EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 17.6.2025

COM(2025) 825 final

2025/0825(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter for så vidt angår krav for securitiseringseksponeringer

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2025) 825 final} - {SWD(2025) 825 final} - {SWD(2025) 826 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Generel indledning

En relancering af det europæiske securitiseringsmarked kan bidrage til at øge den finansiering, der er til rådighed for realøkonomien og forbedre risikodiversificeringen i det indre marked. Dette er vigtigere end nogensinde i det nuværende økonomiske og geopolitiske miljø, hvor Unionen står over for betydelige investeringsbehov for at forblive modstandsdygtig og konkurrencedygtig. Velfungerende securitiseringsmarkeder kan bidrage til højere økonomisk vækst og lette finansieringen af Unionens strategiske mål, herunder investeringer i den grønne, digitale og sociale omstilling, ved at give kreditinstitutter (dvs. banker) mulighed for at overføre risici til dem, der er bedst egnede til at bære dem, og dermed frigøre deres kapital. Bankerne forventes at anvende denne kapital til yderligere udlån til husholdninger og virksomheder, herunder SMV'er. Ved at omfordele risici inden for det bredere finansielle system kan securitisering også give kapitalmarkedsinvestorer flere investeringsmuligheder. EU's nuværende ramme for securitisering forhindrer EU's økonomi i at høste alle de fordele, som securitisering kan give.

I rapporterne fra Enrico Letta 1 og Mario Draghi 2 anbefales securitisering som et middel til at styrke Den Europæiske Unions bankers udlånskapacitet til finansiering af EU's prioriteter, herunder forsvar, skabe dybere kapitalmarkeder, opbygge opsparings- og investeringsunionen og øge EU's konkurrenceevne.

Det Europæiske Råd har anmodet Europa-Kommissionen om at kortlægge foranstaltninger til relancering af det europæiske securitiseringsmarked, herunder "gennem reguleringsmæssige og tilsynsmæssige ændringer, idet der gøres brug af det tilgængelige råderum" 3 , og i 2025 hurtigt at foreslå en revideret securitiseringsramme 4 . Mange interessenter, herunder udstedere, investorer og tilsynsmyndigheder, opfordrer også til handling for at afhjælpe de hindringer, der hæmmer udviklingen af EU's securitiseringsmarked 5 .

EU's securitiseringsramme blev indført i kølvandet på finanskrisen i 2008 som en reaktion på bekymringer om risikable amerikanske securitiseringer. På daværende tidspunkt blev det anset for nødvendigt med strenge krav for at genoprette securitiseringsmarkedets omdømme, da det havde lidt under utilstrækkelig beskyttelse og alvorlig mistillid blandt investorerne. Nu, hvor passende sikkerhedsforanstaltninger er blevet fast forankret i markedet, og securitiseringen genvinder investorernes tillid, er det nødvendigt at finde en bedre balance mellem sikkerhedsforanstaltninger og vækstmuligheder – både for investeringer og udstedelser. Erfaringerne med den nuværende ramme viser, at den er for konservativ og begrænser den potentielle anvendelse af securitiseringer i EU. Høje driftsomkostninger og alt for konservative kapitalkrav holder mange udstedere og investorer ude af securitiseringsmarkedet.

Revisionen har til formål at anerkende de risikobegrænsende foranstaltninger, der er gennemført i EU's regulerings- og tilsynsmæssige ramme for securitisering, og som i væsentlig grad har reduceret de risici, der er indbygget i securitiseringstransaktioner, samt EU-securitiseringers gode kreditresultater.

Dette forslag bidrager til Kommissionens prioritet for 2024-2029: "En ny plan for bæredygtig velstand og konkurrenceevne i Europa". Forslaget er en del af opsparings- og investeringsunionen 6 , der er en hjørnesten i Kommissionens mandat for 2024-2029, og som er det første lovgivningsinitiativ under samme union. Samtidig er det vigtigt at anerkende, at gennemgangen af securitiseringer ikke i sig selv er en magisk enkeltstående løsning. Projektet med opsparings- og investeringsunionen omfatter en bred vifte af andre og supplerende foranstaltninger, der skal bidrage til at nå målene for den. Ikke desto mindre forventer Europa-Kommissionen, at ændringerne af de ikketilsynsmæssige og tilsynsmæssige krav i denne pakke af forslag vil få de finansielle institutioner til at engagere sig mere i securitiseringsaktiviteter og, hvad der er særlig vigtigt, til at anvende den deraf følgende kapitalfrigørelse til yderligere långivning.

Den foreslåede revision af EU's securitiseringsramme har til formål at fjerne unødige udstedelses- og investeringshindringer på EU's securitiseringsmarked, navnlig i) at reducere unødige driftsomkostninger for udstedere og investorer i god balance med passende standarder for gennemsigtighed, investorbeskyttelse og tilsyn og ii) at tilpasse tilsynsrammen for banker og forsikringsselskaber for bedre at tage højde for faktiske risici og fjerne unødige tilsynsomkostninger i forbindelse med udstedelse og investering i securitiseringer, samtidig med at den finansielle stabilitet sikres.

Revisionen af EU's securitiseringsramme har til formål at fjerne unødige hindringer for væksten i og udviklingen af EU's securitiseringsmarked, dog uden at det medfører risici for den finansielle stabilitet, markedsintegriteten eller investorbeskyttelsen. For at opnå dette er de foreslåede reformer nøje målrettet mod at afhjælpe specifikke hindringer for udstedelse og investeringer (uden for banksektoren). Revisionen omfatter ændringer af fire retsakter: 

·et lovgivningsforslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 ("securitiseringsforordningen" 7 ), som fastsætter produkt- og adfærdsrelaterede regler for udstedere og investorer

·et forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 ("kapitalkravsforordningen" eller "CRR" 8 ), som fastsætter kapitalkravene for banker, der besidder og investerer i securitiseringsaktiver

·ændringer af to delegerede forordninger, nemlig Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 ("den delegerede retsakt om likviditetsdækningsgrad" 9 ), der regulerer kriterierne for anerkendelse af aktiver, der skal indgå i bankernes likviditetsbuffer, og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 ("den delegerede retsakt om Solvens II (SII)" 10 ), der regulerer kapitalkravene for forsikrings- og genforsikringsselskaber. 

Formålet med de planlagte ændringer er at foretage målrettede forbedringer af rammen i stedet for at gennemføre en fuldstændig revision. Disse ændringer skal ses som en samlet pakke, da ingen af de enkelte komponenter i sig selv vil opnå det ønskede resultat. Pakkens elementer vedrører både udbuds- og efterspørgselssiden på markedet og styrker hinanden for at opnå den ønskede effekt. Strømlining af indberetningskravene og sænkning af kapitalkravene vil både mindske adgangsbarriererne og gøre det billigere for bankerne at udstede securitiseringer. Forenkling af reglerne om rettidig omhu og ændring af kapitalkrav og likviditetsbehandling vil gøre det lettere og mere attraktivt at investere i securitisering. Et større og mere dynamisk investorgrundlag vil også tilskynde til flere udstedelser. En relancering af EU's securitiseringsmarked er et komplekst spørgsmål, som kræver, at der foretages ændringer i forskellige dele af rammen for at fremme udbud og efterspørgsel på securitiseringsmarkedet.

Regulering alene kan ikke sikre stimulering af udviklingen af dette marked. Markedsdeltagerne skal også træde til og gøre deres del, f.eks. ved at indføre standardisering og branchedækkende initiativer i specifikke segmenter. Uden en indsats fra markedsdeltagernes side vil det ikke være muligt at opskalere markedet. 

Forskellige input har dannet grundlag for denne revision, herunder EBA's rapport fra 2020 om væsentlig risikooverførsel , ESRB's rapport fra 2020 om overvågning af systemiske risici på EU's securitiseringsmarked , Kommissionens rapport fra 2022 om securitiseringsforordningen , Det Fælles Udvalg af ESA'ers rådgivning fra 2022 om tilsynsrammen , den målrettede høring i 2024 om, hvordan EU's securitiseringsramme fungerer , og Det Fælles Udvalgs rapport fra 2025 om securitiseringsrammens gennemførelse og funktion . Kommissionen har desuden holdt forskellige bilaterale møder med interessenter, og i juli 2024 arrangerede den en workshop for at drøfte interessenternes synspunkter om EU's securitiseringsramme. 

Hvad angår timing, vedtager Kommissionen ændringerne af securitiseringsforordningen og kapitalkravsforordningen samlet. Samme dag offentliggøres udkastet til ændringer af den delegerede forordning om likviditetsdækningsgraden på portalen Deltag i debatten med henblik på en høring af fire ugers varighed. Udkastet til ændringer af den delegerede Solvens II-forordning vil indgå i en bredere pakke med ændringer af nævnte forordning, som forventes offentliggjort med henblik på høring i anden halvdel af juli i år. 

Formålet med forslaget om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 

Evalueringen af rammen, der understøttes af feedback fra interessenter, viser, at i) de eksisterende krav om tilsynsbaseret securitisering som fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 (kapitalkravsforordningen) ikke er tilstrækkelig risikofølsomme, og at ii) det kapitalkravsniveau, som kreditinstitutterne skal opfylde for deres securitiseringseksponeringer, er urimeligt højt som følge af disse krav. De nuværende krav anerkender ikke i tilstrækkelig grad de gode kreditresultater på området for EU-securitisering og de risikobegrænsende foranstaltninger, der er gennemført i den regulerings- og tilsynsmæssige ramme for securitisering, som i væsentlig grad har reduceret de agentur- og modelrisici, som securitiseringstransaktioner indebærer 11 . Princippet om ikke-neutrale 12 kapitalkrav – som et af de vigtigste definerende elementer i rammerne for securitiseringskapital for kreditinstitutter – er berettiget, men omfanget af den manglende neutralitet synes ikke længere at være berettiget. Desuden er standardmetoden for securitiseringer (SEC-SA) alt for konservativ, både i absolutte tal og i forhold til den interne ratingbaserede metode (SEC-IRBA). Den manglende risikofølsomhed udgør en tilsynsmæssig hindring, der afholder kreditinstitutter i EU fra at deltage fuldt ud i securitiseringsmarkedet, navnlig at levere securitiseringer, og mindsker kreditinstitutternes potentiale til at anvende den frigjorte kapital til at tilbyde mere långivning til økonomien. Det gør securitisering mindre attraktiv som et effektivt instrument til styring af kreditinstitutternes kapital og balancer og omfordeling af risici i hele det finansielle system.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af instrument

Det foreliggende forslag er en ændring af kapitalkravsforordningen og er derfor også en forordning. Der kan ikke anvendes alternative midler – lovgivningsmæssige eller operationelle – til at nå målene i dette forslag.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interessenter

•Indhentning og brug af ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

Konsekvensanalysen blev forelagt for Udvalget for Forskriftskontrol og gennemgået af udvalget den 9. april 2025.

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Dette forslag til forordning er en del af en bredere revision på securitiseringsområdet, som omfatter ændringer af to forordninger (kapitalkravsforordningen og securitiseringsforordningen) og to delegerede retsakter (den delegerede LCR-retsakt og den delegerede Solvens II-retsakt). De foreslåede ændringer bør ses som en pakke af foranstaltninger, der tackler udbuds- og efterspørgselsproblemer på securitiseringsmarkedet på en omfattende måde.

Bundgrænserne for risikovægt er minimumsrisikovægte, som kreditinstitutter, der udsteder og investerer i securitisering, skal anvende på deres securitiseringsengagementer, selv om kapitalkravsberegningerne efter SEC-SA- og SEC-IRBA-metoderne peger i retning af en lavere risikovægt. De sikrer et bundniveau for kapitalkrav. Den nuværende ramme er ret risikoufølsom, da den kun giver mulighed for to faste bundgrænser for risikovægt for foranstillede positioner, nemlig en bundgrænse på 10 % for eksponeringen mod en foranstillet position i simple, transparente og standardiserede transaktioner (STS-transaktioner) og en bundgrænse på 15 % for eksponeringen mod en foranstillet position i andre transaktioner end STS-transaktioner.

