This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52025PC3501
Proposal for a COUNCIL REGULATION on emergency measures addressing the serious economic difficulties caused by Russia's actions in the context of the war in Ukraine
Forslag til RÅDETS FORORDNING om hasteforanstaltninger til afhjælpning af de alvorlige økonomiske vanskeligheder, som Ruslands handlinger har forårsaget i forbindelse med krigen i Ukraine
Forslag til RÅDETS FORORDNING om hasteforanstaltninger til afhjælpning af de alvorlige økonomiske vanskeligheder, som Ruslands handlinger har forårsaget i forbindelse med krigen i Ukraine
COM/2025/3501 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.12.2025
COM(2025) 3501 final
2025/3501(NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om hasteforanstaltninger til afhjælpning af de alvorlige økonomiske vanskeligheder, som Ruslands handlinger har forårsaget i forbindelse med krigen i Ukraine
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Ruslands militære aggression mod Ukraine har på dramatisk vis markeret, at territorialkonflikter og højintensiv krigsførelse nu igen er blevet en realitet på det europæiske kontinent. Denne strukturelle ændring i europæisk sikkerhed og forsvar og i europæisk geopolitik har fået medlemsstaterne til at genoverveje deres forsvarsplaner og -kapaciteter.
Denne sikkerhedssituation er ydermere blevet markant og voldsomt forværret siden begyndelsen af 2025. EU og dets medlemsstater står nu over for en intensiveret russisk aggression mod Ukraine og en voksende sikkerhedstrussel fra Rusland med den nylige intensivering af hybride angreb på medlemsstaternes område. Det står nu også klart, at denne trussel fortsat vil bestå inden for en overskuelig fremtid, idet Rusland har foretaget en omlægning til krigsøkonomi, hvilket muliggør en hurtig opskalering af landets militære kapabiliteter og genopfyldning af dets lagre.
Der er en sikkerhedsmæssig indvirkning i denne sammenhæng, men også en alvorlig økonomisk indvirkning. Den uberettigede og uprovokerede krig mod Ukraine har forårsaget et chok for Unionens økonomi i form af alvorlige forsyningsafbrydelser, større usikkerhed, højere forsikringspræmier og lavere investeringer og privatforbrug i Unionen. I tillæg til tabet af økonomisk vækst og købekraft har Ruslands handlinger medført betydelige direkte finanspolitiske omkostninger for medlemsstaterne. Disse finanspolitiske omkostninger er et resultat af medlemsstaternes bestræbelser på at afbøde disse økonomiske virkninger og øge deres egen forsvarskapacitet som reaktion på den øgede sikkerhedstrussel.
I lyset af denne usædvanlige situation, der skyldes eksterne faktorer, som medlemsstaterne ikke selv er herre over, men som i alvorlig grad påvirker deres økonomier, og sandsynligvis vil påvirke dem i endnu højere grad, hvis der ikke træffes øjeblikkelige foranstaltninger, der sætter Ukraine i stand til at fortsætte sin krigsindsats og begrænse Ruslands kapacitet til at fortsætte intensiveringen af hybride angreb på Unionens område, er der derfor behov for en hurtig og koordineret reaktion på EU-plan.
Det bør i den aktuelle situation som en første foranstaltning midlertidigt forbydes at foretage enhver direkte eller indirekte overførsel til eller til fordel for Ruslands centralbank, eller til eller til fordel for juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra Ruslands centralbank, som f.eks. den russiske National Wealth Fund, for at sikre, at Ruslands centralbanks aktiver og reserver ikke overføres til eller til fordel for Ruslands centralbank og dermed Rusland.
Der er et presserende behov for at forhindre, at der overføres midler til Rusland for at begrænse skaderne på Unionens økonomi. I mangel af et forbud mod at overføre Ruslands centralbanks aktiver og reserver kan disse ressourcer forventes at blive anvendt til at støtte Ruslands krigsindsats mod Ukraine og hybride aktiviteter i EU og dermed forværre de økonomiske vanskeligheder i Unionen.
Som en anden foranstaltning er det under de nuværende omstændigheder også hensigtsmæssigt at anvende likviditet hos værdipapircentraler eller andre finansielle enheder, som ligger inde med aktiver og reserver tilhørende Ruslands centralbank, for at sikre, at de forvaltes forsigtigt af værdipapircentraler, og at de bidrager til målet om at sikre opretholdelsen af økonomisk stabilitet i Unionen.
Disse værdipapircentraler bør dagligt i hele denne forordnings anvendelsesperiode geninvestere et beløb, der ikke overstiger den likviditet, der akkumuleres udelukkende som følge af de restriktive foranstaltninger i et EU-gældsinstrument i overensstemmelse med et ledsagende forslag vedrørende et erstatningslån til Ukraine.
Ved at forpligte værdipapircentralerne til at investere den pågældende likviditet i et erstatningslån forventes det, at Unionen i en begrænset periode vil kunne anvende beløbene på disse konti til at afbøde de fortsatte alvorlige økonomiske vanskeligheder i Unionen som følge af Ruslands uberettigede og uprovokerede invasion af Ukraine, samtidig med at de offentlige finansers holdbarhed sikres i en situation, hvor der er behov for yderligere finanspolitiske tiltag for at afbøde konsekvenserne af krigen. I den forbindelse bør erstatningslånet gøre det muligt for Ukraine at dække sine budgetbehov og øge sin kapacitet til at forsvare sig mod Rusland. Uden dette lån kan det i den nuværende internationale kontekst forventes, at Ukraine senest i april 2026 ikke vil være i stand til at dække sine finanspolitiske behov, hvilket indebærer en realistisk risiko for nederlag på ret kort sigt.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette initiativ vil supplere eksisterende initiativer til at yde EU-støtte til Ukraine såsom Ukrainefaciliteten.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette forslag er i overensstemmelse med Unionens politik på andre områder. Først og fremmest berører det ikke passende foranstaltninger vedtaget af Rådet inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, som fortsat finder anvendelse parallelt, og som har et anvendelsesområde og forfølger mål, der er specifikke for artikel 29 i TEU og artikel 215 i TEUF. Dette forslag forfølger mål, der er specifikke for området økonomisk stabilitet i Unionen. Dets anvendelsesområde begrænses til nødforanstaltninger til afhjælpning af de alvorlige økonomiske vanskeligheder i Unionen som følge af Ruslands handlinger i forbindelse med krigen i Ukraine og risikoen for yderligere forværring af den økonomiske situation. I denne henseende udelukker de foranstaltninger, der foreslås her, og foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 833/2014 ikke hinanden, men supplerer hinanden, idet de hver især har deres eget anvendelsesområde og har til formål at nå forskellige mål.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for denne retsakt er artikel 122, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Denne artikel, som er en del af kapitel 1 "Den økonomiske politik", afsnit VIII "Den økonomiske og monetære politik", giver Rådet mulighed for på forslag af Kommissionen i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne at træffe afgørelse om foranstaltninger, der er tilpasset den økonomiske situation, navnlig – men ikke udelukkende – hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter. Denne artikel finder anvendelse, uden at det berører andre procedurer, der er fastsat i traktaterne.
