EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 25.6.2025

COM(2025) 336 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

En vision for den europæiske rumøkonomi

EN VISION FOR DEN EUROPÆISKE RUMØKONOMI

1.INDLEDNING

Rumøkonomien omfatter alle økonomiske aktiviteter, både på Jorden og i rummet, som muliggøres af rumteknologier, -tjenester og -infrastruktur. Dette omfatter udformning og fremstilling af ruminfrastruktur, operationer og tjenester i rummet, adgang til rummet, udforskning og udnyttelse af ressourcer samt rumdataapplikationer og -tjenester i andre sektorer af økonomien.

Den globale rumøkonomi udvikler sig hurtigt, drevet af international konkurrence, teknologisk innovation og geopolitiske spændinger. Dens økonomiske værdi forventes at nå op på 1,8 billioner USD i 2035 1 . I 2024 beløb de offentlige investeringer i rummet sig til 122 mia. EUR på verdensplan, mens de i Europa beløb sig til 12,6 mia. EUR, dvs. 10 %. De globale private investeringer i rummet beløb sig til i alt 7 mia. EUR, mens de i Europa beløb sig til i alt 1,5 mia. EUR, dvs. 22 %. Med hensyn til markedsværdi var Europas andel af det globale ikkebundne marked i foregående omsætningsled på 33 %, mens den på markedet i efterfølgende omsætningsled var på 19 % 2 .

I meddelelsen "Et konkurrenceevnekompas for EU" 3 anerkender Europa-Kommissionen betydningen af at lukke innovationskløften ved at støtte nye sektorer såsom rumsektoren. I Rådets konklusioner fra maj 2024 om rummets bidrag til Europas konkurrenceevne 4 understreges det, at en mere konkurrencedygtig europæisk rumsektor kan bidrage til at løse Unionens økonomiske og sociale udfordringer og styrke dens rolle på globalt plan. EU bør derfor sætte sine medlemsstater, virksomheder og borgere i stand til at høste fordelene ved den globale rumøkonomi ved fortsat at investere i rum- og jordbaseret infrastruktur og ved at integrere rumbaserede tjenester i alle sektorer af økonomien.

Førende rummagter som USA og Kina udnytter rummet til at opnå strategiske mål, der tjener militære, økonomiske, videnskabelige og politiske interesser, og har ambitiøse rumprogrammer til Månen og Mars. Dette udløser en bølge af investeringer og driver innovation inden for rumområdet på tværs af en række områder, fra rumtransport og robotteknologi til fremstilling i rummet og kredsløbstjenester. Ud over udforskningsmålene udspiller der sig også stadig større konkurrence i Jordens kredsløb, hvor et stigende antal etablerede og nye rumfartsnationer bringer innovative teknologier ud i rummet og betjener industrier på Jorden, herunder forsvar, navigation, kommunikation, landbrug, bankvæsen og forsikring.

Europa har længe været førende inden for satellit- og rumteknologi på trods af et meget lavere finansieringsniveau. Europa er kendt for sine produkter af høj kvalitet, ekspertise inden for rumvidenskab og -teknologi, unikke talenter, industri og kapaciteter. EU ejer og investerer fortsat i infrastruktur i verdensklasse til positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse, observation samt sikker konnektivitet (med henholdsvis Galileo, EGNOS, Copernicus og IRIS2).

I forbindelse med Global Gateway-strategien udvikler EU og dets medlemsstater samt EU's private sektor internationale partnerskaber og investeringer i sikker konnektivitet, satellitnavigation og jordobservation, der afspejler EU's og dets partneres gensidige interesser i forhold til sikkerhed, velstand og konkurrenceevne.

Udviklingen af genanvendelige og tunge løfteraketter sammen med masseproduktionen af tusindvis af satellitter, der er grupperet i megakonstellationer, revolutionerer adgangen til rummet. Satellitter i lavt kredsløb om Jorden har generelt kortere levetid og kræver derfor hyppigere udskiftning.

Disse behov understreger vigtigheden af at indføre bæredygtige teknologier og tjenester i rummet for at sikre langsigtet bæredygtighed i rumoperationer. På samme måde ændrer indførelsen af cloudcomputing, kunstig intelligens og dataanalyse dataapplikationer og -tjenester, hvilket muliggør en mere effektiv behandling, fortolkning og levering af satellitdata, der er skræddersyet til specifikke industribehov.

Mens denne hurtige udvikling er ved at omdanne den globale rumøkonomi, har EU set sin markedsandel blive udhulet på nøgleområder 5 . Øget global konkurrence og ændrede markedsdynamikker har lagt et betydeligt pres på EU's rumindustri. Europa har mistet sin førende markedsposition inden for kommercielle raketter og satellitkommunikation. Derudover ville den europæiske rumsektor have gavn af opdaterede forvaltnings- og investeringsregler samt større koordinering af offentlige udgifter i et ægte indre marked for rummet.

EU har ikke desto mindre alle de nødvendige forudsætninger for at være førende: forskningsinstitutioner i verdensklasse, stærke industrielle kapaciteter og en veluddannet arbejdsstyrke. Letta- 6 , Draghi- 7 og Niinistö 8 -rapporterne har identificeret rummet som en nøglesektor for fremtidig vækst, konkurrenceevne, modstandsdygtighed og beredskab. Efterhånden som afhængigheden af rumbaserede teknologier øges, skal EU stadfæste sin plads i dette globale rumkapløb. I det nuværende geopolitiske miljø vil tabet af denne position få vidtrækkende konsekvenser for Europas økonomiske sikkerhed, strategiske autonomi og konkurrenceevne. En samlet tilgang vil bidrage til at maksimere virkningen af EU's mål for rumøkonomien.

Formålet med denne meddelelse er derfor at fremlægge en vision, der gør det muligt at positionere EU som førende inden for den globale rumøkonomi senest i 2050 ved at udnytte rumteknologier og -tjenester på Jorden og i rummet til at styrke EU's konkurrenceevne, modstandsdygtighed, sikkerhed og autonomi, bl.a. ved at bygge videre på Den Europæiske Unions rumstrategi for sikkerhed og forsvar 9 og EU's strategi for beredskab 10 , samtidig med at den økonomiske vækst fremskyndes og der skabes forretningsmuligheder og kvalitetsjob.

Dette vil kræve fuld udnyttelse af offentlige og private investeringer på EU-plan og nationalt plan. På grundlag af EU's eksisterende retlige ramme er det vigtigt at anvende innovative og dynamiske udbud, herunder ankerkundeordninger 11 , da ruminfrastrukturer og de deraf følgende tjenester i høj grad er afhængige af forudsigelighed med hensyn til investeringer kombineret med fleksibilitet.

I denne meddelelse fokuseres på den omfattende udvikling af den europæiske rumøkonomi. Først behandles rummet som en markedssektor med fokus på effektiv og robust vækst, og de byggesten, der er nødvendige for at øge den økonomiske vækst i Europa, fremhæves. Herefter behandles de tematiske aspekter af rumøkonomien inden for de forskellige rumdomæner, begyndende med jordbaserede aktiviteter og overgangen til "in-space"-økonomien, fra kredsløbsaktiviteter til aktiviteter hinsides Jorden. Der vil navnlig være fokus på betydningen af kontinuitet og udvikling af ruminfrastruktur og -tjenester og anerkendelse af, at sådanne kapitaludgifter er en ufravigelig betingelse for jobvækst i den samlede europæiske økonomi.

2.EN MARKEDSSEKTOR, DER MULIGGØR EUROPÆISK KONKURRENCEEVNE

På trods af kapaciteter i verdensklasse har EU endnu ikke formået fuldt ud at udnytte potentialet i sin rumøkonomi. Begrænset investerings- og vækstfinansiering, komplekse indkøbsmodeller, behov for bedre koordinering på EU-plan, langsom markedsintroduktion og en siloopdelt tilgang mellem rumfart og forsvar hæmmer potentialet for yderligere vækst i sektoren.

Udenlandske offentlige investeringer overstiger EU's. EU's investeringer har ligget på mellem 15 % og 20 % af det amerikanske niveau. I 2023 beløb de offentlige udgifter til rummet i Europa sig til 15 mia. USD, sammenlignet med 73 mia. USD i USA 12 . Civile rumudgifter udgjorde omkring 85 % af de samlede rumudgifter i EU i 2023, hvilket står i skarp kontrast til andre store rummagters tilgang 13 . Kina forventes at overhale Europa i de kommende år og nå op på omkring 20 mia. USD i 2030. Dette ændrer igen markedsdynamikken og den bredere kontraktdistribution til kommercielle aktører (nystartede virksomheder, vækstvirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), midcapselskaber, herunder mindre, og etablerede virksomheder).

EU skal gøre hurtigere fremskridt på strategiske områder såsom adgang til rummet, satellitkommunikation, jordobservation, positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse, rumsikkerhed, kunstig intelligens, kvanteteknologier, synergier med forsvaret samt operationer og tjenester i rummet. Andre rumfartsnationer gør hurtige fremskridt på disse områder eller har allerede gennemprøvet teknologi.

EU bør basere sig på sin rumsektor (fremstilling og tjenesteydelser) for at sikre kontinuitet og udvikling af sine kapaciteter. EU bør også maksimere den økonomiske værdi af rumtjenester i andre markedssektorer ved at tilbyde mere skræddersyede løsninger og løse teknologiske udfordringer for at imødekomme brugernes behov. Andre markedssektorer, der drager fordel af rumtjenester, forventes derfor at planlægge interoperabilitet og standarder med løsninger fra EU-systemer i forbindelse med opgraderingen af deres respektive infrastrukturer eller brugerterminaler.

Ved at anlægge en bredere tilgang til rummet som markedssektor og afspejle tilgangen i konkurrenceevnekompasset vil EU støtte sektoren med udgangspunkt i seks byggesten:

I.skabe et indre marked for rummet i EU, som supplerer EU's rumforordning 14 som et overordnet fundament og gør det muligt for virksomheder at operere problemfrit og mere effektivt på tværs af grænser

II.fremskynde rumforskning og -innovation ved at fremme innovative teknologier og styrke den globale konkurrenceevne

III.styrke det industrielle beredskab og den teknologiske uafhængighed ved at styrke EU's industrigrundlag, sikre teknologisk suverænitet og reducere afhængigheden af eksterne forsyningskæder

IV.tilskynde til kommercialisering af rummet i EU og yde støtte gennem fleksible indkøb, ankerkundekontrakter og øgede investeringer med henblik på at fremme en mere dynamisk rumøkonomi i EU

V.opretholde et stærkt internationalt samarbejde som en prioritet for at sikre et sammenhængende og fremtidssikret rumøkosystem

VI.styrke den højt kvalificerede arbejdsstyrke i overensstemmelse med færdighedsunionen 15 og samtidig udnytte digitalisering og automatisering til at øge produktiviteten og effektiviteten.