I forslaget indføres det nye begreb risikofølsom bundgrænse for risikovægt, hvor bundgrænsen for foranstillede securitiseringspositioner står i et rimeligt forhold til den underliggende pulje af eksponeringers risiko (dvs. gennemsnitlige risikovægte). Dette øger risikofølsomheden i rammerne for kapitalkrav for securitisering betydeligt og mindsker de eksisterende negative incitamenter til securitisering af porteføljer med lave risikovægte. For at undgå alt for lave bundgrænser for risikovægte og for at sikre overensstemmelse med internationale standarder bør der være et minimumsniveau for bundgrænser for risikovægt, der beregnes efter denne risikofølsomme formel.

Ved beregningen af bundgrænsen for risikovægt for foranstillede positioner skelnes der mellem STS-securitiseringer og ikke-STS-securitiseringer ved at anvende forskellige skalaer for hver af dem for at afspejle den iboende bedre kvalitet af STS-securitiseringer, der er omfattet af et sæt detaljerede STS-kriterier og af et særligt tilsyn. Skalaerne er blevet kalibreret for at opnå moderate til ambitiøse resultater med hensyn til reduktion af kapitalkravene, samtidig med at der fortsat opretholdes forsigtighedsbaserede resultater.

Ændringer af p-faktoren

P-faktoren er en parameter, der bestemmer securitiseringskapitalkravenes "ikke-neutrale" karakter for securitiseringsengagementer, der besiddes af kreditinstitutter. Det er en af de parametre, der anvendes i formlerne til beregning af securitiseringsrisikovægte, og den øger kapitalbeløbet for securitiseringspositioner ud over, hvad der ville være nødvendigt for de underliggende eksponeringer, hvis de ikke blev securitiseret. En p-faktor på 1 bør fortolkes som et 100 % højere kapitalkrav eller en fordobling af kapitalkravet for alle securitiseringspositioner sammenlignet med kapitalkravet for de underliggende ikkesecuritiserede aktiver, mens en p-faktor på 0,3 resulterer i et kapitalkrav på 30 % mere. P-faktoren findes kun i de formelbaserede metoder (SEC-IRBA og SEC-SA) og ikke i SEC-ERBA's eksterne ratingbaserede metode (hvor risikovægtene er angivet direkte i en tabel, der er fastlagt i kapitalkravsforordningen, for at "afspejle" de risikovægte, der er beregnet efter SEC-SA-formlen).

En af de vigtigste konklusioner fra evalueringen af den nuværende ramme og høringen af interessenterne er, at niveauerne for p-faktoren er uforholdsmæssigt høje og fører til en uberettiget overkapitalisering af visse securitiseringstransaktioner. Desuden er kapitalkravenes manglende neutralitet særlig høj ved brug af SEC-SA-metoden, og dette forårsager uberettigede forskelle mellem de kapitalkrav, der beregnes efter SEC-IRBA-metoden og SEC-SA-metoden.

Der bør derfor indføres målrettede ændringer af p-faktoren i SEC-IRBA- og SEC-SA-metoderne for at i) opnå større risikofølsomhed, ii) afhjælpe uforholdsmæssig høje niveauer af ikke-neutralitet, iii) mindske den alt for konservative tilgang i SEC-SA og iv) fastholde princippet om et hierarki blandt metoderne (dvs. at SEC-IRBA-metoden øverst i hierarkiet principielt bør føre til lavere kapitalkrav end SEC-SA-metoden i midten og SEC-ERBA-metoden nederst i hierarkiet, hvilket giver de mest konservative resultater).

I de målrettede ændringer skelnes der således mellem positioner i STS-securitiseringer og ikke-STS-securitiseringer, eksponeringsleverende/organiserende institutters og investorers positioner samt foranstillede og ikkeforanstillede positioner. Generelt fokuserer reduktionerne af p-faktoren på foranstillede positioner, eksponeringsleverende/organiserende institutters positioner og STS-securitiseringer. Sagt på en anden måde bør investoreksponeringer i ikke-STS-securitiseringer og i ikkeforanstillede positioner i STS-securitiseringer ikke nyde godt af en reduceret p-faktor, da kreditinstitutters investeringer i ikkeforanstillede securitiseringspositioner ikke er ønskelige og ikke bør støttes.

I henhold til SEC-IRBA, hvor rammen kræver, at p-faktoren beregnes på grundlag af en specifik formel, foreslås det, at p-faktoren underlægges en reduceret justeringsfaktor, en reduceret bundgrænse og et nyligt indført loft. Disse ændringer er fokuseret på de foranstillede positioner. Bortset fra ovennævnte ændringer (af loftet, bundgrænsen og justeringsfaktoren) forbliver formlen for beregning af p-faktoren i henhold til SEC-IRBA uændret.

I henhold til SEC-SA, hvor rammen fastsætter faste niveauer for p-faktoren og kun skelner mellem STS-securitiseringer og ikke-STS-securitiseringer, foreslås det, at p-faktoren reduceres for foranstillede positioner.

Under SEC-ERBA er risikovægtene i opslagstabellerne blevet rekalibreret for at afspejle de foreslåede ændringer af bundgrænsen for risikovægt og af p-faktoren under SEC-IRBA- og SEC-SA-metoderne, samtidig med at hierarkiet af metoder bevares (dvs. for at opretholde princippet om, at SEC-ERBA bør føre til de mest konservative resultater blandt de tre metoder). For at afspejle indførelsen af den risikofølsomme bundgrænse for risikovægt skal opslagstabellerne indeholde formlen til beregning af den risikofølsomme bundgrænse for risikovægt for de positioner, der har de højeste kreditkvalitetstrin, som sandsynligvis vil berøre de laveste risikovægte. Formlen for bundgrænsen for risikovægt bør derfor tilsidesætte de ajourførte risikovægte i opslagstabellerne, hvis den giver højere resultater. Hvis bankerne ikke kan beregne KA 17 (fordi de f.eks. ikke kan bestemme parameteren w til beregning af KA), skal de anvende de nuværende risikovægte på 10 % for STS eller 15 % for ikke-STS. Dette er for at undgå risikoen for regelarbitrage, hvor SEC-ERBA ville kunne resultere i lavere risikovægte for disse positioner med de højeste kreditkvalitetstrin end efter de formelbaserede metoder (SEC-IRBA og SEC-SA) (hvor formlen skal anvendes til beregning af bundgrænsen for risikovægt).

Overordnet set har de foreslåede ændringer til formål at fastholde forsigtighedsbaserede resultater og tage hensyn til EBA's og tilsynsmyndighedernes betænkeligheder med hensyn til, at en reduktion af p-faktoren kan føre til underkapitalisering af mezzaninpositionerne og cliff-effekter (dvs. en situation, hvor små ændringer i p-faktoren medfører store ændringer i kapitalkravene og store forskelle mellem kapitalkravene for forskellige positioner).

Modstandsdygtige positioner

På grundlag af forslagene i Det Fælles Udvalgs råd fra 2022 om revision af tilsynsmæssige ramme for securitisering, indfører forslaget endvidere et nyt begreb for modstandsdygtige securitiseringspositioner. De modstandsdygtige securitiseringspositioner er foranstillede positioner i securitiseringer, som opfylder en række anerkendelseskriterier, der sikrer lav agentur- og modelrisiko og en robust tabsabsorberingskapacitet for positionerne. Kriterierne for støtteberettigelse bygger på Det Fælles Udvalgs henstillinger. De er tilpasset til at dække en større del af positionerne på securitiseringsmarkedet, samtidig med at der sikres forsigtighedsbaserede resultater.

Kravene er som følger:

·Reducerede agentur- og modelrisici. Kun securitiseringspositioner med reducerede agentur- og modelrisici kan anerkendes. Disse omfatter i) eksponeringsleverende institutters positioner, både inden for STS-securitisering og ikke-STS-securitisering (da eksponeringsleverende institutter har mere detaljeret viden om og kontrol over de underliggende eksponeringer og securitiseringsprocessen end investorer), ii) organiserende institutters positioner, både i STS-securitiseringer og ikke-STS-securitiseringer (da organiserende institutter har adgang til flere oplysninger end investorer, og agenturrisiciene er mindre end de risici, der er forbundet med investorernes positioner), og iii) investorpositioner – kun i STS-securitiseringer (fordi STS-kriterierne i vid udstrækning afbøde agentur- og modelrisiciene). Investorpositioner i ikke-STS-securitiseringer er udelukket, da agentur- og modelrisiciene ikke reduceres.

·Afdragsmekanisme. Kun sekventielle afdrag er tilladt. Der kan dog anvendes pro rata-afdrag, forudsat at transaktionen omfatter resultatrelaterede udløsningstærskler, der kræver et skift til sekventielle afdrag. Dette har til formål at sikre en konservativ kreditforbedring for den foranstillede position i transaktionens løbetid. Der er tale om eksisterende STS-kriterier. Traditionel securitisering skal derfor opfylde det eksisterende STS-kriterium, der er defineret i artikel 21, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402, og den yderligere vejledning i EBA's retningslinjer for securitisering, der ikke er ABCP (EBA/GL/2018/09). Syntetisk securitisering skal opfylde det eksisterende STS-kriterium, der er defineret i artikel 26c, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402, sammen med vejledningen i EBA's retningslinjer om STS-kriterierne for balanceført securitisering (EBA/GL/2024/05) og kravene i delegeret forordning (EU) 2024/920 om resultatrelaterede udløsningstærskler.

·Koncentration/granularitet. Eksponeringerne i puljen skal overholde en maksimal koncentrationsgrænse på 2 %, dvs. at eksponeringer mod en enkelt låntager ikke må overstige 2 % af den samlede eksponeringsværdi. En nærmere specificeret pulje fremmer en større risikospredning, reducerer generelt sandsynligheden for korrelerede misligholdelser og isolerer den foranstillede position bedre fra risikoen for tab.

·Modpartskreditrisiko (kun relevant for syntetiske transaktioner). Kun kreditrisikoafdækning, der understøttes af sikkerhedsstillelse af høj kvalitet eller i form af garantier fra stater eller supranationale enheder, er tilladt. Dette reducerer den modpartskreditrisiko, der er forbundet med den kreditrisikoafdækning, som det eksponeringsleverende institut er udsat for, gør det muligt for instituttet hurtigt at kompensere for tab i SRT-strukturer og bidrager til risikooverførslens effektivitet. Dette krav fokuserer på at beskytte det eksponeringsleverende institut (og dettes eksponering mod den foranstillede position), da den foranstillede position i syntetiske securitiseringer normalt beholdes af det eksponeringsleverende institut.

·Mindste kreditværdighedsforbedring (dvs. maksimal tykkelse) af den foranstillede position. Dette krav har til formål at sikre tilstrækkelig tykke ikkeforanstillede positioner til at beskytte den foranstillede position mod potentielle tab. Der indføres en særlig formel til beregning af det minimale attachment point for den foranstillede position efter SEC-IRBA-metoden. Dette er stort set i overensstemmelse med Den Fælles Tilsynsmekanismes forventninger i forbindelse med SRT-tilsynsvurderingerne. For SEC-SA- og SEC-ERBA-metoderne indføres der en særskilt formel, som er lettere at implementere, og som undgår kompleksiteter ved anvendelsen af den formel, der bruges i henhold til SEC-IRBA-metoderne (f.eks. kompleksiteten ved beregningen af de forventede tab i løbetiden i henhold til standardmetoden). Formlen til beregning af det minimale attachment point efter SEC-IRBA-metoden anvender den vægtede gennemsnitlige restløbetid ("weighted average life", herefter "WAL") for den oprindelige referenceportefølje som et af inputtene. WAL bør beregnes i overensstemmelse med vejledningen i retningslinjerne for STS-kriterierne (EBA/GL/2024/05), som er i overensstemmelse med antagelserne om beregningen af WAL i henhold til EBA's retningslinjer for fastsættelse af den vægtede gennemsnitlige løbetid for de beløb, der kontraktmæssigt forfalder til betaling i tranchen (EBA/GL/2020/04). I overensstemmelse hermed bør der ved beregningen af WAL ikke tages hensyn til eventuelle forudbetalinger for syntetiske securitiseringer, mens det for securitiseringer med reelt salg bør være tilladt at tage hensyn til forudbetalinger på særlige betingelser (som fastsat i afsnit 4.3.2 i de respektive retningslinjer).

