EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.12.2025

COM(2025) 763 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

om gennemførelsen af den europæiske turismedagsorden 2030

Indholdsfortegnelse

I.    Indledning    

II.    Prioriteret område 1: Aktiverende politikramme og forvaltning    

III.    Prioriteret område 2: Grøn omstilling    

IV.    Prioriteret område 3: Digital omstilling    

V.    Prioriteret område 4: Modstandsdygtighed og inklusion    

VI.    Prioriteret område 5: Færdigheder og støtte med henblik på omstilling    

VII.    Konklusioner    

BILAG    

I.Indledning 

Den europæiske turismedagsorden 2030  og dens flerårige arbejdsprogram (i det følgende benævnt "dagsordenen") blev vedtaget af Rådet i dets konklusioner af 1. december 2022. Rådet opfordrede Kommissionen til at følge op på gennemførelsen af dagsordenen og aflægge rapport til Rådet mindst hvert tredje år. Dette er den første rapport om gennemførelsen af dagsordenen, herunder fremskridt med gennemførelsen af foranstaltningerne i dens flerårige arbejdsprogram.

Dagsordenen er tæt knyttet til omstillingsforløbet for turisme , der blev udarbejdet i fællesskab med interessenter inden for turisme, herunder nationale, regionale og lokale myndigheder, destinationsforvaltningsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, branchen og den akademiske verden, og som blev offentliggjort den 4. februar 2022. To årlige statusrapporter om de fremskridt, der er gjort hen imod de 27 prioriterede tiltag, som er identificeret i omstillingsforløbet for turisme, til Kommissionen, medlemsstaterne og interessenter inden for turisme blev offentliggjort i henholdsvis januar 2024 og maj 2025 . I Kommissionens arbejdsprogram 1 offentliggøres en ny EU-strategi for bæredygtig turisme for andet kvartal af 2026, hvori der opfordres til en større indsats i hele EU for at fremme en konkurrencedygtig, bæredygtig og modstandsdygtig turistsektor.

Dagsordenen omfatter fem prioriterede områder for det europæiske turismeøkosystem: den grønne omstilling, den digitale omstilling, modstandsdygtighed og inklusion, færdigheder og støtte samt den aktiverende politikramme og forvaltning, hvilket er i overensstemmelse med omstillingsforløbet for turisme. Det er dog vigtigt at bemærke, at ikke alle 27 emner fra omstillingsforløbet er omfattet af dagsordenen, som samler tiltagene under 16 emner. Der er defineret flere tiltag under hver prioritet, såsom diversificering af turismetjenester på tværs af sæsoner og steder, reduktion af miljøaftrykket og støtte til tilgængeligheden af turisme. Et andet centralt mål med dagsordenen er at imødekomme efterspørgslen efter færdigheder i turismeøkosystemet ved at gennemføre pagt for færdigheder -initiativet, en fælles engagementsmodel for udvikling af færdigheder.

I de tre år, der er gået siden vedtagelsen af Rådets konklusioner om dagsordenen, har det europæiske turismelandskab udviklet sig, ligesom det har gjort siden covid-19-pandemien, hvor turistsektoren blev hårdt ramt. Med 126 investeringer i 19 medlemsstater har genopretnings- og resiliensfaciliteten spillet en central rolle i at hjælpe turistsektoren med at komme sig. Der er investeret ca. 13 mia. EUR i turisme, kultur og kreative industrier, hvilket har styrket innovation, digitalisering og destinationernes modstandsdygtighed. Overordnet set er turistsektoren fortsat med at komme sig og vokse i de fleste regioner. Geopolitiske spændinger, klimabegivenheder og ubalanceret turisme på nogle destinationer har imidlertid påvirket udviklingen og i nogle tilfælde beboernes trivsel. Der er også fortsat mangel på arbejdskraft i visse sektorer, især inden for hotel- og restaurationsbranchen .

Der er gjort fremskridt på alle de prioriterede områder, der er udpeget i det flerårige arbejdsprogram, af næsten alle medlemsstater. En samlet vurdering af de forskellige fremskridt inden for hvert prioriteret område præsenteres i særskilte afsnit i denne rapport. Denne analyse er baseret på den tilbundsgående undersøgelse " Stock-taking of the co-implementation of the Transition pathway for Tourism and EU Agenda 2030 " 2 , der blev gennemført på vegne af Kommissionen fra januar til oktober 2025. Vurderingen er baseret på antallet af foranstaltninger eller initiativer, som medlemsstaterne enten har gennemført eller planlægger at gennemføre inden 2030. Disse foranstaltninger blev identificeret gennem en kombination af offentligt tilgængelige kilder samt kvalitative indsigter indsamlet fra undersøgelser, fokusgrupper og interviews med et bredt udvalg af interessenter.

Sammen med medlemsstaterne har Kommissionen og turismeinteressenter også gjort fremskridt med disse tiltag, som det fremgår af statusrapporten for 2024 om omstillingsforløbet for turisme. Visse tiltag, der er identificeret i omstillingsforløbet og dagsordenen, og som anses for at have gjort størst fremskridt, vil blive betragtet som gennemført eller vil blive konsolideret med andre foranstaltninger. Ikke desto mindre er der sket begrænsede eller moderate fremskridt på nogle prioriterede områder, som fortsat bør prioriteres, for at der kan udvikles en mere bæredygtig og konkurrencedygtig turistsektor i EU. Disse identificerede tiltag og graden af deres fremskridt er beskrevet i bilaget til denne rapport.

II.Prioriteret område 1: Aktiverende politikramme og forvaltning 

I alt er fire centrale emner defineret i dagsordenen under "Aktiverende politikramme og forvaltning" – retfærdige foranstaltninger for korttidsudlejning, statistikker og indikatorer for turisme, udvikling eller opdatering af omfattende turismestrategier samt samarbejds- og databaseret destinationsforvaltning.

Sammenlignet med de andre prioriterede områder er de samlede fremskridt inden for det prioriterede område "Aktiverende politikramme og forvaltning" fortsat begrænsede i hele EU, idet 12 medlemsstater har opnået rangeringen "moderate fremskridt", mens 15 medlemsstater kategoriseres som havende gjort "begrænsede fremskridt". Kommissionen har gjort fremskridt på tværs af de fire centrale emner, navnlig med vedtagelsen af sit forslag om indsamling og udveksling af data om korttidsudlejningstjenester, som efterfølgende blev vedtaget af medlovgiverne den 24. april 2024 3 , hvilket fremmer indsamlingen af turismestatistikker gennem satellitregnskaber for turisme og støtte til D3Hub . Mere end 130 tilsagn 4 er modtaget fra interessenter om emner vedrørende styrkelse af den politiske ramme og forvaltning.