Byggesten I: Et indre marked for rummet

EU's indre marked for rummet vil blive styrket af EU's rumforordning, som vil forenkle de lovgivningsmæssige rammer og skabe klarhed for virksomheder, så de kan operere på EU's indre marked. Dette vil stimulere vækst inden for sikkerhed, modstandsdygtighed og bæredygtighed i rummet, hvilket igen vil stimulere rumøkonomien. EU's rumsektor skal i øjeblikket håndtere et komplekst og fragmenteret lovgivningsmæssigt landskab med flere nationale krav at navigere i på tværs af EU's medlemsstater. Med udgangspunkt i de horisontale foranstaltninger til fjernelse af hindringer, der indgår i den nylige strategi for det indre marked, vil EU's rumforordning fastsætte et fælles regelsæt, reducere de administrative byrder og lette grænseoverskridende aktiviteter. Dette vil gøre det muligt for rumoperatører at innovere og konkurrere mere effektivt både på det indre marked og på eksportmarkederne.

I betragtning af den strategiske betydning af EU's udvidelse i det skiftende geopolitiske landskab bør EU aktivt tilskynde til en gradvis integration af kandidatlandene i relevante EU-politikker. Deres tilpasning til EU's digitale, industrielle og sikkerhedsmæssige standarder gør dem til værdifulde partnere i udvidelsen af EU's markedsdækning og innovationsgrundlag. Muliggørelsen af deres deltagelse i EU-programmer og styrkelsen af samarbejdet om standardisering og indkøb vil styrke interoperabiliteten og den regionale modstandsdygtighed og samtidig øge EU's konkurrenceevne og sikkerhed ved at gøre det europæiske rumøkosystem bredere og mere integreret.

Frekvenser er en kritisk, begrænset ressource for rumbaserede tjenester. Adgang til et tilstrækkeligt frekvensspektrum er nødvendigt for, at satellitter kan operere i forskellige regioner, herunder både i og uden for EU. EU's indre marked for rumtjenester vil blive understøttet af den kommende retsakt om digitale net, som forventes at sikre fælles krav for adgang til EU's indre marked.

For yderligere at styrke EU's globale indflydelse er aktivt engagement i og overvågning af præstandardiserings- og standardiseringsaktiviteter afgørende, navnlig på internationalt plan (Den Internationale Standardiseringsorganisation/Den Internationale Elektrotekniske Kommission) og globalt plan (private konsortier såsom 3GPP 16 ). Store økonomier uden for EU (navnlig USA og Kina) har længe haft en tæt forbindelse mellem teknisk standardisering på den ene side og deres økonomiske udvikling og geopolitiske ambitioner på den anden side 17 .

EU har også valgt denne tilgang gennem den fornyede standardiseringsstrategi 18 , og der er bebudet en revision i strategien for det indre marked. Inddragelse af forskningsudførende organisationer og styrkelse af forbindelsen mellem forskning, innovation og standardisering vil være til gavn for EU's rumsektor 19 . Essensen af arbejdet på dette område bør fokusere på forenkling af krav og standardisering: integration af standardisering, interoperabilitet, forskrifter og sikkerhedsprotokoller, der skaber klarhed, retssikkerhed og forudsigelighed for virksomhederne.

EU's aktive rolle i fastsættelsen af standarder (i samarbejde med EU's medlemsstater og deres nationale standardiseringsorganer) bidrager til at udbrede EU's normer globalt, fremmer dermed EU's interesser og værdier og styrker i forlængelse heraf EU's konkurrenceevne på globalt plan.

Knyttet til EU's engagement i bæredygtig og modstandsdygtig produktion i Europa, som beskrevet i aftalen om ren industri 20 , vil bæredygtighed og genanvendelighed være centrale elementer i denne langsigtede tilgang, der fremmer en cirkulær rumøkonomi og udviklingen af miljøeffektive systemer, som reducerer omkostningerne, mindsker miljøpåvirkningen og øger produktiviteten.

EU bør gennemføre en koordineret tilgang til offentlige udgifter, samle efterspørgsel og investeringer for at opnå stordriftsfordele og styrke sin autonomi, sikkerhed og modstandsdygtighed i rummet. Dette vil gøre det muligt for EU's indre marked for rummet effektivt at reducere fragmenteringen, fremme en innovationskultur og sikre, at de mest konkurrencedygtige og banebrydende løsninger udvikles og bringes på markedet, hvilket i sidste ende vil give meget håndgribelige fordele for EU's borgere og samfund.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne på ekspertniveau og med de markedsaktører, der er til stede på udbuds- og efterspørgselssiden af ruminfrastruktur og -tjenester, om, hvordan man bedst tilskynder til fælles investeringer i EU's rumteknologier, mindsker overlapning af projekter og udgifter og tilskynder til en mere virkningsfuld teknologisk udvikling, der giver fordele for alle EU-borgere. Dette bør suppleres med en betydelig stigning i efterspørgslen og ankerkundekontrakter (herunder for små og større virksomheder), som støtter udviklingen i foregående og efterfølgende omsætningsled, samtidig med at konkurrenceforvridninger undgås.

Skabelsen af en forretnings- og innovationsvenlig model bør støttes på europæisk, regionalt og nationalt plan gennem initiativer som rumcentre, der samler rumsektoren, den digitale sektor og andre sektorer samt brugerne. Sådanne rumcentre bør stræbe efter at fremme iværksætterånd og kompetencer og samtidig tilstræbe synergi med de digitale innovationsknudepunkter. For at fremme offentlig efterspørgsel og innovation i den offentlige sektor bør EU fremme anvendelsen af data, information og tjenester fra EU's rumsystemer for at støtte industriens og SMV'ernes udvikling af skræddersyede løsninger på regionalt og lokalt plan gennem rumrelaterede innovationspartnerskaber.

Byggesten II: Fremskynde forskning og innovation

Fremskyndelse af forskning og innovation (FoI) er afgørende for at fremme udviklingen af nye rumteknologier, -tjenester og -applikationer for at sikre EU's konkurrenceevne og autonomi i rumsektoren. Den hastige udvikling i USA og Kina har resulteret i betydelige tab af markedsandele på nøgleområder som rumtransport, telekommunikation og satellitbaserede cloudløsninger 21 . Desuden kan de globale rummagters hurtige fremskridt på nye områder såsom kredsløbstjenester, avanceret brug af robotteknologi, kunstig intelligens og kvanteteknologier føre til, at EU sakker bagud.

EU bør derfor udnytte sin enorme pulje af innovative teknologier i medlemsstaterne og fremme større synergier mellem rummet på den ene side og forsvar og andre industrier på den anden side. Der er behov for en mere ambitiøs tilgang til FoI for at omsætte innovationer til næste generations kapaciteter og styrke EU's industrielle konkurrenceevne på de globale kommercielle markeder. Denne tilgang bør kombinere målrettede top-down-initiativer med åbne bottom-up-instrumenter og anvende en række finansieringsværktøjer og -modeller såsom tilskud, investeringer, udbud og præmier. Partnerskabsmekanismer med private og offentlige aktører bør også undersøges i overensstemmelse med konkurrencerettens principper.

Det primære mål er at sikre autonomi i næste generation af rumkapaciteter og -tjenester. Dette vil fokusere på at stimulere markedsintroduktionen af disruptive teknologier, herunder, men ikke begrænset til, kvanteteknologier, kunstig intelligens, maskinlæring, blockchain, 5G og 6G, tingenes internet, direkte-til-enhed, operationer og tjenester i rummet samt opsendelseskapaciteter.

Desuden er en styrket samarbejdsramme, herunder samling af ressourcer, afgørende for at lette en gnidningsfri interaktion og videndeling mellem de forskellige interessenter i EU's rumsektor. Denne ramme bør fremme et tættere samarbejde mellem offentlige myndigheder, agenturer, industrien, den akademiske verden og forskningsinstitutioner, så de kan samle deres ekspertise, ressourcer og kapaciteter 22 .

Byggesten III: Industrielt beredskab og teknologisk uafhængighed

I industriel henseende er en blomstrende rumøkonomi i EU afhængig af et bæredygtigt og stærkt industrigrundlag, hvis hovedformål er at bevare, sikre og yderligere styrke Europas kapacitet i verdensklasse til at udtænke, udvikle, opsende, drive og udnytte de rumsystemer, som EU har brug for til at gennemføre sine offentlige politikker, sørge for sin sikkerhed og fremme sin økonomiske vækst. Det er derfor bydende nødvendigt, at et sådant industrielt grundlag opnår en kritisk størrelse for at kunne konkurrere med internationale konkurrenter, der nyder godt af langt større offentlige investeringer.

I teknologisk henseende skal EU sikre et tilstrækkeligt niveau af adgang til kritiske rumteknologier såsom elektriske, elektroniske og elektromekaniske (EEE) komponenter, udstyr og systemer 23 .

Dette er en forudsætning både for sektorens dynamiske funktion og for en vellykket gennemførelse af EU's rummissioner, især missioner med en sikkerhedsdimension. EU bør derfor træffe foranstaltninger inden for rammerne af den planlagte EU-præference inden for offentlige udbud for strategiske sektorer og teknologier 24 for at sikre sin strategiske autonomi og sikkerhed gennem et konkurrencedygtigt teknologisk industrielt grundlag drevet af innovation.

Det intensiverede geopolitiske landskab understreger behovet for at styrke modstandsdygtigheden i EU's rumværdikæder, som er sårbare over for en række risici, herunder afhængighed af lande uden for EU for så vidt angår kritiske råmaterialer, avancerede materialer, komponenter og udstyrsteknologier. Kommissionens Observationscenter for Kritiske Teknologier, der blev oprettet i 2021, overvåger disse risici og udarbejder, i samråd og koordinering med EU's industri og medlemsstater, teknologikøreplaner for at afhjælpe konstaterede mangler.

Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP), der gennemføres under 11 forskellige EU-programmer, udgør en ramme for at kanalisere investeringer i kritiske rumteknologier og styrke industriens modstandsdygtighed og innovation. De europæiske investeringer på dette område er imidlertid betydeligt lavere end de anslåede behov for at reducere afhængigheden af kritiske rumteknologier ifølge teknologikøreplaner.

Medlemsstaterne kan gøre brug af tilgængelig finansiering under Samhørighedsfonden og NextGenerationEU. Som foreslået i midtvejsevalueringen af samhørighedspolitikken 25 kan forvaltningsmyndighederne udnytte muligheden, støttet af incitamenter og fleksibilitet, til at omfordele midler til investeringer i bl.a. STEP-mål eller modstandsdygtige forsvarskapaciteter eller kapaciteter med dobbelt anvendelse og infrastruktur. Når medlemsstaterne ikke kan gennemføre investeringer i deres nuværende genopretnings- og resiliensplaner, kan de bl.a. overveje de muligheder, der er skitseret i Kommissionens meddelelse "NextGenerationEU – Frem mod 2026" 26 , herunder yde frivillige bidrag til udviklingen af komponenter i Unionens rumprogram eller Unionens program for sikker konnektivitet til fordel for den pågældende medlemsstat. Disse programmer understøtter EU's satellitsystemer såsom Galileo (satellitnavigation), Copernicus (jordobservation), GOVSATCOM eller IRIS² (satellitkommunikation og konnektivitet). Under genopretnings- og resiliensfaciliteten kan medlemsstaterne yde frivillige bidrag til sådanne programmer, hvis bidragsaftalen mellem Kommissionen og medlemsstaten berettiger, at medlemsstatens bidrag vil blive anvendt under disse programmer til fordel for den pågældende medlemsstat.

Fra 2024 står EU over for begrænset adgang eller afhængighed af enkeltkilder fra ikke-EU-lande med geopolitiske risici for 47 kritiske rumteknologier, som er identificeret af den fælles taskforce mellem Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation og Det Europæiske Forsvarsagentur, herunder EEE-komponenter, mikroelektronik og avancerede materialer.

Der bør lægges særlig vægt på at identificere sikre niveauer og begrænse afhængigheden til disse niveauer, undgå afhængighed af ikkeligesindede lande og sikre tilstrækkelig forsyning af kritiske rumteknologier.

Byggesten IV: Støtte til kommercialisering af rummet

EU skal støtte kommercialiseringen af sin rumindustri, fordi dets konkurrenceevne i stigende grad sakker bagud i forhold til de globale aktørers. En vigtig mulighed ligger i at udnytte den afgørende rolle, som nystartede virksomheder, vækstvirksomheder, SMV'er og midcapselskaber, herunder små midcapselskaber, kan spille.

Disse mindre aktører er ofte meget dynamiske og bringer innovative og konkurrencedygtige produkter på markedet, samtidig med at de nedbringer omkostningerne. De er således et afgørende supplement til større, etablerede rumvirksomheder og bidrager dermed til at styrke det samlede økosystem. EU's rumøkosystem kan således blive mere dynamisk og effektivt med passende rammebetingelser for at skabe erhvervsincitamenter til at designe, fremstille og drive ruminfrastrukturer og -tjenester. Sådanne erhvervsincitamenter skal føre til et bedre samarbejde mellem etablerede og nye aktører, i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler. EU's initiativ for rumiværksætteri, CASSINI, har skabt en sådan ramme for nystartede virksomheder i 2021-2025 gennem en kombination af investeringskapital, styrkelse af erhvervskompetencer og reform af udbud. Der skal dog udvikles et CASSINI 2.0, der imødekommer behovet for forretningsstøtte på næste niveau.

EU havde ingen private investeringsfonde med fokus på ruminvesteringer før 2019, men CASSINI og InvestEU har muliggjort oprettelsen af 5 venturekapitalfonde, der udelukkende fokuserer på ruminvesteringer, og har bidraget med kapital til yderligere 11 venturekapitalfonde med et bredt investeringsfokus. Disse fonde investerer hovedsageligt i Seed- og Serie A-faserne, men EU mangler investorer, der er i stand til at lede investeringsrunder i vækstfasen.

Der er fortsat et klart finansieringsbehov med hensyn til opskalering af finansieringen af kapitalintensive højrisikoteknologier, der kræver investeringer på over 100 mio. EUR. Efterspørgslen efter opstartsfinansiering er fortsat høj. Selv om Det Europæiske Innovationsråds (EIC's) fond er blevet en af Europas største deep tech-investorer på kun fire år, kan efterspørgslen efter EIC-støtte fra fremragende nystartede virksomheder i øjeblikket ikke imødekommes. Fra 2024 har EIC støttet næsten 50 projekter i rumsektoren, der spænder over alle stadier af teknologisk modenhed.

På trods af en stærk talentmasse modtager nystartede virksomheder i EU 8 til 10 gange mindre venturekapital end virksomheder i USA og Kina. EU tegner sig kun for 5 % af den globale venturekapitalfinansiering (sammenlignet med 52 % for USA og 40 % for Kina) 27 . Styrket støtte til et bedre fungerende kapitalmarked i vækstfaserne er derfor afgørende for konkurrenceevnen i EU's rumindustri. Dette vil bidrage til at modvirke tendensen til, at EU-rumvirksomheder opkøbes af amerikanske virksomheder.

EU's opstarts- og opskaleringsstrategi 28 , som blev vedtaget i maj 2025, og det bredere "Vælg Europa"-initiativ fokuserer på at hjælpe innovatorer, grundlæggere og investorer ved at forbedre betingelserne for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, sætte dem i stand til at udnytte nye geopolitiske muligheder og mindske grundene til at flytte uden for EU. Den fastsætter lovgivningsmæssige, politiske og finansielle støtteforanstaltninger for at imødegå de lovgivningsmæssige og finansielle hindringer, som europæiske nystartede virksomheder og vækstvirksomheder står over for, både på EU- og medlemsstatsniveau, og for at imødekomme innovative virksomheders behov under hele deres udvikling.

Offentlige myndigheder spiller en vigtig rolle i at tildele kontrakter til private virksomheder som leverandører af varer og tjenesteydelser. At sikre, at kontrakter tildeles en bred vifte af tjenesteudbydere, herunder veletablerede virksomheder, nystartede virksomheder, vækstvirksomheder, SMV'er og midcapselskaber, kan hjælpe EU med at nå sine rummål, nedbringe omkostningerne, men også fremme værdi, innovation og bæredygtighed, samtidig med at risici afbødes, og prioriteter fremmes.

Byggesten V: Fremme af internationalt samarbejde og økonomisk diplomati

Hovedformålet med internationale aktiviteter er at fremme, etablere og opretholde samarbejde om rummet med tredjelande og internationale organisationer, herunder gennem i) regelmæssige bilaterale kontakter (på teknisk plan og i rumdialogformat), ii) samarbejdsordninger og internationale aftaler om deltagelse i EU-systemer og -programmer med lande af strategisk betydning for EU's interesser og prioriteter.

Global Gateway-strategien giver mulighed for at fremme partnerskaber, politiske dialoger og investeringer med lande rundt om i verden. Under Global Gateway vil EU arbejde for at øge EU's investeringer i partnerlande, herunder i satellitforbindelser og rumbaserede tjenester, der forbinder EU med centre for digital vækst og bidrager til EU's økonomiske sikkerhed.

Adgang til markeder i EU's partnerlande er en prioritet både for at modvirke fjendtlig udenlandsk indflydelse og for at fremme vækst og velstand i disse regioner – begge dele er afgørende for at beskytte Europas sikkerhed. Et stærkt industrigrundlag, sikre forsyningskæder og passende regler, der gør det muligt for EU-virksomheder at konkurrere på lige fod med uensartet eller illoyal konkurrencepraksis, er begge elementer, der understøtter EU's modstandsdygtighed og autonomi.

Internationalt samarbejde kan således fremme og styrke de tiltag, der er nødvendige for at støtte konkurrenceevnen i EU's rumsektor. Funktionelt samarbejde om rummet skaber også, som en afsmittende virkning, en mulighed for at udvide varige forretningsforbindelser til andre økonomiske sektorer og skabe mere strategiske politiske tilhørsforhold i globale anliggender.

Et afgørende første skridt ville være at kortlægge behov og mulige mangler. Med udgangspunkt i det eksisterende regelsæt for aftaler og ordninger med tredjelande vil en kortlægning bidrage til at indsamle viden, der styrker EU-virksomhedernes konkurrenceevne og globale rækkevidde. I tæt samarbejde med EU-delegationerne på strategiske markeder kan en informationsdelingsplatform samle viden om kommende udbudsmuligheder for at støtte EU's rumøkosystem. Dette vil gavne EU's virksomheder, som kan sikre nye kontrakter, etablere en stærk tilstedeværelse på internationale markeder og fremme vækst og innovation. På samme måde vil platformen også hjælpe organisationer i tredjelande med at identificere investeringsmuligheder i Europa.

Byggesten VI: Kvalificeret arbejdsstyrke

En kvalificeret arbejdsstyrke er en tværgående drivkraft for de fem byggesten og udgør rygraden i en blomstrende rumøkonomi, der fremmer innovation og fremskridt inden for et område, der er i hurtig udvikling og teknisk krævende. EU står imidlertid over for truslen om hjerneflugt, fordi mange talentfulde EU-rumeksperter finder bedre muligheder for faglig udvikling og migrerer til regioner som Nordamerika, Mellemøsten og Asien, hvilket bringer EU's teknologiske og økonomiske sikkerhed i fare.

Som bebudet i meddelelsen om en færdighedsunion 29 vil EU udvikle sektorspecifikke færdigheder og viden samt prioritere at skabe, tiltrække og fastholde toptalenter ved at tilbyde attraktive karriereveje og muligheder for vækst inden for EU samt støtte omskolingsordninger. Metoden til viden om færdigheder, som er specifikke for rummet, vil bl.a. bygge på igangværende partnerskaber under Erasmus-planer og -alliancer og vil indgå i det nye europæiske observatorium for viden om færdigheder.

Færdighedsunionen blev ledsaget af lanceringen af den strategiske plan for STEM-uddannelse, som skitserer forskellige foranstaltninger til at fremme STEM-uddannelse for at øge talentmassen i hele EU. Planen indeholder ambitiøse mål om at øge optaget på STEM-områder inden for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse frem mod 2030, med særligt fokus på at tiltrække flere piger og kvinder til disse områder.

