EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 4.6.2025

COM(2025) 310 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

NextGenerationEU – Frem mod 2026

NextGenerationEU – Frem mod 2026

Med halvandet år tilbage til at bringe genopretnings- og resiliensfaciliteten til en vellykket afslutning indeholder denne meddelelse en status på gennemførelsen af dette unikke midlertidige instrument og et blik på resten af perioden frem mod dets afslutning ved udgangen af 2026.

Først sammenfattes de vigtigste resultater, der er opnået med genopretnings- og resiliensfaciliteten, og der gøres status over den samlede gennemførelse indtil videre. Derefter mindes om den gældende retlige ramme og de relevante frister samt de operationelle konsekvenser heraf med hensyn til indgivelse af betalingsanmodninger, fremlæggelse af dokumentation, betalingssuspensionsproceduren og revisionen af genopretnings- og resiliensplanerne. For at maksimere resultaterne i lyset af forsinkelser og facilitetens forestående afslutning gives der derefter en vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de yderligere kan strømline deres genopretnings- og resiliensplaner, hvilke muligheder de kan overveje, når de reviderer planerne, og hvordan de kan planlægge forud med hensyn til indgivelsen af de sidste betalingsanmodninger i 2026.

1.Genopretnings- og resiliensfaciliteten viser håndgribelige resultater

1.1.En hurtig reaktion på pandemien, der fører til langvarige væksteffekter

Genopretnings- og resiliensfaciliteten har været en afgørende faktor i Europas reaktion på virkningerne af covid-19-pandemien. Dens lancering i 2020 som det centrale element i NextGenerationEU (NGEU) viste Unionens engagement i en omfattende og fremadrettet indsats for hurtigt og bæredygtigt at komme på fode igen efter pandemiens dramatiske virkninger. De første virkninger var øjeblikkelige: Markederne og investorerne reagerede positivt, statsobligationsspændene blev indsnævret, og den finansielle stabilitet blev styrket, hvilket stabiliserede de økonomiske og sociale vilkår for EU's borgere og virksomheder ( 1 ).

Støtten fra genopretnings- og resiliensfaciliteten har givet næring til Europas genopretning. Genopretnings- og resiliensfacilitetens forfinansiering ( 2 ) ydede hurtigt finansiel støtte til medlemsstaterne. I modsætning til tidligere kriser, som førte til en kraftig nedgang i de offentlige investeringer i EU, blev de offentlige investeringer fastholdt i kølvandet på covid-19-krisen. De forventes at stige til 3,8 % af BNP i 2025, inden de stabiliseres i 2026, hvilket er en stigning fra 3,2 % i 2019 ( 3 ). En betydelig del af denne stigning vedrører investeringer, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler. Virkningen på BNP-væksten forventes at være langvarig. Modelsimuleringer tyder på, at NGEU-investeringer alene, dvs. uden at tage virkningerne af reformer i betragtning, kan øge EU's BNP med 1,4 % i 2026 ( 4 ).

Kombinationen af reformer og investeringer under én omfattende plan har været et af de mest effektive elementer i genopretnings- og resiliensfaciliteten. Reformer, der ofte er fremrykket i genopretnings- og resiliensplanerne, har forbedret rammebetingelserne i medlemsstaterne og banet vejen for, at relaterede investeringer kan være mere effektive. Desuden har genopretnings- og resiliensfaciliteten fremmet gennemførelsen af strukturreformer, som der længe har været slået til lyd for i de landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester. Overordnet set er gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger blevet fremskyndet, og medlemsstaterne har fået taget fat på udfordringer, som de har haft i mange år, hvilket også afspejler fælles EU-prioriteter ( 5 ).