De forholdsvis begrænsede fremskridt på dette område tyder på, at mange medlemsstater endnu ikke har etableret omfattende forvaltningsstrukturer eller politiske rammer på nationalt, regionalt og lokalt plan, der effektivt kan støtte omstillingen til mere bæredygtige og modstandsdygtige turismesystemer. Dette omfatter mangler i den langsigtede strategiske planlægning, statistikker og indikatorer for turisme samt utilstrækkelig indførelse af samarbejdsbaserede og datadrevne praksisser for destinationsforvaltning.

Tiltaget vedrørende foranstaltninger for korttidsudlejning kan betragtes som igangværende, da ovennævnte forordning (EU) 2024/1028 er blevet vedtaget og vil finde anvendelse fra den 20. maj 2026 5 . Den gennemførte forskning viser, at 16 medlemsstater har foranstaltninger på plads vedrørende lovgivning om korttidsudlejning med varierende niveauer af håndhævelse og gennemsigtighed. Ni medlemsstater registrerer ejendomme til korttidsudlejning i en national database, fem medlemsstater pålægger eller forhøjer skatter på udlejning, og fire byer begrænser midlertidigt nye tilladelser i tætbefolkede områder. Korttidsudlejning og ubalanceret turisme på nogle destinationer afspejles i de igangværende bestræbelser på at håndtere en større krise med hensyn til økonomisk overkommelige boliger på EU-plan. Der er aktuelt planlagt et yderligere initiativ om korttidsudlejning i andet kvartal af 2026. Kommissionen har indledt en dialog om økonomisk overkommelige boliger , herunder en offentlig høring og et boligrådgivningsudvalg, som vil danne grundlag for den europæiske plan for økonomisk overkommelige boliger, der skal offentliggøres inden udgangen af 2025.

For så vidt angår statistikker og indikatorer for turisme, betragtes statistik og målinger inden for turisme som en prioritet i 15 medlemsstater, og generelt har medlemsstaterne gjort fremskridt med at forbedre turismestatistikkerne gennem forbedrede dataindsamlingsmetoder. 13 medlemsstater har indført særlige foranstaltninger, og 12 har offentliggjort delbare gode praksisser . I alt har syv nationale aktører afgivet tilsagn under dette emne. På trods af disse fremskridt står det fortsat klart, at tilgængeligheden og dækningen af turismestatistikker, der skal tage hensyn til turismens økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige virkninger, skal forbedres. Den planlagte revision af EU-rammen for turismestatistikker vil være et centralt element for at forbedre dataindsamlingen.

Under udarbejdelsen af omstillingsforløbet og dagsordenen fremhævede interessenterne betydningen af veludformede og datadrevne strategier på alle relevante niveauer (nationalt, regionalt, lokalt). Selv om dette er et anliggende for medlemsstaterne eller regionerne afhængigt af de nationale forvaltningsstrukturer, spiller effektiv udveksling af god praksis en central rolle. For så vidt angår omfattende turismestrategier for udvikling eller ajourføring, viser forskning, at alle medlemsstater har en national turismestrategi, og at mere end halvdelen er i overensstemmelse med dagsordenen. Medlemsstaterne, regionerne og kommunerne har også udnyttet mulighederne under EU-finansiering, herunder samhørighedspolitikken 6 , til at tackle identificerede socioøkonomiske og territoriale udfordringer i forbindelse med turisme, styrke sektorens modstandsdygtighed og bæredygtighed samt bidrage til gennemførelsen af nationale, regionale, lokale og grænseoverskridende turismestrategier i overensstemmelse med omstillingsforløbet for turisme. Det tematiske partnerskab om bæredygtig turisme under EU's dagsorden for byerne , der blev lanceret i 2022, samler 29 medlemmer fra alle forvaltningsniveauer og typer af interessenter, herunder byer, for at drøfte og udforme løsninger på byturisme ud fra mange interessenters og flere niveauers perspektiv. Handlingsplanen dækker en bred vifte af emner såsom destinationernes modstandsdygtighed og klimatilpasning, udvikling af digitale færdigheder i sektoren, diversificering af turismeudbuddet, tilgængelighed af destinationer og beskyttelse af den lokale detailhandel. Nationale, regionale og lokale turismestrategier bør fortsat tage hensyn til tiltagene i dagsordenen og offentliggøres af medlemsstaterne, også på EU's turismeplatform . Nationale og regionale strategier vil fortsat spille en vigtig rolle i den europæiske turismepolitik og -strategi.

For så vidt angår samarbejds- og databaseret destinationsforvaltning, opfordres Kommissionen og medlemsstaterne i dagsordenen til at støtte destinationer i udviklingen af deres lokale forvaltningsmodeller. Kommissionen fortsætter med at organisere årlige konkurrencer om priserne European Capital of Smart Tourism (for større destinationer) og Europæisk Green Pioneer (for mindre destinationer), hvor de inviteres til at præsentere resultater inden for intelligent og bæredygtig destinationsforvaltning. Disse resultater bygger på samarbejds- og databaserede elementer samt netværksarbejde med andre destinationer og tjener dermed som inspiration og katalysator for innovation. Medlemsstaterne gør forskellige fremskridt på dette område, men der er stadig mangler med hensyn til standardisering og bæredygtighed.

I betragtning af de beskedne og varierede fremskridt, der generelt er gjort på dette område, kunne der foretages visse forbedringer for at styrke dataindsamlingen og gøre indikatorerne mere robuste. En struktureret dialog mellem nationale, regionale og lokale myndigheder kunne fremme bedre kommunikation og samarbejde. Det kunne overvejes at yde støtte til destinationsforvaltningsorganisationer, så de kan udvikle sig til helhedsorienterede forvaltere af bæredygtig turisme.

III.Prioriteret område 2: Grøn omstilling 

I alt er tre centrale emner defineret i dagsordenen under "Grøn omstilling": forbedring af turismetjenesternes cirkularitet, støtte til den grønne omstilling af turistvirksomheder og -SMV'er samt forsknings- og innovationsprojekter og pilotprojekter vedrørende cirkulær og bæredygtig turisme.