Avancerede STEM-færdigheder er afgørende for forsvars- og luftfartskapaciteter. Væksten i EU's STEM-arbejdsstyrke halter imidlertid bagefter efterspørgslen, navnlig i nøglesektorer såsom cybersikkerhed, forsvar og luftfart. Næsten fire ud af fem SMV'er i EU kæmper for at finde arbejdstagere med de nødvendige færdigheder – og nystartede virksomheder og vækstvirksomheder er hårdt ramt – navnlig inden for banebrydende teknologier såsom kunstig intelligens, halvledere og kvantedatabehandling. Disse mangler påvirker også rumfartssektoren, begrænser den økonomiske vækst og hæmmer innovationen.

Håndteringen af denne udfordring kræver ikke kun initiativer inden for videregående uddannelse, men også en proaktiv rolle fra udbydere af erhvervsuddannelser, som er afgørende for at fremme anvendt forskning og udstyre arbejdsstyrken med praktiske færdigheder. Derudover er et centralt fokus i planen således at styrke samarbejdet mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv for at forbedre STEM-læring og øge bevidstheden om karrieremuligheder. Ved at opbygge tættere forbindelser mellem disse sektorer søger planen at skabe synergier og fremme vidensoverførsel, der kan inspirere og forberede de studerende til fremtidige STEM-karrierer.

Det er bydende nødvendigt, at der findes tilstrækkelige videregående uddannelsesforløb og uddannelser. Dette kræver samarbejde mellem alle relevante aktører. Arbejdet kan drage fordel af partnerskaber under pagten for færdigheder, de tilknyttede Erasmus-planer og det succesfulde Copernicus Academy. På cyberområdet kan EU's rumvirksomheder og den akademiske verden tilslutte sig netværket mellem industrien og den akademiske verden under Cybersecurity Skills Academy.

Desuden er det nødvendigt at fremme initiativer for mangfoldighed, lighed og inklusion, så man kan tackle uligheder i forhold til ligestilling, talent og køn 30 . Det er også afgørende at tage hånd om demografiske udfordringer ved at imødekomme rumøkonomiens skiftende behov. Dette kræver et tæt samarbejde mellem den akademiske verden, industrien samt uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner for at sikre, at uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer er tilpasset sektorens behov. Et eksempel på et aktuelt prioriteret område for arbejdsstyrken er behovet for cybersikkerhedseksperter til at styrke sikkerheden i EU's satellit- og rumsystemer.

Da rumsektoren imidlertid udvikler sig hurtigt, udvikler disse prioriterede områder sig løbende for at holde trit med udviklingen i branchen. Gymnasier, universiteter og udbydere af erhvervsuddannelser skal derfor være rustet til hurtigt at reagere på industriens behov og give de studerende de specialiserede og tværgående færdigheder, der er nødvendige for at få succes. Der er behov for at samle en bred vifte af interessenter i færdighedsøkosystemer, som det allerede gøres, f.eks. i modellen for erhvervsekspertisecentre (CoVE) og alliancer mellem europæiske universiteter, når det gælder avancerede færdigheder.

3.UNDERSTØTTELSE AF RUMLØSNINGER TIL STØTTE FOR EUROPAS ØKONOMI

Den hurtige ekspansion af den globale rumøkonomi gør det afgørende at fremme et modstandsdygtigt og konkurrencedygtigt miljø for EU's ruminfrastruktur og -tjenester. Dette er især tilfældet i betragtning af EU's nuværende andel på 6 % af det globale marked i det foregående omsætningsled og 19 % af det globale marked i det efterfølgende omsætningsled 31 . Spredningen af satellit- og rumproduktionsfaciliteter på verdensplan understreger den hurtige kommercialisering af industrien.

Sideløbende med denne vækst udvikler satellitteknologier sig med innovationer såsom softwaredefinerede satellitter, direkte satellit-til-enhed-forbindelser, kvantekommunikation samt kunstig intelligens og maskinlæring om bord. Denne udvikling øger ikke kun fleksibiliteten og den operationelle effektivitet (både i rummet og på jorden), men stiller også nye krav til den understøttende jordinfrastruktur.

Flere nationer og private operatører udvikler genanvendelige eller tunge løfteraketter, som kan opsende massive laster eller hundredvis af satellitter på én mission. Efterhånden som andre rummagter fortsætter med at forbedre pålideligheden af deres næste generation af løfteraketter, vil opsendelsespriserne sandsynligvis falde yderligere, hvilket vil intensivere konkurrencen for EU's udbydere af opsendelsestjenester. Uden betydelig støtte til at diversificere og styrke sin egen opsendelsessektor kan EU's strategiske autonomi i adgangen til rummet blive kompromitteret.

Geopolitiske spændinger forandrer investeringerne i rumkapaciteter 32 . Ruslands angrebskrig mod Ukraine understreger den strategiske betydning af rumkapaciteter for sikkerhed og forsvar samt vigtigheden af at beskytte rumaktiver, herunder modforanstaltninger mod radiofrekvensinterferens. Regeringer og private virksomheder investerer massivt i sikker kommunikation, overvågning og robust ruminfrastruktur for at sikre driftskontinuitet i krisetider. Private organisationer har spillet en afgørende rolle i at opretholde kommunikation og operationel koordinering på jorden i Ukraine. Dette understreger behovet for, at EU styrker sine egne rumkapaciteter til støtte for sin strategiske autonomi og sikkerhed, herunder Ukraines forsvar og modstandsdygtighed, samt for at varetage sikkerheden af sine satellit- og ruminfrastrukturer.

EU vil også styrke sine rumbaserede produkter og tjenester og forbedre den udbredte anvendelse af rumbaserede løsninger blandt brugere på tværs af forskellige sektorer (herunder det offentlige, kommercielle industrier og forskningsorganisationer). EU kan således maksimere de økonomiske fordele ved rumbaserede teknologier og skabe en afsmittende effekt i form af vækst og innovation, der spænder over flere industrier.

3.1.INFRASTRUKTUR OG PRODUKTION

At have produktionsfaciliteter og EU-baserede forsyningskæder er afgørende for EU's strategiske autonomi, da de muliggør produktion af ruminfrastruktur, herunder adgang til rummet, rumfartøjer eller jordbaserede systemer, i overensstemmelse med EU's standarder, hvilket sikrer pålidelighed, sikkerhed og en passende grad af selvforsyning i den globale rumøkonomi.

Med prognoser, der anslår omkring 100 000 opsendelser af satellitter i dette årti, skal EU's rumsektor hurtigt udvide sin satellitproduktionskapacitet. Opbygning af moderne ruminfrastruktur og skalerbare konstellationer kræver serieproduktion af rumfartøjer, hvilket kan fremme kommercialisering og adgang til eksportmarkeder og samtidig sikre hurtig udrulning af nye kapaciteter.

I den nuværende geopolitiske og konkurrenceprægede kontekst er det vigtigt for EU at sikre lederskab inden for sikker konnektivitet (IRIS2), positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse (Galileo, EGNOS og PNT-system i lav jordbane), kendskab til situationen i rummet, operationer og tjenester i rummet, jordobservation med meget høj opløsning og hyppig gentagelse, efterretning, overvågning, rekognoscering, systemer til tidlig varsling af missiler og robotteknologi.

Selv om offentlige investeringer er nødvendige i en så strategisk og suveræn sektor, skal EU i samarbejde med medlemsstaterne styrke og intensivere rammebetingelserne for det indre marked for at muliggøre flere private investeringer i nye produktionsfaciliteter og EU-forsyningskæder på strategiske lokationer og sikre et tættere samarbejde mellem EU's medlemsstater om udvikling af sikre satellitter, løfteraketter, robotteknologi og jordbaseret hardware (herunder antenner, brugerterminaler og andre kritiske teknologier).

For at opnå dette kræves en bred indførelse af avanceret produktion, hvor der gøres brug af robotteknologi, kunstig intelligens og automatisering for at sikre intelligent og effektiv produktion samt opretholde global konkurrenceevne og uafhængighed. Desuden er integrationen af digitale tvillinger, simulering og modellering nøglefaktorer i udformningen, afprøvningen og optimeringen af konstruktionen af satellitter og rumfartøjer samt i planlægningen af komplekse rummissioner. Denne tilgang er afgørende for at undgå de udfordringer, som bilindustrien har oplevet, og som trods høje produktionsvolumener har kæmpet med mindre konkurrencedygtige fremstillingsmetoder, høje arbejdskraftomkostninger og langvarige udviklingscyklusser.

For at udnytte disse nye muligheder skal EU's kommercielle rumsektor fremme innovation 33 og økonomisk vækst, samtidig med at autonomien sikres gennem udvikling af suveræne, konkurrencedygtige og uafhængige satellit- og opsendelseskapaciteter, der reagerer effektivt på de nuværende og kommende markedsbehov.

Adgang til rummet

Europæisk adgang til rummet er et strategisk og kritisk element i Europas handlefrihed i rummet. Det muliggør en autonom og sikker anvendelse af rumbaserede aktiver, der understøtter en bred vifte af økonomiske, sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige aktiviteter til gavn for samfundet. Sikring af en autonom, pålidelig og omkostningseffektiv europæisk adgang til rummet er derfor et fælles ansvar for alle europæiske offentlige aktører, sammen med private bestræbelser på at styrke de europæiske rumtransporttjenesters konkurrenceevne og modstandsdygtighed.

De operationelle løfteraketter, der er udviklet inden for ESA, Ariane 6 og Vega C, vil fortsat spille en central rolle i de kommende år. Nye rumtransportløsninger, der er under udvikling af private aktører, vil styrke den europæiske adgang til rummet. De har potentiale til at reducere opsendelsesomkostningerne og bane vejen for nye og mere fleksible tjenester. Alle er nødvendige for at imødekomme en voksende kommerciel og institutionel efterspørgsel, som forventes at stige i de kommende år, herunder inden for sikkerhed og forsvar.

EU spiller en central rolle i at sikre denne adgang ved at støtte aggregeringen af den offentlige sektors behov for opsendelsestjenester og muliggøre en stærk, konkurrencedygtig og modstandsdygtig opsendelsesindustri, der kan levere bæredygtige og fremtidssikrede tjenester. Kommissionen vil støtte konsolideringen af efterspørgslen efter opsendelsestjenester fra forskellige offentlige aktører for at give industrien et institutionelt markedsperspektiv og tilskynde til udvikling af nye løsninger, der imødekommer nuværende og fremtidige behov. Adgang til rummet forudsætter imidlertid bæredygtig økonomisk aktivitet i kredsløb og videre ud i rummet for at tjene sit iboende formål.