I praksis er kun to ud af fem kriterier for STS-securitiseringer nye, da kriterierne for afdragsmekanisme, koncentration/granularitet og modpartskreditrisiko allerede er eksisterende STS-kriterier (fastsat i securitiseringsforordningen) eller "STS+"-kriterier for særbehandling med hensyn til kapital (fastsat i artikel 243 i kapitalkravsforordningen).

Securitiseringspositioner, der opfylder ovennævnte kriterier, kan nyde godt af yderligere reduktioner af bundgrænsen for risikovægt og, for visse investorpositioner, også reduktioner af p-faktoren.

Disse kriterier er fastsat i artikel 243 i kapitalkravsforordningen. Artikel 243 i kapitalkravsforordningen fastsætter nu to sæt kriterier for differentieret kapitalbehandling, nemlig for det første eksisterende kriterier for STS-securitiseringer, der kan komme i betragtning til STS-kapitalbehandling, og for det andet nye "modstandsdygtighedskriterier" for securitiseringspositioner, der kan komme i betragtning til en mere favorabel kapitalbehandling end andre (ikkerobuste) positioner.

Risikoen for regelarbitrage (hvor det engagementsleverende kreditinstitut tilskyndes til at opbygge en urimeligt tyk foranstillet position for at drage fordel af den lavere p-faktor og lavere risikovægte) mindskes som følger: I tilfælde af modstandsdygtige positioner sker det i kraft af et krav om "modstandskraft" for den foranstillede positions maksimale tykkelse og for andre positioner i kraft af rammerne for væsentlig risikooverførsel, hvor den nye principbaserede test forhindrer en sådan arbitrage. Tilsvarende kan kreditinstitutter, der investerer i foranstillede positioner i forbindelse med STS-securitisering, kun drage fordel af en lavere p-faktor, hvis positionen er modstandsdygtig og derfor opfylder kravet om positionens tykkelse.

Alle de foreslåede ændringer af bundgrænserne for risikovægt og af p-faktoren er sammenfattet i de følgende tre tabeller.

Tabel 1: Nuværende rammekrav

Tabel 2: Foreslåede krav til transaktioner med modstandsdygtige positioner (ændringer i forhold til den nuværende ramme er markeret med fed skrift; ændringer i forhold til den foreslåede behandling af andre transaktioner er markeret med fed skrift og understregning)

Tabel 3: Foreslåede krav til transaktioner med andre positioner end modstandsdygtige positioner (ændringer i forhold til den nuværende ramme er markeret med fed skrift)

*KIRB betyder et kapitalkrav for de underliggende eksponeringer i securitisering, hvor IRB-rammen (Internal Ratings Based, intern ratingbaseret) anvendes. KA betyder et kapitalkrav for de underliggende eksponeringer i securitisering, justeret for at afspejle ugunstige resultater, ved hjælp af standardrammen.

EBA's rapport om den væsentlige risikooverførsel 18 , som blev offentliggjort i 2020, dokumenterede, at den eksisterende lovgivningsmæssige ramme for SRT i kapitalkravsforordningen havde en række begrænsninger, navnlig på tre områder: a) SRT-testene med begrænsninger vedrørende fortolkningen af de kvantitative tærskler og foranstaltninger, der anvendes i kapitalkravsforordningens mekaniske test, og den kvalitative "proportionalitetstest" generelt, for hvilke kapitalkravsforordningen kun fastsætter kriterier på højt niveau, b) den proces, som de kompetente myndigheder anvender til at vurdere SRT, og c) specifikke strukturelle karakteristika ved securitiseringstransaktioner, som kan være til skade for den løbende opfyldelse af SRT-kravene og dermed påvirke effektiviteten af risikooverførslen. Disse rammebegrænsninger har bidraget til markedsusikkerhed og forsinkelser for de kompetente myndigheder i forbindelse med vurderingen af visse securitiseringstransaktioner. I nogle tilfælde har de også ført til uberettigede uoverensstemmelser i SRT-resultater og kapitalberegninger i SRT-behandlingen af securitiseringer med sammenlignelige karakteristika på tværs af medlemsstaterne.

Ændringerne af SRT-rammen har til formål at afhjælpe ovennævnte begrænsninger af rammen (dvs. begrænsninger vedrørende de nuværende SRT-tests, strukturelle karakteristika ved securitiseringer og tilsynsprocesser) og gøre SRT-rammen mere konsekvent og forudsigelig. SRT-forudsigeligheden forbedres ved at fastlægge hovedelementerne i SRT-vurderingen, herunder den brede udformning af den nye SRT-test, i kapitalkravsforordningen. Operationaliseringen af de tekniske detaljer i testen, kravene med hensyn til de strukturelle karakteristika og principperne for tilsynsvurderingsprocessen er overladt til EBA's reguleringsmæssige tekniske standarder.

Erstatning af de nuværende mekaniske tests med den nye principbaserede test

I overensstemmelse med EBA's henstillinger og med henblik på at afhjælpe de begrænsninger, der er konstateret med hensyn til de eksisterende mekaniske test, indføres der en ny principbaseret test ("principle-based approach test", herefter "PBA-test"), som erstatter de eksisterende to mekaniske test. Denne PBA-test kræver, at det eksponeringsleverende institut overfører mindst 50 % af de uventede tab på eksponeringerne i securitiseringstransaktionens underliggende portefølje til tredjeparter.

Desuden indføres der et nyt krav om, at det eksponeringsleverende institut skal indgive en selvevaluering til den kompetente myndighed. Selvevalueringen bør påvise, at kravet om væsentlig risikooverførsel er opfyldt, herunder i stresssituationer. Som led i denne selvevaluering bør det eksponeringsleverende institut fremlægge en pengestrømsanalyse, der dokumenterer SRT'ens bæredygtighed i transaktionens løbetid og påviser, hvordan forventede tab i løbetiden og uventede tab på de securitiserede eksponeringer henføres til transaktionens positioner. Pengestrømsanalysen bør omfatte både basisscenariet og stressforholdene og bør udarbejdes ved oprettelsen for hele transaktionens levetid. Endelig bør selvevalueringen også omfatte oplysninger om den kapitalfrigørelse, der er opnået ved securitiseringen. Dette bør gøre det muligt for tilsynsmyndigheden at vurdere, om en securitisering med komplekse eller innovative karakteristika fører til en uforholdsmæssig stor kapitalfrigørelse i forhold til den overførte risiko. Selvevalueringen vil generelt gøre det lettere for de kompetente myndigheder at udpege de karakteristika ved securitiseringstransaktioner, der kræver øget tilsynsmæssig opmærksomhed. Dette vil sætte dem i stand til at sikre større gennemsigtighed og forudsigelighed hos de eksponeringsleverende institutter og strømline SRT-vurderingen.

Da de mekaniske test udgår, foreslås det også at lade definitionen af mezzaninsecuritiseringspositionen udgå. Definitionen er nu overflødig, da den eneste henvisning til mezzaninpositionen blev foretaget i forbindelse med de mekaniske test. Desuden bør der også indføres en ændring i definitionen af den foranstillede position, hvor der bør indføres en yderligere betingelse/præcisering af, at den foranstillede tranche skal knyttes til et attachment point over KIRB/KA.

Når det bliver aktuelt, vil EBA udstede en reguleringsmæssig teknisk standard, der indeholder: i) yderligere oplysninger om betingelserne for, at de kompetente myndigheder kan anvende PBA-testen, og ii) de tekniske karakteristika ved selvvurderingen og likviditetsmodelleringen (herunder standarder for allokering af de forventede tab i løbetiden og de uventede tab til positionerne). Dette bør sikre en ensartet gennemførelse af PBA-testen og imødekomme de vigtigste betænkeligheder, som interessenterne har givet udtryk for i forbindelse med disse spørgsmål. Desuden vil de reguleringsmæssige tekniske standarder omhandle strukturelle karakteristika, der kan hindre en betydelig risikooverførsel, i overensstemmelse med henstillingerne i EBA's rapport om SRT.

I henhold til forslaget vil den nuværende tilladelsesbaserede tilgang – der sjældent anvendes – blive fjernet fra kapitalkravsforordningen (dvs. opnåelse af SRT gennem tilladelse udstedt af den kompetente myndighed er ikke længere tilladt).

Opretholdelse af tilsynsmæssig fleksibilitet

Det er afgørende at bevare fleksibiliteten for de kompetente myndigheder i deres SRT-vurderinger og kompetencen til at foretage en omfattende gennemgang af SRT-transaktioner, hvis der er tale om komplekse og innovative transaktioner. Yderligere oplysninger om betingelserne for, at de kompetente myndigheder kan foretage den omfattende gennemgang af SRT, vil blive fastsat i de reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA udarbejder.

Processen for den tilsynsmæssige SRT-vurdering

Processen for den tilsynsmæssige SRT-vurdering er i øjeblikket ikke omfattet af kapitalkravsforordningen. Principperne på højt plan for SRT-tilsynsvurderinger bør harmoniseres på EU-plan med henblik på at gøre dem mere effektive. EBA bør formulere sådanne principper på højt plan i de reguleringsmæssige tekniske standarder. Disse bør også omfatte principper på højt plan for en hasteprocedure for kvalificerede securitiseringer, der bygger på EBA's henstillinger og trækker på erfaringerne med den hasteprocedure, som i øjeblikket udvikles af den fælles tilsynsmekanisme i samarbejde med Den Europæiske Banksammenslutning.

En række tekniske ændringer og rettelser, som EBA og interessenterne foreslog under Kommissionens høring, bør indføres som led i revisionen.

–Time calls i forbindelse med syntetiske securitiseringer og positive incitamenter i forbindelse med artikel 238. I artikel 238 præciseres det, at et positivt incitament som omhandlet i artikel 238 med henblik på at fastslå manglende løbetidsmatch kun er til stede i forbindelse med time calls, når aftalen ved indgåelsen indeholder vilkår, der tilsyneladende har til formål at øge fordelen ved at udnytte time call-optionen (f.eks. step-up-kupon, mulighed for at udnytte en time call-option mindre hyppigt end på årsbasis efter den første anerkendte dato for time call eller frigivelse af sikkerhedsstillelse, der sikrer køberen af kreditrisikoafdæknings fordringer på eller efter den første anerkendte dato for time call).

–Kriterier for STS-securitiseringer, der er berettiget til differentieret (STS-)kapitalbehandling i artikel 243. Der er behov for visse justeringer for at bringe securitiseringsrammen i overensstemmelse med de ændringer af risikovægtene, der anvendes på visse typer eksponeringer i henhold til kreditrisikorammen, som indført ved kapitalkravsforordningen III.

·For det første udgår kravet om en risikovægtgrænse på 75 % for detaileksponeringer på individuelt niveau, idet det slås sammen med kravet om en maksimal risikovægt på 100 % for alle andre eksponeringer på individuelt niveau. Dette vil f.eks. gøre detaileksponeringer mod enkeltpersoner på over 1 mio. EUR berettigede.

·For det andet øges risikovægtgrænsen på 50 % for realkreditlån i erhvervsejendomme til 60 %. Dette vil fastholde den tilgang, der blev anvendt under den tidligere ordning i henhold til kapitalkravsforordningen, hvor der var sat en grænse på 50 % for belåningsgrad for eksponeringer mod erhvervsejendomme, der ikke er indkomstskabende. Det betyder også, at indkomstskabende eksponeringer mod erhvervsejendomme, som ikke er ønskelige for STS-mærket, ikke vil være støtteberettigede.

·For det tredje indføres der ingen ændring af den risikovægtgrænse, der gælder for boliglån. Grænsen på 40 % gør det faktisk muligt at opretholde en grænse på 80 % for belåningsgraden for størstedelen af eksponeringer og samtidig en højere andel af eksponeringer for beboelsesejendomme, der ikke er indkomstskabende, med en grænse på 100 % belåningsgrad i forhold til den tidligere ordning i henhold til kapitalkravsforordningen. Dette gør det muligt at medtage indkomstskabende eksponeringer i forbindelse med beboelsesejendomme.

–Præciseringer med hensyn til artikel 248, stk. 1. Det mandat, som EBA fik i artikel 248, stk. 1, til at udarbejde en reguleringsmæssig teknisk standard, der præciserer, hvad der udgør en passende konservativ metode til beregning af det nominelle beløb for den uudnyttede del af en likviditetsfacilitet, udgår, da der ikke anses for at være behov for yderligere præcisering af beregningen af det nominelle beløb for den udnyttede del, ud over hvad der allerede er fastsat i den relevante artikel. Da beregningen af den nominelle værdi af den uudnyttede del (den ikkebalanceførte post) er ligetil, fordi den kan bestemmes som forskellen mellem likviditetsfacilitetens samlede nominelle værdi og den udnyttede del (en balanceført post), udgår kravet om, at instituttet skal påvise anvendelse af en passende konservativ metode til måling af den uudnyttede del.

