This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52025IP0146
P10_TA(2025)0146 – Security of energy supply in the EU – European Parliament resolution of 8 July 2025 on the security of energy supply in the EU (2025/2055(INI))
P10_TA(2025)0146 — Energiforsyningssikkerhed i EU — Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2025 om energiforsyningssikkerhed i EU (2025/2055(INI))
P10_TA(2025)0146 — Energiforsyningssikkerhed i EU — Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2025 om energiforsyningssikkerhed i EU (2025/2055(INI))
EUT C, C/2026/1433, 31.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/1433/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2026/1433 |
31.3.2026 |
P10_TA(2025)0146
Energiforsyningssikkerhed i EU
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2025 om energiforsyningssikkerhed i EU (2025/2055(INI))
(C/2026/1433)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter (direktivet om olielagre) (1), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. maj 2014 med titlen »En europæisk energisikkerhedsstrategi« (COM(2014)0330), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (3), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (4), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF (5), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (COM(2019)0640), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juli 2020 med titlen »Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integration af energisystemet« (COM(2020)0299), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (6), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (7), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 af 30. maj 2022 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2009, (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 og af direktiv 2009/73/EF og (EU) 2019/944 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 347/2013 (8), |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse af 18. maj 2022 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »EU's eksterne engagement på energiområdet i en verden i forandring« (JOIN(2022)0023), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 med titlen »REPowerEU-planen« (COM(2022)0230), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. oktober 2022 med titlen »Digitalisering af energisystemet – EU's handlingsplan« (COM(2022)0552), |
|
— |
der henviser til den endelige vurderingsrapport fra EU-NATO-Taskforcen om Kritisk Infrastrukturs Modstandsdygtighed, der blev offentliggjort i juni 2023, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning) (direktivet om energieffektivitet) (9), |
|
— |
der henviser til Euratoms Forsyningsagenturs årsberetning for 2023, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 (direktivet om vedvarende energi) (10), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 af 13. juni 2024 om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af direktiv (EU) 2023/1791 og om ophævelse af direktiv 2009/73/EF (omarbejdning) (11), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938, (EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse (EU) 2017/684 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2009 (omarbejdning) (12), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1787 af 13. juni 2024 om reduktion af metanemissioner i energisektoren og om ændring af forordning (EU) 2019/942 (13), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1711 af 13. juni 2024 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 og (EU) 2019/944 for så vidt angår forbedring af udformningen af Unionens elektricitetsmarked (14), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1747 af 13. juni 2024 om ændring af forordning (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 for så vidt angår forbedring af udformningen af Unionens elektricitetsmarked (forordningen om udformning af Unionens elektricitetsmarked (EMD)) (15), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2024 om EU's foranstaltninger mod de russiske skyggeflåder og sikring af fuld håndhævelse af sanktionerne mod Rusland (16), |
|
— |
der henviser til Sauli Niinistös rapport med titlen »Safer together – strengthening Europe's civilian and military preparedness and readiness« (Stærkere sammen – styrkelse af Europas civile og militære beredskab og parathed) (Niinistörapporten), der blev offentliggjort den 30. oktober 2024, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 09/2024 med titlen »Gasforsyningssikkerheden i EU« (17) |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2025 med titlen »Et konkurrenceevnekompas for EU« (COM(2025)0030), |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 21. februar 2025 med titlen »EU's handlingsplan for kabelsikkerhed« (JOIN(2025)0009), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2025 med titlen »Handlingsplan for energi til overkommelige priser« (COM(2025)0079), |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 26. marts 2025 om EU-strategien for en beredskabsunion (JOIN(2025)0130), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 55, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A10-0121/2025), |
|
A. |
der henviser til, at energisikkerhed er en central byggesten i en modstandsdygtig, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi; der henviser til, at pålidelige og økonomisk overkommelige energiforsyninger er afgørende for økonomisk vækst, industriel produktivitet og samfundets velfærd; |
|
B. |
der henviser til, at sikring af energiforsyningen er en prioritet i en kontekst med en generel sikkerhedskrise og behovet for beredskab i lyset af de forsvarsmæssige udfordringer; |
|
C. |
der henviser til, at EU på trods af sit potentiale for at udvikle indenlandske, rene og vedvarende energikilder importerer mere end 60 % af sin energi, herunder 90 % af sin gas og 97 % af sin olie (18), hvilket gør Unionen sårbar over for eventuelle afbrydelser i energiforsyningen; |
|
D. |
der henviser til, at EU har potentiale til at udvikle vedvarende energikilder, og siden offentliggørelsen af Kommissionens seneste energisikkerhedsstrategi i 2014 er produktionen af hjemmeproduceret vedvarende energi vokset betydeligt – vindkraft med 98 %, solceller med 314 %, solvarme med 22 % og havenergi med 244 %; der henviser til, at EU's indenlandske produktion af fossile brændstoffer i samme periode er faldet, idet kulproduktionen er faldet med 53 %, olieproduktionen med 31 % og gasproduktionen med 73 %; |
|
E. |
der henviser til, at selv om nettet allerede er domineret af vedvarende energi, vil EU have brug for over 100 GW ny vedvarende og stabil energikapacitet senest i 2035 for at sikre pålidelighed, energisikkerhed og lavere omkostninger (19); |
|
F. |
der henviser til, at kløften mellem energiproduktion og efterspørgsel i EU har en negativ indvirkning på EU's handelsbalance, idet energiimporten beløb sig til 427 mia. EUR i 2024 – et fald fra et højdepunkt på 602 mia. EUR i 2022 – for kul, olie og gas (20); |
|
G. |
der henviser til, at EU's nukleare produktion er faldet med 24 % siden 2014 (21); der henviser til, at en række medlemsstater viser deres engagement i at udvide kerneenergi som en søjle i deres energistrategier og arbejder videre med deres kernekraftprojekter; |
|
H. |
der henviser til, at diversificeringen af energikilder bidrager til EU's strategiske autonomi, energisikkerhed og modstandsdygtighed over for eksterne forsyningsafbrydelser; |
|
I. |