Kraftig global konkurrence kombineret med bundet efterspørgsel og geopolitiske usikkerheder har tydeliggjort det akutte behov for at styrke Europas autonome, modstandsdygtige og konkurrencedygtige rumtransportkapaciteter. Den europæiske offentlige sektor bevæger sig gradvist væk fra modellen med offentligt udviklede opsendelsessystemer og hen imod en indkøbsmodel som er servicestyret og baseret på ankerkundekontrakter.

Europa skal hurtigst muligt tage hånd om den voksende kløft i opsendelsestjenester for kommercielle satellitoperatører. Europæiske kapaciteter bør understøtte en bredere vifte af missioner, sænke opsendelsesomkostningerne og styrke Europas position på det globale marked, samtidig med at der åbnes muligheder på nye markeder.

Adgang til rummet og udvikling af opsendelsesløsninger fra koncept til kommercialisering kræver anvendelse af et fuldt sæt instrumenter, herunder præmier, tilskud og innovationsudbudsmekanismer.

Kommissionen og ESA undersøger muligheder for en langsigtet vision for adgang til rummet, fremmer samarbejde, identificerer muligheder for samarbejde og fastlægger konkrete tiltag på en koordineret og komplementær måde.

Digital infrastruktur til rummet

Efterhånden som rumsystemer udvikler sig, bliver teknologiske innovationer fra digitale industrier såsom kunstig intelligens (AI), maskinlæring, kvanteteknologier, cloud- og edgecomputing, konnektivitet og interoperabilitet i stigende grad taget i brug i rumsektoren. Et skift mod digitalisering revolutionerer den måde, hvorpå rummissioner udformes, drives og optimeres. EU skal prioritere udviklingen af en robust digital infrastruktur til at understøtte disse fremskridt.

Den stigende mængde satellitdata forstærker dette behov yderligere. Det vil kræve betydeligt mere lagerkapacitet, adgang til højtydende databehandling (HPC), hurtigere behandlingskapacitet samt mere effektiv adgang til applikationsprogrammeringsgrænseflader (API) til datadistribution og -analyse. Nogle af disse data forvaltes gennem traditionelle datacentre, men en stigende andel flyttes allerede til cloudbaserede platforme, hvilket muliggør større skalerbarhed, fleksibilitet og tilgængelighed i realtid, hvilket kræves af moderne rumapplikationer. En bemærkelsesværdig indsats i denne henseende er Copernicus Data Space Ecosystem (CDSE), en europæisk cloudplatform, der tilbyder lagrings- og behandlingskapacitet til en bred vifte af applikationer, og som anvendes af mere end 380 000 registrerede brugere verden over.

Digitalisering af jordsegmentinfrastrukturen er afgørende for at understøtte den næste generation af satellitter, herunder softwaredefinerede satellitter (SDS) og store konstellationer. Disse moderne satellitter er meget dynamiske og kan omprogrammeres og kræver fleksibel kommunikation med jordsystemer i realtid. Kun digitale, cloudbaserede og virtualiserede infrastrukturer kan levere disse funktioner. Et fuldt digitalt jordsegment muliggør automatisering, hurtig skalerbarhed og respons i realtid, som alle er afgørende for håndtering af hyppige softwareopdateringer, rekonfigurationer i kredsløb og stadig mere komplekse missionsopgaver. Det muliggør også problemfri integration med AI-drevne analyser, styrker cybersikkerhedsforanstaltninger og sikrer interoperabilitet på tværs af en bred vifte af satellitplatforme. I denne sammenhæng er digitaliseringen af jordsegmentet ikke blot en opgradering, men en grundlæggende forudsætning for fremtidige rumsystemer og for at opfylde kravene i en dataintensiv rumøkonomi under stadig udvikling.

Desuden kan signalbehandling nu takket være kraftige indbyggede processorer finde sted direkte i satellitten (regenerativ transponder). Satellitter bliver således i stigende grad knudepunkter i den globale informationsinfrastruktur og kan blive et netværk til behandling af rumbaserede data, der er i stand til at behandle store mængder information direkte i kredsløb uden at være afhængige af nogen jordbaseret infrastruktur.

For at sikre effektiv lagring, adgang og beskyttelse af den voksende mængde rumdata er sikker, suveræn og skalerbar cloud- og edgekapacitet uundværlig. En stor del af disse data lagres og behandles i øjeblikket på cloudplatforme uden for EU. Den kommende retsakt om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens 34 bør som minimum tredoble EU's datacenterkapacitet inden for de næste fem til syv år, styrke tilgængeligheden og brugen af meget sikre EU-baserede cloudtjenester og mindske den eksterne afhængighed. Disse platforme bør give realtidsadgang og skalerbarhed og optimeres til kravene fra moderne rumsystemer, herunder store konstellationer og softwaredefinerede satellitter.

Retsakten om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens vil blive ledsaget af en fælles EU-dækkende cloudpolitik for offentlige forvaltninger og offentlige udbud, som vil vejlede de offentlige myndigheder i deres udbudsbeslutninger og sætte dem i stand til at udnytte deres købekraft mere strategisk. Denne igangværende udvikling skal udnyttes til at forbedre konkurrenceevnen for EU's tilgange til lagring, behandling og analyse af data fra globale udbydere af rumdata.

Ud over cloud- og edgecomputing er EU's dataområder afgørende for at muliggøre pålidelig og suveræn deling af satellitdata mellem regeringer, forskningsinstitutioner og kommercielle aktører inden for klare forvaltningsrammer. Parallelt hermed vil datalaboratorier spille en vigtig rolle ved at tilbyde sikre, kollaborative miljøer, hvor forskere, udviklere og virksomheder kan eksperimentere med rumdata, træne AI-modeller og udvikle nye applikationer.

3.2.RUMTJENESTER

En betydelig del af væksten i den globale rumøkonomi vil blive drevet af rumbaserede data, produkter og tjenester i efterfølgende omsætningsled. Ud over den økonomiske betydning er rumteknologier og -tjenester afgørende for national og europæisk sikkerhed, modstandsdygtighed og borgernes sikkerhed. Med udgangspunkt i en robust fysisk og digital infrastruktur undersøges det i dette afsnit, hvordan udnyttelsen af rumtjenester, herunder jordobservation, navigation, kommunikation og kendskab til situationen i rummet, kan optimeres for effektivt at imødekomme de skiftende behov hos offentlige og private slutbrugere på tværs af flere økonomiske sektorer.

Satellitforbindelser, som yderligere skal udbygges gennem IRIS2, spiller fortsat en stadig vigtigere rolle i konvergensen mellem ikkejordbaserede netværk og jordbaseret infrastruktur. Levering af bredbåndsinternet og backhaultjenester er afgørende for at forbinde fjerntliggende områder samt for, at EU kan reagere effektivt på nødsituationer, beskytte sin digitale suverænitet og understøtte autonomi, konkurrenceevne og økonomisk vækst. Satellitforbindelser indgår i en del af 5G-standarderne og vil blive understøttet som en integreret del af 6G, som forventes at blive standardiseret inden 2030.

EU's rumsystemer Copernicus, Galileo og EGNOS er allerede indarbejdet i driften af næsten alle nøglesektorer: sikkerhed og forsvar, transport, energi, landbrug, kriseberedskab og humanitær bistand, miljø- og klimaovervågning, byplanlægning m.m. Det fulde økonomiske potentiale i deres data og tjenester er imidlertid fortsat uudnyttet på grund af fragmenteret adgang, inkonsekvente standarder, øget konkurrence fra lande uden for Europa og lovgivningsmæssige hindringer. Desuden er disse systemers modstandsdygtighed afgørende for at sikre kontinuiteten i tjenesterne for de kritiske nøglesektorer. I forbindelse med satellitnavigation vil styrkelsen af Galileo-systemet med en PNT-komponent i lav jordbane (LEO) muliggøre fuld udnyttelse af PNT-tjenesterne for disse nøglesektorer. På samme måde vil modstandsdygtigheden for jordobservation blive styrket af en fremtidig statslig jordobservationstjeneste, der leverer geointelligensdata. Endelig vil det sikre IRIS²-konnektivitetsystem understøtte modstandsdygtigheden for andre rumsystemer ved at tilbyde en sikker dataforbindelse via flere satellitter. Vigtigst er det, at den uafbrudte drift og fortsatte udvikling og opgradering af Copernicus og Galileo/EGNOS fortsat er en topprioritet inden for den efterfølgende retlige ramme for disse systemer.

For at imødegå disse udfordringer og fuldt ud udnytte fordelene ved rumbaserede tjenester skal EU vedtage en strategisk, brugercentreret tilgang, der tilpasser infrastruktur, innovation og politik til slutbrugernes specifikke behov. Der skal først rettes særlig opmærksomhed mod området for sikkerhed og forsvar, inden man udvider til andre centrale områder såsom energi, beredskab og krisestyring, transport, kritisk infrastruktur, klima og landbrug.

Rummet i forbindelse med sikkerhed og forsvar

Rumsektorens strategiske betydning for den bredere økonomi er en af de primære årsager til, at mange nationer investerer milliarder i ruminfrastruktur, hvor militære, sikkerhedsmæssige, socioøkonomiske og teknologiske mål integreres. Historisk set har investeringer i rummet været drevet af statslig og militær efterspørgsel. De seneste tendenser viser, at denne dynamik ikke blot fortsætter, men også intensiveres, med markante stigninger i militære investeringer i rummet. Desuden er sondringen mellem kommercielle, civile og militære rumprogrammer blevet udvisket.

Som reaktion på stigende geopolitiske spændinger udvikler rummagterne i stigende grad statslige og militære satellitkonstellationer for at understøtte kommunikation, missilsporing og situationsbevidsthed i realtid i forbindelse med militære operationer. Den kommercielle rumsektor spiller en stadig mere central rolle i leveringen af disse kapaciteter. I EU har manglen på en fælles tilgang til offentlige udgifter til rumfart og forsvar imidlertid ført til en vedvarende industriel fragmentering 35 . Dette har, sammen med den begrænsede offentlige efterspørgsel, bidraget til en kapacitetsmangel på centrale områder såsom efterretning, overvågning og rekognoscering (ISR), hvilket har gjort EU afhængig af leverandører uden for EU til visse kritiske forsvarstjenester. Afhjælpning af disse mangler vil kræve en koordineret strategisk indsats mellem EU's medlemsstater, forsvarsaktører og interessenter fra rumindustrien. Kortlægning af eksisterende og manglende kapaciteter er en nødvendig fase i opbygningen af et mere selvstændigt og modstandsdygtigt EU-rum- og forsvarsøkosystem.

