de Bordeaux« kan anføres på etiketter, i brochurer og på beholdere. De skriftstørrelser, der anvendes for den større geografiske enhed, må hverken i højden eller bredden være større end to tredjedele af den skriftstørrelse, der anvendes i den kontrollerede oprindelsesbetegnelses navn.

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Området i umiddelbar nærhed, som er genstand for undtagelsen vedrørende fremstilling, forarbejdning og lagring af vinene, omfatter følgende kommuner i departementet Gironde i henhold til den officielle geografiske kode af 20. februar 2024: Libourne, Lugon-et-l'Ile-du-Carnay, Villegouge og en del af Galgon kommunes område med undtagelse af de registrerede parceller BM 42, BM 67, BM 68, BN 24, BN 25, BN 26, BN 27, BN 28, BN 29, BN 30, BN 31, BN 32, BN 33, BN 81 og BN 87.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/boagri/document_administratif-ec889b8c-f274-4bd1-bcb4-76af5a0f9621

---

(1)  Kommissionen delegerede forordning (EU) 2025/27 af 30. oktober 2024 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 med regler angående registreringen og beskyttelsen af geografiske betegnelser, garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk og om ophævelse af delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 (EUT L, 2025/27, 15.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/27/oj).