Ordfører:

José Antonio MORENO DÍAZ

Medordfører:

Christian MOOS

Rådgiver	Ricardo GUTIÉRREZ (ordførerens rådgiver, Gruppe II) Julian PLOTTKA (medordførerens rådgiver, Gruppe III)
Plenarforsamlingens beslutning	23.1.2025
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2 (initiativudtalelse)
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	6.11.2025
Vedtaget på plenarforsamlingen	3.12.2025
Plenarforsamling nr.	601
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	209/4/11

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Journalister i Europa arbejder i et stadig mere fjendtligt miljø, hvilket udgør en trussel mod borgernes ret til pålidelig, pluralistisk og uafhængig information. Eftersom den voksende usikkerhed for journalister udgør en risiko for demokratiet, er de offentlige myndigheder nødt til hurtigst muligt at træffe beskyttelsesforanstaltninger.

1.2.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over ikrafttrædelsen af den europæiske forordning om mediefrihed (EMFA) og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at den håndhæves fuldt ud af medlemsstaterne.

1.3.

Dominansen fra meget store amerikanske onlineplatforme, som tilegner sig 80 % af indtægterne fra digitale reklamer, truer den europæiske mediesektors bæredygtighed. EØSU opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre uafhængig støtte til medieforetagender ud over de eksisterende tilskud. Foranstaltninger kan omfatte en momsnedsættelse.

1.4.

EØSU frygter desuden, at den igangværende koncentration i sektoren kan gå hen og undergrave mediepluralismen i Europa. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at bruge sine beføjelser på det konkurrenceretlige område til at sikre konkurrence og dermed mediepluralisme i sektoren.

1.5.

EØSU efterlyser en betydelig forøgelse af midlerne til at beskytte et sundt informationsøkosystem, som kan sikre tilfredsstillende arbejdsvilkår for journalister.

1.6.

Udvalget opfordrer navnlig Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs pakke med politiske foranstaltninger og investeringer for at støtte kvalitetsjob i mediesektoren.

1.7.

EØSU opfordrer desuden regeringerne til at fremme social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger for alle journalister, herunder freelancere, ved at omsætte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 (1) om passende mindstelønninger, hvor det er relevant, og følge retningslinjerne for anvendelse af Unionens konkurrencelovgivning på kollektive overenskomster indgået af selvstændige uden ansatte (2). Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte ind over for proformaselvstændig beskæftigelse.

1.8.

EØSU opfordrer arbejdsgiverne i mediesektoren til at anvende EU's Rådets rammedirektiv 89/391/EØF (3). Der er behov for en større indsats for fuldt ud og effektivt at kunne anvende rammedirektivets bestemmelser og bestemmelserne i relaterede direktiver i praksis (4), hvilket blev fremhævet på topmødet om status over sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen i 2023 (5).

1.9.

EØSU opfordrer Kommissionen til at følge op på henstillingen om beskyttelse, sikkerhed og myndiggørelse af journalister (6) og i den forbindelse tage hensyn til evalueringen af undersøgelsen Study on Putting in Practice by Member States (7) . EØSU understreger, at der er behov for et tættere samarbejde med journalistorganisationer om opbyggelsen af strukturer, der kan beskytte journalister.

1.10.

Journalister risikerer gennem deres arbejde i høj grad at komme til at lide under stress, udbrændthed, onlinechikane og digital overbelastning. Usikre ansættelsesforhold, lange arbejdsdage, deadlines og ubalance mellem arbejdsliv og privatliv kan få en direkte indvirkning på sundheden. EØSU har tidligere udtalt, at Kommissionen med fordel kunne overveje, hvordan den vil følge op på Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022, hvori det opfordrer til, at man vedtager et direktiv om psykosociale risici. EØSU agter at afgive en udtalelse om dette spørgsmål (8).

1.11.

Udvalget opfordrer Kommissionen til at overvåge anvendelsen af EU's lovgivningsmæssige ramme for brugen af kunstig intelligens (AI) for at sikre en rimelig balance mellem at give AI-udbydere adgang til europæiske data og sikre beskyttelsen af journalister.

1.12.