Fremskridtene på dette prioriterede område er generelt moderate til betydelige, idet ni EU-medlemsstater opnåede rangeringen "betydelige fremskridt", mens 16 medlemsstater opnåede "moderate fremskridt", og kun to medlemsstater udviste "begrænsede fremskridt".

Under den grønne omstilling har de mest bemærkelsesværdige fremskridt i de seneste år været vedtagelsen af en lang række lovgivningsinitiativer, som Kommissionen har foreslået under den europæiske grønne pagt, såsom forordningen om naturgenopretning , forordningen om nettonulindustri , direktivet om bygningers energimæssige ydeevne , forordningen om emballage og emballageaffald og direktivet om virksomheders due diligence . Som krævet i klimaloven anbefalede Kommissionen i februar 2024 et yderligere mellemliggende mål om 90 % færre emissioner i 2040.

Mere end 110 tilsagn er blevet afgivet af interessenter i forhold til de tre emneområder under det prioriterede område grøn omstilling i dagsordenen, hvilket viser, at mange turismeaktører engagerer sig i bæredygtighedsinitiativer.

I modsætning til det første prioriterede område har medlemsstaterne gjort moderate fremskridt inden for emnerne under området grøn omstilling gennem et relativt større antal initiativer og politiske tiltag. Dette indikerer et stærkere engagement og større investeringer fra medlemsstaternes side på dette område.

For så vidt angår forbedring af turismetjenesternes cirkularitet er især vandresiliens et emne, der har fået større betydning på EU's dagsorden. De udfordringer, der følger af klimaændringer, ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer, påvirker alle europæere og alle økonomiske sektorer, herunder turisme. Vandknaphed påvirker 30 % af europæerne og 20 % af landarealet hvert år. 70 % af europæerne har udtrykt bekymring over vandforurening og vandknaphed, og alligevel føler næsten halvdelen af dem sig ikke godt informerede om vandrelaterede problemer i deres land. Flere medlemsstater anser cirkulariteten i turismeindustrien for at være en udfordring (i relation til affald/vand/forurening samt fødevaretjenester), mens endnu flere medlemsstater anser det for en prioritet at forbedre affaldshåndtering og vandforvaltning samt at reducere forureningen fra turismetjenester. I alt 13 medlemsstater har foranstaltninger til at reducere fødevaretjenesternes miljøaftryk, og ti har foranstaltninger til at forbedre turismetjenesters affaldshåndtering og vandforvaltning. Regionerne vedtager også i stigende grad innovative projekter for at øge cirkulariteten i turistsektoren ved at fokusere på affaldshåndtering, ressourceeffektivitet og modeller for cirkulær økonomi. Der vil være behov for yderligere støtte til turismetjenester for at reducere deres miljøaftryk i overensstemmelse med EU's mål og støtte forbedringen af affaldshåndtering og vandforvaltning samt sanitetskapacitet.

For så vidt angår støtte til den grønne omstilling af turistvirksomheder og SMV'er har EMAS - og EU-miljømærkeordningernes udbredelse blandt turistvirksomheder været støt stigende i de seneste år. Medlemsstaterne fremmer grønnere turisme ved at tilskynde til brug af miljømærker og støtte SMV'er i miljøvurdering og reduktion af miljøaftryk. Ikke desto mindre kunne både Kommissionen og medlemsstaterne gøre mere for at fremme anvendelsen af disse ordninger på nationalt, regionalt og lokalt plan. Det forventes endvidere, at ikrafttrædelsen af direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling i september 2026 og medlovgivernes afventende vedtagelse af direktivet om grønne anprisninger yderligere vil fremme udbredelsen af og forbrugernes bevidsthed om pålidelige mærker og bæredygtighedsordninger, herunder EU-miljømærket, EMAS og produkters miljøaftryk. Mange medlemsstater anser det for en udfordring at hjælpe SMV'er med at engagere sig i miljøvenlig praksis og anvende kriterier for grønne offentlige indkøb ved indkøb af turismerelaterede tjenester (rejser, hotel- og restaurationsbranchen, catering), selv om begge dele betragtes som en prioritet. Omkring halvdelen af medlemsstaterne har imidlertid foranstaltninger til støtte for SMV'er. Det er derfor klart, at den grønne omstilling af turistvirksomheder, navnlig SMV'er, fortsat bør være en prioritet.

Formålet med forsknings- og innovationsprojekter og pilotprojekter om cirkulær og bæredygtig turisme er klart – både Kommissionen og medlemsstaterne bør støtte udviklingen af modeller og overførbare praksisser for bæredygtig turisme gennem dedikerede projekter. På regionalt og lokalt plan bør destinationsforvaltningsorganisationerne også fortsat støtte sådanne projekter, herunder på øer og i regioner i den yderste periferi. Under Horisont Europa-rammeprogrammet for 2021-2027 er der gennemført flere relevante indkaldelser af forslag, der kunne støtte bæredygtig udvikling af turisme: systemiske cirkulære løsninger for bæredygtig turisme, kulturarv og kulturelle og kreative industrier, herunder det nye europæiske Bauhaus og Food 2030-projekterne 7 for omdannelse af fødevaresystemet i byerne. Ifølge CORDIS-databasen var der pr. september 2025 under H2020/Horisont Europa blevet ydet FoI-finansiering til mere end 300 projekter med forbindelse til turisme, bæredygtighed, klima og cirkularitet. Disse projekter vedrører direkte turisme i byområder/bynære områder, f.eks. H2020 SmartCulTour med fokus på smart kulturturisme, Horisont Europa VERNE som kvikskranke for cirkulær turisme og energi samt pilotprojekterne under Horisont Europa-missionen for klimaneutrale og intelligente byer og de 100 missionsbyer med indlejrede turismerelevante elementer i deres klimaplaner og smarte planer i deres klimabykontrakter. Horisont Europa-partnerskabet "Drive Urban Transition for a Sustainable Future" omhandlede også aspekter vedrørende cirkulære byer og turisme under søjlen for cirkulær økonomi.

Omkring halvdelen af medlemsstaterne betragter udviklingen af overførbare praksisser eller etablering af pilotprojekter om cirkulær og bæredygtig turisme som en prioritet, mens lige så mange har indført specifikke foranstaltninger. Initiativet om cirkulære byer og regioner bør anvendes som et middel til videnoverførsel og opskalering. Gennemførelse af validerede og overførbare cirkulære og bæredygtige turismemodeller samt bedste praksis for bæredygtig turisme vil fortsat være vigtig for turismeøkosystemet. Det vil især være afgørende at vejlede turistvirksomheder og destinationer om EU's lovgivningsmæssige krav for at nå klimamålene og at opbygge deres færdigheder og kapacitet i arbejdet med den grønne omstilling.