I det foreliggende tilfælde er interventionen begrundet i behovet for at bevare stabiliteten i Unionens økonomi, som er blevet påvirket af Ruslands uberettigede og uprovokerede krig mod Ukraine og af Ruslands forskellige foranstaltninger og hybride handlinger rettet mod Unionens område, dens medlemsstater eller dens virksomheder. Den økonomiske situation kan blive yderligere destabiliseret, hvis sikkerhedssituationen forværres yderligere som følge af Ruslands intervention i Ukraine eller i medlemsstaterne. Der er ingen anden bestemmelse i traktaterne, der giver Rådet mulighed for at vedtage foranstaltninger for at bevare økonomien i en krisesituation.
Unionens økonomiske stabilitet afhænger i høj grad af sikkerhedssituationen på dens område, som er særlig truet af Ruslands handlinger i Ukraine og i medlemsstaterne. Denne forordning har derfor til formål at undgå, at Rusland opnår yderligere ressourcer, der understøtter landets krigsøkonomi, og som det i vid udstrækning anvender mod Ukraine, men også mod Unionens medlemsstater, gennem fortsatte hybride kampagner, herunder sabotage, afbrydelse af kritisk infrastruktur, cyberangreb, manipulation af information og indblanding og forsøg på at undergrave demokratiet, herunder i valgprocessen. Dette mål berettiger et forbud mod direkte eller indirekte overførsler af aktiver og reserver til fordel for Rusland eller andre tilknyttede støttemodtagere. Den foreslåede forordning har også til formål at gøre det muligt for Ukraine at støtte sine finanspolitiske behov som et land i krig og samtidig øge det industrielle forsvarssamarbejde mellem Unionen og Ukraine for at styrke deres gensidige kapacitet til at bevare deres sikkerhed. Ukraine betragtes som en integreret del af Europas forsvars- og sikkerhedsarkitektur, og sidstnævnte er uløseligt forbundet med Unionens økonomiske situation.
Endelig sikrer en indsats på EU-plan, der sigter på at bevare stabiliteten i Unionens økonomi solidaritet mellem medlemsstaterne og for alle medlemsstaterne. Den foreslåede intervention bidrager navnlig til beskyttelsen af de medlemsstater, der vil rammes hårdest af betydelige økonomiske konsekvenser, hvis sikkerhedssituationen ved grænserne til Ukraine og Rusland forværres yderligere.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
De påtænkte foranstaltninger har til formål at bevare stabiliteten i økonomien i hele Unionen.
En indsats på EU-plan er nødvendig for at gøre det muligt at vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, i en ånd af solidaritet med alle medlemsstaterne. Da de fleste af Ruslands centralbanks aktiver og reserver befinder sig på en medlemsstats område, vil det ikke være muligt for de øvrige medlemsstater at træffe tilsvarende foranstaltninger på nationalt plan, selv om de er særligt udsat for økonomiske konsekvenser som følge af Ruslands handlinger.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget overholder proportionalitetsprincippet. Det forbud mod overførsel, som fastsættes ved den foreslåede forordning, er kun rettet mod Ruslands centralbanks aktiver og reserver, eftersom det i sidste ende er Rusland, der er ansvarlig for krigen i Ukraine og for forskellige typer hybride angreb, som har haft økonomiske konsekvenser i Unionen. Ingen anden foranstaltning end dette midlertidige forbud kan gøre det muligt at nå målet om at undgå, at der stilles betydelige yderligere ressourcer til rådighed for Rusland, som vil give næring til landets krigsøkonomi. Ydermere er de foranstaltninger, der foreslås i denne forordning, midlertidige og underlagt regelmæssig revision af instrumentets hensigtsmæssighed. De går derfor ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de mål, der tilstræbes med instrumentet.
•Valg af retsakt
Denne retsakt har form af en forordning, idet den indfører et nyt specifikt og midlertidigt instrument, der skal være bindende i alle enkeltheder og gælde umiddelbart i hver medlemsstat. Alle tidligere retsakter, som involverer artikel 122 i TEUF, har haft form af en forordning.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Forslaget er et nyt instrument, der ikke er knyttet til en eksisterende retsakt.
•Høringer af interessenter
På grund af det presserende behov for at udarbejde forslaget, således at Rådet kan vedtage det i tide, kunne der ikke gennemføres en høring af de berørte parter.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Ikke relevant.
•Konsekvensanalyse
På grund af forslagets hastende karakter er der ikke foretaget nogen konsekvensanalyse.
•Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
•Grundlæggende rettigheder
Foranstaltningerne skaber nye forpligtelser for retlige enheder, som ligger inde med Ruslands centralbanks aktiver og reserver med henblik på at lette den russiske aggression. I betragtning af den sammenhæng, hvori disse foranstaltninger træffes, og det forhold, at disse foranstaltninger forfølger et mål for den offentlige politik om at undgå en forværring af økonomien i en sikkerhedskrise, respekterer disse foranstaltninger fuldt ud de grundlæggende rettigheder og friheder, der er anerkendt i chartret om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 17, da de er berettigede og står i et rimeligt forhold til de mål, der tilstræbes med artikel 52. De går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at forfølge dette mål, for så vidt som de kun påvirker anvendelsen af likviditet, der genereres af Ruslands centralbanks aktiver og reserver, og ikke fører til fratagelse af finansielle institutioners ejendomsret.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget kræver ikke nogen yderligere midler fra EU's budget. Alle finansielle spørgsmål er omfattet af forordningen om erstatningslånet.
5.ANDRE FORHOLD
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Artikel 1 i forslaget til Rådets forordning indeholder bestemmelser om ekstraordinære og tidsbegrænsede nødforanstaltninger til afhjælpning af de alvorlige økonomiske vanskeligheder i Unionen som følge af Ruslands handlinger i forbindelse med krigen i Ukraine. Disse foranstaltninger har til formål at forhindre, at der stilles betydelige ressourcer til rådighed for Rusland, og har til formål at generere de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at støtte Ukraine.
Ved artikel 2 i den foreslåede forordning fastsættes det, at enhver direkte eller indirekte overførsel af aktiver og reserver til eller til fordel for Ruslands centralbank eller tilknyttede enheder er forbudt.
Ved artikel 3 i den foreslåede forordning fastsættes der indberetningsforpligtelser for juridiske enheder, der ligger inde med, kontrollerer eller er modpart i Ruslands centralbanks eller tilknyttede enheders aktiver og reserver. Stykket indeholder også nærmere bestemmelser om krav om samarbejde med Kommissionen i forbindelse med kontrol af de modtagne oplysninger.
Ved artikel 4 i den foreslåede forordning fastsættes der krav til forvaltningen af den likviditet, der udgøres af de pågældende aktiver og reserver. Hvis beløb tvangsfuldbyrdes over for en medlemsstat efter en voldgiftskendelse mellem investor og stat vedrørende Ruslands centralbanks eller tilknyttede enheders aktiver, skal disse beløb fratrækkes de relevante passiver.
