—

EU bør indarbejde forsigtighedsprincippet i sine økonomiske, sociale og handelsmæssige beslutninger for at foregribe industriernes skadelige konsekvenser for folkesundheden.

—

EØSU anbefaler en målrettet anvendelse af forsigtighedsprincippet, så man undgår en vilkårlig eller generaliseret tilgang for alle handelssektorer. Målet er ikke at stigmatisere hele erhvervsstrukturen, men at fokusere den lovgivningsmæssige indsats på industrier, hvis produkter eller praksis har en dokumenteret varig og systemisk indvirkning på folkesundheden, såsom tobak og tilsvarende (elektroniske cigaretter, syntetisk nikotin), alkohol og spiritus, bl.a. gennem kulturelle markedsføringsstrategier, ultraforarbejdede fødevarer, fødevarer med højt salt-, sukker- og transfedtsyreindhold, visse digitale platforme, der fremmer en stillesiddende livsstil, desinformation eller overforbrug samt kemiske industrier og industrier, der fremstiller pesticider og neurotoksiske opløsningsmidler (som fremhævet i forbindelse med Parkinsons sygdom).

—

Der bør foretages en systematisk sundhedskonsekvensanalyse forud for udviklingen af EU's handelspolitikker i disse sektorer med øget årvågenhed over for partisk industriel finansiering.

—

EØSU foreslår, at ECDC, der i øjeblikket fokuserer på overførbare sygdomme, får sit mandat og sine midler udvidet til at omfatte specifik overvågning af kommercielle determinanter for sundhed og ikkeoverførbare sygdomme. Dette bør omfatte et observatorium, der kan indsamle data, analysere tendenser og fremsætte anbefalinger om forebyggelsespolitikker i samarbejde med Kommissionens generaldirektorater. Dette vil gøre det muligt at forankre forebyggelse af ikkeoverførbare sygdomme vedvarende i den europæiske sundhedsstrategi, samtidig med at der sikres en bedre koordinering af den langsigtede indsats.

—

EØSU efterlyser en tredobbelt tilgang – øget tilsyn, konsolideret regulering baseret på uafhængige flerfaktorvurderinger og koordinering af nationale forpligtelser – for at sikre effektiv, sammenhængende og modstandsdygtig forebyggelse på EU-plan.

—

EØSU noterer sig Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2028-2034 og glæder sig over den sundhedsfinansiering, der er fastsat for Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, og oprettelsen af målrettede egne indtægter, såsom tobaksafgiften, for at bidrage til finansieringen af forebyggelsespolitikker. EØSU beklager imidlertid, at den skitserede struktur ikke indeholder et særskilt sundhedsprogram, hvilket risikerer at svække synligheden og læsbarheden af de europæiske sundhedsprioriteter. Udvalget opfordrer til, at sundhedsområdet – navnlig den del der vedrører forebyggelse, sundhedsuddannelse og støtte til sundhedssystemer – får en grundlæggende plads i budgettet for de fremtidige nationale og regionale partnerskabsplaner.

—

Den sociale økonomi fremmer økonomiske modeller, der tilgodeser de almene interesser og fuldt ud integrerer sundhedsspørgsmål, og som tilpasser produktions- og forbrugsmodellerne til forebyggelses- og reduktionsmålene for ikkeoverførbare sygdomme.

—

Oprettelsen af en europæisk certificering af sundhedsansvarlige virksomheder vil gøre det muligt at anerkende og støtte virksomheder, der påtager sig konkrete forpligtelser i form af begrænsning af salgsfremstød for skadelige produkter, støtte til forebyggelseskampagner og forbedring af arbejdsvilkårene og gennemsigtigheden i deres sektorer. For at undgå de negative virkninger af certificeringer, der kun anvendes som alibier – som dem, der observeres i tilfælde med grønvaskning – bør denne mærkning imidlertid baseres på et stringent og uafhængigt verifikationssystem med strenge kriterier, der konstant udvikles.

—

EU bør integrere sin kamp mod kommercielle determinanter for sundhed i en international dynamik i overensstemmelse med anbefalingerne fra globale organisationer om ikkeoverførbare sygdomme og tilpasse sine politikker til mål 3.4 for bæredygtig udvikling, der har til formål at reducere for tidlig død som følge af ikkeoverførbare sygdomme.