Genopretnings- og resiliensfaciliteten finansieres ved fælles EU-låntagning i et hidtil uset omfang. EU's udstedelser nyder godt af en meget høj kreditvurdering, som også giver medlemsstaterne mulighed for at modtage lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten på gunstige vilkår med hensyn til både rentesatser og lang løbetid. EU's låntagning garanteres af EU-budgettet, værdsættes af investorerne og har skabt en stor mængde aktiver denomineret i euro, der udgør et vigtigt benchmark for de europæiske finansielle markeder og styrker euroens position på de internationale markeder.

1.2.Investeringer og reformer skaber resultater på stedet

Støtten fra genopretnings- og resiliensfaciliteten dækker en lang række politikområder og afspejler instrumentets ambition om at skabe strukturelle ændringer. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er det første resultatbaserede instrument af denne størrelsesorden i EU. Der foretages betalinger til medlemsstaterne for håndgribelige fremskridt med reformer og investeringer. De opnåede milepæle og mål udmønter sig i konkrete fordele for borgere og virksomheder på forskellige områder: fra uddannelse og sundhedspleje til energi, transportinfrastruktur, erhvervsklima, digitale offentlige tjenester, beskæftigelsespolitikker, retsstatsprincippet og forskning og innovation. Politiske mål har været afgørende for at styre reformerne og investeringerne i overensstemmelse med EU's prioriteter. Medlemsstaternes planer har oversteget de digitale mål og klimamålene på henholdsvis 20 % og 37 %. For genopretnings- og resiliensfaciliteten som helhed anslås klimaudgifterne til ca. 42 %, og nogle medlemsstater afsætter over 50 % af deres samlede plan til EU's grønne omstilling.

I betragtning af den dybe økonomiske integration af EU's økonomier rækker fordelene ved hver genopretnings- og resiliensplan langt ud over de nationale grænser. Den stigning i efterspørgslen, som genopretnings- og resiliensfaciliteten har udløst i én sektor, fører til større efterspørgsel efter importerede færdigvarer eller mellemvarer fra andre medlemsstater til gavn for mange europæiske virksomheder. For eksempel gavner stigningen i produktionen af elbiler i Tyskland eller Frankrig producenterne af bilkomponenter i mange flere medlemsstater. På samme måde kan virksomheder i én medlemsstat være involveret i foranstaltninger i et andet lands genopretnings- og resiliensplan. Cyperns genopretnings- og resiliensplan finansierer f.eks. opførelsen af tre vandreservoirer, som en østrigsk virksomhed stod for med henblik på at forbedre vandsikkerheden i Nicosia og Larnaca (Cypern).

Virkningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten er synlig i hele EU. Afsmittende virkninger kan i nogle medlemsstater mere end fordoble den direkte virkning af den nationale finansieringsramme for genopretnings- og resiliensfaciliteten inden 2030 ( 6 ). I betragtning af omfanget af deres genopretnings- og resiliensplaner skiller Italien og Spanien sig ud som de to største støttemodtagere med hensyn til forventet BNP-vækst. Der forventes også betydelige BNP-gevinster for Grækenland, Polen, Portugal og Rumænien, hovedsagelig som følge af de direkte virkninger af deres nationale planer, nemlig en øjeblikkelig stigning i produktionen og beskæftigelsen i modtagerindustrierne samt øget efterspørgsel efter input fra indenlandske leverandører. Den tredjestørste støttemodtager under genopretnings- og resiliensfaciliteten er Tyskland, i vid udstrækning takket være afsmittende virkninger fra andre medlemsstaters planer. I Tyskland, Østrig og Danmark er afsmitningseffekten mere end dobbelt så stor som den direkte virkning af deres respektive genopretnings- og resiliensplaner, mens afsmitningseffekten er tredoblet i forhold til den direkte virkning for Nederlandene, Irland og Luxembourg. Belgien, Finland og Sverige ser også betydelige fordele med afsmittende virkninger, der næsten fordobler den direkte virkning. I Frankrig øger afsmittende virkninger den direkte virkning med halvdelen af den nationale bevillingsramme. EU-lande, der er stærkt integreret i det indre marked, nyder godt af de største afsmittende virkninger på BNP. De største afsmittende gevinster i forhold til BNP ses i Slovakiet, Slovenien og Tjekkiet på grund af deres dybe integration i EU's værdikæder.