der henviser til, at anvendelse af vedvarende og ren indenlandsk energiproduktion, energieffektivitet og energibesparende foranstaltninger i hele værdikæden mindsker afhængigheden af eksterne energikilder og øger energiforsyningssikkerheden; der henviser til, at EU's energieffektivitetspolitikker har givet strukturelle resultater, idet energiefterspørgslen toppede i 2006 og faldt med 20 % i 2023 (22), hvilket fremhæver energieffektivitet som den mest omkostningseffektive måde at reducere emissioner, øge konkurrenceevnen, gøre energiforbruget billigere og forbedre energisikkerheden på; |
|
J. |
der henviser til, at medlemsstaterne har forskellige betingelser med hensyn til naturlige og geografiske forhold, energiforsyning, sikkerhed og politik; |
|
K. |
der henviser til, at Den Russiske Føderation i årtier har brugt sin forsyning af olie, kul, kerneenergi og gas til EU som våben for at skabe splittelse mellem medlemsstaterne og siden sommeren 2021 for at skabe inflation og svække den europæiske vilje til at støtte Ukraine i dets retfærdige kamp for frihed; der henviser til, at Ruslands krig mod Ukraine begyndte i 2014; der henviser til, at Rusland siden den 24. februar 2022 har ført en ulovlig, uprovokeret og uberettiget, omfattende angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at EU's medlemsstater i Versailleserklæringen (23) blev enige om at revurdere, hvordan deres energiforsyningssikkerhed kan sikres, og om at udfase deres afhængighed af import af russisk gas, olie og kul »så hurtigt som muligt« ved bl.a. at sætte fart i udviklingen af vedvarende energikilder og produktionen af nøglekomponenter hertil og fremskynde reduktionen af vores samlede afhængighed af fossile brændstoffer, under hensyntagen til nationale forhold og medlemsstaternes valg af energimiks; der henviser til, at REPowerEU-planen indeholder en række foranstaltninger til at standse importen af russiske fossile brændstoffer senest i 2027; |
|
L. |
der henviser til, at mens importen af russisk olie og kul er blevet sanktioneret, er importen af russisk gas og kerneenergi forblevet uden for EU's sanktionsordning på baggrund af bekymringer over forsyningssikkerheden; |
|
M. |
der henviser til, at andelen af russisk gas, både flydende naturgas (LNG) og rørledningsgas, i EU's samlede energiimport faldt betydeligt fra 45 % i 2021 til ca. 19 % i 2024; der henviser til, at EU's import af russiske fossile brændstoffer i invasionens det tredje år overstiger den finansielle støtte (18,7 mia. EUR i 2024), der blev sendt til Ukraine samme år (24); der henviser til, at Rusland siden krigens begyndelse i alt har haft en indtægt på 206 mia. EUR fra eksport af fossile brændstoffer til EU; der henviser til, at eksport af fossile brændstoffer er den største enkeltstående indtægtskilde for Rusland og udgør 250 mia. EUR om året (25) – svarende til 160 % af det russiske militærbudget i år (26); |
|
N. |
der henviser til, at blandt de 100 kernereaktorer, der er i brug i EU, er 18 reaktorer i fem EU-lande af russisk eller sovjetisk udformning og har varierende niveauer af indbygget afhængighed af Rosatom, hvilket udgør en særlig risiko for den europæiske energisikkerhed; der henviser til, at Rusland i 2024 imødekom ca. 23 % af EU's samlede efterspørgsel efter urankonverteringstjenester og 24 % af efterspørgslen efter uranberigningstjenester; |
|
O. |
der henviser til, at Rusland har omgået sanktioner ved hjælp af sin skyggeflåde, der under falske flag eller helt uden flag og med alvorlige miljørisici transporterer olie til villige købere; der henviser til, at medlemsstaterne endnu ikke har gennemført de effektive foranstaltninger, som Rådet vedtog i den 15. sanktionspakke mod omgåelse af sanktioner via skyggeflåden; |
|
P. |
der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning fra november 2024 opfordrede EU og dets medlemsstater til at forbyde al import af russisk energi, herunder LNG og nukleare produkter, til at kræve, at skibe, der eksporterer LNG fra Rusland, forbydes at anløbe EU-havne, og til at afstå fra at indgå nye aftaler med Rosatom eller dets datterselskaber; |
|
Q. |
der henviser til, at manglen på en ajourført robust energisikkerhedsstrategi i EU har en negativ indvirkning på virksomheder, industrier og husstande; der henviser til, at dette blandt andre bidragende faktorer har ført til en kraftig stigning i energifattigdommen, idet én ud af ti husstande (10,6 %) ikke var i stand til at opvarme deres bolig tilstrækkeligt i 2023 (27), en stigning fra 6,9 % i 2021 (28); |
|
R. |
der henviser til, at angreb på kritisk energiinfrastruktur kan føre til strømsvigt, der påvirker flere medlemsstater på samme tid og med betydelig økonomisk skade, kan underminere den offentlige sikkerhed og kan have konsekvenser for EU's forsvarskapacitet; der henviser til, at Europas energisektor er blevet ramt af en bølge af cyberangreb siden Ruslands invasion af Ukraine; der henviser til, at kritisk energiinfrastruktur i Østersøen regelmæssigt rammes af angreb fra Rusland; der henviser til, at det stigende antal tilfælde af chikane i nærheden af offshoreenergiinfrastruktur giver anledning til alvorlig bekymring; |
|
S. |
der henviser til, at NATO's rolle inden for energisikkerhed først blev defineret på topmødet i Bukarest i 2008 og siden er blevet styrket; der henviser til, at NATO styrker sikkerheden for kritisk infrastruktur for at forhindre sabotage, herunder gennem det nyligt lancerede initiativ »Baltic Sentry«; der henviser til, at NATO støtter de nationale myndigheder i at forbedre deres modstandsdygtighed over for afbrydelser i energiforsyningen, der kan påvirke det nationale og kollektive forsvar; |
|
T. |
der henviser til, at integrationen af de baltiske staters elsystemer i det kontinentale europæiske net i februar 2025 var et afgørende skridt i retning af at øge deres energisikkerhed, da det fjernede afhængigheden af det russiskkontrollerede net og dermed reducerede geopolitiske sårbarheder og styrkede Østersøregionens modstandsdygtighed; |
En ny vision for energisikkerhed i et globalt landskab under forandring
|
1. |
minder om, at Det Europæiske Miljøagentur definerer energisikkerhed som »adgang til energi til enhver tid i forskellige former, i tilstrækkelige mængder og til rimelige og/eller overkommelige priser«; mener, at en samlet tilgang til energisikkerhed bør tage hensyn til den fysiske dimension af infrastruktur, tilgængeligheden, pålideligheden, stabiliteten og prisoverkommeligheden af forsyninger og deres bæredygtighed og bør lægge vægt på de geopolitiske og klimamæssige dimensioner; |
|
2. |
understreger, at energisikkerhed er et tværsektorielt spørgsmål, der understøtter alle kritiske sektorers funktion, hvilket gør den uomgængelig for økonomisk stabilitet, offentlig sikkerhed og national modstandsdygtighed; understreger, at det er afgørende at integrere hensyn til energisikkerhed i de relevante politikker og de underliggende konsekvensanalyser for at øge sammenhængen, konsekvensen og den overordnede effektivitet i EU's politikudformning; |
|
3. |
understreger, at den nuværende geopolitiske situation og den fortsatte usikkerhed med hensyn til forsyningsafhængighed understreger behovet for at revidere forståelsen af energisikkerhed, og anerkender, at energisystemernes modstandsdygtighed, forstået som evnen til at foregribe, modstå, tilpasse sig og hurtigt komme på fode igen efter eventuelle afbrydelser, nu er en strategisk nødvendighed; |
|
4. |