Ved artikel 5 i den foreslåede forordning fastsættes der garantier for krav, der fremsættes af Den Russiske Føderation, Ruslands centralbank, tilknyttede enheder eller personer, der handler på deres vegne, og hvor der findes en forbindelse til denne forordning. Enhver retslig, voldgiftsmæssig eller administrativ afgørelse, der er opnået på grundlag af sådanne krav, må ikke anerkendes, tillægges virkning eller fuldbyrdes i Unionen. Disse garantier vedrører også relevante retlige enheder, der er etableret i Unionen, og som vil få ret til at kræve erstatning for direkte eller indirekte tab, herunder sagsomkostninger, som er forårsaget af ekspropriation, beslaglæggelse, konfiskation, overførsel eller foranstaltninger med tilsvarende virkninger med hensyn til deres aktiver.
Artikel 6 i den foreslåede forordning indeholder en bestemmelse om, at Kommissionen skal foretage en revision af denne forordning. Rådet vil få forelagt en rapport om disse revisioners vigtigste konklusioner.
Artikel 7 i den foreslåede forordning indeholder nærmere bestemmelser om dens ikrafttræden og anvendelse. Forordningen finder anvendelse, indtil Rådet beslutter, at Ruslands handlinger i Ukraine og i medlemsstaterne objektivt set er ophørt med at udgøre væsentlige risici for stabiliteten i Unionens økonomi under hensyntagen til, om Rusland har indstillet sin angrebskrig mod Ukraine og ydet erstatning til Ukraine.
2025/3501 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om hasteforanstaltninger til afhjælpning af de alvorlige økonomiske vanskeligheder, som Ruslands handlinger har forårsaget i forbindelse med krigen i Ukraine
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 122, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Den 24. februar 2022 annoncerede præsidenten for Den Russiske Føderation en militær operation i Ukraine, og russiske væbnede styrker indledte et angreb på Ukraine. Dette angreb er en åbenlys krænkelse af Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Siden da er aggressionen mod Ukraine løbende blevet eskaleret, og Ruslands destabiliserende aktiviteter og hybride kampagne er blevet udvidet til at omfatte EU-medlemsstaternes område.
(2)Foruden de katastrofale konsekvenser for den ukrainske økonomi har Ruslands angrebskrig mod Ukraine og handlinger mod Unionen skabt og skaber fortsat alvorlige økonomiske udfordringer uden for Ukraine. Eftersom Rusland fører krig tæt på Unionen, og Unionen er mål for Ruslands handlinger mod Unionen, har dette konsekvenser for Unionens økonomi, og dette forventes fortsat at være tilfældet, så længe Rusland fortsætter sin angrebskrig. Det forventes desuden, at det vil få endnu større konsekvenser for Unionens økonomi, hvis situationen i Ukraine forværres.
(3)Den uberettigede og uprovokerede krig mod Ukraine har forårsaget et chok for Unionens økonomi i form af alvorlige forsyningsafbrydelser, større usikkerhed, højere forsikringspræmier og lavere investeringer og privatforbrug i Unionen. Den gennemsnitlige årlige BNP-vækst i 2022-2023 var derfor 1,9 procentpoint lavere end forventet ifølge Kommissionens efterårsprognose 2021 for den gennemsnitlige medlemsstat.
(4)Ruslands omfattende invasion af Ukraine i februar 2022 førte navnlig til en markant stigning i olie-, gas- og fødevarepriserne i takt med, at markederne tilpassede sig tabet eller det potentielle tab af eksportvarer fra to store råvareleverandører. Invasionen var også direkte årsag til en afbrydelse af forsyningskæderne for Unionens import fra Ukraine, navnlig importen af korn og vegetabilske olier, og eksporten fra Unionen til Ukraine, hvilket har haft en særlig alvorlig indvirkning på landbrugs-, fødevareforarbejdnings-, fiskeri- og akvakultursektoren i Unionen. Der er opstået mangel på visse metaller og råstoffer som følge af den militære aggression og de gengældelsesforanstaltninger, som Rusland har truffet, hvilket øger omkostningerne for Unionens industrier.
(5)I lyset af den negative indvirkning på energimarkederne som følge af Ruslands handlinger har medlemsstaterne indført støtte til husholdninger og virksomheder. De finanspolitiske foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtog i perioden 2022-2024 for at begrænse de makroøkonomiske og sociale konsekvenser af de høje energipriser mest muligt, beløb sig til mere end 365 mia. EUR. Den 17. marts 2023 vedtog Kommissionen sin meddelelse med titlen "Midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter Ruslands aggression mod Ukraine" 1 , der den 4. juli 2025 blev efterfulgt af en meddelelse med titlen "Rammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for aftalen om ren industri (Rammebestemmelser for statsstøtte i forbindelse med aftalen om ren industri)" 2 .
(6)Ruslands aggression mod Ukraine og dets udnyttelse af energiforsyningen som våben har også gjort det endnu mere presserende for Unionen at mindske sin afhængighed af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, dekarboniseringen af industrien og udnyttelsen af kapaciteten i de sektorer, der er af strategisk betydning for omstillingen til en nulemissionsøkonomi, også i lyset af de globale udfordringer, der udgør en risiko for, at investeringer i disse sektorer omdirigeres til fordel for tredjelande uden for EØS. På EU-plan har Unionen truffet en række foranstaltninger som reaktion på energikrisen, herunder REPowerEU, der havde til formål at fremskynde omstillingen til grøn energi og styrke Unionens energiuafhængighed. Der blev i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 3 stillet yderligere 20 mia. EUR til rådighed for medlemsstaterne inden for rammerne af REPowerEU med henblik på at afbøde den energikrise, der var opstået som følge af konsekvenserne af Ruslands aggressionskrig.
(7)Dertil kommer, at Rusland har påvirket Unionens økonomi og erhvervsliv negativt som følge af beslaglæggelse, konfiskation eller tvangssalg af økonomiske aktiver i Rusland, der tilhører EU-investorer. Denne påvirkning kommer oven i de særskilte betalinger og skatter, der opkræves fra EU-enheder og EU-investorer sammen med betydelige restriktioner for kapitalens frie bevægelighed, hvilket igen skaber forvridninger for investeringer, virksomheder og markeder. Risikoen for yderligere beslaglæggelser af aktiver er fortsat høj i betragtning af den eksisterende eksponering og den manglende evne til at forlade det russiske marked. I denne kontekst underskrev præsidenten for Den Russiske Føderation den 30. september 2025 et dekret om fremskyndet salg af aktiver efter beslaglæggelse.
(8)I tillæg til tabet af økonomisk vækst og købekraft har Ruslands handlinger medført betydelige direkte finanspolitiske omkostninger for medlemsstaterne. Dette er sket i en periode, hvor medlemsstaternes offentlige finanser stadig er ved at komme sig efter covid-19-krisen. En betydelig del af Unionens budget har også måttet omdirigeres til foranstaltninger, der har til formål at afbøde de direkte og indirekte konsekvenser af krigen.
(9)Disse forskellige elementer viser, at krigen i Ukraine allerede har haft og fortsat har direkte og indirekte følgevirkninger for Unionens økonomi og i væsentlig grad har påvirket medlemsstaternes finanspolitiske situation. Til trods for alle de foranstaltninger, der er truffet på EU-plan og medlemsstatsplan, har følgerne af de forstyrrelser, som krigen i Ukraine og andre handlinger fra Ruslands side på Unionens område har forårsaget, direkte og indirekte påvirket Unionens økonomiske resultater og i væsentlig grad påvirket medlemsstaternes finanspolitiske situation.