I betragtning af, at EU samlet set har gjort vigtige fremskridt med at fremme den grønne omstilling i turismen, bør indførelsen af cirkulære økonomimodeller og ressourceeffektive praksisser fremskyndes for at skabe konkrete fordele for lokalsamfundene og styrke den sociale bæredygtighed. Ved at bemyndige lokale aktører og formidlere, styrke partnerskaber for bæredygtige indkøb, udvide videnudveksling og udbredelse samt ved at afprøve cirkulære økonomiske klynger vil disse tiltag bidrage til at reducere turismens miljøaftryk, fremme innovation og styrke konkurrenceevnen, samtidig med at den sociale bæredygtighed og fordelene for lokalsamfundene øges. I lyset af resultaterne i Det Europæiske Miljøagenturs rapport Europe's environment 2025  bliver foranstaltninger på dette område endnu vigtigere for turismen i betragtning af, at miljøforringelse udgør en direkte trussel mod Europas konkurrenceevne.

IV.Prioriteret område 3: Digital omstilling 

I alt er der defineret tre centrale emner under det prioriterede område "Digital omstilling" – digitalisering af SMV'er inden for turisme, udveksling af offentlige data med henblik på at tilskynde til innovative turismetjenester samt forsknings- og innovationsprojekter og pilotprojekter vedrørende digitale værktøjer og tjenester inden for turisme.

Fremskridt på dette prioriterede område er også generelt moderate, idet fem medlemsstater har gjort "betydelige fremskridt", mens 17 medlemsstater har gjort "moderate fremskridt", og fem medlemsstater har gjort "begrænsede fremskridt".

Kommissionen støtter udviklingen af innovative SMV'er inden for digital turisme gennem programmet for det indre marked, finansiering fra Det Europæiske Innovationsråd, EU's digitale innovationsknudepunkter og Enterprise Europe-netværket. Horisont Europa støtter også digitale udviklingsprojekter i turistsektoren for at fremme digital innovation i hundredvis af SMV'er. Der er afgivet 86 tilsagn fra interessenter om de tre emneområder under det prioriterede område grøn omstilling i dagsordenen, hvilket viser, at mange turismeaktører har engageret sig i digitaliseringsinitiativer.

I modsætning til det første prioriterede område har medlemsstaterne også gjort moderate fremskridt inden for emner vedrørende digital omstilling gennem et relativt større antal initiativer og politiske tiltag. Dette indikerer et stærkere engagement og større investeringer fra medlemsstaternes side på dette område. Den digitale omstilling af det europæiske turismeøkosystem er fortsat en vigtig drivkraft for mere bæredygtige og modstandsdygtige turismepraksisser.

For så vidt angår digitalisering af SMV'er inden for turisme viste European Monitor of Industrial Ecosystems (EMI) i sin analyse af nystartede virksomheder inden for digital teknologi på tværs af EU-sektorer ( analytisk rapport , 2024-udgaven), at der var en stigning i anvendelsen af alle digitale teknologier undtagen big data, som faldt fra 13,6 % i 2023 til 11,5 % i 2024. Den største stigning ses inden for cloudteknologier og kunstig intelligens, hvor sidstnævnte steg med næsten 15 %, samt tingenes internet, som steg med næsten 10 %. EMI's undersøgelse af SMV'er inden for turisme viste, at avancerede teknologier allerede tages i brug i innovative virksomheder, og at anvendelsen er steget i forhold til for blot to år siden: 37 % brugte cloudteknologier, hvilket er en stigning fra 25 %, 11,5 % brugte big data, og 23 % havde taget kunstig intelligens i brug, en stigning fra 8 %. Mere end halvdelen af medlemsstaterne anså det for en prioritet at støtte udviklingen af innovative individualiserede turismetjenester og/eller datadrevet destinationsforvaltning, og næsten halvdelen har indført specifikke foranstaltninger for at tackle disse udfordringer. Da Kommissionen også har leveret en offentliggjort database over søgbare digitale værktøjer og praksisser for turisme, kan fremskridtene på netop dette nøgleområde betragtes som betydelige. Kommissionen yder også fortsat kaskadefinansiering til organisationer og klynger, der direkte støtter SMV'er under programmet for det indre marked (SMP). Ikke desto mindre er fortsat støtte til initiativer for digital omstilling fortsat afgørende, især for at sikre lige adgang til digitale værktøjer og for at fremme innovation blandt SMV'er inden for turisme.

Kommissionen og medlemsstaternes offentlige myndigheder har gjort betydelige fremskridt med hensyn til offentlig datadeling for at fremme innovative turismetjenester. For det første offentliggjorde Kommissionen i juli 2023 en meddelelse om et fælles europæisk dataområde for turisme , der skitserer centrale overvejelser, introducerer en testsag om datadeling og foreslår forvaltningsmuligheder såsom et konsortium for en europæisk digital infrastruktur (EDIC). Fire medlemsstater deltog frivilligt i denne testsag om datadeling, og drøftelserne om oprettelsen af EDIC er fortsat. Derudover fortsætter destinationsforvaltningsorganisationer og regionale forvaltninger med at udvikle platforme og websteder for at fremvise pålidelige oplysninger om turismetjenester i deres lokalområde og vejlede turistvirksomheder i at gøre deres tjenester synlige. Kommissionen har også oprettet EU-kompetencecentret D3Hub , der er finansieret af SMP COSME-programmet, og som støtter destinationsforvaltningsorganisationer inden for dataforvaltning og digitalisering. Data er en vigtig drivkraft for innovation og konkurrenceevne, så dataadgang, dataforvaltning og datadeling bør fortsat være prioriteter for fremtiden. EU's ledende rolle kan undersøges nærmere til støtte for smart turisme på tværs af destinationsforvaltningsorganisationer.

Som med støtten til målsætningen om forsknings- og innovationsprojekter og pilotprojekter inden for cirkulær og bæredygtig turisme bør støtten til projekter om digitale værktøjer og tjenester inden for turisme også fortsætte. Selv om der er hundredvis af igangværende EU-finansierede FoI-projekter vedrørende turisme og digitale teknologier, er de forventede resultater ikke fuldt ud opnået i 2025. En aktivitet under samarbejdsaftalen med OECD (2025-2027) om optimering af turismens sociale virkninger vil uddybe forståelsen for at håndtere de økonomiske og sociale afvejninger ved udvikling af turisme og bedre identificere fordelene ved turisme på destinationerne.