–Behandling af specifikke kreditrisikojusteringer til beregning af kapitalkrav efter securitisering i henhold til artikel 248, stk. 1, litra d). Artikel 248, stk. 1, litra d), ændres for at udvide muligheden for at fratrække specifikke kreditrisikojusteringer til også at omfatte trancher, der er tildelt en risikovægt på under 1 250 %, forudsat at de har et attachment point A, der er mindre end KIRB eller KA. Hvis denne betingelse er opfyldt, kan securitiseringspositionen behandles som to securitiseringspositioner, nemlig den foranstillede position, hvor A er lig med KIRB eller KA og den efterstillede position med A under KIRB eller KA og detachment point D lig med KIRB eller KA. I dette tilfælde vil specifikke kreditrisikojusteringer kun være fradragsberettigede i eksponeringsværdien af denne mere efterstillede position, som ville blive tildelt en risikovægt på 1 250 %.

–Præcisering af eksponeringsværdien af syntetisk mer-spread i henhold til artikel 248, stk. 1, litra e). Der er medtaget nogle mindre tekniske præciseringer i bestemmelsen om beregningen af eksponeringsværdien af det syntetiske mer-spread, såsom at flytte henvisningen til det kontraktligt udpegede syntetiske mer-spread til indledningen og udelade den fra nr. i)-iv) for at undgå unødvendige gentagelser.

–Betingelserne i artikel 254, stk. 1, litra c), i henhold til hvilke SEC-SA ikke må anvendes. I artikel 254, stk. 1, fastlægges hierarkiet af tilgange. Betingelserne for, hvornår SEC-SA ikke må anvendes, er imidlertid ikke nærmere præciseret. Artikel 254, stk. 1, litra c), ændres derfor for at præcisere, at de eneste tilfælde, hvor SEC-SA ikke må anvendes, er angivet i samme artikels stk. 2 og 4. Disse stykker præciserer henholdsvis betingelserne for et obligatorisk skift til SEC-ERBA og de tilfælde, hvor den relevante kompetente myndighed forbyder anvendelsen af SEC-SA.

–Anvendelsesområde for den interne vurderingsmetode (IAA) i henhold til artikel 254, stk. 4. Artikel 254, stk. 5, i kapitalkravsforordningen ændres for at præcisere, at den interne vurderingsmetode ikke kan erstatte den obligatoriske anvendelse af SEC-IRBA, men kun kan anvendes som et alternativ til anvendelsen af andre metoder, dvs. SEC-SA, SEC-ERBA eller anvendelsen af en risikovægt på 1 250 %.

–Beregning af KA i artikel 256, stk. 1, i forbindelse med anvendelsen af SEC-SA. Artikel 255, stk. 6, ændres for at præcisere, at KSA bør beregnes på grundlag af kapitalkravene for de ikkemisligholdte eksponeringer i puljen af underliggende eksponeringer for at undgå dobbelttælling af disse eksponeringer i beregningen af KA i overensstemmelse med artikel 261, stk. 2, i kapitalkravsforordningen. Artikel 261, stk. 2, indeholder en definition af "eksponering ved misligholdelse" med henblik på beregning af W. Denne definition bør også anvendes til beregning af KSA for at sikre overensstemmelse mellem formlen for KA og beregningen af KSA. Desuden ændres artikel 255, stk. 6, andet afsnit, for at skabe større klarhed om, at KSA bør beregnes på grundlag af eksponeringsværdien af de underliggende eksponeringer uden fradrag af eventuelle specifikke kreditrisikojusteringer og yderligere værdijusteringer af sådanne underliggende eksponeringer (og ikke efter fradrag af disse).

–Behandling af misligholdte eksponeringer ved beregning af attachment point og detachment point i artikel 256. Det præciseres, at den udestående saldo for puljen af securitiserede eksponeringer med henblik på beregning af attachment point og detachment point for trancherne bør reduceres med det tab, der allerede er tildelt trancherne for de misligholdte eksponeringer, der stadig indgår i securitiseringsporteføljen. Dette skal sikre, at beregningen af attachment og detachment points for en tranche i tilstrækkelig grad afspejler balancen i de securitiserede eksponeringer. Dette er relevant i tilfælde af en tranche, der er nedskrevet for at afspejle tab på de securitiserede eksponeringer, som forbliver i den securitiserede portefølje. I overensstemmelse med præciseringen i artikel 256 ændres artikel 261, stk. 2, for at præcisere, at den nominelle værdi af misligholdte eksponeringer med henblik på formlen for W-parameteren er regnskabsværdien af de misligholdte eksponeringer minus eventuelle beløb, hvormed trancherne allerede er blevet nedskrevet for at absorbere tab på disse misligholdte eksponeringer, eller som er blevet absorberet af det overskydende spread.

–Beregning af K for blandede puljer i henhold til artikel 259, stk. 7. KSA 19 erstattes af KA i formlen, der angiver beregningen af KIRB for blandede puljer. KA er bedre egnet i formlen end KSA, da KA afspejler de kapitalkrav, der skal anvendes i formlen for eksponeringer i en blandet pulje, som behandles i henhold til SEC-SA.

–Præciseringer vedrørende beregningen af det samlede loft over kapitalkrav for en securitiseringsposition i henhold til artikel 268, stk. 1. Artikel 268, stk. 1, ændres for at tilpasse beregningen af det samlede loft over kapitalkrav for en securitiseringsposition i henhold til artikel 268 til den ændring, der er foretaget for NPE-securitiseringer i artikel 269a, stk. 5, i kapitalkravsforordningen. Eksponeringsleverende institutter, der anvender SEC-IRBA i tilfælde af andre securitiseringer end NPE-securitiseringer, bør derfor trække specifikke kreditrisikojusteringer fra den forventede tabskomponent i KIRB (kapitalkrav til de underliggende eksponeringer) med henblik på beregning af det samlede loft i overensstemmelse med artikel 268, på samme måde som det er tilladt i tilfælde af NPE-securitiseringer. Dette skal sikre overensstemmelse med IRB-metoden ved beregningen af kapitalkravene før securitiseringen og dermed loftet i overensstemmelse med artikel 268. Desuden bør artikel 268, stk. 1, ændres for at fjerne den eksisterende begrænsning, ifølge hvilken loftet over kapitalkravene ikke kan anvendes af SEC-SA- og SEC-ERBA-investorerne, da begrænsningen ikke er berettiget.

–Udeladelse af fuldt kapitaliserede trancher fra beregningen af V (dvs. den største andel af renter, som instituttet besidder i de relevante trancher) i artikel 268, stk. 3, i kapitalkravsforordningen: Der medtages en mulighed for i henhold til artikel 268, stk. 3, i kapitalkravsforordningen at udelade enhver tranche i sin helhed, som det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægt på 1 250 % på, eller som fratrækkes egentlige kernekapitalposter i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra k) fra beregningen af V (dvs. den største andel af renter, som instituttet besidder i de relevante trancher). Det maksimale kapitalkrav bør være summen af kapitalkravene beregnet i henhold til kapitel 2 eller 3 for de "underliggende nettoeksponeringer", dvs. den samlede underliggende eksponering minus eksponeringsværdien i forhold til den udskilte tranche ganget med det reviderede V og summen af eksponeringsværdierne (som svarer til kapitalkravene efter securitisering) for de securitiseringspositioner, der er udskilt fra beregningen af V. Anvendelsesområdet for denne mulighed bør være lige så bredt som det foreslåede ændrede anvendelsesområde for artikel 268, stk. 1.

–Betragtning 11 tilføjes for at præcisere den underliggende begrundelse for artikel 254, stk. 2, om de kvantitative regler for at skifte til SEC-ERBA og det påtænkte anvendelsesområde for dette krav. Formålet hermed er at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af kravet blandt de kompetente myndigheder og institutter i hele Unionen. I betragtningen præciseres det, at artiklen har til formål at undgå obligatorisk anvendelse af SEC-ERBA i forbindelse med transaktioner, hvor det statslige loft – og ikke transaktionernes risikoprofil – er den fremherskende drivkraft ved fastsættelsen af risikovægtene efter denne tilgang.

–Rapporter om balanceførte STS-securitiseringer i henhold til artikel 270, stk. 2 og 3. Mandatet med hensyn til rapporter fra Kommissionen og EBA vedrørende balanceførte STS-securitiseringer erstattes af et mandat til en mere generel overvågningsrapport fra EBA i henhold til artikel 506d, stk. 2, og en mere generel rapport fra Kommissionen i henhold til artikel 506d, stk. 1.

2025/0825 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter for så vidt angår krav for securitiseringseksponeringer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 20 ,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 21 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 22 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Securitiseringstransaktioner er en vigtig del af velfungerende finansielle markeder, da de bidrager til at diversificere kreditinstitutternes finansieringskilder og gør det muligt at frigive lovpligtig kapital, som derefter kan omfordeles for at støtte yderligere långivning. Securitiseringer giver desuden kreditinstitutter og andre markedsdeltagere yderligere investeringsmuligheder med specifikke afvejninger mellem risiko og afkast. Dette muliggør både større porteføljediversificering og omfordeling af risiko i det bredere finansielle system. Det letter også strømmen af finansiering til virksomheder og enkeltpersoner både i medlemsstaterne og på tværs af grænserne i hele Unionen.

(2)Unionen har brug for betydelige investeringer for at forblive modstandsdygtig og konkurrencedygtig. Securitiseringsrammen kan bidrage til et mere diversificeret finansielt system og større risikodeling. Der er dog væsentlige hindringer for udstedelse af og investering i securitiseringer. Disse hindringer påvirker udviklingen af securitiseringsmarkedet negativt. De lovpligtige kapitalkrav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 23 for institutter, der opretter, organiserer eller investerer i securitiseringer, er ikke tilstrækkeligt risikofølsomme, og desuden er de præget af en uberettiget grad af forsigtighed. De nuværende krav anerkender ikke i tilstrækkelig grad de gode kreditresultater i forbindelse med securitiseringer, der er udstedt i EU, og de risikobegrænsende foranstaltninger, som er blevet gennemført i Unionens regulerings- og tilsynsmæssige rammer for securitisering. Disse rammer har i væsentlig grad reduceret de agentur- og modelrisici, der er indbygget i securitiseringstransaktioner.

(3)Kapitalkravene for securitiseringer i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 bør ændres for at øge risikofølsomheden og mindske overdreven kapitalisering ved bedre at tilpasse kapitalbehandlingen til de underliggende risici. Desuden bør der indføres målrettede ændringer for at udligne unødige forskelle mellem kapitalkravene i forbindelse med to forskellige tilgange: den interne ratingbaserede metode for securitisering (SEC-IRBA) og standardmetoden for securitisering (SEC-SA). En sådan afbødning bør øge deltagelsen blandt mindre og mellemstore kreditinstitutter, der gør brug af standardmetoden.

(4)Bundgrænserne for risikovægt er de minimumsrisikovægte, som kreditinstitutterne skal anvende på deres foranstillede securitiseringsengagementer, selv når kapitalberegningerne tyder på, at der kan anvendes en lavere risikovægt. Bundgrænserne for risikovægt for foranstillede positioner i securitiseringer bør gøres mere risikofølsomme, så det bliver muligt at afspejle den risiko, der er forbundet med den underliggende pulje af eksponeringer for hver specifik securitisering. Foranstillede securitiseringspositioner i securitiseringer i lavrisikoporteføljer bør kunne drage fordel af lavere bundgrænser for risikovægt end foranstillede securitiseringspositioner i securitiseringer i højrisikoporteføljer. Denne nye metode, som vil betyde, at bundgrænser for risikovægt beregnes på grundlag af en specifik formel, bør erstatte den eksisterende metode, hvor bundgrænser for risikovægt fastsættes på faste niveauer uanset kreditkvaliteten af den underliggende pulje af eksponeringer. Den nye formel bør gøre det muligt at afspejle, om securitiseringer er simple, transparente og standardiserede (STS) eller ej. For at undgå uforholdsmæssigt store reduktioner af kapitalkravene bør der indføres en minimumstærskel for bundgrænsen for risikovægt.