(10)I lyset af denne usædvanlige situation, der skyldes eksterne faktorer, som medlemsstaterne ikke selv er herre over, men som i alvorlig grad påvirker deres økonomier, og sandsynligvis vil påvirke dem i endnu højere grad, hvis der ikke træffes øjeblikkelige foranstaltninger, der sætter Ukraine i stand til at fortsætte sin krigsindsats og begrænse Ruslands kapacitet til at fortsætte intensiveringen af hybride angreb på Unionens område, er der derfor behov for en hurtig og koordineret reaktion på EU-plan. En sådan foranstaltning bør træffes i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne for at undgå de ulige følgevirkninger, som en stigning i truslen fra Rusland kan medføre for medlemsstaterne, og navnlig for dem, der ligger tættest på Ruslands og Ukraines grænser. Denne reaktion berører ikke de passende foranstaltninger, som Rådet har truffet som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for så vidt angår sanktioner mod Rusland i forbindelse med restriktive foranstaltninger mod Rusland.
(11)Behovet for en hurtig indsats skyldes en kombination af faktorer, nemlig den nylige forværring af sikkerhedssituationen i Ukraine og i medlemsstaterne, usikkerheden med hensyn til Ukraines evne til at opfylde sine finanspolitiske behov i 2026 samt behovet for, at Unionen i lyset af den nylige intensivering af hybride angreb hen over medlemsstaternes område øger sin indsats for at styrke den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB), herunder ved at etablere et bredere samarbejde med Ukraine om disse spørgsmål. I den nuværende situation afhænger en stabil økonomisk situation i Unionen i høj grad af disse forskellige parametre og deres udvikling over tid.
(12)Det bør i den aktuelle situation som en første foranstaltning midlertidigt forbydes at foretage enhver direkte eller indirekte overførsel til eller til fordel for Ruslands centralbank, eller til eller til fordel for juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra Ruslands centralbank, som f.eks. den russiske National Wealth Fund, for at sikre, at Ruslands centralbanks aktiver og reserver ikke overføres til eller til fordel for Ruslands centralbank og dermed Rusland.
(13)Overførslen af midler til Rusland skal hurtigst muligt forhindres for at begrænse skaderne på Unionens økonomi. Udgifter til militæret har i vid udstrækning været drivkraften bag Ruslands robuste vækst siden 2022, men tempoet i Ruslands økonomiske ekspansion er aftaget markant i 2025. Afmatningen afspejler bl.a. den negative virkning af akkumulerede ubalancer, navnlig høj inflation og høje renter. Ruslands finanspolitiske situation er blevet yderligere forværret i 2025, eftersom oliepriserne er faldet, den russiske rubel er steget, og de vestlige sanktionsbestræbelser endnu en gang er blevet intensiveret. I lyset af Ruslands finanspolitiske stilling kan det forventes, at eventuelle yderligere midler, der modtages, vil blive anvendt direkte til at finansiere landets uberettigede og uprovokerede krig mod Ukraine.
(14)Dette ville skabe alvorlige vanskeligheder for Unionens økonomi af to hovedårsager.
(15)For det første vil det øge risikoen for en eskalering af hybride krigsførelsesaktiviteter mod medlemsstaterne og på medlemsstaternes område, hvilket vil forårsage yderligere økonomiske forstyrrelser og finanspolitiske og økonomiske omkostninger og dermed forværre den økonomiske usikkerhed. I sine konklusioner af 26. juni 2025 fordømte Det Europæiske Råd på det kraftigste alle former for hybride aktiviteter og navnlig Ruslands fortsatte hybride kampagne, herunder sabotage, afbrydelse af kritisk infrastruktur, cyberangreb, informationsmanipulation og indblanding samt forsøg på at undergrave demokratiet, herunder i valgprocessen. I nævnte konklusioner bemærkede Det Europæiske Råd, at Unionen og medlemsstaterne fortsat vil styrke deres robusthed samt forebygge, afværge og reagere på Ruslands hybride trusler.
(16)Ruslands hybride aktiviteter anvendes i stigende grad i et forsøg på at destabilisere ikke alene Ukraine, men også medlemsstaterne og Unionen (f.eks. ved hjælp af sabotage, droner, økonomisk spionage, indblanding i valgprocesser og misinformationskampagner). Unionen og dens medlemsstater og virksomheder har som følge heraf haft direkte omkostninger i forbindelse med imødegåelsen af Ruslands hybride kampagne.
(17)Hvis der ikke indføres et forbud mod overførsel af aktiver og reserver tilhørende Ruslands centralbank, er det sandsynligt, at disse midler vil blive anvendt til at støtte denne kampagne og dermed forværre de økonomiske vanskeligheder i Unionen. Til eksempel er der i de seneste uger sket en krænkelse af luftrummet over Belgien, Nederlandene, Polen, Rumænien, Danmark, Estland, Tyskland, Litauen og Letland. Disse hændelser er et mønster, ikke en tilfældighed.
(18)For det andet risikerer tilgængeligheden af yderligere midler til Ruslands angrebskrig at forlænge og forværre den økonomiske usikkerhed, og det vil derfor kræve en større finanspolitisk reaktion fra Unionens og dens medlemsstaters side at støtte Ukraine og Unionens økonomi.
(19)I konklusionerne af Det Europæiske Råds møde den 23. oktober 2025 erkendes det, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger for den europæiske og den globale sikkerhed i en omverden under forandring udgør en eksistentiel udfordring for Den Europæiske Union. I den fælles meddelelse fra den højtstående repræsentant og Kommissionen med titlen "Bevarelse af fred – køreplan for forsvarsberedskab 2030" 4 nævnes det, at Ukraine fortsat er Europas første forsvarslinje og er en integreret del af Europas forsvars- og sikkerhedsarkitektur.
(20)Hvis Ruslands angrebskrig fortsætter, kan det, som situationen ser ud, derfor forventes, at følgevirkningerne for Unionens økonomi vil blive endnu mere alvorlige, hvis Ukraine ikke er i stand til at støtte den finanspolitiske indsats, der er nødvendig for at fortsætte sin krigsindsats. Hvis Ukraine taber krigen, vil det desuden være forbundet med en øget risiko for aggression fra Ruslands side mod medlemsstaterne eller et land i nærheden af Ukraine, herunder kandidatlande, hvilket vil have direkte og indirekte følgevirkninger for Unionens sikkerhedsmæssige og økonomiske situation. En sådan situation vil yderligere forværre usikkerheden for de økonomiske aktører. Konsekvensen heraf vil sandsynligvis ramme hårdere i de medlemsstater, der er tættest på grænserne til Ukraine, Rusland og Belarus. En nylig økonometrisk analyse fra Kommissionens tyder på, at BNP-væksten i 2022-2023 som følge af krigen allerede var 1,4-1,8 procentpoint lavere i de medlemsstater, der grænser op til de krigsramte lande, sammenlignet med EU-gennemsnittet, idet tabet kun ændrede sig en smule, når 2024 blev taget med.
