Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52025DP0342

P10_TA(2025)0342 — Udnævnelse af et medlem af det administrerende råd for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge (ALMA) — Europa-Parlamentets afgørelse af 18. december 2025 om forslag om udnævnelse af et medlem af det administrerende råd for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (N10-0078/2025 – C10-0332/2025 – 2025/0905(NLE)) (Godkendelse)

EUT C, C/2026/2179, 6.5.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2179/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2179/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/2179

6.5.2026

P10_TA(2025)0342

Udnævnelse af et medlem af det administrerende råd for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge (ALMA)

Europa-Parlamentets afgørelse af 18. december 2025 om forslag om udnævnelse af et medlem af det administrerende råd for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (N10-0078/2025 – C10-0332/2025 – 2025/0905(NLE))

(Godkendelse)

(C/2026/2179)

Europa-Parlamentet,

der henviser til forslag af 9. december 2025 fra det generelle råd for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (GBSUP-afgørelse 7/2025 (GBFIU-afgørelse 11/2025)),

der henviser til artikel 63, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1620 af 31. maj 2024 om oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 (1),

der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 22. oktober 2025 om regulativ om udnævnelse af repræsentanter for Europa-Parlamentet eller andre personer til bestyrelser eller andre poster i agenturer og organer,

der henviser til sin forretningsorden,

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A10-0267/2025),

A.

der henviser til, at det i artikel 63, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1620 fastsættes, at medlemmerne af det administrerende råd for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme udvælges på grundlag af kvalifikationer, færdigheder, viden, integritet, anerkendt status og erfaring inden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og andre relevante kvalifikationer;

B.

der henviser til, at Parlamentet er fast besluttet på at sikre kønsbalance i ledende stillinger i Unionens institutioner, organer og agenturer; der henviser til, at alle institutioner og organer på EU-plan og nationalt plan bør gennemføre konkrete foranstaltninger for at sikre kønsbalancen; der henviser til, at Parlamentet forventer at modtage en liste med mindst to kvalificerede kandidater i forbindelse med fremtidige udnævnelser med henblik på at bevare en ligelig kønsfordeling i det administrerende råd for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme som omhandlet i betragtning 66 i forordning (EU) 2024/1620;

C.

der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 63, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1620 den 12. november 2025 vedtog en liste med en kandidat til stillingen som medlem af det administrerende råd for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme og forelagde listen for Parlamentet;

D.

der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender foretog en vurdering af kvalifikationerne hos den foreslåede kandidat til stillingen som medlem af det administrerende råd for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme, navnlig i lyset af kravene i artikel 63 i forordning (EU) 2024/1620;

E.

der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 2. december 2025 afholdt en høring med Henrica Maria Verbeek-Kusters, hvor hun fremsatte indledende bemærkninger og derefter besvarede spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne;

F.

der henviser til, at det generelle råd for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme den 9. december 2025 vedtog et forslag om at udnævne Henrica Maria Verbeek-Kusters til medlem af det administrerende råd for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme og sendte dette forslag til Parlamentet;

1.

godkender forslaget om at udnævne Henrica Maria Verbeek-Kusters som medlem af det administrerende råd for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme;

2.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme og medlemsstaternes regeringer.


(1)   EUT L, 2024/1620, 19.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1620/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2179/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top