(5)For at sikre større risikofølsomhed i securitiseringsrammen, samtidig med at der opretholdes forsigtighedsbaseret regulering, er det nødvendigt efter SEC-IRBA-metoden at justere formlen for p-faktoren for at reducere minimumsfaktoren og justeringsfaktoren samt at indføre et loft for p-faktoren, hovedsagelig for foranstillede securitiseringspositioner hos eksponeringsleverende/organiserende kreditinstitutter. Af samme grund er det efter SEC-SA-metoden nødvendigt at reducere p-faktoren for foranstillede securitiseringspositioner. Ændringer af p-faktoren for ikkeforanstillede securitiseringspositioner bør være minimale for at forhindre underkapitalisering af disse positioner. Ændringer af p-faktoren for investorers positioner i ikke-STS-securitiseringer og i ikkeforanstillede securitiseringspositioner i STS-securitiseringer bør være minimale, da disse positioner ikke indebærer reducerede agentur- og modelrisici.

(6)Foranstillede securitiseringspositioner er modstandsdygtige, hvis securitiseringen opfylder en række anerkendelseskriterier på indgåelsesdatoen og derefter løbende. Disse anerkendelseskriterier sikrer beskyttelsen af den foranstillede securitiseringsposition og afbøder agentur- og modelrisici. Sådanne modstandsdygtige securitiseringspositioner bør nyde godt af yderligere reduktioner af bundgrænserne for risikovægt og af p-faktoren sammenlignet med positioner, der ikke opfylder anerkendelseskriterierne. Positioner i foranstillede securitiseringspositioner i ikke-STS-securitiseringer, der besiddes af investorer i form af kreditinstitutter, bør ikke kunne drage fordel af disse yderligere reduktioner, da de ikke er kendetegnet ved reduceret agentur- og modelrisiko.

(7)På grund af ændringerne af bundgrænsen for risikovægt for foranstillede securitiseringspositioner og af p-faktoren efter SEC-IRBA- og SEC-SA-metoderne bør risikovægtene i opslagstabellerne under SEC-ERBA justeres i overensstemmelse hermed.

(8)Der bør indføres ændringer af rammen for væsentlig risikooverførsel (SRT) for at imødegå de begrænsninger, der udpeges i denne ramme i forbindelse med de nuværende mekaniske test, som måler betydningen af den risiko, der overføres gennem securitisering, specifikke strukturelle karakteristika ved securitiseringstransaktioner, der kan være til skade for overholdelsen af SRT-kravene, og de processer, som anvendes af de kompetente myndigheder til at vurdere SRT, og for at gøre denne ramme mere konsekvent og forudsigelig. SRT-tilsynsvurderingernes forudsigelighed bør øges ved at fastsætte hovedelementerne i SRT-vurderingen i forordning (EU) nr. 575/2013, herunder den brede udformning af den nye SRT-test. Den måde, hvorpå de tekniske detaljer i testen bør gennemføres, kravene til transaktionernes strukturelle karakteristika og principperne for vurderingsprocessen bør alle specificeres i reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).

(9)I stedet for de eksisterende mekaniske test bør der indføres en ny principbaseret test til måling af betydningen af den risiko, der overføres gennem securitisering. I betragtning af den meget begrænsede anvendelse bør den nuværende tilladelsesbaserede tilgang, hvor SRT opnås gennem en tilladelse udstedt af den kompetente myndighed, fjernes og ikke længere være tilladt. For yderligere at strømline SRT-vurderingen og øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden for eksponeringsleverende institutter bør der indføres et nyt krav om, at eksponeringsleverende institutter skal indgive en selvvurdering for at påvise, at kravene vedrørende SRT er opfyldt, bl.a. under stressforhold. Som led i selvvurderingen bør eksponeringsleverende institutter udarbejde en pengestrømsanalyse for at dokumentere SRT'ens modstandsdygtighed.

(10)For at øge SRT-tilsynsvurderingernes effektivitet bør principperne for vurderingerne harmoniseres på EU-plan. EBA bør specificere disse principper i de reguleringsmæssige tekniske standarder, som også bør omfatte principper på højt niveau for en hurtig procedure for kvalificerede securitiseringer.

(11)Der bør indføres målrettede ændringer af specifikke bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 for at forbedre den tekniske sammenhæng og give yderligere præciseringer af rationalet bag visse bestemmelser i den nuværende ramme. For at sikre, at de kompetente myndigheder og kreditinstitutter i hele Unionen fortolker artikel 254, stk. 2, konsekvent, bør det også præciseres, at nævnte artikel, som har til formål at undgå obligatorisk anvendelse af SEC-ERBA i forbindelse med transaktioner, for hvilke der er fastsat et loft for kreditvurderingen på grund af loftet for statsobligationer – og ikke transaktionernes risikoprofil – er den fremherskende drivkraft ved fastsættelsen af risikovægtene efter denne metode.

(12)Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(14)Senest fire år efter ikrafttrædelsen bør Kommissionen efter høring af EBA overveje, om der bør indføres en mere grundlæggende ændring af risikovægtformlerne og -funktionerne på mellemlang/lang sigt for at gøre det muligt på en omfattende måde at give mulighed for større risikofølsomhed, opnå mere forholdsmæssige niveauer af manglende kapitalneutralitet, afbøde cliff-effekter og håndtere de nuværende rammers strukturelle begrænsninger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013

Forordning (EU) nr. 575/2013 ændres som følger:

1)I artikel 238, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

"Et positivt incitament anses kun for at være til stede i time call-optioner, hvis kontraktbestemmelserne ved indgåelsen indeholder vilkår, som kan forventes at være medtaget i transaktionsdokumentationen for at øge fordelen ved at udnytte time call-optionen."

2)Artikel 242 ændres således

a)Nr. 6) affattes således:

"6) "foranstillet securitiseringsposition": en position med attachment point over KIRB eller KA og med sikkerhed i eller sikret ved et prioriteret krav på samtlige underliggende eksponeringer, idet der i denne forbindelse ikke tages hensyn til forfaldne beløb i henhold til kontrakter vedrørende rente- eller valutaderivater, forfaldne gebyrer eller andre tilsvarende betalinger, og uanset eventuelle forskelle med hensyn til løbetid i forhold til en eller flere foranstillede trancher, som den pågældende position deler tab med på et pro rata-grundlag".

b)Nr. 18) udgår.

3)Artikel 243 ændres således

a)Overskriften til artiklen affattes således:

"Artikel 243

Kriterier for differentieret kapitalbehandling"

b)Stk. 2, litra b), ændres således:

1)Nr. ii) affattes således:

"ii) 60 % på individuelt eksponeringsgrundlag, når eksponeringen er et lån sikret ved pant i erhvervsejendom

2)Nr. iii) udgår.

c)Følgende tilføjes som stk. 3, 4 og 5

"3. Foranstillede positioner i en STS-securitisering er berettiget til den behandling, der er fastsat i artikel 260, stk. 2, artikel 262, stk. 2, artikel 264, stk. 2a, og artikel 264, stk. 3a, hvis følgende krav er opfyldt:

a)for en position i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion:

b)kravene i artikel 243, stk. 1

c)på indgåelsesdatoen og derefter løbende bestemmes attachment point for den foranstillede securitiseringsposition som følger:

A >= 1,5 * KA, når der anvendes SEC-SA eller SEC-ERBA, eller

A >= 1,1 * (EL * WAL af den oprindelige securitiserede referenceportefølje + UL), når SEC-IRBA anvendes

d)for en position i en securitisering, der ikke er et ABCP-program eller en ABCP-transaktion:

e)kravene i artikel 243, stk. 2

f)på indgåelsesdatoen og derefter løbende bestemmes attachment point for den foranstillede securitiseringsposition som følger:

A >= 1,5 * KA, når der anvendes SEC-SA eller SEC-ERBA, eller

A >= 1,1 * (EL * WAL af den oprindelige securitiserede referenceportefølje + UL), når SEC-IRBA anvendes

4. En foranstillet securitiseringsposition i en ikke-STS-securitisering er berettiget til den behandling, der er fastsat i artikel 259, stk. 1b, artikel 261, stk. 1b, artikel 263, stk. 2a, og artikel 263, stk. 3a, hvis følgende krav er opfyldt på indgåelsesdatoen og derefter løbende:

a)for en balanceført securitisering:

1)kravet i artikel 26c, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402 og kravene i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/920

2)kravene i artikel 26, litra e), nr. 8, 9 og 10, i forordning (EU) 2017/2402

3)attachment point for den foranstillede securitiseringsposition bestemmes som følger:

A >= 1,5 * KA, når der anvendes SEC-SA eller SEC-ERBA, eller

A >= 1,1 * (EL * WAL af den oprindelige securitiserede referenceportefølje + UL), når SEC-IRBA anvendes

4)kravet i denne forordnings artikel 243, stk. 2, litra a)

5)positionen er ikke en investorposition

b)for et ABCP-program eller en ABCP-transaktion:

1)kravene i artikel 24, stk. 17, litra b), i forordning (EU) 2017/2402

2)attachment point for den foranstillede securitiseringsposition bestemmes som følger:

A >= 1,5 * KA, når der anvendes SEC-SA eller SEC-ERBA, eller

A >= 1,1 * (EL * WAL af den oprindelige securitiserede referenceportefølje + UL), når SEC-IRBA anvendes

3)kravene i denne forordnings artikel 243, stk. 1, litra b)

4)positionen er ikke en investorposition

c)for traditionel securitisering, der ikke er ABCP:

1)kravene i artikel 21, stk. 4, litra b), og artikel 21, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402

2)attachment point for den foranstillede securitiseringsposition bestemmes som følger:

A >= 1,5 * KA, når der anvendes SEC-SA eller SEC-ERBA, eller

A >= 1,1 * (EL * WAL af den oprindelige securitiserede referenceportefølje + UL), når SEC-IRBA anvendes

3)kravet i denne forordnings artikel 243, stk. 2, litra a) Der er ikke tale om en investorposition.

5. Med henblik på stk. 3 og 4 beregnes WAL (vægtet gennemsnitlig levetid) for den oprindelige referenceportefølje ved tidsvægtning, indtil transaktionens forventede løbetid, kun afdrag på hovedstolen fra de securitiserede eksponeringer, uden hensyntagen til eventuelle betalinger vedrørende gebyrer eller renter, der skal betales af låntagerne i de securitiserede eksponeringer, og i tilfælde af syntetiske securitiseringer uden hensyntagen til antagelser om førtidig indfrielse. For en transaktion med en genopfyldelsesperiode er WAL summen af den resterende genopfyldelsesperiode plus referenceporteføljens resterende vægtede gennemsnitlige levetid målt fra udløbet af den pågældende genopfyldelsesperiode. WAL må ikke være længere end fem år.",

4)Artikel 244 og 245 affattes således:

"Artikel 244

Traditionel securitisering

1.Det eksponeringsleverende institut ved en traditionel securitisering kan udelukke de securitiserede eksponeringer fra sin beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald af de forventede tab, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)En væsentlig kreditrisiko i forbindelse med de securitiserede eksponeringer er blevet overført til tredjeparter, eller det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1 250 % for alle sine securitiseringspositioner i securitiseringen eller fratrækker disse securitiseringspositioner i de egentlige kernekapitalposter, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).

b)Betingelserne for en effektiv risikooverførsel for de securitiserede eksponeringer, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, er opfyldt.

2.En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført til tredjeparter, hvis andelen af de vægtede værdier af uventede tab for de underliggende eksponeringer, der er allokeret til de securitiseringspositioner, som det eksponeringsleverende institut har overført til tredjeparter, efter allokeringen af de underliggende eksponeringers forventede tab i løbetiden til securitiseringstrancherne udgør mindst 50 % af alle de vægtede værdier af uventede tab for de underliggende eksponeringer allokeret til alle securitiseringstrancherne efter følgende formel:

hvor

–RWEAi er det risikovægtede eksponeringsbeløb for tranche i

–ULi er beløbet for uventede tab allokeret til tranche i, hvor det uventede tab svarer til de risikovægtede eksponeringsbeløb, som det eksponeringsleverende institut ville beregne i henhold til kapitel 2 eller kapitel 3, alt efter hvad der er relevant, for de underliggende eksponeringer, som om de ikke var securitiserede, ganget med 8 %.