EØSU opfordrer journalistforbund og medieorganisationer til at behandle spørgsmål vedrørende brugen af kunstig intelligens på redaktioner inden for rammerne af den sociale dialog for at sikre, at AI fremmer faktuel nyhedsproduktion, beskytter pressefriheden og opretholder arbejdspladser.

1.13.

Udvalget opfordrer Kommissionen til at indføre en finansieringsordning for projekter vedrørende udvikling af journalisters AI-færdigheder. Kommissionen bør overveje mulighederne for at medfinansiere europæiske journalistakademier, som tilbyder vekseluddannelse til journalister, og undersøge, om det vil være muligt i uddannelsesperioden at yde tilskud til en del af lønnen til unge journalister fra medievirksomheder, der opfylder høje standarder for kvalitetsjournalistik og arbejdsvilkår.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.   Indledning og baggrund

2.1.1.

Journalisterhvervet i Europa er under enormt pres. Ud over at pressefriheden begrænses, og at Europarådets (9) og Den Europæiske Unions (10) platforme har dokumenteret overtrædelser af pressefriheden i form af fysisk vold, intimidering, juridisk chikane, fjendtlig lovgivning osv., har journalister også ringe arbejdsvilkår i de fleste EU-medlemsstater, hvilket fremgår af rapporten fra EU's Observatorium for Mediepluralisme (11). Ifølge undersøgelser er det stadig vanskeligere for journalister at stille magtfulde personer til ansvar, idet journalistik i sin nuværende form ikke lever op til sin rolle som »den fjerde statsmagt« eller »vagthund«, hvilket har alvorlige konsekvenser for folks forståelse af samfundet (12).

2.1.2.

Som det fremgår af årsrapporten fra Europarådets platform for beskyttelse af journalistik, er det i et demokratisk samfund afgørende, at journalister kan udføre deres arbejde uafhængigt af politisk, kommerciel eller erhvervsmæssig indflydelse. En sådan uafhængighed forudsætter anstændige arbejdsvilkår, en solid beskyttelse mod juridiske trusler og redaktionel uafhængighed af medieejere og politiske instanser, og at journalister har frihed til at organisere sig inden for fagforeninger eller faglige sammenslutninger (13).

2.1.3.

Europarådet understreger i sin henstilling CM/Rec (2016)4 (14) betydningen af arbejds- og beskæftigelseslovgivning med hensyn til at beskytte journalister mod vilkårlig afskedigelse, repressalier og usikre arbejdsvilkår, der kan udsætte dem for unødigt pres og tvinge dem til etiske kompromiser. Observatoriet for Mediepluralisme 2025 (15) har imidlertid fremhævet manglen på institutionel handling i forbindelse med håndteringen af usikre forhold i de fleste EU-medlemsstater.

2.1.4.

Ifølge Observatoriet for Mediepluralisme 2025 (16) sikrer kun syv — Danmark, Tyskland, Belgien, Estland, Finland, Nederlandene og Sverige — ud af de 34 europæiske lande, der er blevet analyseret, gode arbejdsvilkår for journalister. Af rapporten fremgår det, at journalister har ringe arbejdsvilkår i de fleste EU-medlemsstater med lave lønninger og svage eller manglende socialsikringsordninger.

3.   Baggrund for udtalelsen

3.1.   Initiativ mod misbrug af retssager rettet mod journalister og rettighedsforkæmpere

I denne udtalelse (17) fremhæver EØSU, at journalister er den faggruppe, som er mest sårbar over for trusler fra strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP). Direktivet om bekæmpelse af SLAPP har et begrænset anvendelsesområde og sikrer kun en meget begrænset indsats over for disse trusler.

3.2.    Sikring af mediefrihed og -pluralisme i Europa

I denne initiativudtalelse (18) fremhæver EØSU den øgede sociale usikkerhed for journalister og deres sårbarhed over for SLAPP.

3.3.   Beskæftigelsessituationen

3.3.1.

Ifølge de seneste statistikker (19) er der mindst 400 000 journalister i EU-medlemsstaterne, og de tegner sig således for 0,2 % af den samlede beskæftigelse i EU. Freelancejournalister udgør 20-30 % af det samlede tal (20) og er fortsat blandt de mest sårbare fagfolk i sektoren (21). Den voksende usikkerhed påvirker imidlertid også fastansatte journalister, idet antallet af kollektive overenskomster, navnlig på sektorniveau, er faldende (22).

