Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52025PC0657

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner, med henblik på ændring af bilag I til aftalen

COM/2025/657 final

Bruxelles, den 31.10.2025

COM(2025) 657 final

2025/0334(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner, med henblik på ændring af bilag I til aftalen

(EØS-relevant tekst)


BEGRUNDELSE

1.Forslagets genstand

Dette forslag vedrører afgørelsen om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det fælles udvalg, der blev nedsat ved aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner, med hensyn til at ændre bilag I til aftalen.

2.Baggrund for forslaget

2.1.Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner 1 ("aftalen") forbinder EU's emissionshandelssystem (EU ETS) med Schweiz' emissionshandelssystem, idet det giver mulighed for, at emissionskvoter, der er udstedt i det ene system, kan blive handlet og anvendt til at opfylde kravene i det andet. Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2020.

2.2.Det fælles udvalg

Det fælles udvalg, der er nedsat ved aftalens artikel 12, er ansvarligt for at administrere aftalen og sikre dens gennemførelse. Det kan træffe afgørelse om at vedtage nye bilag til aftalen eller at ændre de gældende.

Ifølge aftalens artikel 13, stk. 2, kan det fælles udvalg træffe afgørelse om at vedtage et nyt bilag eller ændre et eksisterende bilag til aftalen.

2.3.Det fælles udvalgs påtænkte retsakt

Det fælles udvalg skal på sit ottende møde, der vil blive afholdt i 2025, eller tidligere ved skriftlig procedure i henhold til artikel 8, stk. 4, i det fælles udvalgs forretningsorden 2 , vedtage en afgørelse om ændring af bilag I ("den påtænkte retsakt").

Formålet med den påtænkte retsakt er at tilpasse de væsentlige kriterier i bilag I til ajourført lovgivning i både Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund.

Den påtænkte retsakt bliver bindende for parterne i overensstemmelse med aftalens artikel 13, stk. 2. I overensstemmelse med aftalens artikel 12, stk. 3, er afgørelser truffet af det fælles udvalg i de tilfælde, der er omhandlet i denne aftale, endvidere bindende for parterne efter deres ikrafttræden.

3.Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne

Rådets afgørelse, som bygger på dette forslag fra Kommissionen, fastlægger Den Europæiske Unions holdning til det fælles udvalgs afgørelse, der skal træffes om at ændre bilag I.

Ændringerne af bilag I til aftalen er nødvendige i betragtning af de ændringer i de lovgivningsmæssige rammer, der er sket i både Den Europæiske Union og Schweiz siden de seneste ændringer i det fælles udvalgs afgørelse nr. 1/2023 3 . Europa-Parlamentet og Rådet vedtog ændringer 4 af direktiv 2003/87/EF 5 med henblik på at fastlægge et passende bidrag for EU's emissionshandelssystemet til det emissionsreduktionsmål for 2030, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 6 . Disse ændringer skal afspejles i bilag I til aftalen for at opretholde de sammenkoblede systemers kompatibilitet og markedsintegritet og undgå konkurrenceforvridning mellem og kulstoflækage fra de sammenkoblede systemer.

I bilag I, del A (stationære anlæg), udgør de relevante ændringer af teksten i EU-kolonnen, som skal dokumentere overholdelsen af de væsentlige kriterier efter vedtagelsen af den reviderede udgave af direktiv 2003/87/EF 7 , primært redaktionelle tilpasninger vedrørende ikrafttrædelsen af de relevante retsakter på EU's side (ændringer af de væsentlige kriterier nr. 2, 3, 6, 10, 11, 12, 13) og ajourføringer af henvisninger til retsakter (ændringer af de væsentlige kriterier nr. 5 og 10). Kun teksten til kriterium 4 er blevet ændret med henblik på at afspejle resultatet af det reviderede direktiv 2003/87/EF 8 i både EU-kolonnen og Schweiz-kolonnen. Alle andre ændringer i Schweiz-kolonnen i bilag I, del A, er redaktionelle tilpasninger vedrørende de relevante retsakters ikrafttræden.

Hvad angår bilag I, del B (luftfartsoperatører), er det for at sikre, at ordlyden i EU-kolonnen stemmer overens med de væsentlige kriterier, nødvendigt at foretage ændringer med hensyn til de relevante retlige bestemmelsers ikrafttræden (kriterium 12 og 14) og at ajourføre henvisningerne til retsakter (kriterium 2, 4, 5 og 7). Endvidere er ordlyden i kriterium 4, 11 og 12 i EU-kolonnen blevet tilpasset for at afspejle resultatet af revisionen af direktiv 2003/87/EF 9 korrekt. Af samme grund er titlen på det væsentlige kriterium 8 blevet ændret, og ordlyden i EU-kolonnen er blevet tilpasset i overensstemmelse hermed. Det samme gælder kriterium 6, hvor EU-kolonnen og Schweiz-kolonnen er blevet lagt sammen, og der er indsat en fælles tekst.

I Schweiz-kolonnen i del B blev det for kriterium 2, 5, 13, 14 og 15 nødvendigt at foretage redaktionelle ændringer med hensyn til den relevante schweiziske lovgivnings ikrafttræden. Dette gælder også kriterium 4, 8 og 12, som derudover omfatter en ajourføring af henvisningen til retsakten. Som i EU-kolonnen, er ordlyden af kriterium 4, 7 og 11 i Schweiz-kolonnen endvidere blevet tilpasset for at afspejle den tilgang, der er beskrevet i EU-kolonnen.

4.Retsgrundlag

4.1.Proceduremæssigt retsgrundlag

4.1.1.Principper

I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen".

4.1.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Det fælles udvalg er nedsat ved aftalens artikel 12.

Den retsakt, som det fælles udvalg skal vedtage, er en retsakt, der har retsvirkninger. Den påtænkte retsakt får bindende virkning i henhold til folkeretten, jf. aftalens artikel 12, stk. 3.

Den påtænkte retsakt supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for aftalen.

Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i TEUF.

4.2.Materielt retsgrundlag

4.2.1.Principper

Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages en holdning på Unionens vegne.

4.2.2.Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde

Hovedformålet med og indholdet af den påtænkte retsakt vedrører miljøet.

Det materielle retsgrundlag for forslaget til afgørelse er derfor artikel 192, stk. 1, i TEUF.

4.3.Konklusion

Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør være artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.

5.Offentliggørelse af den påtænkte retsakt

Da den retsakt, der skal vedtages af det fælles udvalg, ændrer bilag I til aftalen, bør den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter vedtagelsen.

2025/0334 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner, med henblik på ændring af bilag I til aftalen

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner ("aftalen") blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2018/219 10 og trådte i kraft den 1. januar 2020.

(2)I henhold til aftalens artikel 12, stk. 3, kan det fælles udvalg træffe afgørelser, der efter deres ikrafttræden er bindende for parterne.

(3)I henhold til aftalens artikel 13, stk. 2, kan det fælles udvalg ændre bilagene til aftalen.

(4)Det er hensigtsmæssigt at genskabe sammenhængen med de retlige bestemmelser, der finder anvendelse på Den Europæiske Unions og Det Schweiziske Forbunds emissionshandelssystemer efter revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 11 ved direktiv (EU) 2023/958 12 og (EU) 2023/959 13 .

(5)Det fælles udvalg skal på sit ottende møde eller tidligere ved skriftlig procedure i henhold til artikel 8, stk. 4, i det fælles udvalgs forretningsorden vedtage en afgørelse om ændring af bilag I til aftalen. Denne afgørelse vil være bindende for Unionen.

(6)Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det fælles udvalg om ændring af bilag I til aftalen, bør derfor fastlægges.

(7)Unionens holdning bør baseres på vedlagte udkast til afgørelse for at bevare de sammenkoblede systemers kompatibilitet og markedsintegritet og undgå konkurrenceforvridning og kulstoflækage –

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det ottende møde i det fælles udvalg eller tidligere ved skriftlig procedure i henhold til artikel 8, stk. 4, i det fælles udvalgs forretningsorden med hensyn til ændringen af bilag I til aftalen, baseres på det fælles udvalgs udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Unionens repræsentanter i det fælles udvalg kan vedtage mindre ændringer af udkastet til afgørelse, uden at Rådet skal træffe yderligere afgørelser.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    EUT L 322 af 7.12.2017, s. 3.
(2)    Afgørelse nr. 1/2019 truffet af det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om at sammenkoble deres systemer for handel med drivhusgasemissioner af 25. januar 2019, med hensyn til vedtagelsen af udvalgets forretningsorden, kan findes på https://ec.europa.eu/clima/system/files/2021-07/20191201_jc_dec_rop_en.pdf og Rådets afgørelse (EU) 2018/1279 af 18. september 2018 (EUT L 239 af 24.9.2018, s. 8).
(3)    EUT L af 25.1.2024, 2024/301, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/301/oj  
(4)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/958 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 115) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 134).
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
(7)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF.
(8)    Jf. fodnote 4.
(9)    Ibid.
(10)    Rådets afgørelse (EU) 2018/219 af 23. januar 2018 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (EUT L 43 af 16.2.2018, s. 1).
(11)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
(12)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/958 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 115).
(13)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 130).
Top

Bruxelles, den 31.10.2025

COM(2025) 657 final

BILAG

til

forslag til Rådets afgørelse

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner, med henblik på ændring af bilag I til aftalen


BILAG

UDKAST til

AFGØRELSE nr. 1/2025 TRUFFET AF DET FÆLLES UDVALG, DER ER NEDSAT I HENHOLD TIL AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM SAMMENKOBLING AF DERES SYSTEMER FOR HANDEL MED DRIVHUSGASEMISSIONER

af …

for så vidt angår ændringen af bilag I

DET FÆLLES UDVALG HAR –

under henvisning til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner 1 (herefter "aftalen"), særlig artikel 13, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Vedtagelsen af det fælles udvalgs afgørelse nr. 2/2019 af 5. december 2019 opfyldte betingelserne for sammenkobling i aftalen og betød, at aftalen kunne træde i kraft den 1. januar 2020.

(2)I henhold til aftalens artikel 13, stk. 2, kan det fælles udvalg ændre bilagene til aftalen.

(3)I henhold til aftalens artikel 10, stk. 1, berører aftalen ikke parternes ret til at ændre eller vedtage lovgivning, som er relevant for denne aftale, herunder retten til at vedtage mere restriktive beskyttelsesforanstaltninger.

(4)Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/958 2 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 3 blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 4 ændret for at tilpasse bidraget fra EU's emissionshandelssystem (EU ETS) til en indenlandsk nettoreduktion af drivhusgasemissioner på mindst 55 % senest i 2030 sammenlignet med 1990 som aftalt i Det Europæiske Råd i december 2020.

(5)Det fælles udvalg besluttede på sit syvende møde den 4. december 2024 at lade ændringer af bilag I til aftalen, som måtte følge af revisionen af direktiv 2003/87/EF, være omfattet af én ajourføring af bilag I til aftalen i 2025.

(6)I overensstemmelse med aftalens artikel 13, stk. 7, bør de relevante ændringer, der følger af revisionen af direktiv 2003/87/EF, derfor afspejles i de væsentlige kriterier, der er fastsat i bilag I til aftalen, således at de to emissionshandelssystemers kompatibilitet opretholdes, markedets integritet sikres, og konkurrenceforvridning udelukkes –

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Del A og B i bilag I til aftalen erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

På vegne af det fælles udvalg

Sekretær for Den Europæiske Union

Formand

Sekretær for Schweiz



BILAG

"A. Væsentlige kriterier for stationære anlæg

Væsentlige kriterier

I EU's emissionshandelssystem

I Schweiz' emissionshandelssystem

1.

Obligatorisk karakter af deltagelsen i emissionshandelssystemet

Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for anlæg, der udfører de aktiviteter og udleder de drivhusgasser, der er anført nedenfor.

Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for anlæg, der udfører de aktiviteter og udleder de drivhusgasser, der er anført nedenfor.

2.

Emissionshandelssystemet skal omfatte mindst de aktiviteter, der er fastsat i:

-    Bilag I til direktiv 2003/87/EF

som gældende den 1. januar 2025.

- CO2-bekendtgørelsens artikel 40, stk. 1, og bilag 6

som gældende den 1. januar 2025.

3.

Emissionshandelssystemet skal omfatte mindst de drivhusgasser, der er fastsat i:

-    Bilag II til direktiv 2003/87/EF

som gældende den 1. januar 2025.

-    CO2-bekendtgørelsens artikel 1, stk. 1

som gældende den 1. januar 2025.

4.

Der skal gælde et loft for emissionshandelssystemet, der er mindst lige så restriktivt som loftet i:

-    Artikel 9 og 9a i direktiv 2003/87/EF

som gældende den 1. januar 2025.

Den lineære reduktionsfaktor er 4,3 % pr. år fra 2024-2027 og 4,4 % fra 2028. Den vil blive anvendt på alle sektorer i overensstemmelse med direktiv 2003/87/EF som gældende den 1. januar 2025.

-CO2-lovens artikel 18, stk. 1 og 2

-CO2-bekendtgørelsens artikel 45, stk. 1, og bilag 8, punkt 1

som gældende den 1. januar 2025.

Den lineære reduktionsfaktor er 6,4 % i 2025 for ved hjælp af denne tilpasning at opnå samme reduktion af loftet for perioden 2021-2025 som den, der opnås ved hjælp af den lineære reduktionsfaktor for EU's emissionshandelssystem. Den lineære reduktionsfaktor er 4,3 % pr. år fra 2026 og 4,4 % fra 2028. Den finder anvendelse på alle sektorer, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem.

5.

Markedsstabilitetsmekanismen

I 2015 indførte EU markedsstabilitetsreserven (afgørelse (EU) 2015/1814), hvis funktionsmåde blev styrket med direktiv (EU) 2018/410 og direktiv (EU) 2023/959.

Det fastsættes i EU-lovgivningen, at Kommissionen fra og med 2017 senest den 15. maj hvert år offentliggør den samlede mængde kvoter i omsætning. Dette tal afgør, hvorvidt kvoter, der efter planen skal auktioneres i det efterfølgende år, skal overføres til reserven eller frigives herfra.

-CO2-lovens artikel 19, stk. 6

-CO2-bekendtgørelsens artikel 48, stk. 1a og 5, og bilag 8, punkt 2

som gældende den 1. januar 2025.

Ifølge den schweiziske lovgivning skal auktionsmængden mindskes på betingelse af det samlede antal kvoter i omsætning. Desuden annulleres de emissionskvoter, der ikke er tildelt en auktion, ved udgangen af handelsperioden. 

6.

Omfanget af markedsovervågningen af emissionshandelssystemet skal mindst være lige så restriktivt som fastsat i:

-    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MIFID II)

-    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (MIFIR)

-    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (MAR)

-    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU af 16. april 2014 om strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug (direktivet om markedsmisbrug)

-    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (hvidvaskdirektivet)

som gældende den 1. januar 2025.

-    Forbundslov om den schweiziske finanstilsynsmyndighed af 22. juni 2007

-    Forbundslov om finansielle markedsinfrastrukturer og markedsadfærd i handelen med værdipapirer og derivater af 19. juni 2015

-    Forbundslov om finansielle institutioner af 15. juni 2018

-    Forbundslov om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme af 10. oktober 1997

som gældende den 1. januar 2025.

I den schweiziske regulering af de finansielle markeder defineres emissionskvoternes retlige karakter ikke. Navnlig klassificeres emissionskvoterne ikke som værdipapirer i loven om finansielle markedsinfrastrukturer og kan derfor ikke handles på regulerede markedspladser. Da emissionskvoter ikke klassificeres som værdipapirer, finder den schweiziske værdipapirregulering ikke anvendelse på OTC-handel med emissionskvoter på sekundære markeder.

Derivatkontrakter klassificeres i henhold til loven om finansielle markedsinfrastrukturer som værdipapirer. Disse kontrakter omfatter også derivater, hvis underliggende instrument er emissionskvoter. Derivater vedrørende emissionskvoter, der er genstand for OTC-handel mellem ikke-finansielle og finansielle modparter, er omfattet af bestemmelserne i loven om finansielle markedsinfrastrukturer.

7.

Samarbejde om markedsovervågning

Parterne træffer passende samarbejdsforanstaltninger med henblik på markedsovervågningen. Disse samarbejdsforanstaltninger omfatter udveksling af oplysninger og håndhævelse af de forpligtelser, der følger af deres respektive markedsovervågningsordning. Parterne underretter det fælles udvalg om sådanne foranstaltninger.

8.

De kvalitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som dem, der er fastsat i:

I EU-retten foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter fra og med 2021.

I schweizisk lovgivning foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter fra og med 2021.

9.

De kvantitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i:

I EU-retten foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter fra og med 2021.

I schweizisk lovgivning foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter fra og med 2021.

10.

Gratiskvoter beregnes på grundlag af benchmarks og tilpasningsfaktorer. Kvoter, som ikke tildeles gratis, auktioneres eller ugyldiggøres. I den forbindelse skal emissionshandelssystemet mindst opfylde:

-    Artikel 10, 10a, 10b og 10c i direktiv 2003/87/EF

-    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447 af 12. marts 2021 om fastsættelse af reviderede benchmarkværdier for gratistildeling af emissionskvoter for perioden fra 2021 til 2025 i henhold til artikel 10a, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og som er gældende i perioden fra den 1. januar 2021 til december 2025

-    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

-    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/873 af 30. januar 2024 om ændring af delegeret forordning (EU) 2019/331 for så vidt angår midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter

-    Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/708 af 15. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF vedrørende fastlæggelsen af, hvilke sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage for perioden 2021-2030

-    enhver tværsektoriel korrektionsfaktor i EU's emissionshandelssystem i perioden 2021-2025 eller 2026-2030

- Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/772 af 16. april 2025 om ændring og berigtigelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1842 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet

som gældende den 1. januar 2025.

-CO2-lovens artikel 18, stk. 3, og artikel 19

-CO2-bekendtgørelsens artikel 45, stk. 2-6,

artikel 46, 46a, 46b og 48 samt bilag 9

som gældende den 1. januar 2025.

I perioden fra 2021-2025 overstiger gratistildelingerne ikke niveauerne for gratis tildelinger til anlæg i EU's emissionshandelssystem.

11.

Emissionshandelssystemet skal omfatte sanktioner under de omstændigheder og af det omfang som dem, der er fastsat i:

-    Artikel 16 i direktiv 2003/87/EF

som gældende den 1. januar 2025.

-CO2-lovens artikel 21

-CO2-bekendtgørelsens artikel 56

som gældende den 1. januar 2025.

12.

Overvågning og rapportering inden for emissionshandelssystemet skal være mindst lige så restriktiv som fastsat i:

-    Artikel 14 i og bilag IV til direktiv 2003/87/EF

-    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012

som gældende den 1. januar 2025.

-CO2-lovens artikel 20

-CO2-bekendtgørelsens artikel 50-53, bilag 16, punkt 1, og bilag 17, punkt 1

som gældende den 1. januar 2025.

13.

Verifikation og rapportering inden for emissionshandelssystemet skal være mindst lige så restriktiv som fastsat i:

-    Artikel 15 i og bilag V til direktiv 2003/87/EF

-    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

som gældende den 1. januar 2025.

-    CO2-bekendtgørelsens artikel 51-54

som gældende den 1. januar 2025.

B. Væsentlige kriterier for luftfart

Væsentlige kriterier

For EU

For Schweiz

1.

Obligatorisk karakter af deltagelsen i emissionshandelssystemet

Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for luftfartsaktiviteter i overensstemmelse med kriterierne nedenfor.

Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for luftfartsaktiviteter i overensstemmelse med kriterierne nedenfor.

2.

Dækning af luftfartsaktiviteter og ‑drivhusgasser og fordelingen af flyvninger og deres respektive emissioner efter flyafgangsprincippet som fastsat i:

-    Direktiv 2003/87/EF som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

- Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2020/1071 af 18. maj 2020 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår udelukkelsen af flyvninger, der ankommer fra Schweiz, fra EU's emissionshandelssystem

- Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1416 af 17. juni 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår udelukkelsen af flyvninger, der ankommer fra Det Forenede Kongerige, fra EU's emissionshandelssystem

- Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1122 af 12. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften af EU-registret

som gældende den 1. januar 2025.

Fra den 1. januar 2020 er flyvninger fra en flyveplads, der er beliggende inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), til flyvepladser, der er beliggende på Schweiz' område, omfattet af EU's emissionshandelssystem.

Flyvninger fra flyvepladser, der er beliggende på Schweiz' område og på Det Forenede Kongeriges område, til flyvepladser, der er beliggende i EØS-området, udelukkes fra EU's emissionshandelssystem, jf. artikel 25a i direktiv 2003/87/EF.

1.    Omfang af dækning

Flyvninger, der ankommer til eller afgår fra en flyveplads, der er beliggende på Schweiz' område, bortset fra flyvninger, der afgår fra en flyveplads, der er beliggende inden for EØS-området.

Midlertidige undtagelser med hensyn til anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet, f.eks. undtagelser som fastsat i artikel 28a i direktiv 2003/87/EF, kan finde anvendelse for så vidt angår Schweiz' emissionshandelssystem i overensstemmelse med de undtagelser, der er indført i EU's emissionshandelssystem. Kun CO2-emissioner er omfattet af luftfartsaktiviteter.

2.    Begrænsning af dækning

Den generelle dækning nævnt i punkt 1 omfatter ikke:

1.    flyvninger, der udelukkende foretages med det formål at befordre en regerende monark og dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, regeringschefer eller ministre, når vedkommende er på en officiel tjenesterejse, og når dette formål fremgår af den pågældende statusindikator i flyveplanen

2.    militære og toldmyndighedernes og politiets flyvninger

3.    eftersøgnings- og redningsflyvninger, brandslukningsflyvninger, humanitære flyvninger og medicinske nødflyvninger

4.    flyvninger, der udelukkende udføres efter visuelflyvereglerne som defineret i bilag 2 til konvention angående international civil luftfart af 7. december 1944

5.    flyvninger, der afsluttes på den flyveplads, hvorfra luftfartøjet er startet, og som ikke indebærer nogen mellemlanding

6.    træningsflyvninger, der udføres udelukkende med det formål at opnå et certifikat eller, hvis der er tale om flyvebesætningsmedlemmer, en rating af certifikat, når dette fremgår af en passende bemærkning i flyveplanen, forudsat at flyvningen ikke tjener til transport af passagerer og/eller fragt eller til positionering eller transport af luftfartøjet

7.    flyvninger, der udføres udelukkende som led i videnskabelig forskning

8.    flyvninger, der udføres udelukkende med det formål at kontrollere, afprøve eller certificere et luftfartøj eller udstyr, uanset om dette er luftbårent eller jordbaseret

9.    flyvninger, der udføres med luftfartøjer med en højst tilladt startmasse på under 5 700 kg

10.    flyvninger, som foretages af erhvervsmæssige luftfartøjsoperatører med samlede årlige emissioner på under 10 000 ton, som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, eller under 243 flyvninger pr. periode i tre på hinanden følgende perioder på fire måneder inden for rammerne af Schweiz' emissionshandelssystem, hvis disse operatører ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem

11.    flyvninger, som foretages af ikke-erhvervsmæssige luftfartøjsoperatører, som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, med samlede årlige emissioner på under 1 000 ton i overensstemmelse med den undtagelse, der finder anvendelse i EU's emissionshandelssystem, hvis disse operatører ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem.

Disse begrænsninger af dækningen er fastsat i:

-CO2-lovens artikel 16a

-CO2-bekendtgørelsens artikel 46d og artikel 55, stk. 2, samt bilag 13

som gældende den 1. januar 2025.

3.

Udveksling af relevante data vedrørende anvendelsen af begrænsninger af dækningen af luftfartsaktiviteter

De to parter samarbejder om anvendelsen af begrænsningerne af dækningen i Schweiz' emissionshandelssystem og EU's emissionshandelssystem for erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige operatører i overensstemmelse med dette bilag. De to parter sikrer navnlig rettidig overførsel af alle relevante data for at muliggøre korrekt identifikation af flyvninger og luftfartøjsoperatører, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem og EU's emissionshandelssystem.

4.

Loft (samlet mængde kvoter, der kan tildeles luftfartøjsoperatør)

Artikel 3c i direktiv 2003/87/EF

som gældende den 1. januar 2025.

Ifølge artikel 3c, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF som gældende den 1. januar 2024 skal der fastsættes en samlet mængde kvoter, der skal tildeles luftfartøjsoperatører på grundlag af den samlede tildeling af kvoter til luftfartøjsoperatører, der udførte luftfartsaktiviteter angivet i bilag I til direktiv 2003/87/EF i 2023, reduceret med den lineære reduktionsfaktor som omhandlet i artikel 9 i direktiv 2003/87/EF og gældende fra den 1. januar 2025.

Det fastsættes i artikel 3c, stk. 7, i direktiv 2003/87/EF som gældende den 1. januar 2024, at for flyvninger, der afgår fra en flyveplads beliggende i EØS, og som ankommer til en flyveplads beliggende i EØS, i Schweiz eller i Det Forenede Kongerige, men som ikke var omfattet af ETS i 2023, forhøjes den samlede mængde kvoter med de tildelingsniveauer, som ville have fundet sted, hvis disse flyvninger havde været omfattet af emissionshandelssystemet i 2023. Den lineære reduktionsfaktor, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 2003/87/EF, og som gælder fra den 1. januar 2024, finder anvendelse.

Loftet skal være lige så restriktivt som loftet i EU's emissionshandelssystem, navnlig med hensyn til procentsatser for reduktion fra år til år og fra handelsperiode til handelsperiode. De kvoter, der er til rådighed under loftet, auktioneres eller tildeles gratis.

Denne tildeling kan tages op til revision i henhold til denne aftales artikel 6 og 7.

Fra 2024 er den samlede mængde kvoter blevet øget for så vidt angår flyvninger fra en flyveplads beliggende i Schweiz til en flyveplads beliggende i en region i EU's yderste periferi med det tildelingsniveau, der ville have fundet sted, hvis disse flyvninger havde været omfattet af emissionshandelssystemet i 2023. Den lineære reduktionsfaktor, som er omhandlet i bilag 15 til CO2-bekendtgørelsen, finder anvendelse.

Dette er foreskrevet i:

-CO2-lovens artikel 18

-CO2-bekendtgørelsens artikel 46e og bilag 15

som gældende den 1. januar 2025.

5.

Tildeling af kvoter til luftfart ved auktion

-    Artikel 3d, stk. 1 og 1a, og artikel 28a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF

som gældende den 1. januar 2025.

De schweiziske emissionskvoter, som skal auktioneres, auktioneres af den schweiziske kompetente myndighed. Schweiz modtager provenuet fra auktionering af schweiziske kvoter.

Dette er foreskrevet i:

-CO2-lovens artikel 19a, stk. 2 og 4

-CO2-bekendtgørelsens artikel 48 og bilag 15

som gældende den 1. januar 2025.

Der anvendes ændrede benchmark (jf. kriterium 7) i 2024 og 2025 med samme virkning som den øgede sats for auktionering i EU's emissionshandelssystem.

Disse benchmark er foreskrevet i:

CO2-bekendtgørelsens artikel 46f, stk. 1, og bilag 15

som gældende den 1. januar 2025.

6.

Særlig reserve for visse luftfartøjsoperatører

De særlige reserver er ikke længere operationelle.

7.

Benchmark for gratis tildeling af kvoter til luftfartøjsoperatører

Artikel 3d, litra 1a), i direktiv 2003/87/EF som gældende den 1. januar 2025.

Benchmarket må ikke være højere end benchmarket i EU's emissionshandelssystem.

Det årlige benchmark er

-0,000642186914222035 kvoter pr. tonkilometer for årene 2020-2023

-0,000481640185666526 kvoter pr. tonkilometer for år 2024

-0,000321093457111017 kvoter pr. tonkilometer for år 2025

Disse benchmark er foreskrevet i:

CO2-bekendtgørelsens artikel 46f, stk. 1, og bilag 15

som gældende den 1. januar 2025.

8.

Gratis tildeling af kvoter til luftfartøjsoperatører

Artikel 3d, litra 1a), i direktiv 2003/87/EF som gældende den 1. januar 2025.

Det antal emissionskvoter, der tildeles luftfartøjsoperatører gratis, beregnes ved at gange operatørens tonkilometerdata i referenceåret med det gældende benchmark.

Denne gratis tildeling er foreskrevet i:

-CO2-lovens artikel 19a, stk. 3 og 4

-CO2-bekendtgørelsens artikel 46f og 46g samt bilag 15

som gældende den 1. januar 2025.





9.

De kvalitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som dem, der er fastsat i:

I EU-retten foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter fra og med 2021.

I schweizisk lovgivning foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter fra og med 2021.

10.

Kvantitative grænser for anvendelsen af internationale kreditter

I EU-retten foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter fra og med 2021.

I schweizisk lovgivning foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter fra og med 2021.

11.

Erhvervelse af tonkilometerdata for referenceåret

Tonkilometerdata finder ikke anvendelse fra og med 2024 .

I henhold til bekendtgørelsen om erhvervelse af tonkilometerdata og udarbejdelse af overvågningsplaner vedrørende luftfartøjsstrækninger som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden er referenceåret for erhvervelse af data om schweizisk luftfartsaktiviteter 2018.

Dette er foreskrevet i:

-CO2-lovens artikel 19a, stk. 3 og 4

-CO2-bekendtgørelsens artikel 46f og 46g samt bilag 15

som gældende den 1. januar 2025.

12.

Overvågning og rapportering

Artikel 14 i og bilag IV til direktiv 2003/87/EF

-    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012

-    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1603 af 18. juli 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår foranstaltninger vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart om overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra luftfarten med henblik på gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning

som gældende den 1. januar 2025.

Overvågning og rapportering af ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, jf. artikel 14, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, finder sted fra 2025.

Bestemmelser om overvågning og rapportering skal være lige så restriktive som bestemmelserne i EU's emissionshandelssystem.

Dette er foreskrevet i:

-CO2-lovens artikel 20

-CO2-bekendtgørelsens artikel 50-52 og bilag 14, 16 og 17

som gældende den 1. januar 2025.

13.

Verifikation og akkreditering

-    Artikel 15 i og bilag V til direktiv 2003/87/EF

-    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

som gældende den 1. januar 2025.

Bestemmelser om verifikation og akkreditering skal være lige så restriktive som bestemmelserne i EU's emissionshandelssystem.

Dette er foreskrevet i:

CO2-bekendtgørelsens artikel 52, stk. 4 og 5, og bilag 18

som gældende den 1. januar 2025.

14.

Administration

Kriterierne i artikel 18a i direktiv 2003/87/EF finder anvendelse. I denne forbindelse og i henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF anses Schweiz for en administrerende medlemsstat med hensyn til tilskrivningen af administrationen af luftfartøjsoperatører mellem Schweiz og EU-/EØS-medlemsstater.

I henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF er de kompetente EU-/EØS-myndigheder ansvarlige for alle opgaver vedrørende administrationen af de luftfartøjsoperatører, de er tilskrevet, herunder også opgaverne vedrørende Schweiz' emissionshandelssystem (f.eks. modtagelse af verificerede emissionsrapporter, der dækker både Unionens og schweiziske luftfartsaktiviteter, administration af luftfartøjsoperatører, forvaltning af konti, opfyldelse af krav og håndhævelse).

Europa-Kommissionen indgår en bilateral aftale med de schweiziske kompetente myndigheder om overdragelse af relevante dokumenter og oplysninger.

Navnlig sikrer Europa-Kommissionen, at den mængde EU-kvoter, der er til gratis tildeling, overdrages til luftfartøjsoperatører, der administreres af Schweiz.

I tilfælde af en bilateral aftale om administration af flyvninger til og fra EuroAirport Basel-Mulhouse-Freiburg, som ikke indebærer en ændring af direktiv 2003/87/EF, vil Europa-Kommissionen i relevant omfang støtte gennemførelsen af en sådan aftale, såfremt den ikke fører til dobbelttælling.

Schweiz er ansvarlig for administrationen af luftfartøjsoperatører:

-    med en gyldig licens udstedt af Schweiz eller

-    med de største skønsvist tilskrevne luftfartsemissioner i Schweiz under det sammenkoblede emissionshandelssystem.

De schweiziske kompetente myndigheder er ansvarlige for alle opgaver vedrørende administrationen af de luftfartøjsoperatører, der er tilskrevet Schweiz, herunder også opgaverne vedrørende EU's emissionshandelssystem (f.eks. modtagelse af verificerede emissionsrapporter, der dækker både Unionens og schweiziske luftfartsaktiviteter, administration af luftfartøjsoperatører, forvaltning af konti, opfyldelse af krav og håndhævelse).

De schweiziske kompetente myndigheder indgår en bilateral aftale med Europa-Kommissionen om overdragelse af relevante dokumenter og oplysninger.

De schweiziske myndigheder overdrager navnlig den mængde schweiziske kvoter, der er til gratis tildeling, til luftfartsoperatører, som administreres af EU-/EØS-medlemsstater.

Dette er foreskrevet i:

-CO2-lovens artikel 39, stk. 1a

-CO2-bekendtgørelsens artikel 46d og bilag 14

som gældende den 1. januar 2025.

15.

Returnering

Ved vurderingen af luftfartøjsoperatørers overholdelse af kravene på grundlag af mængden af returnerede kvoter tager EU-/EØS-medlemsstaternes kompetente myndigheder først hensyn til emissioner, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, og anvender den resterende mængde returnerede kvoter for at tage hensyn til emissioner, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem.

Ved vurderingen af luftfartøjsoperatørers overholdelse af kravene på grundlag af mængden af returnerede kvoter tager de kompetente myndigheder i Schweiz først hensyn til emissioner, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, og anvender den resterende mængde returnerede kvoter for at tage hensyn til emissioner, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem.

Dette er foreskrevet i:

– CO2-bekendtgørelsens artikel 55, stk. 2a

som gældende den 1. januar 2025.

16.

Retshåndhævelse

Parterne håndhæver bestemmelserne i deres respektive emissionshandelssystemer over for luftfartøjsoperatører, som ikke opfylder forpligtelserne under det respektive emissionshandelssystem, uanset om operatøren administreres af en kompetent EU-/EØS-myndighed eller af en schweizisk kompetent myndighed, hvis den håndhævelse, der foretages af den myndighed, som administrerer operatøren, kræver yderligere tiltag.

17.

Administrativ tilskrivning af luftfartøjsoperatører

I henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF angives den administrerende stat, herunder Schweiz, for hver luftfartøjsoperatør på listen over luftfartøjsoperatører, som Europa-Kommissionen offentliggør i overensstemmelse med artikel 18a, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF.

Luftfartøjsoperatører, der første gang tilskrives Schweiz efter denne aftales ikrafttræden, administreres af Schweiz efter den 30. september i tilskrivningsåret, og så snart den foreløbige registerforbindelse er operationel.

De to parter samarbejder om at dele relevante dokumenter og oplysninger.

Tilskrivningen af en luftfartøjsoperatør påvirker ikke det forhold, at denne luftfartøjsoperatør er dækket af det pågældende emissionshandelssystem (dvs. at en operatør, der er dækket af EU's emissionshandelssystem, som administreres af den schweiziske kompetente myndighed, under EU's emissionshandelssystem skal have samme forpligtelser som under Schweiz' emissionshandelssystem og omvendt).

18.

Nærmere bestemmelser om gennemførelse

Eventuelle yderligere bestemmelser, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af arbejdet og samarbejdet inden for one-stop-shoppen for luftfartskontohavere, udvikles og vedtages af det fælles udvalg efter denne aftales undertegnelse i henhold til denne aftales artikel 12, 13 og 22. Disse bestemmelser finder anvendelse fra datoen for denne aftales anvendelse.

19.

Bistand fra Eurocontrol

I forbindelse med luftfartsdelen af denne aftale medtager Europa-Kommissionen Schweiz i det mandat, der er tildelt Eurocontrol med hensyn til EU-emissionshandelssystemet.

".

(1)    EUT L 322 af 7.12.2017, s. 3.
(2)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/958 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 115).
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 134).
(4)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
Top