–UL_transi er mængden af ULi allokeret til de overførte securitiseringspositioner i tranche i.

Med henblik på denne formel omfatter de risikovægtede eksponeringsbeløb, der ville blive beregnet i henhold til kapitel 3, ikke beløbet for de forventede tab i forbindelse med alle securitiseringens underliggende eksponeringer, herunder misligholdte underliggende eksponeringer, der stadig er en del af puljen.

3.Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder kræve, at det eksponeringsleverende institut i hvert enkelt tilfælde overfører et vægtet beløb for uventede tab, der er større end de 50 %, der er omhandlet i nævnte stykke, til tredjeparter, eller gøre indsigelse mod den væsentlige kreditrisikooverførsel. De foranstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, kan pålægges for at afhjælpe mangler i forvaltningen af det eksponeringsleverende instituts systemer og kontroller eller andre mangler i den interne ledelse, herunder afhjælpende handlingsplaner, der endnu ikke er afsluttet efter tilsynsundersøgelser, eller hvis den kompetente myndighed anser den kreditrisiko, der er overført i henhold til stk. 2, for utilstrækkelig til at afhjælpe visse særlige eller komplekse karakteristika ved securitiseringen eller for at føre til uforholdsmæssige kapitalfrigørelser.

4.Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, skal alle følgende betingelser for kreditrisikooverførslen være opfyldt:

a)Dokumentationen vedrørende transaktionen afspejler securitiseringens økonomiske substans.

b)Securitiseringspositionerne udgør ikke betalingsforpligtelser for det eksponeringsleverende institut.

c)De underliggende eksponeringer anbringes uden for det eksponeringsleverende instituts og dets kreditorers rækkevidde på en måde, som opfylder kravet i artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402.

d)Det eksponeringsleverende institut bevarer ikke kontrol over de underliggende eksponeringer.

e)Securitiseringsdokumentationen indeholder ikke vilkår eller betingelser, der kræver, at det eksponeringsleverende institut ændrer de underliggende eksponeringer for at forbedre puljens gennemsnitlige kvalitet eller øger det udbytte, der skal udbetales til indehavere af positioner, eller i øvrigt forbedrer positionerne i securitiseringen ved en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet.

f)Dokumentationen vedrørende transaktionen gør det i givet fald klart, at det eksponeringsleverende eller det organiserende institut kun kan foretage et eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner eller et eventuelt genkøb eller en eventuel omlægning eller udskiftning af de underliggende eksponeringer ud over de kontraktlige forpligtelser, hvis sådanne foranstaltninger gennemføres i overensstemmelse med de gældende markedsvilkår, og parterne i denne forbindelse handler i egen interesse på fri og uafhængig basis (armslængde).

g)Securitiseringstransaktionen udviser ikke strukturelle træk, der forhindrer eller i væsentlig grad underminerer en effektiv overførsel af kreditrisiko til tredjeparter på et bæredygtigt grundlag, eller, hvis et af disse træk er til stede, udviser transaktionen passende sikkerhedsforanstaltninger.

h)Når der er tale om en clean-up call option, skal en sådan option også opfylde alle følgende betingelser:

1)Denne option kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker det.

2)Optionen kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de underliggende eksponeringers oprindelige værdi ikke er amortiseret.

3)Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på kreditforbedringspositioner eller andre positioner, som indehaves af investorer i securitiseringen, og er ikke i øvrigt struktureret med henblik på kreditforbedring.

i)Det eksponeringsleverende institut har modtaget en udtalelse fra en kvalificeret juridisk rådgiver, der bekræfter, at securitiseringen opfylder betingelserne i dette stykkes litra c).

Med henblik på litra d) anses kontrol over de underliggende eksponeringer for bevaret, hvis det eksponeringsleverende institut har ret til at genkøbe de tidligere overførte eksponeringer fra erhververen med henblik på at realisere gevinsterne af disse, eller hvis det i øvrigt er forpligtet til igen at påtage sig den overførte risiko. At det eksponeringsleverende institut bevarer sine rettigheder eller forpligtelser vedrørende de underliggende eksponeringer, udgør ikke i sig selv kontrol over eksponeringerne.

5.Betingelserne for væsentlig kreditrisikooverførsel som omhandlet i stk. 2 og 3 skal være opfyldt på tidspunktet for securitiseringens indgåelse og dække transaktionens levetid, både i basisscenariet og i stressscenariet, forudsat at der ikke foretages strukturelle ændringer af transaktionen efter indgåelsen. Kravene i stk. 4 skal opfyldes løbende. Det eksponeringsleverende institut skal indgive en selvvurdering til den kompetente myndighed for at påvise, at betingelserne for en effektiv og, hvor det er relevant, væsentlig kreditrisikooverførsel som omhandlet i stk. 1-4 er opfyldt.

6.For visse transaktioner, der ikke udviser problematiske træk, kan de kompetente myndigheder anvende en hurtig forenklet vurderingsproces.

7.EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a)betingelserne for opfyldelse af kravet om væsentlige kreditrisikooverførsel, jf. nærværende artikels stk. 2 og artikel 245, stk. 2, navnlig:

1)beregningen af de forventede tab i løbetiden for de underliggende eksponeringer og deres fordeling med henblik på nærværende artikels stk. og artikel 245, stk. 2

2)fordelingen af de securitiserede eksponeringers uventede tab på securitiseringstrancherne med henblik på denne artikels stk. og artikel 245, stk. 2

3)beregningen af de vægtede beløb for uventede tab i forhold til fordelingen af de securitiserede eksponeringers uventede tab på securitiseringstrancherne i denne artikels stk. og artikel 245, stk. 2

b)de strukturelle elementer og sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i henholdsvis artikel 244, stk. 4, litra g), og artikel 245, stk. 4, litra f), navnlig dækningen af de retlige klausuler om førtidig opsigelse af securitiseringer

c)minimumskravene til det eksponeringsleverende instituts selvevaluering, jf. artikel 244, stk. 5, og artikel 245, stk. 5, herunder specifikation af de scenarier, der skal anvendes

d)betingelserne for de kompetente myndigheders anvendelse af artikel 244, stk. 2 og 3, og artikel 245, stk. 2 og 3, i forbindelse med securitiseringstransaktioner og eksponeringsleverende institutter

e)principperne på højt niveau for proceduren ved revision og vurdering af betingelserne for opfyldelse af kravet om kreditrisikooverførsel i overensstemmelse med artikel 244, stk. 1-4, og artikel 245, stk. 1-4, og principperne på højt niveau for, at visse securitiseringer kan komme i betragtning til en hurtig forenklet vurderingsproces, jf. artikel 244, stk. 6, og artikel 245, stk. 6

f)de nødvendige justeringer med henblik på anvendelsen af artikel 244 og 245 på NPE-securitiseringer.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

8.Senest den 31. marts hvert år underretter de kompetente myndigheder EBA om alle securitiseringer, der er vurderet i overensstemmelse med stk. 1-7 i det foregående år. Underretningen skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at beregne forholdet i henhold til stk. 2, og oplysninger om relevante strukturelle karakteristika. Oplysningerne skal som minimum indeholde en opdeling af trancherne i størrelse, tykkelse og beløb, portefølje LGD, EL, LTEL og UL, WAL for de underliggende eksponeringer og tranchernes risikovægte samt oplysninger om, hvorvidt de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3, er blevet anvendt.

Artikel 245

Syntetisk securitisering

1.Det eksponeringsleverende institut til en syntetisk securitisering kan beregne risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald størrelsen af forventede tab vedrørende de underliggende eksponeringer i overensstemmelse med artikel 251 og 252, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

a)En væsentlig kreditrisiko i forbindelse med de securitiserede eksponeringer er blevet overført til tredjeparter, eller det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1 250 % for alle sine securitiseringspositioner i securitiseringen eller fratrækker disse securitiseringspositioner i egentlige kernekapitalposter, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).

b)Betingelserne for en effektiv risikooverførsel for de securitiserede eksponeringer, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, er opfyldt.

2.En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført til tredjeparter, hvis andelen af vægtede beløb for uventede tab for de underliggende eksponeringer, der er allokeret til de securitiseringspositioner, som det eksponeringsleverende institut har overført til tredjeparter, efter allokeringen af de underliggende eksponeringers forventede tab i løbetiden til securitiseringstrancherne udgør mindst 50 % af alle de vægtede beløb for uventede tab for de underliggende eksponeringer, der er allokeret til alle securitiseringstrancherne, i overensstemmelse med følgende formel:

hvor

–RWEAi er det risikovægtede eksponeringsbeløb for tranche i

–ULi er beløbet for uventede tab allokeret til tranche i, hvor det uventede tab svarer til de risikovægtede eksponeringsbeløb, som det eksponeringsleverende institut ville beregne i henhold til kapitel 2 eller kapitel 3, alt efter hvad der er relevant, for de underliggende eksponeringer, som om de ikke var securitiserede, ganget med 8 %.

–UL_transi er mængden af ULi allokeret til de overførte securitiseringspositioner i tranche i.

Med henblik på denne formel omfatter de risikovægtede eksponeringsbeløb, der ville blive beregnet i henhold til kapitel 3, ikke beløbet for de forventede tab i forbindelse med alle securitiseringens underliggende eksponeringer, herunder misligholdte underliggende eksponeringer, der stadig er en del af puljen.

3.Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder kræve, at det eksponeringsleverende institut i hvert enkelt tilfælde overfører et vægtet beløb for uventede tab, der er større end de 50 %, der er omhandlet i nævnte stykke, til tredjeparter, eller gøre indsigelse mod den væsentlige risikooverførsel. De kompetente myndigheder kan pålægge de foranstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, hvis det er nødvendigt for at afhjælpe mangler i forvaltningen af det eksponeringsleverende instituts systemer og kontroller eller andre mangler i dets interne ledelse, herunder afhjælpende handlingsplaner, der endnu ikke er afsluttet efter tilsynsundersøgelser, eller hvis den kompetente myndighed anser den kreditrisiko, der er overført i henhold til stk. 2, for utilstrækkelig til at afhjælpe visse særlige eller komplekse træk ved securitiseringen eller for at føre til en uforholdsmæssig kapitalfrigørelse.

4.Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, skal alle følgende betingelser for kreditrisikooverførslen være opfyldt:

a)Dokumentationen vedrørende transaktionen afspejler securitiseringens økonomiske substans.

b)Kreditrisikoafdækningen, hvorved kreditrisikoen er overført, er i overensstemmelse med artikel 249.

c)Dokumentationen for securitiseringen indeholder ikke bestemmelser eller betingelser, som:

1)pålægger væsentlige tærskelværdier, under hvilke kreditrisikoafdækningen anses for ikke at være udløst, hvis en kreditbegivenhed indtræffer

2)giver mulighed for at ophæve risikoafdækningen som følge af en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet

3)stiller krav om, at det eksponeringsleverende institut skal ændre de underliggende eksponeringers sammensætning for at forbedre den gennemsnitlige kvalitet af puljen, eller

4)øger instituttets omkostninger ved kreditrisikoafdækning eller udbytte, der skal betales til indehavere af positioner i securitiseringen ved en forringelse af den underliggende puljes kreditkvalitet.

d)Kreditrisikoafdækningen kan håndhæves i alle relevante retsområder.

e)Dokumentationen vedrørende transaktionen gør det i givet fald klart, at det eksponeringsleverende eller det organiserende institut kun kan foretage et eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner eller et eventuelt genkøb eller en eventuel omlægning eller udskiftning af de underliggende eksponeringer ud over de kontraktlige forpligtelser, hvis sådanne foranstaltninger gennemføres i overensstemmelse med de gældende markedsvilkår, og parterne i denne forbindelse handler i egen interesse på fri og uafhængig basis (armslængde).

f)Securitiseringstransaktionen udviser ikke strukturelle træk, der forhindrer eller i væsentlig grad underminerer en effektiv overførsel af kreditrisiko til tredjeparter på et bæredygtigt grundlag, eller, hvis et af disse træk er til stede, udviser transaktionen passende sikkerhedsforanstaltninger.

g)Når der er tale om en clean-up call option, skal en sådan option opfylde samtlige følgende betingelser:

1)Optionen kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker det.