(21)I oktober og november 2025 intensiveredes de russiske luftangreb mod transportnet, beboelsesområder og energiinfrastruktur i Ukraine yderligere. Rusland iværksatte syv storstilede missilangreb kombineret med angreb med langtrækkende droner, der forårsagede alvorlige forstyrrelser i Ukraines energiproduktion og resulterede i et behov for yderligere gasimport til fyringssæsonen. Det mest ødelæggende angreb fandt sted natten til den 7. november med over 500 droner og missiler og natten til den 24. november med 464 droner og 22 missiler. Ifølge tal fremlagt af FN's observatørmission for menneskerettigheder i Ukraine den 25. november 2025 steg antallet af civile ofre i større byer i 2025 (januar til oktober) med 26 % i forhold til året før, mens antallet af kvæstelser blandt civile steg med 75 % i samme periode. Siden begyndelsen af Ruslands omfattende invasion er mindst 14 534 civile blevet dræbt, herunder 745 børn, og 38 472 er blevet såret, herunder 2 349 børn.
(22)Ruslands militære aggression mod Ukraine har desuden allerede ført til en omfattende fordrivelse af ukrainske borgere, både internt og i nabolandene, med en flygtningestrøm uden fortilfælde til Unionen med store humanitære og økonomiske konsekvenser for medlemsstaterne. Unionen og dens medlemsstater har navnlig været og er fortsat nødt til at gøre en betydelig finanspolitisk indsats for at huse ukrainske flygtninge. Ruslands invasion af Ukraine har tvunget millioner af mennesker til at flygte fra deres land for at komme i sikkerhed, for de flestes vedkommende i medlemsstaterne. Ved udgangen af september 2025 havde i alt 4,3 millioner ikke-EU-borgere, der flygtede fra Ukraine, modtaget midlertidig beskyttelse i henhold til direktiv 2001/55/EF. De finanspolitiske bruttoomkostninger ved at huse flygtninge i Unionen siden 2022 anslås til ca. 0,2 % af BNP om året, og forskellige skøn viser, at de deraf følgende finanspolitiske omkostninger for medlemsstaterne i perioden mellem 2022 og 2025 kan nå op på over 155 mia. EUR. En yderligere optrapning af Ruslands angrebskrig kan føre til tiltagende flygtningestrømmene.
(23)Som følge af Ruslands handlinger i Ukraine, der udgør en direkte trussel mod sikkerhedssituationen i Unionen, har Unionen og dens medlemsstater været nødt til i væsentlig grad at øge deres investeringer i forsvarskapaciteter. Siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine i februar 2022 er Unionens forsvarsudgifter i forhold til BNP steget med ca. 0,25 procentpoint, og de nåede i 2024 op på 1,5 % af BNP (ca. 270 mia. EUR). Den 28. maj 2025 vedtog Rådet som en hasteforanstaltning Rådets forordning (EU) 2025/1106 5 , der tager sigte på ydelse af finansiel bistand til medlemsstaterne for at sætte dem i stand til at støtte deres forsvarsindustrielle beredskab. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2025 forventes der en yderligere stigning i forsvarsudgifterne på ca. 0,5 procentpoint i 2027, hvor de vil nå op på 2,0 % af BNP (eller ca. 405 mia. EUR). Foruden disse økonomiske konsekvenser for Unionen, der kan tilskrives Ruslands angrebskrig i Ukraine, er Rusland som følge af sine handlinger selv direkte årsag til økonomiske konsekvenser for Unionens økonomi. Dette ville blive forværret, hvis Rusland havde adgang til yderligere midler, hvilket ville være tilfældet, hvis der ikke indføres et forbud mod overførsler.
(24)I lyset af disse forskellige overvejelser er et forbud mod overførsel af aktiver og reserver tilhørende Ruslands centralbank til eller til fordel for Ruslands centralbank og dermed Rusland en passende foranstaltning, der har til formål at undgå yderligere følgevirkninger af Ruslands handlinger for den økonomiske situation i Unionen. Eftersom foranstaltningen er tidsbegrænset og kan ophæves, går den ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at forfølge dette mål.
(25)Det er også under de aktuelle omstændigheder hensigtsmæssigt som en næste foranstaltning at trække på likviditeten i finansielle institutioner, der ligger inde med aktiver og reserver tilhørende Ruslands centralbank, for at sikre, at disse beløb forvaltes på en måde, der sikrer opretholdelse af den økonomiske stabilitet i Unionen og ikke er til skade for den forsvarlige forvaltning heraf.
(26)I henhold til Unionens restriktive foranstaltninger er det fortsat muligt at foretage transaktioner vedrørende balancestyring, der er knyttet til Ruslands centralbanks aktiver og reserver, eller er knyttet til aktiver og reserver tilhørende juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra Ruslands centralbank, såsom den russiske National Wealth Fund. Dette omfatter navnlig geninvestering af likviditet, der akkumuleres på grund af immobiliserede kuponrente- eller udbyttebetalinger, samt beløb hidrørende fra indfrielser og udløbne indlån, i overensstemmelse med en forsigtig investeringspolitik.
(27)Et forbud mod nævnte transaktioner betyder, at likviditeten forbliver spærret på finansielle institutioners konti. Dette skaber navnlig en ekstraordinær og uventet akkumulering af likviditet på værdipapircentralernes balancer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 6 . For at sikre de finansielle institutioners forsvarlige forvaltning af likviditeten bør der derfor træffes de nødvendige foranstaltninger i form af specifikke reguleringsmæssige regler, der skal gælde for finansielle institutioner, der ligger inde med aktiver og reserver tilhørende Ruslands centralbank, i forbindelse med deres transaktioner vedrørende balancestyring. Ved modtagelse af Kommissionens indkaldelse af midler bør finansielle institutioner geninvestere et beløb, der ikke overstiger den likviditet, der akkumuleres udelukkende som følge af de restriktive foranstaltninger, i et EU-gældsinstrument i overensstemmelse med [forordningen om erstatningslånet]. Værdipapircentralernes geninvestering som omhandlet i foregående afsnit bør foretages uanset artikel 46 i forordning (EU) nr. 909/2014 og bør foretages dagligt i hele den periode, hvor denne forordning finder anvendelse.
(28)Ved at forpligte de finansielle institutioner, der ligger inde med aktiver og reserver tilhørende Ruslands centralbank, til at investere den pågældende likviditet i et gældsinstrument i henhold til [forordningen om erstatningslånet] forventes det, at Unionen i en begrænset periode vil kunne anvende beløbene på disse konti til at afbøde de fortsatte alvorlige økonomiske vanskeligheder i Unionen som følge af Ruslands uberettigede og uprovokerede invasion af Ukraine, samtidig med at de offentlige finansers holdbarhed sikres i en situation, hvor der er behov for yderligere finanspolitiske tiltag for at afbøde konsekvenserne af krigen. Det forventes derfor, at erstatningslånet vil sætte Ukraine i stand til at opfylde sine budgetbehov og øge sin kapacitet til at forsvare sig mod Rusland, hvilket bidrager til Unionens sikkerhed, der er grundlaget for en stabil økonomi. I den nuværende sikkerhedssituation er Unionens og medlemsstaternes kapacitet til at forsvare sig og styrke evnen til at afskrække enhver form for aggression eller indblanding på deres område også afgørende for at sikre Unionens økonomiske stabilitet. [Forordningen om erstatningslånet] vil bidrage til dette mål ved at styrke det forsvarsindustrielle samarbejde mellem Unionen og Ukraine, hvilket sammen med det samarbejde, der er indledt i henhold til forordning [EDIP-forordningen] og SAFE-instrumentet, der er oprettet ved forordning (EU) 2025/1106, vil bidrage til at opskalere deres gensidige forsvarskapacitet.