3.3.2.

I visse medlemsstater udnytter medieforetagender journalisters status som freelancer til at minimere omkostningerne og ansvaret over for deres ansatte (23). Proformaselvstændig beskæftigelse er i visse lande et stigende problem i sektoren, da denne type journalister mangler social sikring såsom sygeorlov, betalt barsel og pension (24).

3.3.3.

Et af de få lande, hvor arbejdsvilkårene for freelancere er blevet forbedret, er Nederlandene, hvor en kollektiv overenskomst har forhøjet journalisternes løn, herunder honorarerne til freelancere, der arbejder for større aviser.

3.4   Jobusikkerhed

3.4.1.

Journalistik er kendetegnet ved en høj mental belastning og pressede arbejdsvilkår (25). Undersøgelser foretaget af OSHwiki viser, at jobusikkerhed har betydning for arbejdstagernes sundhed og trivsel. Arbejdstagere, der er bange for at miste deres job, oplever i højere grad stress, udbrændthed og depression (26). Da forandringer i medielandskabet har fået mange medieforetagender til at skære ned på deres ansatte, forventes de, der er tilbage, at overtage deres kollegers arbejde, hvilket øger den individuelle arbejdsbyrde. Udbrændthed blandt journalister er et stort problem ifølge en analyse foretaget af ETUI (27) og en nylig europæisk rundspørge (28), idet en høj andel af journalister melder om mentale sundhedsproblemer og overvejer at forlade erhvervet (29).

3.4.2.

Ifølge undersøgelser foretaget af universitetet i Limerick (30) bliver arbejdet på redaktioner stadig mere intenst. Forandringer som følge af den digitale omstilling giver også anledning til bekymring, og mange frygter, at deres job vil blive erstattet af generativ kunstig intelligens (31). Omkostningsbesparende foranstaltninger er blevet en fast bestanddel af journalisters arbejdsliv, og journalister oplever ofte lønstop samt løn- og personalenedskæringer (32).

3.5   Arbejdstider og arbejdsintensitet

3.5.1.

Af nationale (33) og europæiske (34) undersøgelser fremgår det, at et flertal af journalister har måttet påtage sig ekstra opgaver og ansvar, og at de fleste af dem ikke har fået en tilsvarende lønstigning. En for stor arbejdsbyrde er blevet normen: Journalister arbejder ofte på flere historier med korte deadlines, og dette kan give en følelse af stort arbejdspres (35).

3.5.2.

Mange freelancere er nødt til at påtage sig ikkejournalistisk arbejde for at klare dagen og vejen. En stor del af journalisterne har overvejet at forlade journalistik til fordel for et bedre betalt erhverv, hvilket forkorter journalisternes karriere (36).

3.5.3.

Lokale og regionale journalister er dårligt stillede og er ofte dårligere aflønnet. Freelancere har nogle gange begrænset eller ingen adgang til socialsikringsordninger. I alle medlemsstater er der en tendens til, at de lokale medier i højere grad rammes af faldende reklameindtægter, samtidig med at de forfordeles, når det gælder statslige reklameudgifter og subsidier (37).

3.5.4.

I den seneste rapport fra Observatoriet for Mediepluralisme (38) bemærkes det, at det er blevet stadig vanskeligere at forhandle kollektive overenskomster. Dette gør journalister endnu mere sårbare over for udefrakommende påvirkninger som f.eks. kommercielt eller politisk pres (39).

3.5.5.

I Frankrig har fagforeningerne fordømt »uberiseringen« af unge journalister og medieforetagender, der benytter sig af mangedoblingen af kortvarige kontrakter, selvstændig erhvervsvirksomhed, betaling i form af ophavsrettigheder og praktikophold (40).

3.6   Arbejdsforhold

3.6.1.