Den stigende involvering af kommercielle rumaktører i geopolitiske konflikter har fremprovokeret stærke reaktioner fra rumfartsnationer. Nogle har truet med at angribe og nedskyde satellitter. Dette fremhæver ruminfrastrukturens voksende sårbarhed over for kinetiske angreb og cyberangreb, som kan have ødelæggende langsigtede konsekvenser for økonomien 36 og for civile. De seneste stigninger i cyberangreb på satellitsystemer øger det presserende behov for at styrke modstandsdygtigheden og sikkerheden for EU's rumaktiver mod enhver form for angreb, herunder hybride angreb og missil- og cyberangreb, ved at bevæge sig i retning af en nultillidsarkitektur for satellit- og rumcybersikkerhed og sikre kapaciteten til hurtig udskiftning af (backup-)aktiver. Desuden udgør radiofrekvensinterferens (naturlig, f.eks. soludbrud, eller menneskeskabt, f.eks. støjsending og spoofing) en risiko for sikkerheden i de europæiske transporttjenester, navnlig inden for luft- og søfart, og den kan underminere den korrekte og sikre funktion af europæiske kritiske infrastrukturer. Indblanding til skade for EU's medlemsstater er vokset siden begyndelsen af Ruslands krig i Ukraine. Handlinger fra fjendtlige regimer udgør en risiko for skade på forskellige sektorer: luftfart, sø- og landtransport, telekommunikation, landbrug med flere. Der er behov for EU-modforanstaltninger og investeringer for at beskytte infrastrukturen og en lang række økonomiske aktører.

I den nuværende geopolitiske kontekst og i betragtning af de militære kapaciteter, der er til rådighed, er forsvarsberedskab umuligt uden rumberedskab. Derfor vil udviklingen af systemer til sikring af modstandsdygtighed til at øge både sikkerheden og trygheden i EU's eksisterende rumsystemer samt den uafbrudte levering af væsentlige rumtjenester på tværs af civile sektorer såsom transport, energi og beredskab være en afgørende foranstaltning. Øgede rumkapaciteter, som er afgørende for forsvarsberedskabet i moderne krigsførelse, vil derfor omfatte:

·geointelligensdata fra rummet med billeddannelse i meget høj opløsning under alle vejrforhold og med høj gentagelsesfrekvens, ideelt set hvert 30. minut

·meget sikre og modstandsdygtige satellitforbindelser

·sikre navigations-, positions- og tidsbestemmelsestjenester med høj præcision, som er i stand til at modstå jamming og spoofing.

Nogle af disse rumtjenester, der er afgørende for forsvarsberedskabet, findes på nationalt plan. Nogle tjenester og data kan leveres af kommercielle udbydere. For det første mangler de dog den nødvendige skala til at imødekomme de kollektive europæiske behov, og for det andet er de ikke nødvendigvis interoperable, hvilket betyder, at de er mindre effektive i forhold til trusselssituationer på europæisk plan.

Det er derfor blevet tydeligt, at vi af hensyn til vores modstandsdygtighed er nødt til at styrke forsvaret af rummet, men i lige så høj grad rummet som forsvarskapacitet, både gennem eksisterende systemer og gennem udvikling af nye systemer, som vil give de mest avancerede rumkapaciteter på EU-niveau.

Rummet i forbindelse med energi

Satellitdata spiller en stadig vigtigere rolle i energiomstillingen. De understøtter planlægning af vedvarende energi ved at forudsige sol- og vindproduktion, optimere valg af placering og overvåge infrastrukturens ydeevne. Copernicus-data anvendes f.eks. af operatører i hele EU til at forudse forsyningsafbrydelser og håndtere netbalancering i lyset af klimarelaterede risici. Konnektivitetsløsninger baseret på IRIS² vil blive vurderet med hensyn til energiinfrastrukturer (f.eks. intelligente elnet) og anden kritisk infrastruktur. Det Internationale Energiagentur oplyser, at satellitdata kan reducere planlægningsomkostningerne for vedvarende infrastruktur med op til 50 % 37 . Efterhånden som Europa fremskynder sin omstilling til ren energi, vil det være afgørende at udnytte satellittjenesternes fulde potentiale for at sikre modstandsdygtighed, effektivitet og bæredygtighed i energisektoren.

Rummet i forbindelse med beredskab og krisestyring

Rumbaserede teknologier er afgørende for at styrke EU's beredskab og indsatskapacitet i krisesituationer. EU's beredskabsstrategi understreger, at tjenester som Copernicus Emergency Management Service og Galileo leverer situationsbevidsthed i realtid, tidlige varsler og pålidelig kommunikation, når jordbaserede netværk svigter. Disse kapaciteter er uundværlige ved koordinering af nødhjælpsoperationer, støtte til civilbeskyttelse, herunder ved at sikre rettidig adgang til rumbaseret tidlig varsling med henblik på direkte at formidle varslinger til befolkningen, samt ved afbødning af virkningerne af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

Indførelsen af IRIS² vil f.eks. støtte oprettelsen af det europæiske system for kritisk kommunikation (EUCCS) med henblik på at levere missionskritisk kommunikation til offentlige myndigheder med ansvar for sikkerhed og tryghed i hele EU og Schengenområdet. IRIS² vil være afgørende for at udvide EUCCS-dækningen i områder uden jordbaserede mobilnet og for at øge dets modstandsdygtighed i tilfælde af forstyrrelser forårsaget af naturkatastrofer eller ondsindet interferens. For yderligere at styrke dette initiativ vil planen for cybersikkerhed omhandle beredskab og håndtering af cyberkriser på tværs af sektorer, herunder hvor arkitekturen for reaktion på trusler fra rummet finder anvendelse, såsom behovet for at øge den fælles situationsbevidsthed mellem medlemsstaterne og EU-enheder.

Rummet i forbindelse med transport

EU er førende inden for sammenkobling af transport og rummet. Operationel meteorologi, positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse samt sikker konnektivitet er essentielle systemer for alle transportformer fra civil luftfart (f.eks. indflyvning og valg af ruter) til søfart (tilsluttede/automatiserede fartøjer), veje (autonome køretøjer) og jernbaner (European Rail Traffic Management System, ERTMS). Den industrielle handlingsplan for den europæiske bilsektor opfordrer til, at bilsoftware og -udstyr designes til at anvende rumbaserede data og tjenester til navigation, højpræcisionspositionering, jordobservation og sikker konnektivitet (som leveres af EU-systemerne Galileo/EGNOS, Copernicus og snart også IRIS²). IRIS² vil blive indlemmet i masterplanerne for luftfart, søfart og jernbane.

Rumtjenesters afgørende rolle i transport kræver, at sådanne systemer beskyttes mod naturlige risici og andre trusler. EU vil derfor udvikle løsninger til overvågning af radiofrekvensinterferens, som vil generere rapporter og kort ved at behandle data fra forskellige kilder, herunder åbne data, jordbaserede sensorer og satellitter (kommercielle og EU-ejede), for rettidigt at advare brugersamfund om indvirkningen på PNT-signaler. Desuden vil EU styrke modstandsdygtigheden og robustheden af sine rumsystemer og -tjenester med indførelsen af en supplerende komponent, der opererer i lav jordbane (LEO-PNT), og som er i stand til at levere PNT-tjenester med langt bedre modstandsdygtighed over for interferens og dermed til direkte gavn for transport. På samme måde vil dataoverførslen fra IRIS²-systemet for sikker konnektivitet øge modstandsdygtigheden for de forskellige transportformer og infrastrukturer (herunder jernbaner, søfart, civil luftfart og havne) og støtte deres gnidningsløse og sikre funktion som kritiske infrastrukturer.

Rummet i forbindelse med kritisk infrastruktur

Rumsystemer yder afgørende støtte til EU's kritiske infrastruktur. Jordobservation bidrager til at overvåge transportkorridorer, energirørledninger og havne ved at opdage uregelmæssigheder og tidlige tegn på nedbrydning. For satellitnavigation muliggjorde Galileo Greenlane-applikationen en effektiv grænseoverskridende transport af essentielle varer under covid-19-pandemien. Galileo og EGNOS øger også sikkerheden og effektiviteten inden for transport. Satellitkommunikation sikrer kontinuitet, når jordbaserede systemer er blevet kompromitteret.

Operatører på tværs af forskellige sektorer er i stigende grad afhængige af satellittjenester til kritisk infrastruktur (såsom energi- eller atomkraftanlæg). I byområder understøtter satellitbaserede jordobservations­tjenester klimatilpasningsstrategier ved at spore varmeøer, ændringer i arealanvendelse og udfordringer med vandforvaltning. Indførelsen af IRIS² vil yderligere styrke EU's kritiske infrastruktur ved at tilbyde robust og sikker konnektivitet, især i afkoblede eller katastroferamte regioner. Udrulningen af IRIS2 skal være forenelig med integrationen af 5G- og 6G-net (TN-NTN-integration) ved at koordinere standardiseringen med 3GPP, hvilket er afgørende for at sikre interoperabilitet, skalerbarhed og sikkerhed i integrerede jordbaserede og ikkejordbaserede net. Porteføljen af projekter under fællesforetagendet for intelligente net og tjenester (SNS JU), EU's initiativ til FoI inden for 6G, omfatter allerede en række TN-NTN-projekter.