(29)Anvendelsen af indtægterne fra sådanne investeringer af likviditet akkumuleret som følge af restriktioner på overførslen af aktiver tilhørende Ruslands centralbank, der foretages ved hjælp af erstatningslånet, har til formål at afhjælpe en økonomisk situation i EU og er således afpasset efter situationen. Det vil lette den finanspolitiske byrde for medlemsstaterne som følge af den uomgængelige støtte til Ukraine.
(30)Krigen har en enorm indvirkning på Ukraines finanspolitiske kapacitet til at støtte krigsindsatsen og afhjælpe de direkte og indirekte konsekvenser af krigen. Den nylige intensivering af krigen har ført til en drastisk forøgelse af behovene. Den 7. september 2025 indledte Rusland sit største luftangreb nogensinde på Ukraine med 810 droner, fire ballistiske missiler og ni krydsermissiler. Desuden har september og oktober 2025 været de måneder, hvor der er sket flest angreb på energiinfrastruktur siden krigens begyndelse, hvilket har forårsaget strømafbrydelser i de fleste af landets regioner. Denne form for angreb, der har været brugt i hele krigsforløbet, er særlig problematiske om vinteren, fordi de øger risiciene for civilbefolkningen på grund af varme- og elforsyningsafbrydelser. For at afhjælpe dette er Ukraine nødt til at øge sine militære udgifter og har nu brug for ca. 108 mia. EUR om året. Selv om Ukraine har øget mobiliseringen af indenlandske indtægter for at bidrage til at håndtere denne stigning i militærudgifter, skal ca. halvdelen dækkes af militær støtte i naturalier fra donorer. Denne situation er for nylig blevet akut som følge af den amerikanske regerings beslutning om ikke at søge kongressens godkendelse af nogen ny finansiering af USA's militære støtte til Ukraine. Selv om den amerikanske regering fortsat har ydet militær støtte, som den tidligere regering havde forpligtet sig til, er denne stort set udløbet fra og med november 2025, hvilket efterlader et betydeligt underskud i den militære støtte til Ukraine.
(31)I denne kontekst forelagde Ukraine den 15. september sit budgetforslag for 2026. For at kunne fortsætte krigsindsatsen er der i budgettet afsat 56 mia. EUR til forsvars- og sikkerhedsudgifter, som støttes med 52 mia. EUR i militær støtte i naturalier. I betragtning af krigens negative indvirkning på Ukraines økonomi forventes det i budgettet, at der ud over den nødvendige militære støtte i naturalier er behov for 43 mia. EUR i international finansiel støtte. I november 2025 var der indgået forpligtelser for ca. 22 mia. EUR. Hvis Unionen ikke hurtigt kommer frem til en løsning, der gør det muligt for Ukraine at støtte sine budgetbehov og navnlig sin krigsindsats, kan det i den nuværende internationale kontekst forventes, at Ukraine senest i april 2026 ikke vil være i stand til at understøtte sine finanspolitiske behov, hvilket indebærer en realistisk risiko for nederlag på ret kort sigt.
(32)Unionen og dens medlemsstater er Ukraines største donorer. Siden krigens begyndelse har Unionen og medlemsstaterne støttet Ukraine og dets borgere gennem direkte budgetmæssige og finansielle forpligtelser og har mobiliseret 187,3 mia. EUR. Dette omfatter 85,6 mia. EUR fra Unionens budget gennem en række programmer for makrofinansiel bistand, herunder lån ydet inden for rammerne af samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine, finansiel bistand og budgetstøtte inden for rammerne af Ukrainefaciliteten, humanitær bistand og nødhjælp, kriserespons samt bistand og finansiering til hurtig genopretning og genopbygning. Af dette samlede beløb på 187,3 mia. EUR har medlemsstaterne individuelt eller gennem den europæiske fredsfacilitet ydet militær støtte til en værdi af 66 mia. EUR. Unionens og dens medlemsstaters kapacitet til at yde Ukraine yderligere finansiering er imidlertid i øjeblikket begrænset og svarer ikke til omfanget af behovene.
(33)Det vil være en stor økonomisk udfordring for medlemsstaterne at rejse yderligere betydelige ressourcer for at kunne finansiere Ukraine. I sin meddelelse af 19. marts 2025 7 opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til på koordineret vis at udnytte fleksibiliteten i den nationale undtagelsesklausul med henblik på at sikre størst mulig indvirkning på EU's forsvarskapacitet. Indtil videre har Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Grækenland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn besluttet at anmode om aktivering af klausulen. Selv om en sådan aktivering udgør et passende middel for medlemsstaterne til at øge deres forsvarsudgifter uden at overtræde forpligtelserne i henhold til EU's finanspolitiske regler, er dens virkninger også begrænset af de finanspolitiske begrænsninger i de medlemsstater, der er blevet hårdt ramt af flere på hinanden følgende kriser i løbet af det seneste årti.
(34)Desuden vil en hurtig genopretning af Ukraine med støtte fra erstatningslånet være til gavn for det indre marked. Eftersom Ukraine er kandidat til at tiltræde Unionen, er denne støtte en strategisk investering fra Unionens side i fred, sikkerhed, stabilitet og velstand i Europa, og den sætter Unionen bedre i stand til at håndtere globale udfordringer. Den giver også større økonomiske muligheder og handelsmuligheder til gensidig fordel for Unionen og Ukraine, samtidig med at den støtter landets gradvise omstilling.
(35)Anvendelsen af indtægterne fra investeringer af likviditet er derfor uløseligt forbundet med indsatsen for at afbøde de alvorlige økonomiske konsekvenser af den russiske invasion af Ukraine.
(36)Som følge heraf gør den midlertidige anvendelse af de beløb, der investeres i overensstemmelse med denne forordning, det muligt i en ånd af solidaritet at afhjælpe de alvorlige økonomiske vanskeligheder, der er forårsaget af den russiske invasion af Ukraine.
(37)I lyset af de specifikke udfordringer, der er forbundet med den geninvesteringsforpligtelse, der påhviler retlige enheder, der ligger inde med aktiver og reserver tilhørende Ruslands centralbank, bortset fra værdipapircentraler, bør Rådet fortsat have gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastsætte yderligere betingelser for sådanne investeringer.