2)Optionen kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de underliggende eksponeringers oprindelige værdi ikke er amortiseret.

3)Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på kreditforbedringspositioner eller andre positioner, som indehaves af investorer i securitiseringen, og er ikke i øvrigt struktureret med henblik på kreditforbedring.

h)Hvis der er tale om en time call-option, kan optionen først udnyttes efter en periode, der måles fra datoen for en transaktions afslutning svarende til de securitiserede eksponeringers oprindelige vægtede gennemsnitlige løbetid, eller efter en periode, som måles fra afslutningen af en transaktions genopfyldelsesperiode svarende til den vægtede gennemsnitlige løbetid ved afslutningen af den pågældende genopfyldelsesperiode.

i)Det eksponeringsleverende institut har modtaget en udtalelse fra en kvalificeret juridisk rådgiver, der bekræfter, at securitiseringen opfylder betingelserne i dette stykkes litra d).

5.Betingelserne for væsentlig kreditrisikooverførsel som omhandlet i stk. 2 og 3 skal være opfyldt på tidspunktet for securitiseringens indgåelse og dække transaktionens levetid, både i basisscenariet og i stressscenariet, forudsat at der ikke foretages strukturelle ændringer af transaktionen efter indgåelsen. Kravene i stk. 4 skal opfyldes løbende. Det eksponeringsleverende institut skal indgive en selvvurdering til den kompetente myndighed for at påvise, at betingelserne for en effektiv og, hvor det er relevant, væsentlig kreditrisikooverførsel som omhandlet i stk. 1-4 er opfyldt.

6.For visse transaktioner, der ikke udviser problematiske træk, kan de kompetente myndigheder anvende en hurtig forenklet vurderingsproces.

7.Senest den 31. marts hvert år underretter de kompetente myndigheder EBA om alle securitiseringer, for hvilke der er modtaget en selvevaluering i overensstemmelse med stk. 1-6 i det foregående år. Underretningen skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at beregne forholdet i henhold til stk. 2, og oplysninger om relevante strukturelle karakteristika. Oplysningerne skal som minimum indeholde en opdeling af trancherne i størrelse, tykkelse og beløb, portefølje LGD, EL, LTEL og UL, WAL for de underliggende eksponeringer og tranchernes risikovægte samt oplysninger om, hvorvidt de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3, er blevet anvendt."

5)I artikel 248, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)Litra b) affattes således:

"b) Eksponeringsværdien af en ikkebalanceført securitiseringsposition er dens nominelle værdi, fratrukket eventuelle relevante specifikke kreditrisikojusteringer af securitiseringspositionen i overensstemmelse med artikel 110, ganget med den relevante konverteringsfaktor som foreskrevet i dette litra. Konverteringsfaktoren er 100 %, medmindre der er tale om faciliteter med kontante forskud. For at bestemme eksponeringsværdien af den uudnyttede del af faciliteterne med kontante forskud kan der anvendes en konverteringsfaktor på 0 % på den nominelle værdi af en likviditetsfacilitet, der kan opsiges uden betingelser, forudsat at tilbagebetalingen af træk på faciliteten går forud for andre fordringer på pengestrømme fra de underliggende eksponeringer."

b)Litra d) affattes således:

"d) Et eksponeringsleverende institut kan trække beløbet for specifikke kreditrisikojusteringer vedrørende de underliggende eksponeringer i henhold til artikel 110 og eventuelle ikkerefunderbare købsrabatter, der er knyttet til sådanne underliggende eksponeringer, i det omfang de har reduceret egne midler, fra eksponeringsværdien af en securitiseringsposition, der i henhold til underafdeling 3 er tildelt en risikovægt på 1 250 % eller i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), er fratrukket i de egentlige kernekapitalposter.

Størrelsen af justeringerne af den specifikke kreditrisiko kan i overensstemmelse med litra d), første afsnit, fratrækkes eksponeringsværdien af en securitiseringsposition, der er tildelt en risikovægt på under 1 250 %, forudsat at positionen har et attachment point på under KIRB eller KA. I så fald betragtes securitiseringspositionen som to securitiseringspositioner med henblik på dette litra d): Positionen med A lig med KIRB eller KA og den efterstillede position med A under KIRB eller KA og D er lig med KIRB eller KA og de specifikke kreditrisikojusteringer kan kun fratrækkes eksponeringsværdien af securitiseringspositionen, som er den efterstillede position med A under KIRB eller KA og D er lig med KIRB eller KA."

c)Litra e) affattes således:

"e) Eksponeringsværdien af et kontraktligt udpeget syntetisk mer-spread skal, hvor det er relevant, indeholde følgende:

1)enhver indkomst fra de securitiserede eksponeringer, der allerede er anerkendt af det eksponeringsleverende institut i dettes resultatopgørelse i henhold til de gældende regnskabsregler, som det eksponeringsleverende institut kontraktmæssigt har udpeget til transaktionen som syntetisk mer-spread, og som stadig er til rådighed til at absorbere tab

2)ethvert syntetisk mer-spread, som kontraktmæssigt er udpeget af det eksponeringsleverende institut i en hvilken som helst tidligere periode, og som stadig er til rådighed til at absorbere tab

3)ethvert syntetisk mer-spread, som kontraktmæssigt er udpeget af det eksponeringsleverende institut for den aktuelle kontraktperiode, og som stadig er til rådighed til at absorbere tab

4)ethvert syntetisk mer-spread, som kontraktmæssigt er udpeget af det eksponeringsleverende institut for fremtidige kontraktperioder.

Med henblik på dette litra medtages ethvert beløb, der stilles som sikkerhed eller kreditforbedring i forbindelse med den syntetiske securitisering, og som allerede er genstand for et kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med dette kapitel, ikke i eksponeringsværdien."

d)Andet, tredje og fjerde afsnit udgår.

6)I artikel 254 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 1, litra c), affattes således:

"c) Hvis SEC-SA ikke kan anvendes i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 4, skal et institut anvende SEC-ERBA i overensstemmelse med artikel 263 og 264 for ratede positioner eller positioner, for hvilke der kan anvendes en afledt rating."

b)Stk. 5 affattes således:

"5. Med forbehold af denne artikels stk. 1, litra b) og c), kan et institut anvende den interne vurderingsmetode til at beregne risikovægtede eksponeringsbeløb for en ikkeratet position i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion i henhold til artikel 266, hvis betingelserne i artikel 265 er opfyldt. Hvis et institut har modtaget tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode i henhold til artikel 265, stk. 2, og en specifik position i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion falder ind under anvendelsesområdet for den pågældende tilladelse, anvender instituttet denne metode til at beregne denne positions risikovægtede eksponeringsbeløb.

7)Artikel 255, stk. 6, affattes således:

"6. Hvis et institut anvender SEC-SA i henhold til underafdeling 3, beregner det KSA ved at gange de risikovægtede eksponeringsbeløb for de ikkemisligholdte eksponeringer, der ville blive beregnet i henhold til kapitel 2, som om de ikke var blevet securitiseret, med 8 % divideret med summen af eksponeringsværdierne for de ikkemisligholdte underliggende eksponeringer. KSA udtrykkes som et decimaltal mellem nul og et.

Med henblik på dette stykke skal ikkemisligholdte eksponeringer ikke omfatte underliggende eksponeringer, der er misligholdte som omhandlet i artikel 261, stk. 2.

Med henblik på dette stykke beregner institutter eksponeringsværdien af de underliggende eksponeringer uden modregning af specifikke kreditrisikojusteringer og yderligere værdijusteringer i henhold til artikel 34 og 110 og andre reduktioner af kapitalgrundlaget."

8)I artikel 256 indsættes følgende stykke

"7. Den udestående saldo for puljen af underliggende eksponeringer i securitiseringen skal, med henblik på stk. 1 og 2, reduceres med den mængde tab, der allerede er tildelt trancherne for de misligholdte eksponeringer, der indgår i den securitiserede portefølje."

9)I artikel 259 foretages følgende ændringer:

a)Indledningen affattes således:

"Efter SEC-IRBA beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb for en securitiseringsposition ved at gange positionens eksponeringsværdi som beregnet i henhold til artikel 248 med den relevante risikovægt som følger:"

b)Teksten "hvor: p = max [0,3; (A + B*(1/N) + C*KIRB + D * LGD + E*MT)]" erstattes af følgende:

"hvor:

p = min (1, maks. [0,3; 0,7 *(A + B*(1/N) + C*KIRB + D*LGD + E*MT)]) for et eksponeringsleverende eller organiserende instituts eksponering mod en foranstillet securitiseringsposition, eller

p = min (1, maks. [0,3; 1 *(A + B*(1/N) + C*KIRB + D*LGD + E*MT)]) for andre eksponeringer."

c)Som stk. 1a og 1b indsættes:

"1a. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for en foranstillet securitiseringsposition beregnet i overensstemmelse med stk. 1 er underlagt en bundgrænse beregnet som følger:

Bundgrænse = max (12 %; 15 % * KIRB*12,5)

1b. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for en foranstillet securitiseringsposition beregnet i overensstemmelse med stk. 1, som opfylder kriterierne i artikel 243, stk. 4, er underlagt en bundgrænse beregnet som følger:

Bundgrænse = max (10 %; 15 % * KIRB*12,5)."

d)Stk. 7 affattes således:

"7. Hvis en position har sikkerhed i en blandet pulje, og det pågældende institut kan beregne KIRB for mindst 95 % af de underliggende eksponeringsbeløb i henhold til artikel 258, stk. 1, litra a), beregner instituttet kapitalkravet for puljen af underliggende eksponeringer som følger:

∙ + (1 − )A"

10)Artikel 260 affattes således

"Artikel 260

Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-IRBA

1.Efter SEC-IRBA beregnes risikovægten for en position i STS-securitiseringer i henhold til artikel 259, dog med følgende ændringer:

p = min (0,5, maks. [0,2; 0,3*(A + B*(1/N) + C*KIRB + D*LGD + E*MT)]) for en foranstillet securitiseringsposition tilhørende det eksponeringsleverende eller organiserende institut

p = min (0,5, maks. [0,2; 0,5*(A + B*(1/N) + C*KIRB + D*LGD + E*MT)]) for en ikkeforanstillet position tilhørende det eksponeringsleverende eller organiserende institut

p = min (0,5, maks. [0,3; 0,5*(A + B*(1/N) + C*KIRB + D*LGD + E*MT)]) for andre positioner.

Bundgrænsen for risikovægt for en foranstillet securitiseringsposition = max (7 %; 10 % *KIRB*12,5).

2.Efter SEC-IRBA beregnes risikovægten for en position i STS-securitiseringer, der opfylder kriterierne i artikel 243, stk. 3, i henhold til artikel 259, dog med følgende ændringer:

p = min (0,5, maks. [0,2; 0,3*(A + B*(1/N) + C*KIRB + D*LGD + E*MT)]) for en foranstillet securitiseringsposition tilhørende det eksponeringsleverende eller organiserende institut eller investoren

p = min (0,5, maks. [0,2; 0,5*(A + B*(1/N) + C*KIRB + D*LGD + E*MT)]) for en ikkeforanstillet position tilhørende det eksponeringsleverende eller organiserende institut

p = min (0,5, maks. [0,3; 0,5*(A + B*(1/N) + C*KIRB + D*LGD + E*MT)]) for andre positioner.

Bundgrænsen for risikovægt for en foranstillet securitiseringsposition = max (5 %, 10 % * KIRB*12,5)."

11)I artikel 261 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 1 ændres således:

1)Indledningen affattes således:

"Efter SEC-SA beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb for en securitiseringsposition ved at gange eksponeringsværdien af positionen som beregnet i henhold til artikel 248 med den relevante risikovægt, der bestemmes som følger:"

2)"p = 1 for en securitiseringseksponering, som ikke er en resecuritiseringseksponering" erstattes af følgende:

"For en securitiseringsposition, som ikke er en resecuritiseringseksponering, er p = 0,6 for en foranstillet securitiseringsposition tilhørende det eksponeringsleverende eller organiserende institut, 1 for anden securitiseringsposition."

b)Som stk. 1a og 1b indsættes:

"1a. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for en foranstillet securitiseringsposition beregnet i overensstemmelse med stk. 1 er underlagt en bundgrænse beregnet som følger:

Bundgrænse = max (12 %; 15 % *KA*12,5).