Rummet i forbindelse med miljø og klima

Jordobservationssatellitter er uundværlige til miljøbeskyttelse, klimavidenskab, resiliensstrategier og klimatilpasning. De giver politiske beslutningstagere nøjagtige realtidsdata om skovrydning, luft- og vandkvalitet, forureningsniveauer, metanlækager, arealanvendelsesmønstre samt parametre, der er relevante for klimamodellering og vurdering af tendenser. En konkret anvendelse, som er fastsat i strategien for vandresiliens 38 , vil være oprettelsen af en "one-stop-shop" for jordobservationsprodukter, der er relevante for vandforvaltning, for at samle vandrelaterede data fra Copernicus, produkter og værktøjer og lette adgangen til og anvendelsen af disse data. Kombineret med andre eksisterende tjenester såsom Det Europæiske Havobservations- og Datanetværk, Destination Earth og Digital Twin Ocean leverer Copernicus globale tjenester af høj kvalitet til vurdering af havets tilstand og understøtter et sundt hav med henblik på en bæredygtig blå økonomi. Copernicus mindsker desuden transportens indvirkning på klimaet, f.eks. ved at undersøge dannelsen af kondensstriber i luftfarten. Disse indsigter understøtter udviklingen af evidensbaseret lovgivning om miljøforvaltning, dekarbonisering og modvirkning af klimaændringer. Galileo og EGNOS øger nøjagtigheden af opmålinger og muliggør dermed mere effektive sø- og luftfartsruter, mere præcise vejrudsigter, overvågning af biodiversitet og tidlig varsling om klimakatastrofer. Alt i alt hjælper disse systemer EU med at opfylde målene i den grønne pagt og aftalen om ren industri for at støtte vores industri i at dekarbonisere og bevare det globale lederskab inden for klimaindsats, der tilbyder tilpasningsløsninger (f.eks. bredere europæisk klimarisikovurdering på et mere detaljeret niveau, modellering af tilpasningsscenarier) og yderligere kapacitet (f.eks. til påvisning af ændringer i solstrålingen).

Rummet i forbindelse med landbrug

Den stigende anvendelse af rumteknologi i landbruget understøtter forskellige tjenester, der muliggør ressourceeffektivitet og bæredygtighed. Rumbaseret præcisionslandbrug optimerer landbrugets effektivitet. Intelligente data vil muliggøre en "mindre er mere"-tilgang, hvor landbruget kan bruge mindre brændstof og vand samt færre kemikalier. Prognoser for fødevarer og afgrøder ved hjælp af jordobservation fremmer fødevaresikkerhed og investeringer. Rumbaserede oplysninger om forskellige miljøparametre understøtter en bæredygtig udvikling af landdistrikterne.

Visionen for landbrug og fødevarer anerkender, at integrationen af satellitteknologi fører til bedre ressourceanvendelse, lavere inputomkostninger og øget bæredygtighed. Kontinuitet og udvikling af EU's rumaktiver såsom Copernicus og Galileo vil således yderligere fremme forenklingen og konkurrenceevnen. Indførelsen af en LEO-PNT-komponent i Galileo vil også forbedre navigationstjenester med høj nøjagtighed, som er centrale for landbruget. Desuden kan datadelingsteknologier mindske bureaukratiet ved at skabe mere strømlinede og automatiserede indberetningsmuligheder.

Styrkelse af rumtjenester og forenkling

Ud over anvendelsesscenarierne for rummet inden for de ovennævnte områder er det afgørende at fremme generiske muligheder for yderligere at understøtte udbredelsen af rumløsninger på markedet på tværs af sektorer. Sådanne muligheder spænder fra innovationsudbudssystemer til kvalitetsmærkninger. Anvendelsen af satellitdata og rumapplikationer kan også bidrage til de igangværende forenklingsbestræbelser, især på indberetningsområdet. Kommissionen vil fortsat undersøge, hvordan alle tilgængelige værktøjer kan tages i brug til dette formål.

3.3.UDNYTTELSE AF RUMØKONOMIEN

I henhold til artikel 189 i TEUF kan EU udvikle politikker og strategier på rumområdet for at fremme samarbejde, teknologiske fremskridt og fredelig udnyttelse af det ydre rum. Rumaktiviteter kræver ofte multinationalt samarbejde og samarbejde mellem flere interessenter. EU kan således i) tilskynde til og støtte den samarbejdsbaserede tilgang, der er uløseligt forbundet med økonomiske aktiviteter i rummet, herunder kredsløbsaktiviteter med mere, og ii) integrere og koordinere rumaktiviteter mellem medlemsstaterne, hvorved dobbeltarbejde mindskes og den samlede effektivitet og virkning af rumrelaterede bestræbelser øges.

Rumøkonomien kan overordnet opdeles i to hovedsegmenter: kredsløbsøkonomien og aktiviteter uden for Jordens kredsløb, navnlig økonomierne i forbindelse med rummet mellem jorden og månebanen og med Månen. Kredsløbsøkonomien drives i øjeblikket primært af satellitindustrien, som fremmer mere bæredygtige praksisser ved at flytte produktion fra Jorden til kredsløbsmiljøet. Økonomien i forbindelse med rummet mellem jorden og månebanen og med Månen er dedikeret til aktiviteter såsom udforskning, minedrift, ressourceudvinding og -anvendelse, udvikling af infrastruktur samt etablering af logistik- og forsyningskæder, der er afgørende for fremtidige kommercielle og videnskabelige missioner.

De videnskabelige, strategiske, militære, økonomiske og politiske interesser i udforskningen af Månen har fået store rumfartsnationer, især USA og Kina, til at investere betydeligt i robotteknologi, tunge løfteraketter, last og mandskab samt måneinfrastruktur. Begge nationer har konsolideret deres førerpositioner ved at sikre internationale partnerskaber og fremme deres programmer for forskningsstationer på Månen. Blandt de 55 globale partnere, der har undertegnet de USA-ledede Artemis-aftaler, er der 21 EU-medlemsstater, hvilket demonstrerer EU's og verdens voksende engagement i udforskningen af Månen.

Disse internationale udviklinger er ved at omforme det teknologiske landskab i Jordens kredsløb. Mange teknologiske fremskridt (f.eks. robotplatforme, drivmiddeldepoter, produktion og genanvendelse i rummet) opstod som tiltag for at reducere opsendelsesomkostningerne og øge missionernes effektivitet med henblik på udforskning af rummet mellem jorden og månebanen og af planeter. I takt med at bæredygtighed er blevet et centralt anliggende, har der også været et voksende ønske om at sørge for sikkerhed for satellitter og flytte energiforbrugende aktiviteter (f.eks. datalagring og -behandling) væk fra Jorden og ud i kredsløb. Disse tendenser understøttes af store offentlige investeringer. Udforsknings- og måneprogrammer udgør en betydelig del af rumagenturernes budgetter. Udviklingen inden for satellitkommunikation, interoperabilitet, produktion i rummet, opsendelseskapacitet og operationer på jorden er indbyrdes forbundne.

Operationer og tjenester i rummet

Evnen til at handle i rummet er en uundværlig og strategisk kapacitet for EU som rummagt. Kapaciteter inden for operationer og tjenester i rummet omfatter mange områder inden for satellitvedligeholdelse og -logistik, som f.eks. muliggør forlængelse af satellitternes levetid samt vedligeholdelse, reparation og opgradering af dem. Operationer og tjenester i rummet omfatter også en række nye aktiviteter i rummet, herunder aktiv fjernelse af affald, montering og fremstilling i rummet, robotbaserede og automatiserede tjenesteplatforme, drivmiddeldepoter og større ruminfrastrukturer til specifikke anvendelser (f.eks. datacentre, energihøst), hvilket således forbinder aktiviteter fra lave jordbaner til rummet mellem jorden og månebanen.

Disse tjenester har ikke blot et stort kommercielt potentiale, men er af afgørende strategisk værdi for regeringer, især inden for områder som forsvar og opretholdelse af EU's militære satellit- og rumaktiver. Disse kapaciteter udgør grundlaget for den fremtidige rumøkonomi og styrker bæredygtigheden, interoperabiliteten, modstandsdygtigheden og sikkerheden for næste generation af satellitter og infrastruktur. For at beskytte sin autonomi og sikre sine rumaktiver skal EU undgå afhængighed af rumfartsnationer uden for EU og investere målrettet i udviklingen af sine egne kapaciteter inden for operationer og tjenester i rummet.

I fremtiden forventes operationer og tjenester i rummet at fokusere på nøgleapplikationer, der har både kommerciel og strategisk relevans: satellitinspektion, levetidsforlængelse, optankning, logistik i kredsløb, vedligeholdelse, reparation og opgraderinger. Yderligere funktioner omfatter aktiviteter i forbindelse med udtjente produkter, fjernelse af rumaffald, montering og fremstilling i rummet, genbrug og genanvendelse af aktiver i kredsløb samt oplagring og håndtering af last.

For at fremskynde udviklingen og demonstrationen af disse tjenester har Kommissionen iværksat ISOS4I-missionen i samarbejde med medlemsstaterne, EØS-landene og Den Europæiske Rumorganisation. Dette pilotprojekt har til formål at demonstrere kritiske tjenester i rummet, stimulere nye kommercielle muligheder og lægge grunden til en adaptiv serviceinfrastruktur i kredsløb. Det er udformet med henblik på at forblive operationelt efter demonstrationsfasen, således at ISOS4I senest i 2030 vil fungere som en forløber for en permanent arkitektur for servicering i rummet, der er fuldt integreret i EU's rumøkosystem og i stand til at levere on-demand-tjenester til både kommercielle og institutionelle kunder, herunder EU's flagskibsmissioner.

Beherskelse af operationer og tjenester i rummet vil i sidste ende gøre det muligt at indsætte store, ubemandede rumplatforme, der drives af robotteknologi, automatisering og AI. Disse modulære strukturer kan samles i kredsløb og understøtte en bred vifte af tjenester, såsom produktion af solenergi, databehandling i rummet (rumskyen), oplagring og drivmiddeldepoter, og dermed danne grundlag for en virkelig autonom EU-tilstedeværelse i rummet.

Digitale infrastrukturer i rummet

Transmission, lagring og behandling af store mængder rumdata indebærer betydelige teknologiske og miljømæssige udfordringer. Fremme af digitaliseringen i rummet i forbindelse med omstillingen til den næste generation af ruminfrastruktur og -tjenester vil bidrage til datasuverænitet og øge modstandsdygtigheden og tilpasningsevnen for EU's flagskibsprojekter. Samtidig vil det øge omfanget og forudsigeligheden af efterspørgslen (ankerkundekontrakter fra EU) og stimulere ny markedsdannelse og dermed bane vejen for et mere fleksibelt og bæredygtigt økosystem i rummet. Dette vil igen skabe nye kommercielle muligheder for europæiske aktører og styrke EU's position som en bæredygtig rummagt.