(38)Disse specifikke foranstaltninger berører ikke Ruslands centralbanks fordringer, som er det aktiv, der er omfattet af overførselsrestriktioner. Dette aktiv påvirkes ikke af foranstaltningerne i denne forordning. Den likviditet, der akkumuleres på balancerne i juridiske enheder, der ligger inde med aktiver og reserver tilhørende Ruslands centralbank som følge af forbuddet mod overførsler til eller til fordel for Ruslands centralbank, tilhører ikke Ruslands centralbank og udgør ikke statslige aktiver. Forbuddet mod overførsler til eller til fordel for Ruslands centralbank er midlertidigt, reversibelt og revideres regelmæssigt.
(39)Enhver kendelse, der er baseret på en tvistbilæggelsesprocedure mellem investor og stat i henhold til medlemsstaternes bilaterale investeringsaftaler, vedrørende en påstået konfiskation af fordringen vil derfor blive anset for at mangle retsgrundlag. Fuldbyrdelse af en sådan kendelse vil blive anset for at udgøre et stiltiende, ensidigt afkald på fordringen over for de berørte retlige enheder, der ligger inde med aktiver og reserver tilhørende Ruslands centralbank. Dette vil sikre, at der ikke sker dobbeltbetaling til Ruslands centralbank, hvis transaktionsforbuddet ophæves. Inden for rammerne af gældsinstrumentet bør sådanne juridiske enheder derfor nedbringe deres forpligtelser over for Ruslands centralbank eller dens tilknyttede enheder med beløb svarende til de tab i forbindelse med forbuddet mod overførsel af dens aktiver, som en medlemsstat har lidt som følge af tvistbilæggelsesprocedurer mellem investorer og stater indledt af Ruslands centralbank eller dens tilknyttede enheder mod den pågældende medlemsstat.
(40)Disse yderligere foranstaltninger skaber nye forpligtelser for retlige enheder, der ligger inde med aktiver og reserver tilhørende Ruslands centralbank, med henblik på at afbøde den russiske aggression. I betragtning af den sammenhæng, hvori disse foranstaltninger træffes, og det forhold, at de forfølger et samfundspolitisk mål om at undgå en forværring af økonomien i en situation med sikkerhedskrise, er disse foranstaltninger fuldt ud i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og friheder, der anerkendes i chartret om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 17 sammenholdt med artikel 52 heri, da de er berettigede og står i et rimeligt forhold til de forfulgte mål.
(41)De foranstaltninger, der er knyttet til forbuddet mod overførsel af Ruslands centralbanks aktiver og reserver til eller til fordel for Ruslands centralbank, bør forblive i kraft, indtil Ruslands handlinger i Ukraine og i medlemsstaterne objektivt set er ophørt med at udgøre væsentlige risici for stabiliteten i Unionens økonomi, idet der tages hensyn til den situation, hvor Rusland indstiller sin angrebskrig mod Ukraine og har ydet erstatning til Ukraine i det omfang, det er nødvendigt for at muliggøre genopbygning uden økonomiske og finansielle konsekvenser for Unionen. Når Rådet ophæver transaktionsforbuddet i forbindelse med Ruslands centralbanks aktiver og reserver, bør det fastsætte passende, strengt nødvendige og midlertidige afviklingsbestemmelser til beskyttelse af EU-operatørernes og medlemsstaternes legitime interesser, herunder en passende frist for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger med ophævelsen af foranstaltningerne. For at sikre retssikkerheden og en velordnet afvikling bør der navnlig fastsættes regler for tidsplanen og de nærmere bestemmelser for tilbagebetaling af likviditet.
(42)Behovet for at sikre den finansielle stabilitet i Unionen og beskytte værdipapircentralers systemiske betydning for værdipapirmarkedernes funktionsmåde bør tages i betragtning ved anvendelsen af denne forordning.
(43)I betragtning af krisens omfang, dens sociale, økonomiske og finansielle konsekvenser og behovet for at handle hurtigst muligt bør denne forordning grundet sagens hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
(44)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i Traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes ekstraordinære og midlertidige hasteforanstaltninger, der tager sigte på at afhjælpe de alvorlige økonomiske vanskeligheder i Unionen som følge af Ruslands handlinger i forbindelse med krigen i Ukraine og imødegå risikoen for yderligere forværring af den økonomiske situation. Disse foranstaltninger har til formål at opretholde den økonomiske stabilitet i Unionen ved at forhindre, at der stilles vigtige ressourcer til rådighed for Rusland, der sætter landet i stand til at fortsætte sine handlinger i forbindelse med krigen i Ukraine og i medlemsstaterne.
Artikel 2
Forbud mod overførsel
Enhver direkte eller indirekte overførsel af aktiver eller reserver til eller til fordel for Ruslands centralbank eller til eller til fordel for juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra Ruslands centralbank, såsom den russiske National Wealth Fund, forbydes.
Artikel 3
Indberetning
1.I det omfang det ikke allerede kræves i henhold til andre bestemmelser i EU-retten og uanset de gældende regler om indberetning, fortrolighed og tavshedspligt, giver fysiske og juridiske personer, enheder og organer, herunder Den Europæiske Centralbank, nationale centralbanker, enheder i den finansielle sektor som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 8 ,, forsikrings- og genforsikringsselskaber som defineret i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF 9 , værdipapircentraler som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 10 og centrale modparter som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 11 , senest den [tre måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen oplysninger om de i artikel 2 omhandlede aktiver og reserver, som de ligger inde med eller kontrollerer eller er modpart i. Disse oplysninger ajourføres hver tredje måned og skal som minimum omfatte følgende:
(a)oplysninger til identifikation af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der ejer, ligger inde med eller kontrollerer sådanne aktiver og reserver, herunder navn, adresse og momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer
(b)størrelsen eller markedsværdien af sådanne aktiver og reserver på indberetningsdatoen
(c)typen af aktiver eller reserver samt kryptoaktiver og andre relevante kategorier af aktiver, herunder ikke-økonomiske aktiver. For hver af disse kategorier angives relevante karakteristika såsom mængde, placering, valuta, løbetid og kontraktlige betingelser mellem den indberettende enhed og ejeren af aktivet, hvis disse oplysninger foreligger.
2.Hvis den indberettende fysiske eller juridiske person eller enhed eller det indberettende organ, har konstateret et ekstraordinært og uforudset tab af eller skade på de aktiver og reserver, der er omhandlet i artikel 2, indberettes disse oplysninger omgående til Kommissionen.
3.Medlemsstaterne samt de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af indberetningsforpligtelsen i denne artikel, samarbejder med Kommissionen om kontrol af de modtagne oplysninger. Kommissionen kan anmode om yderligere oplysninger, som den har brug for til at foretage en sådan kontrol. Når en sådan anmodning rettes til en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, sender Kommission den samtidig til den relevante medlemsstats kompetente myndighed. Alle oplysninger, som Kommissionen modtager, stilles til rådighed for den relevante medlemsstat.
4.Alle oplysninger, der fremsendes til eller modtages af Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til denne artikel, må kun anvendes af Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder til de formål, hvortil de blev givet eller modtaget.
5.Enhver behandling af personoplysninger må kun foretages i overensstemmelse med denne forordning og forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 og kun i det omfang det er nødvendigt for anvendelsen af denne forordning og for at sikre et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og med Kommissionen ved anvendelsen af denne forordning.