Selv om turismevirksomhedernes indførelse af teknologier skrider hurtigt frem, vil Kommissionen fremme og støtte et industriledet initiativ til at identificere et sæt retningslinjer for, hvordan kunstig intelligens kan anvendes kompetent inden for turisme i overensstemmelse med strategien for anvendelse af kunstig intelligens .

Den digitale omstilling kan fremskyndes ved at etablere en fælles ramme for turismedata og integration af strategier i forbindelse med oprettelsen af et fælles datasystem, der kan danne grundlag for evidensbaseret beslutningstagning. Ved at undersøge anvendelsen af kunstig intelligens, indføre harmoniserede KPI'er og realtidsdatasystemer til støtte for overvågning af fremskridt og tilvejebringe målrettede kapacitetsopbygnings- og uddannelsesprogrammer kan der overvejes en robust datadrevet ramme for turismeplanlægning.

V.Prioriteret område 4: Modstandsdygtighed og inklusion

I alt er tre centrale emner defineret under Modstandsdygtighed og inklusion – adgang til turismetjenester, modstandsdygtige turismetjenester og -destinationer i EU og bæredygtig innovation inden for turismetjenester.

Fremskridt på dette prioriterede område er også generelt moderate, idet fire EU-medlemsstater har gjort "betydelige fremskridt", mens 18 medlemsstater har gjort "moderate fremskridt", og fem medlemsstater har gjort "begrænsede fremskridt".

Kommissionen gjorde betydelige fremskridt, da den vedtog sit forslag om at indføre et EU-handicapkort og et EU-parkeringskort for personer med handicap, som også vil gælde for turister. Kommissionens priser Access City og Capital of Smart Tourism fortsætter også med at gøre steder mere tilgængelige for folk, der ønsker at besøge dem eller bo der. Flere EU-finansierede projekter støtter destinationsforvaltningsorganisationer i at blive mere robuste og diversificerede. Der er afgivet 74 tilsagn fra interessenter om de tre emneområder under det prioriterede område modstandsdygtighed og inklusion i dagsordenen, hvilket viser et moderat engagement fra turismeaktørernes side i initiativer vedrørende modstandsdygtighed. Som med de to foregående prioriterede områder har der været et relativt større antal initiativer og politiske tiltag i forbindelse med emnerne under modstandsdygtighed og inklusion. Dette indikerer, at der også på dette område er et stærkere engagement og flere investeringer fra medlemsstaternes side.

Hvad angår tilgængeligheden af turismetjenester er der gjort betydelige fremskridt i de seneste år, men det skal fortsat være en prioritet under hensyntagen til den eksponentielle stigning i antallet af rejsende over 65 år i de kommende årtier. Europa-Parlamentet har gennemført en undersøgelse om levetidsøkonomiens rolle inden for turisme. Under strategien for rettigheder for personer med handicap for 2021-2030 blev det foreslåede EU-handicapkort vedtaget af medlovgiverne i oktober 2024. Disse regler gør det lettere for personer med handicap at rejse på tværs af EU og giver dem anerkendelse af deres handicapstatus. Næsten to tredjedele af medlemsstaterne gennemfører specifikke foranstaltninger for at fremme udbuddet af tilgængelige turismetjenester og øge bevidstheden på området. Forbedring af tilgængeligheden for personer med nedsat mobilitet og personer med handicap og hensyntagen til ældre rejsende vil fortsat blive håndteret af alle interessenter i de kommende årtier.

Formålet med at sikre modstandsdygtige turismetjenester og -destinationer i EU er at udvikle mere modstandsdygtige tjenester, der bedre kan modstå chok. Det EU-finansierede projekt Crisis Management and Governance in Tourism har til formål at styrke modstandsdygtigheden i EU's turismeøkosystem ved at forbedre dets forvaltning og mekanismer til at modstå, håndtere og afbøde fremtidige kriser. Medlemsstaterne fremmer modstandsdygtigheden gennem forskellige strategier såsom bæredygtig infrastruktur, digital innovation og inkluderende oplevelser. Destinationernes modstandsdygtighed indebærer også diversificering af turismetjenester både på tværs af sæsoner, aktiviteter og steder, hvilket er nødvendigt for at undgå ubalanceret turisme. Der blev f.eks. udvalgt syv projekter til at afprøve innovative byløsninger på turismerelaterede udfordringer som led i den anden indkaldelse af forslag til nyskabende foranstaltninger under det europæiske initiativ for byområder (EUI), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Sådanne løsninger omfatter støtte til innovative, bæredygtige og modstandsdygtige byturismetilbud, der er udviklet gennem datadrevne løsninger og inddragelse af lokalbefolkningen og er baseret på bæredygtighedskriterier i Coimbra, Elliniko-Argyroupoli, Krakow, København, Prato, Ravenna og Valencia. Et storstilet projekt finansieret under programmet for det indre marked  har til formål at støtte SMV'er i at opbygge bæredygtig vækst og modstandsdygtighed. Selv om flere tværsektorielle politikker og projekter har bidraget til destinationernes modstandsdygtighed i rapporteringsperioden, er spørgsmålet om ubalanceret turisme i de seneste år blevet bragt i fokus på EU's turismedagsorden, da nogle destinationer oplever overturisme og stigende udfordringer med at sprede turiststrømme.

I Palma-erklæringen fra 2023 fremhæves den betydning, som alle medlemsstater tillægger turismens sociale bæredygtighed, herunder både tilgængeligheden af turisme for alle og nettofordelene ved turisme for både besøgendes og lokale beboeres trivsel på lang sigt.

Bæredygtig innovation inden for turismetjenester er afgørende for at imødekomme nye former for efterspørgsel og respektere destinationernes og deres beboeres behov for økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. For at fremme EU som en destination, der imødekommer de skiftende krav fra turismen, kræves et stærkere "europæisk varemærke", som kan videreudvikles i de kommende år. Det EU-finansierede projekt Sustainable EU Tourism – Shaping the tourism of tomorrow støtter destinationer, især destinationsforvaltningsorganisationer, i at blive mere bæredygtige og modstandsdygtige med fokus på lokalsamfund og miljøet. Resultaterne omfatter reproducerbare bedste praksisser og konkrete løsninger på forskellige udfordringer – herunder voksende ubalanceret turisme – på destinationsniveau. Ikke desto mindre skal innovationen fortsat støttes for at hjælpe virksomheder, opstartsvirksomheder og lokalsamfund med at udvikle bæredygtige og modstandsdygtige turismetjenester, der har en positiv indvirkning på beboerne og den lokale levevis.