understreger, at et velfungerende og integreret energimarked, energieffektivitet, integration af fleksibilitetskilder (lagring af elektricitet og varme, brint, fuldt udviklet og robust infrastruktur, fleksibelt elforbrug osv.) og tilstrækkelig kapacitet, der kan omfordeles, vil være afgørende for at kunne håndtere de vedvarende energikilders variabilitet og frigøre det fulde potentiale i energiomstillingen, i takt med at energisystemet forsat bliver mere dekarboniseret, andelen af vedvarende energi øges, og elektrificeringen skrider frem; |
|
5. |
fremhæver, at energisikkerhed ikke kan fungere uden tilstrækkelighed; bemærker, at »knaphedsproblemerne har en tilbøjelighed til at skifte fra Europas perifere områder i 2025 til de centrale dele af kontinentet inden 2033« (29); mener, at kapacitetsmekanismer spiller en strukturel rolle med hensyn til at sikre reservekapacitet, der kan omfordeles, for at sikre tilstrækkelighed i spidsbelastningsperioder eller perioder med forsyningsknaphed og bidrage til at tilskynde til de nødvendige investeringer i produktionskapacitet, som markedssignaler måske ikke kan retfærdiggøre, idet disse kun er baseret på priserne i sjældent forekommende knaphedstimer; understreger behovet for at sikre, at mekanismerne er åbne for forskellige typer ressourcer (såsom fleksibelt elforbrug, energibesparelser, aggregering, lagringsenheder og grænseoverskridende ressourcer), der er i stand til at levere de nødvendige tjenester såsom fleksibilitet, ikke skaber unødige markedsforvridninger eller begrænser handelen på tværs af områder og afspejler foreneligheden med et fremtidigt dekarboniseret elektricitetssystem, herunder ved at skabe sammenhæng med definerede emissionsgrænser som fastsat i artikel 22 i EMD-forordningen; minder om, at vederlag for kapacitetsmekanismer kun dækker deres tilgængelighed; understreger det presserende behov for at forenkle og strømline deres godkendelsesprocesser som krævet i forbindelse med revisionen af EMD, samtidig med at der i Kommissionens godkendelsesproces tages behørigt hensyn til de specifikke problemer på elektricitetsmarkedet i de respektive medlemsstater; noterer sig Kommissionens rapport om vurderingen af mulighederne for at strømline og forenkle processen for anvendelse af en kapacitetsmekanisme (30) og det igangværende arbejde med statsstøtterammen for aftalen om ren industri med konkrete forslag til at fremskynde godkendelsesprocessen; bemærker, at selv om balancemarkedet leverer vigtige kortsigtede tjenester, er det endnu ikke investeringsvenligt, og opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle incitamenter til at opbygge de fleksible aktiver, som balancemarkederne har et presserende behov for; |
|
6. |
understreger, at dekarboniseringen bør tage hensyn til medlemsstaternes og deres regioners særlige forhold, herunder Europas fjernområder og regioner, der er omfattet af Fonden for Retfærdig Omstilling, og deres adgang til forskellige typer rene energikilder, deres industriers behov og deres borgeres sårbarhed for at sikre en retfærdig omstilling, der sikrer energisikkerhed ved at skabe synergier mellem klimaambitioner, geografiske og naturlige forhold og de sociale og økonomiske realiteter; |
|
7. |
bemærker behovet for en bredere tilgang til ikkefossil fleksibilitet og energilagring, der omfatter molekyler og varme; fremhæver potentialet i fjernvarmesystemer, der kan anvende termisk lagring til at reducere temperaturen i kredsløbet og indarbejde spildvarme, solenergi, geotermisk energi og andre vedvarende kilder, hvor det er hensigtsmæssigt, og bruge naturgas i en overgangsperiode; henleder opmærksomheden på den vigtige rolle, som optimal anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktion kan spille, jf. direktivet om energieffektivitet, med hensyn til at bidrage til balancen i elnettet og til konkurrenceevnen i visse industrisektorer, navnlig dem, der ikke har alternative måder at producere varme til en overkommelig pris på i deres industrielle processer; understreger behovet for at modernisere og udvide fjernvarmenettene med henblik herpå; |
|
8. |
understreger, at teknologineutralitet spiller en central rolle med hensyn til at øge energiforsyningssikkerheden og samtidig undgå følgerne af teknologisk fastlåsning og fremme bæredygtighed, økonomisk effektivitet og en retfærdig omstilling; minder om behovet for at investere i en mangfoldig portefølje af rene teknologier, der gør det muligt for regionerne at indføre de teknologier, der passer bedst til deres behov, på en omkostningseffektiv måde, der gør energi billigere og mere tilgængelig; |
|
9. |
bemærker, at det i Draghirapporten (31) fremhæves, at en reduktion af afhængigheden af import af fossile brændstoffer vil forbedre EU's konkurrenceevne samt prisoverkommeligheden af energi og forsyningssikkerheden; bemærker, at naturgas i øjeblikket udgør en del af EU's energisikkerhed med en efterspørgsel på 320 mia. m3 i 2024, og noterer sig prognoserne fra Det Internationale Energiagentur (IEA), der tyder på en moderat efterspørgsel på 260 mia. m3 om året i 2035 (32), mens der i et REpowerEU-scenario forventes en mulig reduktion af efterspørgslen på 184 mia. m3 inden 2030, hvilket ville være en reduktion på omkring 50 % i efterspørgslen efter naturgas på mindre end fem år, når man sammenligner med efterspørgslen i 2022 på 356 mia. m3; minder om Draghis forslag om at fastlægge en samlet strategi for naturgas, håndtere dens rolle under omstillingen og sikre forsyningen heraf, som bør være retningsgivende for valg af infrastruktur, internationale partnerskaber og lovgivning; bemærker med bekymring, at inkonsekvente naturgaspolitikker har svækket EU-virksomhedernes handelsposition, som har gjort dem udsatte over for globale spotmarkedspriser, hvilket skaber en kløft mellem det, som EU har sikret kontraktmæssigt, og det, som vil blive importeret over tid; |
|
10. |
understreger, at udviklingen af kerneenergi fortsat er en national beføjelse inden for rammerne af EU-retten; bemærker, at kerneenergi kan spille en vigtig rolle i et integreret energisystem med stigende udbredelse af vedvarende energikilder for de medlemsstater, der vælger at inkludere kerneenergi i deres energimiks; bemærker, at en række medlemsstater anser det for nødvendigt at støtte udviklingen og udbredelsen af både eksisterende og en ny generation af nukleare teknologier samt hele brændselscyklussen, der vil bidrage til at opbygge en konkurrencedygtig teknologisk forsyningskæde i EU for at sikre åben strategisk autonomi; understreger betydningen af at vurdere de fulde omkostninger ved hele kerneenergiens livscyklus, herunder opførelse, drift, sikkerhed, miljø- og sundhedsmæssige virkninger, affaldshåndtering og dekommissionering; noterer sig den eksisterende og vedvarende afhængighed af udenlandske leverandører, idet ca. 97 % af EU's forsyning af naturligt uran i 2022 kom fra oversøiske kilder (33), og understreger behovet for at diversificere forsyningskilderne for uran og nukleart brændsel og for at følge Euratoms Forsyningsagenturs anbefaling om at udvikle pålidelige forsyningskæder for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter nukleare og nye nukleare teknologier; bemærker i denne forbindelse Den Europæiske Investeringsbanks nylige beslutning om at forny sin støtte til styrkelse af den europæiske uranberigningskapacitet; understreger, at små modulære reaktorer og avancerede modulære reaktorer har potentiale til at øge energisikkerheden ved at levere kulstoffattig energi; bemærker imidlertid, at teknologien endnu ikke er fuldt udviklet; glæder sig over den bebudede vurdering af muligheden for at strømline licenspraksis for nye kerneenergiteknologier såsom små modulære reaktorer; |