Intensiveringen af arbejdet på redaktionerne kan føre til uacceptabel adfærd, såsom mobning og chikane, med betydelige konsekvenser i form af stress, depression, reduceret selvværd, selvbebrejdelse og søvnforstyrrelser (41). Seksuel chikane forekommer også. Undersøgelser har ligeledes afsløret, at udbrændthed blandt journalister og øget stress er udbredte fænomener (42). Journalister, der er i størst risiko for udbrændthed, er yngre kvinder med færre års erfaring på små aviser. I en europæisk undersøgelse oplyste 60 % af de adspurgte journalister, at de har oplevet udbrændthed (43).

3.7.   Vold fra tredjeparter og onlinetrusler

Europa har oplevet en stigning i antallet af tilfælde af vold mod journalister (44). I den seneste overvågningsrapport fra Media Freedom Rapid Response (MFRR) blev der dokumenteret 1 548 krænkelser af pressefriheden rettet mod 2 567 mediefolk eller -enheder i 2024 (45).

3.7.1.

Journalisters mentale sundhed kan påvirkes af den eksponentielle stigning i onlinetrusler og -angreb (chikane, intimidering, doxing, miskreditering via falske konti osv.), som især er rettet mod kvindelige journalister og journalister med minoritetsbaggrund. Ved udgangen af 2023 udstak OSCE retningslinjer (46) for at hjælpe kvindelige journalister med bedre at håndtere denne nye form for pres. I 2024 kortlagde Europarådets platform (47) nye former for digitale angreb med brug af deepfakes med journalister.

3.8.   Kunstig intelligens

3.8.1.

Kunstig intelligens giver journalister muligheder, men truer også deres rolle. Generative AI-værktøjer som ChatGPT udgør en trussel mod journalisters position, og mange journalister frygter, at de vil blive erstattet af kunstig intelligens. I oktober 2024 endte OFF Radio Krakow i Polen i en mediestorm, efter at radiostationen havde erstattet sine menneskelige journalister med AI-genererede værter (48). En undersøgelse foretaget af den belgiske offentlige radio- og TV-station VRT News (49) viser, at mere end halvdelen af de artikler, der er blevet offentliggjort i modemagasinet Elle, er skrevet af AI-genererede journalister. AI-modeller, der er trænet i store datasæt af journalistisk indhold, kan generere output, der i høj grad ligner ophavsretligt beskyttet materiale, hvilket potentielt kan føre til krænkelser af ophavsretten.

3.9   Desinformation

3.9.1.

Den massive spredning af desinformation via de sociale medier, uanset om den er af udenlandsk eller indenlandsk oprindelse, tvinger journalister til konstant at være på vagt, også uden for arbejdstiden. Dette pres kommer oven i den øgede arbejdsbyrde. Retten til en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og retten til at være offline ses som en ny udfordring. Nogle EU-medlemsstater har indført lovgivning, der gør det muligt for arbejdstagere at være offline, som det er tilfældet i Danmark, Belgien, Irland, Portugal, Frankrig, Spanien og Italien (50).

3.9.2.

Ifølge rapporter lider medierne under et voksende tab af tillid som følge af omfanget af misinformation. Dette tab af troværdighed påvirker journalisters mentale helbred og selvværd. En undersøgelse viser, at kun 40 % af de adspurgte på 47 undersøgte markeder har tillid til de fleste nyheder (51). I en tid, hvor den offentlige debat undermineres af desinformation, føler mange journalister sig magtesløse over for truslen om, at deres fag kan blive frataget dets grundlæggende ansvarligheds- og tilsynsrolle.

3.10   Public service-medier

3.10.1.

Selv om journalister i den offentlige radio- og TV-sektor generelt nyder godt af bedre arbejdsvilkår og større jobstabilitet, rammes de i stigende grad af økonomiske restriktioner, omstruktureringer og politisk indblanding (52). Næsten halvdelen af EU-medlemsstaterne garanterer ikke deres public service-medier forvaltningsmæssig og økonomisk uafhængighed (53). Kun 14 lande har fuldt uafhængige offentlige radio- og TV-stationer: Sverige, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Belgien, Tyskland, Portugal, Danmark, Letland, Finland, Irland, Østrig, Tjekkiet og Estland.

3.10.2.

EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre en streng og rettidig gennemførelse og håndhævelse af den europæiske forordning om mediefrihed for at sikre public service-medier ledelsesmæssig uafhængighed og langsigtet bæredygtighed af deres finansiering. Operationel uafhængighed og bæredygtig finansiering har direkte indvirkning på journalisters arbejdsvilkår hos public service-medier.

3.10.3.

EØSU tilslutter sig de 14 EU-medlemsstater, der efterlyser bæredygtig økonomisk støtte til Radio Free Europe/Radio Liberty, og glæder sig over EU's beslutning om at yde radio- og kommunikationsorganisationen hurtig støtte, efter at den amerikanske regering har indstillet sin støtte (54). Radio Free Europe/Radio Liberty kan kun udøve sin vigtige rolle som leverandør af uafhængig journalistik på flere sprog til autokratiske stater, hvis journalisterne har sikre job og gode arbejdsvilkår.

3.11   Selvcensur

3.11.1.

I en undersøgelse bestilt af Europarådet (55) hævdede 37 % af de adspurgte fra Europarådets 47 medlemsstater og Belarus, at uberettiget indblanding påvirkede den måde, de arbejdede på, og at selvcensur er et meget udbredt fænomen. 69 % hævdede, at de havde været udsat for psykisk vold, hovedsagelig fra offentlige myndigheders side. Denne psykiske vold omfattede primært beskyldninger og ydmygelser (48 %), intimidering (56 %), trusler om krænkelser (41 %) og bagvaskelse eller smædekampagner (43 %).

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2041/oj).

(2)   https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52022XC0930%2802%29.

(3)  Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1989/391/oj).

(4)   Konklusioner fra topmødet om status over sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen – Kommissionen.

(5)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen — nuværende og fremtidige udfordringer i lyset af traditionelle og nye teknologier med fokus på AI (sonderende udtalelse på anmodning af det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union) (EUT C, C/2025/2958, 16.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/2958/oj), 1.1.

(6)   https://digital-strategy.ec.europa.eu/da/library/recommendation-protection-safety-and-empowerment-journalists.

(7)   https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/bca5a5bd-090a-11ef-a251-01aa75ed71a1/language-en.

(8)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Udvikling af muligheder og risikostyring i forbindelse med nye teknologier til offentlige tjenester, arbejdstilrettelæggelse og mere lige og inklusive samfund (Sonderende udtalelse på anmodning af Kommissionen) (EUT C, C/2025/114, 10.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/114/oj).

(9)   https://fom.coe.int/en/accueil.

(10)   https://www.mfrr.eu/.

(11)   Monitoring Media Pluralism in the EU, 2025, s. 6.

(12)  The Impact of Changing Work Practices in Journalism in Ireland, Emer Connolly, 2024.

(13)  Europe Press Freedom Report, udarbejdet af partnerorganisationerne i Europarådets platform til fremme af beskyttelsen af journalistik og journalisters sikkerhed, marts 2025.

(14)  Ministerkomitéens henstilling CM/Rec(2016)4 til medlemsstaterne vedrørende beskyttelse af journalistik og sikkerheden for journalister og andre medieaktører https://search.coe.int/cm?i=09000016806415d9.

(15)   https://cadmus.eui.eu/server/api/core/bitstreams/6f582946-bb17-49fc-ab81-9a4b79b4d0ce/content.

(16)   https://cadmus.eui.eu/server/api/core/bitstreams/6f582946-bb17-49fc-ab81-9a4b79b4d0ce/content.

(17)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (»strategiske retssager mod offentligt engagement«) (COM(2022) 177 final — 2022/0117 (COD)) (EUT C 75 af 28.2.2023, s. 143).

(18)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om sikring af mediefrihed og -pluralisme i Europa (initiativudtalelse) (EUT C 517 af 22.12.2021, s. 9).

(19)   https://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-eurostat-news/-/edn-20200503-1.

(20)   https://transitionsmedia.org/2025/03/27/newtaktaksurvey/.

(21)   https://cadmus.eui.eu/server/api/core/bitstreams/6f582946-bb17-49fc-ab81-9a4b79b4d0ce/content.

(22)   https://www.etuc.org/en/speech/backing-journalists-etuc-stands-efj-collective-bargaining-and-quality-work.