Udvikling af robuste kriseberedskabsmekanismer med vægt på systemer for tidlig varsling, adgang til pålidelig information om katastrofer på forskellige sprog og hensyntagen til behovene hos sårbare personer, herunder personer med handicap, kan forbedre destinationsberedskabet.

VI.Prioriteret område 5: Færdigheder og støtte med henblik på omstilling 

I alt er der defineret tre centrale emner under Færdigheder og støtte med henblik på omstilling – bevidstgørelse om behov og muligheder for den dobbelte omstilling inden for turisme, pagt for færdigheder inden for turisme samt integreret støtteplatform for interessenter inden for turisme.

Fremskridtene på dette prioriterede område er også moderate, idet 20 medlemsstater gør "moderate fremskridt", og syv medlemsstater gør "begrænsede fremskridt".

Fremskridtene inden for emnerne modstandsdygtighed og inklusion er varierende med Kommissionens initiativer under pagten for færdigheder og det storstilede færdighedspartnerskab for turisme i front og med udviklingen af EU's turismeplatform. Flere projekter, der finansieres inden for rammerne af Erasmus+ og andre programmer (f.eks. programmet for et digitalt Europa og programmet for det indre marked), støtter opkvalificerings- og omskolingsinitiativer gennem nationale og regionale færdighedspartnerskaber i medlemsstaterne. Ikke desto mindre er der behov for langt mere oplysning om udfordringerne og mulighederne ved den digitale og grønne omstilling samt yderligere promovering af EU's turismeplatform. Der er afgivet 64 tilsagn fra interessenter om de tre emneområder under det prioriterede område færdigheder og støtte med henblik på omstilling i dagsordenen, hvilket viser, at turismeaktører i moderat grad engagerer sig i initiativer vedrørende færdigheder.

Selv om der er gjort en betydelig indsats for at øge bevidstheden om behovene og mulighederne for den dobbelte omstilling inden for turisme – i form af halvårlige arrangementer for interessenter, EU-turismedage, det årlige europæiske turismeforum samt regelmæssige møder i ekspertgruppen T4T (Together for EU Tourism) og andre webinarer for interessenter – er det fortsat en udfordring at nå ud til interessenter på lokalt plan for at informere dem om EU's turismepolitiske prioriteter. Kommissionen fremmer desuden de årlige priser Capital of Smart Tourism og Green Pioneer , som bidrager til at øge bevidstheden om indsatsområder under dagsordenen og omstillingsforløbet, samt den årlige Access City-pris , Kulturhovedstæder , det europæiske kulturarvsmærke og priserne Europas miljøhovedstad og European Green Leaf . Kommissionen medfinansierer også kommunikations- og co-brandingkampagner sammen med European Travel Commission (ETC) for at støtte synligheden af og efterspørgslen efter bæredygtig turisme i EU.

EU's pagt for færdigheder – storstilet partnerskab for turisme blev lanceret i januar 2022 og er vokset til næsten hundrede medlemmer, støttet af flere Erasmus+-finansierede projekter. Det overordnede mål om hvert år at omskole eller opkvalificere mere end 10 % af den europæiske arbejdsstyrke inden for turisme delvist nået i 2024 8 . Indtil videre er der oprettet ti nationale eller regionale færdighedspartnerskaber for at opfylde færdighedsbehovene på nationalt og regionalt plan. Målet er at etablere sådanne partnerskaber i væsentlige turistregioner i de kommende år. Der er derfor gjort fremskridt på dette område, men for at imødegå den kritiske mangel på personale, især i hotel- og restaurationsbranchen, er der behov for en større indsats på EU-plan for at identificere kvalifikationskløfter og tilbyde tilgængelige og økonomisk overkommelige uddannelseskurser for nye erhvervsprofiler inden for turisme.

Endelig har  EU's turismeplatform , en integreret støtteplatform for interessenter inden for turisme, været fuldt funktionsdygtig i mere end et år, og den har fået over 650 registrerede brugere. Platformen promoveres bredt og har vist sig at være en nyttig ressource for interessenter inden for turisme, når det gælder om at finde oplysninger om finansiering og åbne indkaldelser af forslag, dele bedste praksis og tilsagn om tiltag i omstillingsforløbet og fremme arrangementer og webinarer. Desuden fungerer den som et diskussionsforum for registrerede brugere om forskellige emner. Selv om der bør foretages yderligere forbedringer for at gøre platformen mere brugervenlig og fremme dens anvendelse blandt en bredere kreds af aktører, kan det konstateres, at den specifikke indsats for at udvikle en sådan platform for turismeaktører er fuldført.

Selv om der findes mange vigtige initiativer på EU-plan og medlemsstatsplan om opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken inden for turisme, især dem om færdighedsportabilitet og tiltrækning af talent fra udlandet under Færdighedsunionen , bør der gøres en yderligere indsats for at nå ud til den eksisterende arbejdsstyrke inden for turisme og jobsøgende gennem åbne, tilgængelige og økonomisk overkommelige uddannelseskurser for at forbedre digitale, grønne og andre kritiske færdigheder for turistsektoren. Der kan ydes yderligere støtte til udvikling af operationelle nationale og regionale færdighedspartnerskaber inden for rammerne af Færdighedsunionen.

Sammenligning af implementeringsforløb og samlet vurdering

Fremskridtsanalysematrixen, der er præsenteret nedenfor, er struktureret med henblik på at give et samlet overblik over, hvordan medlemsstaterne gør fremskridt mod de mål, der er fastlagt i dagsordenen, som udviklet i undersøgelsen.

Matrixen er organiseret med dagsordenens prioriterede områder opført langs den ene, vandrette akse og EU-medlemsstaterne langs den anden. Dette layout giver en klar sammenligning side om side af hvert lands fremskridt på tværs af alle prioriterede områder, hvilket gør det lettere at identificere styrker, svagheder og tendenser.