|
11. |
anerkender, at vedvarende energi er en katalysator for energiuafhængighed og langsigtet forsyningssikkerhed; understreger, at vedvarende energikilder er afgørende for at opnå energisikkerhed, da de allerede udgør den vigtigste kilde til hjemmeproduceret energi for EU; fremhæver betydningen af at maksimere anvendelsen af den eksisterende kapacitet af vedvarende energi, navnlig ved at løse problemet med netbegrænsninger, da overbelastningen af nettet i EU i 2023 medførte spild af over 12 TWh elektricitet fra vedvarende energikilder, hvilket resulterede i yderligere 4,2 mio. ton CO2-emissioner (34); bemærker, at vedvarende energikilder allerede har bidraget til at mindske EU's afhængighed af russisk gas, da de tegnede sig for 25 % af den energi og 45 % af den elektricitet, der blev forbrugt i EU i 2023; bekræfter betydningen af vedvarende EU-støtte til udviklingen og udbredelsen af etablerede vedvarende teknologier såsom solenergi, vindkraft, geotermisk energi og varmepumper; gentager nødvendigheden af politik- og investeringsstøtte til mindre udviklede eller fremspirende sektorer for at fremskynde udbredelsen af de vedvarende teknologier, der er mest relevante med hensyn til nationale og lokale forhold, såsom innovative geotermiske teknologier, biomethan, solvarme, havenergi, tidevandsenergi, saltgradientenergi og koncentreret solenergi; udtrykker bekymring over, at visse innovative teknologier uden målrettede støttepolitikker måske ikke bliver modne til kommercialisering i tide, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at støtte forskning i samt demonstration, markedsføring og opskalering heraf; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en investeringsplan for disse vedvarende teknologier; |
|
12. |
bemærker især potentialet i geotermisk energi, der anslås til at nå 510 GW senest i 2035 med en kapacitetsfaktor på 80-90 %; fremhæver de enorme uudnyttede ressourcer i visse EU-regioner og opfordrer Kommissionen til at efterkomme Parlamentets opfordring til at støtte udviklingen af geotermisk energi, herunder gennem indførelse af risikobegrænsende foranstaltninger; |
|
13. |
anmoder IEA om at foretage en analyse for at vurdere mulighederne for at anvende EU's naturgasressourcer; bemærker, at EU's indenlandske gasproduktion faldt med mere end en tredjedel mellem 2020 og 2023, og at dette fald forventes at fortsætte uden nogen betydelig stigning på kort sigt i produktionen af grøn gas i EU, herunder biogas og biomethan; bemærker, at det i Draghis rapport fremhæves, at selv om vi gradvist dekarboniserer og skifter til brint og grønne gasser som en overgangsforanstaltning i overensstemmelse med RED III og REPowerEU, kan indenlandsk naturgasproduktion, når de enkelte medlemsstater anser det for berettiget, også spille en rolle med hensyn til at bidrage til forsyningssikkerheden og undgå eksponering for negative geopolitiske tendenser; |
|
14. |
fremhæver, at diversificering er afgørende for at mindske risikoen for leverandørdominans i en geopolitisk kontekst i hastig forandring; mener, at EU er nødt til at styrke internationale partnerskaber med pålidelige leverandører af energi, råstoffer og cleantech-komponenter i alle regioner i verden og navnlig i landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde; |
|
15. |
understreger, at en forbedring af energisikkerheden kræver en holistisk tilgang, navnlig ved at forbedre energieffektiviteten i vigtige slutanvendelsessektorer såsom bygninger og industri, fremme energibesparelser, øge investeringer i forskning og udvikling og sikre meningsfuld borgerinddragelse, hvilket alt sammen er afgørende for at opnå et modstandsdygtigt, bæredygtigt og inklusivt energisystem; |
|
16. |
opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på fremtidige militære kapacitets- og mobilitetsbehov i forbindelse med udviklingen af EU's energisystem; bemærker med bekymring, at EU er stærkt afhængig af import af råolie og olieprodukter; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende strategi for flydende brændstoffer for at sikre, at de er let tilgængelige for militæret i en krisesituation, og for at mindske afhængigheden af sårbare importkæder og upålidelige producenter, navnlig ved at udvikle avancerede syntetiske brændstoffer (såsom bæredygtige flybrændstoffer og e-brændstoffer) i Europa; |
|
17. |
gør opmærksomhed på Niinistörapportens henstilling om behovet for yderligere arbejde med prioriterede transportkorridorer med dobbelt anvendelse til civile og forsvarsrelaterede logistiske behov og om udvidelse af brændstofforsyningskæderne for de væbnede styrker langs disse korridorer samt opbygning af lagre og strategiske energireserver, som kan være særligt nyttige for regioner med utilstrækkeligt udviklet rørledningsinfrastruktur og brændstoflagring; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at revidere direktivet om olielagre i lyset af de seneste geopolitiske forandringer og behovet for militært beredskab med henblik på at styrke energisikkerheden og modstandsdygtigheden over for nye militære risici; |
|
18. |
anerkender den hastigt stigende energiefterspørgsel, der er drevet af den digitale sektor, navnlig de betydelige energikrav i forbindelse med datacentre og systemer for kunstig intelligens; påpeger, at denne tendens understreger det presserende behov for robuste energieffektivitetspolitikker og fremhæver betydningen af, at EU proaktivt forfølger bæredygtige, fremadskuende løsninger for at imødekomme den stigende efterspørgsel og samtidig opretholde et modstandsdygtigt energisystem; |
En modstandsdygtig energiinfrastruktur
|
19. |
bemærker, at infrastrukturflaskehalse hæmmer fordelene ved sektorintegration og forværrer truslerne mod energisikkerheden; understreger betydningen af at investere i nye energinet, herunder grænseoverskridende samkøringslinjer og offshorenet, og optimere eksisterende infrastruktur for at øge kapaciteten ved hjælp af netforbedrende teknologier og samtidig reducere nye infrastrukturbehov med henblik på at muliggøre integration af vedvarende energikilder og andre nye produktionsanlæg, reducere prisforskelle, forbedre den overordnede systemeffektivitet og fremme solidariteten mellem medlemsstaterne i tilfælde af en energikrise; understreger behovet for teknisk forsvarlig infrastrukturplanlægning, der tager hensyn til geografiske og naturlige forhold og samtidig sikrer langsigtet levedygtighed og undgår at skabe strandede aktiver; |
|
20. |
opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at vurdere, i hvilke områder samkøringslinjerne er utilstrækkelige til at nå det nuværende sammenkoblingsmål på 15 % som fastsat i forordning (EU) 2018/1999 (35); understreger betydningen af projekter af fælles interesse med hensyn til at lette en effektiv og sikker strøm af elektricitet på tværs af medlemsstater og regioner og dermed styrke den grænseoverskridende integration og energisolidariteten i EU; anerkender den rolle, som Connecting Europe-faciliteten for energi (CEF-E) spiller med hensyn til at gennemføre ovennævnte investeringer, og gentager sin opfordring til, at finansieringen heraf øges betydeligt, når den næste flerårige finansielle ramme foreslås; |
|
21. |
opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde tilladelsesprocedurerne for elanlæg og -net; bemærker, at alt for lange tilladelsesprocedurer kan skabe retsusikkerhed og underminere ressourcetilstrækkeligheden ved at forsinke gennemførelsen af kritiske projekter – hvad enten det drejer sig om repowering eller modernisering af eksisterende produktionsanlæg eller udvikling af transmissions-, distributions- eller lagringsinfrastruktur; glæder sig over de positive fremskridt, der er gjort med hensyn til de bestemmelser, der blev vedtaget i forbindelse med den seneste revision af direktivet om vedvarende energi og nødforordningen om tilladelser (36) for at fremskynde, strømline og forenkle tilladelsesprocedurerne; |
|
22. |
minder om, at klimaændringerne bliver stadig værre, hvilket medfører øget stress på energisystemet på grund af ekstreme vejrforhold såsom hedebølger, der medfører nedlukning af termiske kraftværker, tørke, der reducerer vandkraftproduktionen, og alvorlige storme, oversvømmelser og brande, der forårsager skader på elnet og gasrørledninger; understreger, at klimaændringernes indvirkning på produktionsaktiver, net og forbrugsmønstre bør integreres bedre i modelleringen af energiinfrastruktur og dens beredskab; understreger behovet for en modstandsdygtig energisystemplanlægning, der omfatter klimatilpasningsstrategier såsom avancerede køleteknologier, netfleksibilitet, decentraliseret produktion af vedvarende energi og styrket infrastrukturbeskyttelse; fremhæver betydningen af at integrere klimasikringsplaner, der er baseret på en indledende risikobaseret vurdering, i energiprojekter fra de tidligste udviklingsstadier; |
|
23. |
opfordrer Kommissionen til at bygge videre på direktiv (EU) 2022/2557 (37) om kritiske enheders modstandsdygtighed ved at lette dets fulde og harmoniserede gennemførelse gennem tilvejebringelse af bedste praksis, vejledningsmaterialer og -metoder og grænseoverskridende uddannelsesaktiviteter og øvelser for at støtte medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og kritiske energienheder; |
|
24. |
understreger behovet for at investere i beskyttelse og modstandsdygtighed af energiinfrastruktur mod menneskeskabte trusler såsom militære angreb, hybridangreb og cyberangreb; udtrykker bekymring over de seneste sabotagehændelser i Østersøen og opfordrer til en stærkere indsats på EU-plan for at beskytte EU's kritiske energiinfrastruktur, herunder grænseoverskridende forbindelser med lande uden for EU, såsom undersøiske rørledninger og kabler, havvindmølleparker og sammenkoblinger, der er udformet til at støtte de hårdest ramte medlemsstater og supplere nationale foranstaltninger; glæder sig i denne henseende over den fælles meddelelse om EU's handlingsplan for kabelsikkerhed; |
|
25. |
bemærker, at decentraliseringen af energisystemet, der både styrker modstandsdygtigheden og letter energiomstillingen, og øget mangfoldighed af kilder og autonomi mindsker afhængigheden af centraliserede kraftværker, minimerer risikoen for afbrydelser, forbedrer netstabiliteten og muliggør hurtigere genopretning efter afbrydelser; understreger samtidig, at det øgede antal fjerntliggende og spredte energikilder, energilagring og nye forbindelser kræver styrkede foranstaltninger for at sikre robust infrastrukturbeskyttelse; |
|
26. |
opfordrer Kommissionen til trække på erfaringerne fra krigen i Ukraine, navnlig den afgørende rolle, som elsammenkobling, mikronet, distribueret solenergi, vindkraft og batterilagring spiller med hensyn til at sikre elnettets større modstandsdygtighed over for militære angreb, herunder cyberangreb, droner og missiler; roser Ukraines vedvarende bestræbelser på at opretholde dets energisystems funktionalitet og sikkerhed i lyset af Ruslands angrebskrig og understreger, at støtte til Ukraine også indebærer hjælp til at sikre soliditeten af landets nationale elnet; |
|
27. |
bemærker med bekymring, at små distribuerede energikilder, der er forbundet med internettet, såsom omformere, ikke er omfattet af passende overensstemmelsesvurderingsprocedurer i henhold til lovgivningen om cybersikkerhed såsom forordningen om cyberrobusthed (38), og at de, eftersom de kan fjernstyres, og deres software kan opdateres af producenten, som i mange tilfælde er ikke-betroede leverandører, kan give disse ikke-betroede leverandører kontrol over elnet i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre obligatoriske risikovurderinger for små distribuerede energikilder baseret på oprindelseslandet og sikre, at udstyr, der kontrolleres fra jurisdiktioner med potentielle sikkerhedsproblemer, er underlagt strenge tilsyns- og lokaliseringskrav; opfordrer til øget modstandsdygtighed i de europæiske forsyningskæder ved at arbejde for EU-baseret fremstilling af små distribuerede energikilder og fremme alliancer med pålidelige internationale partnere; fremhæver behovet for et tilstrækkeligt antal fagfolk, der er specialiseret i cybersikkerhed, og tæt koordinering mellem medlemsstaterne for at afhjælpe disse sårbarheder; |
|
28. |
opfordrer energiselskaber, der forvalter kritisk infrastruktur, til at arbejde tæt sammen med EU's Agentur for Cybersikkerhed og udstyre sig med de mest avancerede cybersikkerhedsværktøjer; mener, at samarbejdet med NATO på cybersikkerhedsområdet bør styrkes for at imødegå hybride trusler mod Europas energisikkerhed; |
|
29. |
bemærker, at medlemsstaterne skal gøre deres yderste for at øge deres modstandsdygtighed, hvilket omfatter evnen til at forebygge, beskytte mod, reagere på, modstå, afbøde, absorbere, tilpasse sig og komme på fode igen efter hændelser, under fuld hensyntagen til den indbyrdes afhængighed på EU's energimarked og den potentielle dominoeffekt, som infrastruktursvigt i ét land kan have i hele Unionen; understreger navnlig behovet for at styrke genopretningsaspektet, som kan opnås gennem en effektiv europæisk afhjælpnings- og reaktionsmekanisme og nationale og regionale operationelle planer, som kan tjene som et vigtigt element i EU's afskrækkelsesstrategi; bemærker betydningen af EU-solidaritet med hensyn til at reagere på potentielle infrastrukturhændelser og sikre en koordineret indsats og gensidig støtte mellem medlemsstaterne; |
|
30. |
minder om, at energiinfrastrukturen udgør en særlig følsom sektor, der har behov for beskyttelse mod udenlandske interesser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at imødegå de sikkerhedsrisici, der er forbundet med udenlandske investeringer i og opkøb af energiinfrastruktur; udtrykker bekymring over en række potentielt følsomme udenlandske investeringer, navnlig i net; glæder sig i denne forbindelse over den igangværende revision af forordningen om screening af udenlandske investeringer (39) som et rettidigt skridt i retning af at vedtage en streng strategisk tilgang til udvikling af og tilsyn med europæisk energiinfrastruktur; |
|
31. |
understreger, at energisikkerhed bør omfatte forsyningen af centrale rene teknologier, komponenter og kritiske råstoffer, og bemærker behovet for diversificeret fremskaffelse af disse; opfordrer til øget støtte til EU's industri til fremstilling af elnet som en strategisk søjle i energiomstillingen med særlig vægt på at sikre retfærdige og konkurrencedygtige lovgivningsmæssige rammer for europæiske producenter, samtidig med at potentialet for krav til lokalt indhold undersøges for at styrke energisikkerheden, forsyningskædens modstandsdygtighed og industriens konkurrenceevne; opfordrer til en ajourføring af rammen for offentlige indkøb, der forenkler og mindsker den administrative byrde for netoperatørerne med hensyn til at få adgang til de nødvendige netteknologier; |