(23)   Observatoriet for Mediepluralisme 2024, s. 91.

(24)   https://cadmus.eui.eu/bitstream/handle/1814/77028/Media%20Pluralism%20Monitor%20Report_2024.pdf.

(25)  Together, stronger: a collective approach to mental health, UK & Ireland National Union of Journalists (NUJ), 2023.

(26)   https://oshwiki.osha.europa.eu/en/themes/journalism-and-psychosocial-risk-factors#_edn23.

(27)   https://www.etui.org/topics/health-safety-working-conditions/hesamag/journalism-an-increasingly-precarious-profession/burnout-among-journalists-a-symptom-of-discontent-in-newsrooms.

(28)   https://taktak.media/2025/03/27/new-survey-of-europes-journalists-finds-more-than-60-are-forced-to-work-other-jobs/.

(29)   https://europeanjournalists.org/wp-content/uploads/2025/10/SUJ_Stronger-Minds-Stronger-Media_10.2025-1_compressed-1.pdf.

(30)   Labouring the news: Management control strategies and work intensification in the digital newsroom, 2023.

(31)   »We need to set the terms or we’re all screwed«: how newsrooms are tackling AI’s uncertainties and opportunities, Michael Savage, The Guardian, 22. marts 2025.

(32)   Liberties Media Freedom Report 2025, s. 13.

(33)  The Impact of Changing Work Practices in Journalism in Ireland, Emer Connolly, 2024.

(34)   https://taktak.media/2025/03/27/new-survey-of-europes-journalists-finds-more-than-60-are-forced-to-work-other-jobs/.

(35)   The impact of stress, anxiety, and burnout on journalists: a systematic review, 2025.

(36)  Hier, journalistes: ils ont quitté la profession, Jean-Marie Charon, Entremises, 2021.

(37)  LM4D study Uncovering news deserts in Europe — Risks and opportunities for local and community media in the EU, Verza & al., https://cmpf.eui.eu/wp-content/uploads/2024/02/CMPF_Uncovering-news-deserts-in-Europe_LM4D-final-report.pdf.

(38)   https://cadmus.eui.eu/bitstream/handle/1814/77028/Media%20Pluralism%20Monitor%20Report_2024.pdf.

(39)   https://cadmus.eui.eu/server/api/core/bitstreams/b0fef1e3-043a-5880-93ce-cb3ee9ed5d54/content.

(40)   https://cadmus.eui.eu/bitstream/handle/1814/77028/Media%20Pluralism%20Monitor%20Report_2024.pdf.

(41)   https://oshwiki.osha.europa.eu/en/themes/journalism-and-psychosocial-risk-factors#_edn28.

(42)  Rafter, Kevin & Wheatley, Dawn., Irish Journalists at Work: Values, Roles & Influences, Dublin City University, Irland, 2023. Findes på: https://www.dcu.ie/sites/default/files/inline-files/full_irish-journalists-at-work-11122023-1.pdf.

(43)   https://wan-ifra.org/2025/04/new-survey-finds-europes-journalists-marked-by-burnout-fearful-of-ai-yet-still-passionate-professionals/.

(44)   https://www.mfrr.eu/; https://fom.coe.int/en/accueil.

(45)   https://www.ecpmf.eu/mfrr-monitoring-report-2024/.

(46)   https://www.osce.org/files/f/documents/b/0/554098_1.pdf.

(47)   CoE Platform Annual report 2025, s. 59.

(48)   https://edition.cnn.com/2024/10/24/media/polish-radio-ai-presenters-scli-intl.

(49)   https://www.vrt.be/vrtnws/nl/2025/06/26/modeblad-elle-gebruikt-nepjournalisten-voor-online-artikels/.

(50)   https://oshwiki.osha.europa.eu/en/themes/journalism-and-psychosocial-risk-factors#_edn31.

(51)   https://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/digital-news-report/2024.

(52)   Monitoring Media Pluralism in the European Union, 2025.

(53)   Monitoring Media Pluralism in the European Union, 2025.

(54)   https://www.publicmediaalliance.org/filling-the-gap-left-by-rfe-rl/.

(55)   https://rm.coe.int/168070ad5d.