9    Figur 1 – resultater fra fremskridtsanalysematrixen 10

I undersøgelsen inddeles medlemsstaternes fremskridt hen mod tiltagene i dagsordenen i tre kategorier som henholdsvis førende lande, lande, der gør fremskridt, og vækstlande. Ved at vurdere de vigtigste resultater sammen med de identificerede udfordringer og mangler fremkommer der både ligheder og forskelle inden for hver af de tre landegrupper.

På visse områder har lande, der tilhører samme gruppe, udvist sammenlignelige fremskridt eller mødt lignende hindringer, hvilket indikerer tilstedeværelsen af fælles strukturelle forhold eller politiske tilgange. Ikke desto mindre viser der sig også betydelige forskelle inden for grupperne, ofte præget af forskellige nationale og regionale forhold, herunder variationer i politisk dynamik og administrativ kapacitet.

For eksempel lægger førende lande vægt på diversificering inden for turisme, strategisk positionering og branding, stærk tilpasning af nationale strategier til EU's prioriteter samt anvendelse af innovative tilgange til investering. De medlemsstater, der gør mindst fremskridt med hensyn til at gennemføre tiltagene i dagsordenen, har betydelige mangler i håndteringen af disse tiltag og mangler i nogle tilfælde opfølgning og operationalisering af nationale turismestrategier, ligesom de udviser inkonsekvens i anvendelsen af de EU-midler, der er til rådighed for turisme.

Selv om der er fælles mål og fremskridt hen imod at fremme et mere bæredygtigt, digitalt og modstandsdygtigt europæisk turismeøkosystem, er der fortsat flere mangler i gennemførelsen 11 , hvor der kan gøres en yderligere indsats, f.eks.:

Der er opstået yderligere problemer med gennemførelsen i forbindelse med ubalanceret turisme, kriseberedskab og klimatilpasning. Ubalanceret turisme er fortsat en udfordring, idet besøgsstrømmene er koncentreret i populære destinationer, og der er kun indført begrænsede foranstaltninger for at tilskynde til diversificering. Kriseberedskabet i medlemsstater, regioner og kommuner bør også styrkes. Klimatilpasningen er også fortsat underudviklet, idet turismepolitikker og -infrastruktur endnu ikke fuldt ud er afstemt med målene om modstandsdygtighed over for klimaændringer.

Disse resultater viser, at der vil være behov for en større indsats i de kommende år for at sikre fremskridt på visse prioriterede områder fra alle interessenter (jf. bilaget).

VII.Konklusioner 

På baggrund af resultaterne af undersøgelsen og statusrapporterne for 2023 og 2024 om omstillingsforløbet kan det konkluderes, at de fleste medlemsstater har gjort fremskridt med hensyn til de prioriterede områder vedrørende grøn og digital omstilling og modstandsdygtighed i dagsordenen. Alle medlemsstater er enige om, at den dobbelte omstilling er en prioritet, og at støtte til SMV'er og mikrovirksomheder er afgørende. Initiativer til genopretning har været prisværdige og har resulteret i rekordvækst i mange regioner frem mod 2025. Ikke desto mindre skal modstandsdygtigheden styrkes inden for områder som støtte til færdigheder og arbejdsstyrken, tilpasning til klimaændringer, ubalanceret turisme og kriseberedskab. Der er behov for mere koordinering af politikker vedrørende færdighedsudvikling og støttemekanismer.

Forskellene i fremskridt på tværs af de prioriterede områder understreger behovet for en mere afbalanceret og koordineret tilgang på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan. Styrkelse af forvaltnings- og politikrammer er afgørende ikke blot for at tilpasse indsatsen på tværs af og inden for medlemsstaterne, men også for at sikre, at turismen bidrager meningsfuldt til EU's bredere mål for bæredygtighed og digital omstilling.

Den kommende EU-strategi for bæredygtig turisme bør bygge på disse resultater for at bidrage til at samordne indsatsen på tværs af niveauer (lokalt, regionalt, nationalt og internationalt) og sektorer og sikre mere afbalancerede fremskridt i hele EU.

Vigtigste problemstillinger, der kræver yderligere overvejelse

På grundlag af undersøgelsens resultater gøres følgende overvejelser om at øge indsatsen for tiltagene i både dagsordenen og omstillingsforløbet for turisme:

1.Økonomi, ressourceeffektivitet og social bæredygtighed på tværs af turismeøkosystemet

Modeller for cirkulær økonomi kræver støtte til lokale aktører og formidlere. Partnerskaber for bæredygtigt indkøb kan styrkes, og der bør fortsat deles viden om EU's bæredygtige initiativer såsom handlingsplanen for den cirkulære økonomi for turisme samt om EU-miljømærket og EMAS-ordningen. Oprettelsen af lokale klynger, der samler SMV'er inden for turisme, myndigheder og interessenter i lokalsamfundet med henblik på i fællesskab at udforme og implementere løsninger til affaldsreduktion, ressourceeffektivitet og deling af fordele i lokalsamfundet, er afgørende for at sikre, at initiativerne er inkluderende og har fokus på lokalsamfundet.

2.Integration af turismedata og strategier

EU's turismepolitik kræver en robust datainfrastruktur og en samlet ramme samt et fælles datasystem, der kan danne grundlag for evidensbaseret beslutningstagning. Der er behov for harmoniserede KPI'er og realtidsdatasystemer for at udvikle og forbedre overvågning og sammenlignelighed på tværs af medlemsstaterne. Brugen af kunstig intelligens kan hjælpe turismeaktører med planlægning, service og levering med henblik på fuldt ud at udnytte harmoniserede turismedata. Harmoniserede KPI'er og realtidsdatasystemer kan være nyttige til at understøtte gennemsigtig overvågning af fremskridt. Endelig kunne der også etableres en EU-ramme for smarte destinationer baseret på fælles præstationskriterier for destinationsforvaltningsorganisationers certificering og halvårlige overvågningsmekanismer. En sådan ramme kunne understøttes af et støttesystem til udvikling af en strategisk ramme for turisme og et forvaltningssystem.

3.Kriseberedskab og -indsats

Eksterne chok såsom ekstreme vejrhændelser, geopolitisk ustabilitet, sundhedskriser og økonomisk ustabilitet understreger behovet for strukturerede og proaktive krisestyringsmekanismer på tværs af sektoren og på alle forvaltningsniveauer. De nuværende rammer understøtter endnu ikke i tilstrækkelig grad en koordineret indsats eller sektorernes langsigtede modstandsdygtighed. En ramme for intelligente destinationer kan indebære, at destinationer identificerer risici i overensstemmelse med projektet om krisestyring og forvaltning inden for turisme samt krisestyring, herunder risiko- og krisekommunikation, der er målrettet alle rejsende samt personer med handicap. Tilpasning til og afbødning af klimaændringer kan fortsat være en prioritet i turismepolitikken med fokus på kriseberedskab og -indsats.