|
32. |
understreger betydningen af at integrere cirkularitetsprincipper i udformningen af kritisk infrastruktur og kritisk udstyr og opfordrer til øget støtte til deres gennemførelse med det formål at mindske EU's afhængighed af import af udenlandske råstoffer og øge ressourceeffektiviteten; |
Udfasning af russiske energiforsyninger
|
33. |
fremhæver, at udfordringerne som følge af manglende solidaritet i EU og af nogle medlemsstaters prioritering af særlige interesser har gjort hele kontinentet opmærksomt på farerne ved afhængighed af en upålidelig energileverandør, der bruger energieksport som våben; understreger, at erfaringerne fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine skal stå i centrum for fremtidige EU-tiltag, og fremhæver navnlig den afgørende betydning af en forenet europæisk reaktion med henblik på at fjerne den farlige afhængighed af energiforsyninger; |
|
34. |
understreger, at EU har gjort fremskridt med hensyn til at mindske sin energiafhængighed hovedsagelig takket være REPowerEU-planen og 16 sanktionspakker, hvilket har ført til et fald i importen af russisk gas (rørlednings- og LNG-gas) fra 45 % af EU's samlede gasimport i 2021 til 19 % fra 2024; |
|
35. |
udtrykker dyb bekymring over, at EU stadig er afhængig af russisk gas og desuden for nylig har oplevet en stigning, idet importen steg med 18 % i 2024 og fortsatte med at vokse i 2025 (40); bemærker, at medlemsstaterne alene i 2024 købte russisk LNG-gas til en anslået værdi af 7 mia. EUR, og at EU siden Ruslands invasion af Ukraine har importeret russisk olie og gas til en værdi af 200 mia. EUR – hvilket virkelig (41) giver brændstof til Ruslands krigsmaskine; |
|
36. |
glæder sig over offentliggørelsen af en køreplan for udfasning af import af russisk energi, som skal bane vejen for det endelige ophør heraf så hurtigt som muligt; |
|
37. |
glæder sig over det trinvise forbud mod import af russisk gas, som Kommissionen har foreslået; understreger behovet for at indføre et EU-dækkende forbud mod al import af russisk naturgas senest i 2027 og mod nye kontrakter og eksisterende spotkontrakter inden udgangen af 2025; insisterer på, at medlemsstaterne, herunder dem, der i øjeblikket er omfattet af målrettede undtagelser for import af russisk olie, endeligt bør udfase denne import senest i 2027; glæder sig over de kommende lovgivningsforslag i denne henseende og opfordrer Kommissionen til at undersøge anvendelsen af alle tilgængelige overgangsinstrumenter, der kan føre til, at importen af russiske fossile brændstoffer, ophører senest i 2027, såsom indførelsen af et regulært kvotesystem for import af russisk gas til EU og indførelsen af en maksimumspris for russisk LNG-gas efter en vurdering af markeds- og prisvirkningerne; opfordrer Kommissionen til at give EU's virksomheder effektive og juridisk forsvarlige værktøjer til at lette deres bestræbelser på at komme ud af langsigtede kontrakter med russiske leverandører uden at blive pålagt sanktioner; |
|
38. |
opfordrer medlemsstaterne til at lade gasleverancer til EU fra Yamal LNG- og Arctic LNG 2-terminaler være omfattet af EU's sanktioner og også at indføre sanktioner mod den særlige flåde af LNG-tankskibe af isklasse, der er knyttet til Yamal LNG-projektet; bemærker, at sanktioner mod LNG-tankskibe vil være yderst effektive, da der er et begrænset antal LNG-tankskibe af isklasse i verden; understreger, at de ovennævnte foranstaltninger vil kræve passende vurderinger af de juridiske og økonomiske konsekvenser for de berørte europæiske virksomheder og for at sikre disses evne til at udtræde af kontrakter; |
|
39. |
roser medtagelsen af den nukleare forsyningskæde i køreplanen; bemærker med bekymring, at russisk nukleart brændsel fortsat findes på EU-markedet, herunder gennem indirekte forsyningskæder, og at 23,5 % af det uran, der forbruges i EU, i 2023 kom fra Rusland, og at 30,1 % af det uran, der blev anvendt i EU's atomflåde, blev beriget af Rusland; bemærker, at der, mens indenlandske leverandører øger kapaciteten i deres europæiske anlæg for at imødekomme den øgede efterspørgsel, samtidig med at forsyningsselskaberne proaktivt bevæger sig væk fra russisk forsyning, er et presserende behov for klare politiske beslutninger på EU-plan og nationalt plan for at afhjælpe de ovennævnte sårbarheder i den nukleare forsyningskæde; opfordrer derfor til støtte til projekter inden for Unionen, der bidrager til større autonomi og sikkerhed i forbindelse med forsyning af nukleart brændsel; |
|
40. |
udtrykker bekymring over, at officielle data ikke giver et fuldstændigt billede af importen af russisk energi og dens endelige bestemmelsessted, da ommærket russisk olie og gas fortsat kommer ind på EU-markedet; bemærker med beklagelse, at dette i nogle tilfælde sker med de involverede statslige aktørers samtykke; |
|
41. |
er enig i, at en passende vurdering af omfanget af importen af russisk energi er en forudsætning for at udfase denne afhængighed; beklager den fortsatte hvidvaskning af import af russisk energi og understreger behovet for større gennemsigtighed på EU's energimarked; opfordrer medlemsstaterne til at offentliggøre data om oprindelsen af importeret, eksporteret og forbrugt russisk gas og opfordrer indtrængende til, at alle foranstaltninger mod hvidvaskning af russisk energiimport anvendes; bemærker, at de relevante rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i forordning (EU) 2024/1787 om reduktion af metanemissioner i energisektoren, kan bidrage til at nå dette mål; |
|
42. |
glæder sig over de kommende forslag om gennemsigtigheds-, overvågnings- og sporbarhedsmekanismer, da en effektiv gennemførelse af sanktioner afhænger af kompatible kontrolmekanismer i alle medlemsstater; understreger det presserende behov for at udvikle en retlig mekanisme til at sikre gennemsigtighed og sporbarhed for naturgas, der stammer fra Rusland og eksporteres til EU som flydende naturgas og via rørledninger, og som senere skal omfatte olieimport; understreger, at denne mekanisme bør udvides til også at omfatte energiimport fra andre destinationer i fremtiden; mener, at mekanismen vil kræve samarbejde mellem forskellige tjenester, herunder EU's konkurrencetjenester, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og nationale toldmyndigheder; anmoder medlemsstaterne om at overveje at styrke de nationale toldmyndigheders strafferetlige efterforskningsbeføjelser for at sikre effektiviteten af ovennævnte mekanisme og indføre tilstrækkelige afskrækkende foranstaltninger og bøder såsom passende økonomiske sanktioner for omgåelse af sanktioner; |
|
43. |
understreger behovet for at vedtage en retlig ramme for diversificering, der kræver, at hver medlemsstat på en koordineret måde og gennem de relevante kompetente myndigheder udarbejder en exitplan for russiske energikilder og støtter og fører tilsyn med udarbejdelsen og gennemførelsen af specialiserede exitplaner for virksomheder, der er aktive i deres respektive energisektorer; mener, at disse planer bør omfatte overvejelser vedrørende indenlandsk produktion og efterspørgselsreduktion; |
|
44. |