1b. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for en foranstillet securitiseringsposition beregnet i overensstemmelse med stk. 1, som opfylder kriterierne i artikel 243, stk. 4, er underlagt en bundgrænse beregnet som følger:

Bundgrænse = max (10 %; 15 % * KA*12,5)."

c)I stk. 2 indsættes følgende afsnit:

"Med henblik på dette stykke er den nominelle værdi af de underliggende misligholdte eksponeringer den regnskabsmæssige værdi af de misligholdte eksponeringer minus eventuelle beløb, hvormed trancherne allerede er blevet nedskrevet for at absorbere tabene på de misligholdte eksponeringer eller tab, der er blevet absorberet af et mer-spread."

12)Artikel 262 affattes således

"Artikel 262

Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-SA

1.Efter SEC-SA beregnes risikovægten for en position i en STS-securitisering i henhold til artikel 261, dog med følgende ændringer:

p = 0,3 for en foranstillet securitiseringsposition tilhørende det eksponeringsleverende eller organiserende institut

p = 0,5 for andre securitiseringseksponeringer

bundgrænse for risikovægt for en foranstillet securitiseringsposition = maks. 7 %; 10 % * KA*12,5).

2.Efter SEC-SA beregnes risikovægten for en position i en STS-securitisering, der opfylder kriterierne i artikel 243, stk. 3, i henhold til artikel 261, dog med følgende ændringer:

p = 0,3 for en foranstillet securitiseringsposition tilhørende det eksponeringsleverende eller organiserende institut eller investoren

p = 0,5 for andre securitiseringseksponeringer

bundgrænse for risikovægt for en foranstillet securitiseringsposition = maks. 5 %; 10 % * KA*12,5)."

13)I artikel 263 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 2 affattes således:

"2. For så vidt angår eksponeringer med kortsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en kortsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til stk. 7, finder følgende risikovægte anvendelse:

Tabel 1

b)Som stk. 2a og 2b indsættes:

"2a. For en position i en foranstillet tranche med kreditkvalitetstrin 1 i en securitisering, der opfylder kriterierne i artikel 243, stk. 4, beregnes risikovægten som følger:

Maks. (10 %; 15 % *KA*12,5)

2b. Hvis et institut ikke er i stand til at anvende formlen i tabel 1 eller i stk. 2a, fordi det ikke er i stand til at beregne KA, anvendes en risikovægt på 15 % på den relevante eksponering."

c)Stk. 3 affattes således:

"3. For så vidt angår eksponeringer med langsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en langsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til stk. 7, finder risikovægtene i tabel 2 anvendelse, behørigt justeret for trancheløbetid (MT) i henhold til artikel 257 og nærværende artikels stk. 4 og for så vidt angår ikkeforanstillede trancher for tranchetykkelse i henhold til nærværende artikels stk. 5:

Tabel 2:

d)Som stk. 3a og 3b indsættes:

"3a. For positioner tilhørende det eksponeringsleverende eller organiserende institut i foranstillet tranche med kreditkvalitetstrin 1 eller kreditkvalitetstrin 2 med trancheløbetid på 1 år i en securitisering, der opfylder kriterierne i artikel 243, stk. 4, beregnes risikovægten som følger:

Maks. (10 %; 15 % *KA*12,5)

3b. Hvis et institut ikke er i stand til at anvende formlen i tabel 2 eller i stk. 3a, fordi det ikke er i stand til at beregne KA, anvendes en risikovægt på 15 % på den relevante eksponering."

14)I artikel 264 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 2 affattes således:

"2. For så vidt angår eksponeringer med kortsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en kortsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til artikel 263, stk. 7, finder følgende risikovægte anvendelse:

Tabel 3:

b)Som stk. 2a og 2b indsættes:

"2a. For en position i en foranstillet tranche med kreditkvalitetstrin 1 i en securitisering, der opfylder kriterierne i artikel 243, stk. 3, beregnes risikovægten som følger:

Maks. (5 %; 10 %* KA*12,5)

2b. Hvis et institut ikke er i stand til at anvende formlen i tabel 3 eller i henhold til stk. 2a, fordi det ikke er i stand til at beregne KA, anvendes en risikovægt på 10 % på de relevante eksponeringer."

c)Stk. 3 affattes således:

"3. For så vidt angår eksponeringer med langsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en langsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til artikel 263, stk. 7, fastsættes risikovægte i henhold til tabel 4, justeret for trancheløbetid (MT) i henhold til artikel 257 og artikel 263, stk. 4, og for så vidt angår ikkeforanstillede trancher for tranchetykkelse i henhold til artikel 263, stk. 5:

Tabel 4:

d)Som stk. 3a og 3b indsættes:

"3a. For en position i foranstillet tranche med kreditkvalitetstrin 1 eller kreditkvalitetstrin 2 med trancheløbetid på 1 år i en securitisering, der opfylder kriterierne i artikel 243, stk. 3, beregnes risikovægten som følger:

Maks. (5 %; 10 % *KA*12,5)

3b. Hvis et institut ikke kan anvende formlen i tabel 4, fordi det ikke kan beregne KA, anvendes en risikovægt på 10 % på den relevante eksponering."

15)I artikel 268 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 1 affattes således:

"1. Et institut kan anvende et maksimalt kapitalkrav for den securitiseringsposition, det besidder, svarende til de kapitalkrav, der ville blive beregnet i henhold til kapitel 2 eller 3 for de underliggende eksponeringer, hvis de ikke var blevet securitiseret.

Med henblik på denne artikel omfatter kapitalkravet efter IRB-metoden værdien af de forventede tab i tilknytning til de eksponeringer, der beregnes i henhold til kapitel 3, og værdien af uventede tab. For eksponeringsleverende institutter skal de forventede tab være fratrukket eventuelle specifikke kreditrisikojusteringer af de underliggende eksponeringer.

b)Stk. 3 affattes således:

"3. Maksimumskapitalkravet fremkommer ved at gange det beløb, der beregnes i henhold til stk. 1 eller 2, med den største interesseandel, som instituttet besidder i de relevante trancher (V), udtrykt i procent og beregnet som følger:

a)V er for et institut, som har en eller flere securitiseringspositioner i en enkelt tranche, forholdet mellem den nominelle størrelse af de securitiseringspositioner, som instituttet besidder i den givne tranche, og tranchens nominelle størrelse.

b)V er for et institut, som har securitiseringspositioner i forskellige trancher, den maksimale interesseandel på tværs af trancher.

For så vidt angår litra b) beregnes interesseandelen for hver af de forskellige trancher som anført i litra a).

Uanset første og andet afsnit kan institutterne se bort fra renter af trancher, hvis securitiseringspositioner, som instituttet besidder, tildeles en risikovægt på 1 250 % i overensstemmelse med underafdeling 3 eller fratrækkes de egentlige kernekapitalposter i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra k). I så fald er de maksimale kapitalkrav summen af det beløb, der beregnes i overensstemmelse med stk. 1 eller 2, fratrukket eksponeringsværdierne af de securitiseringspositioner, som der blev set bort fra ved fastsættelsen af V, ganget med V plus summen af eksponeringsværdierne af de securitiseringspositioner, som der blev set bort fra ved fastsættelsen af V."

16)Artikel 270, stk. 2, 3 og 4, udgår.

17)Artikel 506b udgår.

18)Artikel 506d affattes således:

"Artikel 506d

Tilsynsmæssig behandling af securitisering

1.Senest [4 år efter ikrafttrædelsesdatoen] vurderer Kommissionen efter høring af EBA den overordnede situation og dynamikken på Unionens securitiseringsmarked og aflægger rapport om hensigtsmæssigheden og effektiviteten af Unionens ramme for tilsynsbaseret securitisering, herunder om finansieringen af realøkonomien, idet der skelnes mellem forskellige typer securitiseringer, bl.a. mellem syntetiske securitiseringer, traditionelle securitiseringer og NPE-securitiseringer, mellem eksponeringsleverende institutter og investorer, mellem STS- og ikke-STS-transaktioner og mellem forskellige metoder til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb.

Som led i revisionen skal Kommissionen vurdere indvirkningen på den finansielle stabilitet. Kommissionen overvåger desuden anvendelsen af den overgangsordning, der er omhandlet i artikel 465, stk. 13, og vurderer, i hvilket omfang anvendelse af outputgulvet på securitiseringseksponeringer vil påvirke den kapitalreduktion, som eksponeringsleverende institutter opnår i transaktioner, for hvilke der er anerkendt en væsentlig risikooverførsel, reducere risikofølsomheden uforholdsmæssigt og påvirke nye securitiseringstransaktioners økonomiske levedygtighed.

Kommissionen overvejer navnlig, om en mere grundlæggende ændring af formlerne og funktionerne til risikovægtning vil gøre det muligt at opnå større risikofølsomhed og mere forholdsmæssige niveauer med hensyn til manglende kapitalneutralitet, afbøde cliff-effekter og håndtere strukturelle begrænsninger i den nuværende ramme under hensyntagen til securitiseringstransaktionernes historiske kreditresultater i Unionen og securitiseringsrammens reducerede model- og agenturrisici.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

2.EBA forelægger senest [to år efter ikrafttrædelsen] Kommissionen en rapport for at overvåge udviklingen og dynamikken på Unionens securitiseringsmarked som følge af de ændrede tilsynsmæssige rammer med fokus på kreditinstitutternes rolle som initiativtagere til SRT-transaktioner og som investorer. I analysen skelnes der mellem forskellige former for securitiseringer, herunder mellem syntetiske securitiseringer, traditionelle securitiseringer og NPE-securitiseringer, og mellem STS- og ikke-STS-transaktioner. Rapporten skal også analysere virkningen af de ændrede tilsynsmæssige rammer på yderligere udlån fra kreditinstitutter til husholdninger og virksomheder, herunder SMV'er.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

OVERSIGT OVER FINANSIELLE OG DIGITALE VIRKNINGER

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME3

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse3

1.2.Berørt(e) politikområde(r)3

1.3.Mål3

1.3.1.Generelt/generelle mål3

1.3.2.Specifikt/specifikke mål3

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)3

1.3.4.Resultatindikatorer3

1.4.Forslaget/initiativet vedrører4

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet4

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet4

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis4

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art4

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter5

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling5

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger6

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)6

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER8

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering8

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)8

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi8

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem8

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)8

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder9

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER10

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet10

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne12

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne12

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget12

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter17

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger22

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne24

3.2.3.1. Bevillinger fra vedtaget budget24

3.2.3.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter24

3.2.3.3.Bevillinger I ALT24

3.2.4.Anslået behov for menneskelige ressourcer25

3.2.4.1.Finansieret over vedtaget budget25

3.2.4.2.Finansieret over eksterne formålsbestemte indtægter26

3.2.4.3.Samlet behov for menneskelige ressourcer26

3.2.5.Oversigt over de anslåede virkninger for de digitale teknologirelaterede investeringer28

3.2.6.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme28

3.2.7.Bidrag fra tredjemand28

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne29

4.Digitale dimensioner29

4.1.Krav vedrørende digital relevans30

4.2.Data30

4.3.Digitale løsninger31

4.4.Vurdering af interoperabilitet31

4.5.Foranstaltninger til støtte for digital gennemførelse32

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Mål

1.3.1.Generelt/generelle mål

1.3.2.Specifikt/specifikke mål

1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.3.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.4.Forslaget/initiativet vedrører 

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 24  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Varigheden af forslaget/initiativet og af dets finansielle virkninger

 Begrænset varighed

–    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e)budgetgennemførelsesmetode(r) 25   

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–    i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

– organer, der er etableret i en medlemsstat og undergivet lovgivningen i en medlemsstat eller EU-lovgivningen, og som i overensstemmelse med sektorspecifikke regler kan få overdraget gennemførelsen af EU-midler eller budgetgarantier, i det omfang de kontrolleres af offentligretlige organer eller af privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier i form af kontrolorganernes solidariske hæftelse eller ækvivalente finansielle garantier, som for hver foranstaltning kan begrænses til EU-støttens maksimale beløb.

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede budgetgennemførelsesmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

3.2.1.1.Bevillinger fra vedtaget budget

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.1.2.Bevillinger fra eksterne formålsbestemte indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)