4.Strukturel og økonomisk støtte til SMV'er

SMV'er står fortsat over for udfordringer med at få adgang til private investeringer og EU-finansiering, navigere i komplekse finansieringsprocedurer samt investere i sektorens grønne og digitale omstilling og modstandsdygtighed. Forenkling af den finansielle og strukturelle støtte til SMV'er kunne tilpasses de operationelle realiteter i turistsektoren ved at give adgang til klarere vejledning, mere synlige finansieringskanaler og brugervenlige procedurer. Kommunikation om muligheder kunne fremhæve praktiske fordele såsom omkostningsbesparelser og konkurrenceevne for at fremme engagement og øge deltagelsen. SMV'er i turistsektoren vil også kunne drage fordel af EU's opsparings- og investeringsunion, som har til formål at skabe bedre finansielle muligheder for EU's borgere og virksomheder ved at kanalisere opsparinger over i produktive europæiske investeringer.

5.Formidleres rolle og fremme af samarbejde mellem flere interessenter

Alle turismeaktører, herunder branchesammenslutninger, handelskamre, destinationsforvaltningsorganisationer, netværk og NGO'er, er afgørende for at forbinde strategier på EU-plan med regional og lokal beslutningstagning og gennemførelse. Øget inddragelse af interessenter omfatter aktørernes oplysningsindsats om den grønne og digitale omstilling, udvikling af færdigheder, modstandsdygtighed og inklusion, hvorfor virkningen af disse formidlere kan styrkes yderligere med henblik på at fortolke og formidle vejledning på EU-plan, navnlig gennem samarbejde i regelmæssige fora, ekspertgrupper og kommunikationsplatforme såsom EU's turismeplatform.

6.Synlighed, koordinering og udbredelse af EU's færdighedsinitiativer for turismeaktører

Initiativet EU's pagt for færdigheder koordinerer allerede regelmæssige opdateringer og formidler sektorspecifik viden om færdigheder, kortlægger nye behov inden for digital og grøn omstilling, krisestyring og tilgængelighed og omsætter dem til handlingsorienteret vejledning for uddannelsesudbydere, arbejdsgivere og arbejdstagere. For at støtte disse tiltag kan der stilles målrettede ressourcer, værktøjssæt og kapacitetsopbygning til rådighed for destinationsforvaltningsorganisationer, netværk samt regionale og lokale myndigheder, så de kan fungere som multiplikatorer for færdigheder og hjælpe deres lokalsamfund med at identificere, få adgang til og prioritere relevante opkvalificeringsmuligheder. Der etableres mekanismer til at indsamle, anerkende og formidle lokale og uformelle opkvalificeringsinitiativer ved hjælp af EU's turismeplatform som et centralt knudepunkt for udveksling af bedste praksis, casestudier og feedback, som kan fremmes yderligere.

Prioriterede foranstaltninger, der ikke fuldt ud var afspejlet i dagsordenen eller omstillingsforløbet for turisme, kan overvejes som en del af EU's nye strategi for bæredygtig turisme, såsom et større fokus på at tackle ubalanceret turisme, krisestyring, internationalt samarbejde, datadeling, konnektivitet, herunder bæredygtig bymobilitet og multimodalitet som centrale katalysatorer samt investeringer/finansiering. I forbindelse med færdighedsunionen kan der lægges større vægt på at udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke i sektoren.

BILAG

Status for fremskridt med tiltagene i den europæiske turismedagsorden 2030

(1)

    Kommissionens arbejdsprogram for 2026 og bilag – Europa-Kommissionen .

(2)

    https://transport.ec.europa.eu/tourism/statistics-reports-and-studies/tourism-studies-and-reports_da , i det følgende benævnt "undersøgelsen".

(3)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1028 af 11. april 2024 om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af forordning (EU) 2018/1724.

(4)

   Tilsagn indsamles på frivillig basis fra alle typer turismeinteressenter om foranstaltninger i omstillingsforløbet for turisme, og selv om de kan betragtes som indikatorer for fremskridt, afspejler de ikke fuldt ud den nuværende situation.

(5)

   De berørte medlemsstater skal vedtage de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger inden denne dato.

(6)

   Direkte støtte på 4,1 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (5,4 mia. EUR inklusive nationale bidrag) fordelt på 160 programmer.

(7)

   Food 2030 – Forskning og innovation – Europa-Kommissionen.

(8)

   Uddannelse og op-/omskoling af i gennemsnit 10 % af arbejdsstyrken inden for turisme hvert år fra 2023 til 2030 for at afhjælpe kvalifikationskløfterne i turismeøkosystemet for både den nuværende arbejdsstyrke og nytilkomne. Denne forpligtelse omfatter i alt 7 500 000 arbejdstagere i turistsektoren (60 %), der årligt deltager i opkvalificerings- eller omskolingsaktiviteter frem mod 2030.

(9)

   Medlemsstater, der "gør fremskridt", udviser positiv overensstemmelse med målene i EU's turismedagsorden 2030 gennem en række dokumenterede tiltag, initiativer og projekter. Medlemsstater, der er "i vækst", viser lovende fremskridt på bestemte områder, om end i mindre grad end andre. "Førende" medlemsstater har også yderligere udviklingsmuligheder, hvilket understreger det fortsatte potentiale for alle medlemsstater til at gøre yderligere fremskridt mod den dobbelte omstilling og opbygning af modstandsdygtighed.

(10)

   Med den scoringsmetodologi, der anvendes i undersøgelsen , vurderes hvert tiltag på grundlag af antallet af identificerede projekter og initiativer i hver medlemsstat. Disse scorer blev sammenlagt for at bestemme det samlede fremskridt inden for hvert prioriteret område, klassificeret som "betydelige", "moderate" eller "begrænsede". Medlemsstaterne blev efterfølgende klassificeret som "førende", "gør fremskridt" eller "i vækst" afhængigt af deres samlede resultater på tværs af alle fem prioriterede områder.

(11)

   Antal medlemsstater, for hvilke dette gab blev identificeret i undersøgelsen.

(12)

   Antal lande, hvor dette gab er blevet konstateret.