fordømmer på det kraftigste opfordringerne til en tilbagevenden til import af russisk energi som led i fredsaftalen i Ukraine; afviser eftertrykkeligt idéen om en eventuel certificering af Nord Stream 2-rørledningen og insisterer på en fuldstændig nedlukning af Nord Stream-rørledningerne; advarer mod, at EU igen bliver afhængig af en upålidelig leverandør, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle sikkerhedsforanstaltninger mod dette såsom Kommissionens kontrasignatur af eventuelle kontrakter med Rusland eller obligatorisk anvendelse af AggregateEU-platformen til denne type køb; |
|
45. |
minder om, at energi er en grundlæggende nødvendighed; understreger, at udfasningen af importen af russisk energi skal være en kollektiv indsats, der sikrer, at ingen medlemsstat, virksomhed eller husstand lades i stikken; understreger, at medlemsstaterne ikke er lige godt rustet til at udfase importen af russisk energi på samme måde, og opfordrer derfor indtrængende til stærk solidaritet blandt dem sammen med passende støtteforanstaltninger fra Kommissionens side for at sikre en retfærdig og koordineret omstilling; |
|
46. |
bemærker, at der på kort sigt er behov for at erstatte den udfasede import af russisk energi med pålidelige kilder uden for EU, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der sikrer, at den i tilstrækkelig grad erstattes af pålidelige partnere; understreger imidlertid, at russiske energiforsyninger ikke bør erstattes af ny afhængighed af forsyninger, og at energiimporten derfor på lang sigt gradvist bør reduceres gennem effektive foranstaltninger til støtte for dekarbonisering, elektrificering og energieffektivitet og energibesparelser i de sektorer, hvor det er muligt og omkostningseffektivt, samt gennem udvikling af indenlandsk energiproduktion i overensstemmelse med REPowerEU-planen; |
|
47. |
fremhæver, at energiafhængigheden af Rusland heller ikke bør erstattes af ny afhængighed af individuelle leverandører af energiteknologier, komponenter eller kritiske råstoffer; |
Revision af forsyningssikkerhedsrammerne
|
48. |
glæder sig over den kommende revision af forsyningssikkerhedsarkitekturen, herunder forordningen om gasforsyningssikkerhed og forordningen om risikoberedskab i elsektoren og anden relevant lovgivning; mener, at EU's nye forsyningssikkerhedsarkitektur bør afspejle grundlæggende ændringer såsom stigende tværsektoriel integration af energisystemet, det nye geopolitiske landskab, de gennemgribende ændringer i forsyningsruter, virkningerne af klimaændringer samt ændringer i energiteknologiernes modenhed, som afspejles i ændringer i de normaliserede energiomkostninger og de muligheder, som dette giver for energiomstillingen; |
|
49. |
fremhæver, at energieffektivitet spiller en afgørende rolle for at øge energiforsyningssikkerheden ved at reducere den samlede energiefterspørgsel, mindske afhængigheden af energiimport og øge systemmodstandsdygtighed; mener, at den nye forsyningssikkerhedsramme bør udvides til at afspejle en ny måde at betragte energiforsyningssikkerhed på, der ikke kun er baseret på energikilder, men også på princippet om energieffektivitet først, energibesparelse, omkostningseffektivitet samt evnen til at producere forskellige typer energi på hjemmemarkedet; bemærker, at Unionen på kort sigt bør koncentrere sig om effektiv og solid afvænning fra import af russisk energi uden smuthuller, herunder ved at sikre alternative forsyninger fra pålidelige partnere og bedre anvendelse af eksisterende infrastruktur, samtidig med at den fortsætter med at udvikle indenlandske alternativer til importerede energiprodukter, hvor det er muligt; understreger ikke desto mindre, at det er bydende nødvendigt at udvikle en fremtidssikret forsyningssikkerhedsarkitektur, der systematisk reducerer afhængigheden af eksterne aktører, navnlig ved at fremme energieffektivitet, fremme energibesparelser, øge cirkulariteten og sikre vedvarende vækst i indenlandsk produktion af ren energi og velbeskyttet decentraliseret energiinfrastruktur; |
|
50. |
understreger behovet for at prioritere energiinfrastrukturens modstandsdygtighed på grundlag af erfaringerne fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine, de målrettede angreb på landets energisystemer og fordelene ved decentraliserede energisystemer; mener, at nye energiaktiver bør være »modstandsdygtige qua deres udformning«, herunder over for mulige militære trusler og ekstremt vejr; |
|
51. |
understreger behovet for øget samarbejde blandt alle aktører om energiinfrastrukturens modstandsdygtighed over for både klimapåvirkninger og menneskeskabte trusler; står fast på, at beskyttelsen af denne infrastruktur kræver større inddragelse af regeringerne, herunder gennem offentlig-private partnerskaber; glæder sig i denne henseende over Niinistörapportens anbefaling om at samarbejde med den private sektor om at institutionalisere risikobegrænsende bestræbelser, tværsektorielle stresstest og proaktive sikkerhedsforanstaltninger; anmoder Kommissionen om at sikre, at et sådant samarbejde afspejles i planer, der omfatter håndtering af hændelser og genopretning, og som er genstand for regelmæssige øvelser; bemærker, at Unionens beredskabsstrategi omfatter tiltag til styrkelse af offentlig-private partnerskaber, og opfordrer Kommissionen til yderligere at udvikle relevante specifikke foranstaltninger for energisektoren i forbindelse med revisionen af forsyningssikkerhedsarkitekturen; |
|
52. |
bemærker behovet for i forsyningssikkerhedsarkitekturen at tage højde for integrationen af vedvarende og kulstoffattige gasser såsom biomethan og brint; minder om, at brintstrategien allerede anerkendte den rolle, som produktion af vedvarende og kulstoffattig brint kan spille med hensyn til at skabe fleksibilitet og lagring i et integreret energisystem med en høj andel af vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at anerkende komplementariteten mellem brint og elektricitet i den fremtidige handlingsplan for elektrificering i overensstemmelse med integrationen af energisektoren og til at fastsætte klare betingelser for at øge produktionen af brint for at bidrage til energiomstillingen, navnlig i sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne; |
|
53. |
understreger behovet for at medtage prisoverkommelighedsrisici i de nationale risikovurderinger; opfordrer til gennemsigtighed i gennemførelsen af nationale risikoberedskabsforanstaltninger for at øge tilliden mellem medlemsstaterne; bemærker fordelene ved større sammenhæng mellem beskyttede forbrugerkategorier (ensartede kategorier og graduering af nedkoblingsprioritet for netbrugere) for at gøre det muligt at fastlægge koordinerede planer for belastningsreduktion for forbrugerne, herunder planer til støtte for sårbare husholdninger, der er berørt af eller risikerer at blive ramt af energifattigdom under en energikrise; |
|
54. |
fremhæver behovet for en fælles, modstandsdygtig og strategisk koordineret energipolitik; understreger, at i og med EU's energimarkeder bliver mere integrerede, bliver energisikkerhed i stigende grad et fælles ansvar for medlemsstaterne, hvilket således kræver solidaritet og koordination for at forhindre ensidige handlinger, der kan underminere sikkerheden i hele EU; advarer om, at en ensidig beslutning fra en enkelt aktørs side om at indgå en skadelig energiaftale med et land uden for EU kan udsætte hele EU for nye energikriser, prisvolatilitet og geopolitisk pres; |
|
55. |
bemærker behovet for en stærkere koordinering mellem medlemsstaterne om dekommissionering af aldrende produktionsenheder med grænseoverskridende virkninger og om tilbagetrækning fra produktionskapacitetssystemet for at sikre, at alternative anlæg er færdiggjort og i drift, da dette påvirker tilgængeligheden af og prisoverkommeligheden med hensyn til energi i nabolandene; |