Artikel 4
Transaktioner vedrørende balancestyring
1.Likviditet svarende til de aktiver og reserver, der er omhandlet i artikel 2, forvaltes i overensstemmelse med gældende regler med forbehold af bestemmelserne i nærværende artikel.
2.Med henblik på transaktioner vedrørende balancestyring som nævnt i stk. 1 geninvesterer enheder i den finansielle sektor som defineret i artikel 4 i forordning (EU) nr. 575/2013, forsikrings- og genforsikringsselskaber som defineret i artikel 13 i direktiv 2009/138/EF, værdipapircentraler som defineret i artikel 2 i forordning (EU) nr. 909/2014 og centrale modparter som defineret i artikel 2 i forordning (EU) nr. 648/2012 efter modtagelse af Kommissionens indkaldelse af midler et beløb, der ikke overstiger den likviditet, der akkumuleres udelukkende som følge af de restriktive foranstaltninger, i et EU-gældsinstrument i overensstemmelse med [forordningen om erstatningslånet]. Gældsinstrumentet behandles som svarende til likvide midler i henhold til de gældende regnskabsregler.
3. Værdipapircentralernes geninvestering som omhandlet i foregående stykke foretages uanset artikel 46 i forordning (EU) nr. 909/2014 og foretages dagligt. Rådet vedtager gennemførelsesforordninger med henblik på at fastlægge eventuelle yderligere betingelser for den geninvesteringsforpligtelse, der påhviler enheder i den finansielle sektor, forsikrings- og genforsikringsselskaber og centrale modparter.
4. Såfremt der som følge af en voldgiftskendelse mellem investor og stat tvangsfuldbyrdes krav på fordringer over for en medlemsstat, der har indberettet enheder, der ligger inde med aktiver tilhørende Ruslands centralbank inden for deres jurisdiktion, hvor disse fordringer er rejst af de juridiske personer, organer og enheder, der er omhandlet i artikel 2, mod den pågældende medlemsstat i forbindelse med foranstaltninger, der pålagt i henhold til artikel 2 og dette stykkes første afsnit, fratrækkes beløb op til de pågældende fordringer inden for rammerne af det gældsinstrument, der er omhandlet i stk. 2.
Kommissionen underretter de juridiske enheder, der er omhandlet i stk. 2, om disse beløb efter anvendelse af artikel 24 i [forordningen om erstatningslånet], og beløbene skal af:
(a)disse juridiske enheder trækkes fra deres forpligtelser over for de juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i artikel 2
(b)Unionen trækkes fra dens forpligtelser over for disse juridiske enheder i henhold til de gældende bestemmelser vedrørende det gældsinstrument, der er omhandlet i andet afsnit.
Artikel 5
Garantier
1.Ingen fordringer må indfries i forbindelse med kontrakter eller transaktioner, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte helt eller delvis er blevet påvirket af foranstaltninger, der er pålagt i henhold til denne forordning, herunder krav om kompensation og andre tilsvarende krav, såsom krav om erstatning eller krav i henhold til en garanti, navnlig krav om forlængelse eller indfrielse af obligationer, garantier eller modgarantier, navnlig finansielle garantier eller modgarantier uanset form, såfremt disse fordringer gøres gældende af Den Russiske Føderation, de juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i artikel 2, eller af personer, der handler på deres vegne eller efter deres anvisning. Ingen judiciel, voldgiftsmæssig eller administrativ afgørelse, der er opnået af Den Russiske Føderation, af de juridiske personer, organer og enheder, der er omhandlet i artikel 2, eller af personer, der handler på deres vegne eller efter deres anvisning i forbindelse med foranstaltningerne i artikel 2, anerkendes, tillægges virkning eller fuldbyrdes i Unionen, så længe denne forordning er i kraft.
2.I forbindelse med enhver procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den person, der søger at få fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.
3.Dette stykke berører ikke de rettigheder, som de juridiske personer, enheder og organer, der er omhandlet i stk. 1, har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af kontraktlige forpligtelser i overensstemmelse med denne forordning.
4.Handlinger, som en finansiel institution som nævnt i artikel 4, stk. 2, foretager i god tro i henhold til artikel 2 og 4, baseret på, at disse handlinger er i overensstemmelse med denne forordning, medfører ikke nogen form for forpligtelse for den pågældende finansielle institution eller for dens ledelse eller ansatte, medmindre det bevises, at handlingen skyldes forsømmelighed.
5.De finansielle institutioner, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, og som er etableret i Unionen, har ret til ved søgsmål ved en medlemsstats kompetente domstole at inddrive erstatning for alle direkte eller indirekte tab, herunder sagsomkostninger, der er påført disse juridiske enheder eller juridiske personer, enheder eller organer, som de ejer eller kontrollerer, af personer, enheder eller organer, som uden for Unionen har nydt godt af, søger at håndhæve eller håndhæver et dekret fra Den Russiske Føderations præsident, russisk lovgivning eller russiske gennemførelsesretsakter, der indebærer ekspropriation, beslaglæggelse, konfiskation, overførsel eller foranstaltninger med tilsvarende virkning med hensyn til disse juridiske enheders aktiver.
6.Sådanne tab kan inddrives fra de personer, enheder eller organer, der nyder godt af, søger at håndhæve eller håndhæver et sådant dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation, russisk lovgivning eller gennemførelsesretsakter uden for Unionen, eller fra juridiske personer, enheder eller organer, som de ejer eller kontrollerer, eller som handler på deres vegne eller efter deres anvisning.
7. Værdipapircentraler, der er etableret i Unionen, har i tilfælde af ulovlig ekspropriation, beslaglæggelse, konfiskation, overførsel eller foranstaltninger, der har tilsvarende virkning i forbindelse med Ruslands centralbanks aktiver og reserver eller i forbindelse med midler, der er indefrosset i henhold til forordning nr. 269/2014, for så vidt angår midler, som de opbevarer på vegne af kontohavere, ret til at overvælte denne virkning, om nødvendigt med afskrivning, til de midler, der krediteres kontiene i regnskaberne hos de kontohavere, for hvilke værdipapircentralerne ligger inde med de pågældende midler, forudsat at værdipapircentralerne har udtømt alle tilgængelige retsmidler til at inddrive disse midler, herunder dem, der er fastsat i artikel 11bc. Hvis disse midler efterfølgende bliver til rådighed, krediterer værdipapircentralen de berørte kontohavere de pågældende midler eller finansielle instrumenter pro rata i forhold til deres oprindelige beholdning.
Artikel 6
Revision
Senest den 31. december 2026 og derefter hver 12. måned foretager Kommissionen en revision af denne forordning og forelægger Rådet en rapport om de vigtigste resultater af denne revision.
Artikel 7
Afsluttende bestemmelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse, indtil Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen træffer afgørelse om, at Ruslands handlinger i Ukraine og i medlemsstaterne objektivt set er ophørt med at udgøre væsentlige risici for stabiliteten i Unionens økonomi, idet der tages hensyn til den situation, hvor Rusland måtte indstille sin angrebskrig mod Ukraine og har ydet erstatning til Ukraine i det omfang, det er nødvendigt for at muliggøre genopbygning uden økonomiske og finansielle konsekvenser for Unionen.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand