EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.3.2025

COM(2025) 155 final

2023/0379(COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

vedrørende

Rådets holdning med henblik på vedtagelse af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår anvendelsesområdet for reglerne for benchmarks, brugen i Unionen af benchmarks leveret af en administrator, der er etableret i et tredjeland, og visse indberetningskrav

2023/0379 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

vedrørende

Rådets holdning med henblik på vedtagelse af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår anvendelsesområdet for reglerne for benchmarks, brugen i Unionen af benchmarks leveret af en administrator, der er etableret i et tredjeland, og visse indberetningskrav

1.Baggrund

2.Formålet med Kommissionens forslag

Kommissionens forslag forfølger to formål: i) at mindske den reguleringsmæssige og administrative byrde for EU's virksomheder og investorer ved at fokusere anvendelsesområdet for forordning (EU) 2016/1011 på de benchmarks, der har den største økonomiske virkning, og ii) at sikre, at EU-benchmarkbrugere fortsat har adgang til det størst mulige udvalg af benchmarks, herunder tredjelandsbenchmarks.

3.Bemærkninger til Rådets holdning

Rådets førstebehandlingsholdning afspejler fuldt ud den politiske enighed, der blev opnået mellem Europa-Parlamentet og Rådet den 12. december 2024. Kommissionen kan tilslutte sig aftalen, hvis hovedpunkter er beskrevet nedenfor.

–Væsentlige benchmarks: Fælleslovgiverne er blevet enige om at indarbejde visse ændringer vedrørende væsentlige benchmarks i forhold til Kommissionens forslag. Ud over tærskelværdien på 50 mia. EUR er der indført kvalitative kriterier for identificering af væsentlige benchmarks. Ved beregningen af tærskelværdien på 50 mia. EUR tages der nu hensyn til intervallet af løbetider, valutaer og varianter til beregning af afkast. Disse tilføjelser har til formål at sikre en mere omfattende vurdering af et benchmarks betydning ved at tage hensyn til dets forskellige anvendelser og den potentielle virkning af dets ophør eller manglede pålidelighed. Ved udkastet til aftale tillægges Kommissionen tillige beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt med henblik på at præcisere metoden til beregning af tærskelværdien på 50 mia. EUR og fastsætte klare kriterier for vurdering af anvendelsen af benchmarks. Desuden skal Kommissionen inden for tre år undersøge, om denne tærskelværdi er passende, og aflægge rapport om sine konklusioner til Europa-Parlamentet og Rådet.

–Brug af benchmarks: Med Rådets førstebehandlingsholdning indføres en særlig mekanisme, som gør det muligt fortsat at anvende et benchmark efter offentliggørelsen af en offentlig meddelelse, i henhold til hvilken brugen af det pågældende benchmark normalt ville være forbudt. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) eller den kompetente myndighed kan tillade brug af et sådant benchmark i 6-24 måneder efter offentliggørelsen af den offentlige meddelelse. Denne ændring har til formål at forhindre alvorlige markedsforstyrrelser ved at sikre en gradvis overgang. ESMA's eller den kompetente myndigheds vurdering vil være baseret på specifikke kriterier indført ved ændringsforordningen, som sikrer, at enhver forlængelse er berettiget og begrænset til tilfælde, hvor det virkelig er nødvendigt.

–Råvarebenchmarks: Fælleslovgiverne er blevet enige om at indføre ændringer i den reguleringsmæssige behandling af råvarebenchmarks for bedre at afspejle deres særlige karakteristika og sikre en rimelig regelbyrde. Råvarebenchmarks baseret på bidrag fra ikke-tilsynsbelagte enheder vil være omfattet af forordning (EU) 2016/1011, fra det øjeblik den samlede gennemsnitlige notionelle værdi af de finansielle instrumenter, der benytter benchmarket som reference, overstiger 200 mio. EUR i over 12 måneder. Råvarebenchmarks baseret på regulerede data eller tilsynsbelagte stillere vil dog fortsat være omfattet af tærskelværdien på 50 mia. EUR i henhold til de generelle regler for finansielle benchmarks.

–Valutaspotbenchmarks: Med Rådets førstebehandlingsholdning indføres visse ændringer vedrørende undtagelsen for valutaspotbenchmarks. Fælleslovgiverne blev enige om at genindføre denne undtagelse, som var udgået med Kommissionens forslag, for at sikre, at benchmarkbrugere i EU har adgang til afdækningsinstrumenter i situationer, hvor valutakontrol finder anvendelse. Kommissionen får nu beføjelser til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at udpege visse valutabenchmarks som undtaget, hvilket skal sikre fleksibilitet, i takt med at valutakontrollen udvikler sig over tid.

–Frivillig tilvalgsordning: Fælleslovgiverne er blevet enige om at give administratorer, der ville være udelukket fra forordningens anvendelsesområde, mulighed for frivilligt at vælge at anvende reglerne ("tilvalg") på visse betingelser. En kompetent myndighed kan udpege et benchmark som væsentligt, hvis: i) administratoren indgiver en skriftlig anmodning med en klar begrundelse af, hvorfor der anmodes om udpegelse, og ii) benchmarket anvendes i en kombination af benchmarks i EU som reference for finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde med en samlet gennemsnitlig værdi på mindst 20 mia. EUR. Dette sikrer, at administratorer, der ønsker at bevare deres reguleringsmæssige status og at levere benchmarks inden for en tilsynsramme, kan gøre dette, hvis de opfylder kriterierne for tilvalg.

–Benchmarks vedrørende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige anprisninger (ESG-anprisninger): Fælleslovgiverne er blevet enige om at indføre et krav om, at administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paris-tilpassede EU-benchmarks skal registreres, godkendes, anerkendes eller valideres med det formål at sikre myndighedstilsyn og forhindre vildledende ESG-anprisninger. Udkastet til aftale indeholder også et krav om, at administratorer, der er underlagt tilsyn i henhold til forordning (EU) 2016/1011 for mindst ét af deres benchmarks, skal offentliggøre ESG-oplysninger for alle de af deres benchmarks, der forfølger ESG-mål. Fælleslovgiverne medtog også et krav om, at Kommissionen senest den 30. juni 2029 skal vurdere hensigtsmæssigheden af de nuværende ESG-oplysningskrav og deres tilpasning til andre bæredygtighedsrelaterede bestemmelser. Denne fremadrettede tilgang sikrer, at ESG-oplysninger forbliver relevante og effektive.

–Tilsyn med tredjelandes benchmarkadministratorer i EU: Fælleslovgiverne er blevet enige om at udvide ESMA's tilsynsbeføjelser, så de også omfatter tredjelandsbenchmarkadministratorer, der er aktive i EU. ESMA fører allerede tilsyn med tredjelandsbenchmarkadministratorer, der har adgang til EU-markedet via anerkendelsesordningen. En tilpasning af ESMA's tilsyn på tværs af både anerkendelses- og godkendelsesordninger sikrer lige vilkår for alle tredjelandsbenchmarks, der anvendes i EU. Desuden fastsættes det med aftalen, at ESMA er den eneste tilsynsmyndighed for administratorerne, hvilket forbedrer det grænseoverskridende samarbejde, den reguleringsmæssige effektivitet og forenklingen. Overdragelsen af nye opgaver til ESMA for så vidt angår tilsyn med validerende enheder vil ikke medføre behov for mere personale eller flere finansielle ressourcer til ESMA (idet de nye opgaver burde opvejes af en reduktion af de eksisterende opgaver samt af de gebyrer, der betales af de nye tilsynsbelagte enheder).

4.Konklusion

Kommissionen støtter resultaterne af de interinstitutionelle forhandlinger og kan derfor acceptere Rådets førstebehandlingsholdning.