On-board satellitbehandling muliggør automatisk behandling og analyse af rådata, hvilket reducerer mængden af data, der skal sendes ned, og øger effektiviteten og hastigheden af operationerne. Disruptive koncepter (f.eks. distribueret in-space computing, som udnytter ressourcerne fra flere satellitter og muliggør datafusion via forbindelser mellem satellitter) øger beregningskapaciteten og systemredundansen i kredsløb. Rumbaserede datacentre kan blive en realitet i fremtiden, men de er afhængige af modningen af støtteteknologier og omfatter overvejelser med hensyn til cybersikkerhed. Sådanne centre vil udnytte de rigelige mængder af solenergi og de naturlige fordele ved rummiljøet, såsom reduceret kølebehov. Støttet af fremskridt inden for montering i kredsløb, vedligeholdelse og behandling i rummet vil sådanne faciliteter kunne håndtere de intensive beregningskrav fra både kommercielle og institutionelle applikationer. Dette vil afhænge af modningen af støtteteknologier (f.eks. termiske styringskoncepter, avanceret databehandling baseret på robuste, energieffektive chips såsom GPU'er, optiske forbindelser, sikker kommunikation, kvanteteknologier, cybersikkerhed osv.) samt udarbejdelsen af operationelle koncepter, herunder mulige prototypedemonstrationer.

Minedrift og ressourceudnyttelse

Efterhånden som kredsløbsaktiviteterne fortsætter med at udvikle sig og flettes sammen med bredere rumambitioner, vil de blive et markant omdrejningspunkt i den globale rumøkonomi, som rækker ud over Jordens kredsløbsøkonomi. Traditionelt har EU's medlemsstater primært beskæftiget sig med det ydre rum gennem Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og har hovedsagelig fokuseret på videnskabelige missioner for at udvide vores forståelse af universet. Imidlertid tiltrækker minedrift og ressourceudnyttelse i rummet nu betydelig interesse, i takt med at globale rummagter kappes om at nå Månen og det ydre rum.

Det økonomiske potentiale ved udnyttelse af rumressourcer forventes at generere markedsindtægter på 73-170 mia. EUR mellem 2018 og 2045. Slutbrugerne kan skønsmæssigt spare 54-135 mia. EUR gennem reducerede udforskningsomkostninger. Teknologi- og vidensoverførsler vurderes til omkring 2,5 mia. EUR over 50 år.

Kommissionen vil støtte forberedende aktiviteter inden for forskning og innovation (f.eks. konceptundersøgelser, udvikling af videnskabelige instrumenter, mekanismeaktuatorer, samarbejdende robotteknologi og prøveudtagning med henblik på ressourceudvinding og -anvendelse). Den vil også analysere de mest hensigtsmæssige retlige rammer for ressourceudvinding og -anvendelse.

FREMTIDEN

EU har en række stærke aktiver inden for rumvidenskab, forskning og teknologier, systemer, data og tjenester samt avancerede industrielle kapaciteter og en højt kvalificeret arbejdsstyrke. I betragtning af det nye landskab i rumøkonomien, der er præget af hurtig og disruptiv innovation, øgede roller for statslige og militære aktører samt nye rumvirksomheder, skal disse aktiver nu omstilles inden for dynamiske offentlige og private partnerskaber, der fremmer smidighed, fleksibilitet, proaktivitet og tilpasningsevne.

Erfaringerne fra NextGenerationEU, som er blevet anvendt i rumsektoren, og som opfordrer til synergier og kombination af ressourcer på EU- og nationalt plan, har allerede været afgørende for yderligere at fremme en inkluderende inddragelse af alle aktører i rumøkosystemet, som aftaler og gennemfører politikker og programmer, der tjener fælles mål. Dette nye paradigme for inkluderende engagement og samarbejde bør derfor institutionaliseres gennem et Space Team Europe, et forum på højt plan, der samler alle aktører i det europæiske rumøkosystem: Medlemsstaterne, Kommissionen, Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA), Den Europæiske Rumorganisation (ESA), rumindustrien, SMV'er og forskningsorganisationer. Gennem denne mekanisme vil EU lede bestræbelserne på at samle europæisk rumrelateret ekspertise og kapacitet på en sammenhængende og effektiv måde.

I den forbindelse vil koordineringsværktøjet for EU's konkurrenceevnekompas, som sikrer samordning af EU's og de nationale politikker, omfatte rummet blandt de udvalgte nøgleområder, der anses for at være af strategisk betydning og af interesse for EU som helhed. Koordineringsværktøjet vil sigte mod at tilpasse industri- og forskningspolitikker og -investeringer på EU-plan og nationalt plan med henblik på at fremme strukturel økonomisk omstilling, produktivitet, langsigtet vækst og kvalitetsjob samt gavne det indre marked.

Rummet har et stort iboende potentiale for innovation, dekarbonisering og økonomisk sikkerhed. Rummet er en vigtig drivkraft for økonomien, som genererer betydelige offentlige og private investeringer. Det er derfor en nøglefaktor for EU's konkurrenceevne og dermed en relevant pilotsektor for værktøjet til koordinering af konkurrenceevnen.

Kommissionen vil derfor, efter rådgivning fra Space Team Europe, foreslå en specifik metode for rummet med henblik på at overvåge dets bidrag til EU's konkurrenceevne og EU's andel af den globale rumøkonomi. Dette vil være baseret på det igangværende samarbejde med ESA om de første officielle statistikker om den europæiske rumøkonomi. Sådanne statistikker kan, som en del af nationalregnskaberne, tilvejebringe det nødvendige videnskabelige grundlag til at understøtte mere målrettede politikker for EU's rumsektor.

EU er nødt til betydeligt at støtte kommercialisering, innovation og industrialisering af sin rumsektor. Dette indebærer styrkelse af produktionsautonomi, udvidet brug af ankerkontrakter og indførelse af innovationsudbudsmodeller, der tiltrækker private investeringer. Sådanne foranstaltninger vil fremskynde udviklingen af rumkapaciteter (herunder videnskabelige missioner, opsendelsessystemer, satellitkonstellationer og rumrobotteknologi). For at omsætte ovennævnte vision til konkrete resultater vil Kommissionen inddrage Space Team Europe i udarbejdelsen af en europæisk masterplan for rummet, en køreplan for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er anført i denne meddelelse.

Ved at tilpasse den industrielle udvikling til disse prioriteter kan Europa opbygge en mere modstandsdygtig, bæredygtig og konkurrencedygtig rumøkonomi på globalt plan.

(1)

"Space: The $1.8 Trillion Opportunity for Global Economic Growth", Insight Report World Economic Forum, april 2024.

(2)

ESA-rapport om rumøkonomien 2025, Den Europæiske Rumorganisation, marts 2025.

(3)

COM(2025) 30.

(4)

Rådets konklusioner om "Styrkelse af Europas konkurrenceevne gennem rummet", maj 2024.

(5)

Draghi, M., "The future of European competitiveness", september 2024, s. 62.

(6)

Letta, E., "Much more than a market", april 2024.

(7)

Draghi, M., "The future of European competitiveness", september 2024.

(8)

Niinistö, S., "Safer Together Strengthening Europe's Civilian and Military Preparedness and Readiness", oktober 2024.

(9)

JOIN(2023) 9.

(10)

JOIN(2025) 130.

(11)

Sikring af en væsentlig del af en kontrakt, hvilket gør det muligt at holde virksomheden aktiv og tiltrække andre kunder.

(12)

Draghi, M., "The future of European competitiveness", september 2024, s. 60.

(13)

Den Europæiske Rumorganisation, "Report on the Space Economy 2024", december 2024.

(14)

COM(2025) 335.

(15)

COM(2025) 90.

(16)

3rd Generation Partnership Project (3GPP) forener syv organisationer for udvikling af telekommunikationsstandarder (ARIB, ATIS, CCSA, ETSI, TSDSI, TTA, TTC) og giver deres medlemmer et stabilt miljø til at udarbejde de rapporter og specifikationer, der definerer 3GPP-teknologier.

(17)

Med "Standards 2035"-strategien sigter Kina mod at dominere det internationale standardiseringslandskab inden for nye teknologier. I de senere år er de kinesiske forslag til Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC) steget med 20 % om året.

(18)

COM(2022) 31.

(19)

Kommissionens henstilling (EU) 2023/498.

(20)

COM(2025) 85.

(21)

Draghi, M., "The future of European competitiveness", september 2024.

(22)

Et eksempel er Videncentret for Jordobservation, som muliggør anvendelsen af den nyeste viden fra jordobservation i EU's politikker og til bedre regulering.

(23)

"En europæisk økonomisk sikkerhedsstrategi", JOIN(2023) 20.

(24)

"Et konkurrenceevnekompas for EU" (COM(2025) 30).

(25)

"En moderniseret samhørighedspolitik: Midtvejsevalueringen" (COM(2025) 163).

(26)

COM(2025) 310.

(27)

Draghi, M., "The future of European competitiveness", september 2024, s. 29.

(28)

COM(2025) 270.

(29)

COM(2025) 90.

(30)

Selv om kvinder udgjorde 53,7 % af de studerende på videregående uddannelser, der blev indskrevet i 2022, tegnede de sig kun for 30,9 % inden for STEM-områderne på videregående niveau. Inden for erhvervsuddannelse er forskellen endnu større, idet kvinder kun tegner sig for 16,1 % af de indskrevne studerende på erhvervsrettede STEM-uddannelser på mellemniveau.

(31)

Den Europæiske Rumorganisation, "Report on the Space Economy 2025", marts 2025.

(32)

"Global Counterspace Capabilities", Secure World Foundation, april 2025.

(33)

"Towards a European policy for technology infrastructures – Building bridges to competitiveness", Europa-Kommissionen (2025), og "EU's opstarts- og opskaleringsstrategi" (COM(2025) 270).

(34)

"Handlingsplan for AI-kontinentet" (COM(2025) 165).

(35)

Draghi, M., "The future of European competitiveness", september 2024, del A, s. 60.

(36)

Verdensøkonomisk Forum, "Global Cybersecurity Outlook 2025", januar 2025.

(37)

Det Internationale Energiagentur, "Renewables 2024 – Analysis and forecast to 2030", oktober 2024.

(38)

COM(2025) 280.

(39)

eCall er et system, der anvendes i køretøjer i hele EU, og som automatisk foretager et gratis nødopkald til det fælles europæiske alarmnummer 112, hvis et køretøj er involveret i en alvorlig trafikulykke.