|
56. |
understreger, at datadrevne teknologier bør have en positiv indvirkning på forvaltningen af energisikkerheden; anerkender betydningen af omfattende energioplysninger og -data med henblik på at kortlægge og reagere på nye energisikkerhedstrusler og ved planlægning af infrastruktur og opfordrer til bedre koordinering ved indsamlingen af sådanne oplysninger og data; |
|
57. |
opfordrer Kommissionen til i forslaget om forsyningssikkerhed at medtage tekniske bestemmelser for standardisering og interoperabilitet af kritiske komponenter i EU's energisystem, navnlig elektriske transformatorer, for at sikre, at manglende standardisering ikke hindrer europæisk solidaritet; |
|
58. |
glæder sig over, at det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E) har oprettet en ny taskforce for sikkerhed i kritisk infrastruktur, der skal analysere og foreslå anbefalinger om sikkerheden i kritisk infrastruktur; understreger betydningen af at indarbejde erfaringerne fra Ukraine, herunder den værdifulde ekspertise fra den særlige enhed under den ukrainske transmissionssystemoperatør (TSO), der har til opgave at kortlægge og afbøde trusler mod kritisk infrastruktur; opfordrer Kommissionen til at samarbejde tæt med ENTSO-E om at levere en omfattende og systemisk vurdering af truslerne mod EU's elnet, der skal være afsluttet senest i 2026;
° ° ° |
|
59. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT L 265 af 9.10.2009, s. 9, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/119/oj.
(2) EUT L 280 af 28.10.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1938/oj.
(3) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2019/944/oj.
(4) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/943/oj.
(5) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/941/oj.
(6) EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1153/oj.
(7) EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1119/oj.
(8) EUT L 152 af 3.6.2022, s. 45, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/869/oj.
(9) EUT L 231 af 20.9.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/1791/oj.
(10) EUT L, 2023/2413, 31.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/2413/oj.
(11) EUT L, 2024/1788, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1788/oj.
(12) EUT L, 2024/1789, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1789/oj.
(13) EUT L, 2024/1787, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1787/oj.
(14) EUT L, 2024/1711, 26.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1711/oj.
(15) EUT L, 2024/1747, 26.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1747/oj.
(16) EUT C, C/2025/809, 11.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/809/oj.
(17) EUT C, C/2024/3937, 27.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3937/oj.
(18) Europa-Kommissionen, »Spørgsmål og svar om REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser«, https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/qanda_22_1512.
(19) Taskforcen for ren luft, »24/7 carbon-free energy: How Europe can and must secure clean electricity around the clock« (Kulstoffri energi 24/7: Hvordan Europa kan og skal sikre ren elektricitet døgnet rundt), https://www.catf.us/2023/11/24-7-carbon-free-energy-europe-secure-clean-electricity-around-clock/?utm.
(20) Kommissionens rapport om energipriser og -omkostninger i Europa (COM(2025)0072), s. 13.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52025DC0072.
(21) Eurostat, Statistik vedrørende kerneenergi, https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Nuclear_energy_statistics.
(22) Det Europæiske Miljøagentur, »Primary and final energy consumption in the European Union« (Primært og endeligt energiforbrug i EU), https://www.eea.europa.eu/en/analysis/indicators/primary-and-final-energy-consumption/primary-and-final-energy-consumption-1?activeTab=6fbd444d-c422-4a78-8492-fd496bd61b7a.
(23) Se https://www.consilium.europa.eu/media/54803/20220311-versailles-declaration-da.pdf.
(24) Centre for Research on Energy and Clean Air, »EU imports of Russian fossil fuels in third year of invasion surpass financial aid sent to Ukraine« (EU's import af russiske fossile brændstoffer overstiger i invasionens tredje år den finansielle støtte sendt til Ukraine), https://energyandcleanair.org/publication/eu-imports-of-russian-fossil-fuels-in-third-year-of-invasion-surpass-financial-aid-sent-to-ukraine/.
(25) Tal pr. år fra Ruslands invasion af Ukraine i perioden 2021-2024. Se: Centre for Research on Energy and Clean Air, » EU imports of Russian fossil fuels in third year of invasion surpass financial aid sent to Ukraine «.
(26) Se: Stockholm International Peace Research Institute, » Preparing for a Fourth Year of War:Military Spending in Russia's Budget for 2025« (Forberedelse til krigens fjerde år: militære udgifter i Ruslands statsbudget for 2025).
(27) Se: Eurostat, » 10.6 % of EU population struggled to keep homes warm« (10,6 % af EU's befolkning havde svært ved at opvarme deres bolig).
(28) Se: Eurostat, » Key figures on European living conditions – 2024 edition « (Nøgletal om levevilkår i EU – 2024-udgaven).
(29) Det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E), »European Resource Adequacy Assessment« (Den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering), december 2023.
(30) COM(2025)0065.
(31) Se »Draghirapporten om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne«, https://commission.europa.eu/topics/eu-competitiveness/draghi-report_en.
(32) Det Internationale Energiagentur, 2024 World Energy Outlook, EC 4Q 2024 Gas Market Report.
(33) Euratoms Forsyningsagenturs årsberetning for 2023.
(34) ACER, »Transmission Capacities for cross-zonal trade of electricity and congestion management in the EU« (Transmissionskapacitet for budområdeoverskridende handel med elektricitet og håndtering af kapacitetsbegrænsninger i EU). Markedsovervågningsrapport for 2024, s. 52.
(35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1999/oj).
(36) Rådets forordning (EU) 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi (EUT L 335 af 29.12.2022, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2577/oj).
(37) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 164, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2557/oj).
(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2847 af 23. oktober 2024 om horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013 og (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2020/1828 (forordningen om cyberrobusthed) (EUT L, 2024/2847, 20.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2847/oj).
(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (EUT L 79 I af 21.3.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/452/oj).
(40) Ændret til nyere data – The final push for EU Russian gas phase-out (Det endelige skub til udfasningen af russisk gas i EU), »Ember«, 27. marts 2025.
(41) Centre for Research on Energy and Clean Air, »Financing Putin's war: Fossil fuel imports from Russia during the invasion of Ukraine«(Centret for forskning i energi og ren luft, "Finansiering af Putins krig: Import af fossile brændstoffer fra Rusland under invasionen af Ukraine), https://energyandcleanair.org/financing-putins-war/.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/1433/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)