Figur 1 – Genopretnings- og resiliensfacilitetens virkning i praksis ( 7 ) 

Figur 2: Samlet fordeling af reformer på centrale politikområder i % af det samlede antal reformer (i alt = 1 131) ( 9 ) 

2.Den tid, der er tilbage til gennemførelse, er kort

2.1. Gennemførelsen skal fremskyndes i mange medlemsstater

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt instrument, der varer indtil udgangen af 2026, og som skal hjælpe medlemsstaterne med at komme på fode igen efter covid-19-krisen og gøre deres økonomier mere modstandsdygtige. Facilitetens strenge frister afspejler dens midlertidige karakter og dens formål om at støtte genopretningen efter covid-19-pandemien, hvilket igen understøtter dens fordelingsnøgle. Disse frister har givet et stærkt incitament til hurtigt at gennemføre reformerne og investeringerne i genopretnings- og resiliensplanerne i overensstemmelse med facilitetens mål om at fremme en hurtig økonomisk og social genopretning ( 10 ).

Overordnet set har gennemførelsen og udbetalingerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten været hurtige, navnlig for så vidt angår ikketilbagebetalingspligtig støtte. Dette afspejler tempoet i gennemførelsen af reformer og investeringer ud over ydelsen af forfinansiering. Ved udgangen af maj 2025 var udbetalingerne nået op på 315 mia. EUR (49 % af det samlede beløb) til opfyldelse af 2 218 milepæle og mål vedrørende 1 145 reformer og 1 073 investeringer. I relative tal er 57 % af den samlede ikketilbagebetalingspligtige støtte og 38 % af den samlede lånestøtte blevet udbetalt til medlemsstaterne. Sidstnævnte afspejler også, at medlemsstaterne ved udformningen af de oprindelige genopretnings- og resiliensplaner har prioriteret tilskud frem for låneudbetalinger, og at en stor del af lånestøtten først blev tilføjet med REPowerEU-kapitlerne i 2023 ( 11 ). Kommissionen har vurderet, at mere end 31 % af alle milepæle og mål er opfyldt, og medlemsstaterne har rapporteret, at yderligere 21 % er opfyldt.

Selv om der er gjort betydelige fremskridt, og mange succeshistorier er blevet til virkelighed, skal gennemførelsen fremskyndes i de fleste medlemsstater. Der mangler stadig at blive udbetalt ca. 335 mia. EUR i det næste halvandet år (ca. 154 mia. EUR i tilskud og 180 mia. EUR i lån). Fremadrettet mangler mere end 4 300 milepæle og mål (ud af 7 105) stadig at blive forelagt medlemsstaterne til vurdering.

Fra starten har gennemførelsen af alle projekter finansieret af genopretnings- og resiliensfaciliteten været en udfordring i betragtning af størrelsen af finansieringen fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i forhold til både økonomiens størrelse i de store modtagerlande og størrelsen af den eksisterende EU-finansiering. Midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er også kommet oven i andre EU-midler, og tildelingen fra genopretnings- og resiliensfaciliteten udgør en betydelig andel af BNP i mange medlemsstater og når op på 16 % for Grækenland, 13 % for Kroatien og 11 % for Spanien ( 12 ). Selv om den administrative kapacitet er blevet styrket i mange medlemsstater i hele genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid, herunder gennem foranstaltninger i planerne, er der stadig visse begrænsninger (f.eks. på området for tilladelser, hvor flaskehalse hurtigt bør afhjælpes). Desuden tager det tid at identificere specifikke investeringsprojekter.

Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten har også fundet sted midt i flere kriser. Ruslands uprovokerede angrebskrig mod Ukraine og den deraf følgende energikrise, høje inflation, flaskehalse i forsyningskæden og visse klimarelaterede katastrofer har kompromitteret eller forsinket gennemførelsen af foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Tilføjelsen af REPowerEU-kapitler til de fleste genopretnings- og resiliensplaner i anden halvdel af 2023 gav sammen med anmodninger om yderligere lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten ny finansiering til nye prioriterede foranstaltninger, men forbrugte også betydelig administrativ kapacitet i medlemsstaterne, hvilket midlertidigt fjernede fokus fra gennemførelsen. Selv om gennemførelsen blev fremskyndet betydeligt i første halvdel af 2024 ( 13 ), hvilket bidrog til at komme ajour med udbetalingerne, er det finansieringsbeløb, der skal udbetales indtil udgangen af 2026, fortsat betydeligt.

Den administrative byrde kan også have påvirket hastigheden af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. I midtvejsevalueringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten fandt medlemsstaterne, at Rådets gennemførelsesafgørelser var for detaljerede. Den juridisk bindende karakter af hvert element heri, herunder i beskrivelsen af foranstaltningen, er blevet styrket af en fortolkning af ordlyden fra Den Europæiske Revisionsret. Efter nogle medlemsstaters opfattelse har dette ført til en større administrativ byrde end forventet i forbindelse med gennemførelsen af faciliteten og forsinkelser i gennemførelsen.

Forsinkelser i gennemførelsen afspejles i den seneste opbremsning i udbetalingerne. På trods af forbedringer mellem anden halvdel af 2023 og 2024 er der i første halvdel af 2025 sket en markant opbremsning i udbetalingerne. Selv om der var blevet udbetalt 66 mia. EUR i anden halvdel af 2024, er der kun blevet udbetalt 9,5 mia. EUR i de første fem måneder af 2025 på et tidspunkt, hvor en yderligere fremskyndelse er nødvendig i lyset af de hurtigt forestående frister i 2026.

For fuldt ud at gennemføre genopretnings- og resiliensfaciliteten og høste fordelene heraf er der behov for en betydelig fremskyndelse af medlemsstaternes gennemførelse. Det nuværende gennemførelsestempo er ikke tilstrækkeligt til at sikre opfyldelsen af alle milepæle og mål senest i august 2026 og udbetalingen af den fulde tildeling fra genopretnings- og resiliensfaciliteten inden facilitetens udløb i 2026.

2.2.Forsinkelser i gennemførelsen medfører omkostninger for Den Europæiske Union

Forsinkelser i gennemførelsen har forværret en allerede udskudt gennemførelsesprofil med finansielle omkostninger for EU-budgettet. På grund af de store finansieringsbeløb, der er nødvendige i det sidste gennemførelsesår, er Kommissionen nødt til at planlægge sine låntagningstransaktioner på kapitalmarkederne i god tid i forvejen. Dette er særlig relevant for låntagningen under genopretnings- og resiliensfaciliteten på grund af programmets betydelige omfang og fristen for udbetalinger ved udgangen af 2026. Siden lanceringen af faciliteten har Kommissionen lånt midler til genopretnings- og resiliensfaciliteten på grundlag af den planlagte tidsplan for medlemsstaternes betalingsanmodninger over en periode på 6-12 måneder og har formået at frigive midler til dem, umiddelbart efter at udbetalingerne blev godkendt. Betalingsanmodninger er imidlertid ofte blevet indgivet og afsluttet med forsinkelser i forhold til den planlagte tidsplan, navnlig når medlemsstaterne har indgivet målrettede revisioner af deres genopretnings- og resiliensplaner samtidigt.

I første halvdel af 2025 er der sket to udviklinger, som gør likviditetsstyringen mere udfordrende. For det første er udbetalingerne som nævnt ovenfor faldet betydeligt til under de beløb, der er anslået på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, hvilket har resulteret i en uventet akkumulering af store saldi fra EU's side i en længere periode. For det andet betyder ændringer i renteforholdene, at likviditetssaldiene begynder at generere nettolikviditetsomkostninger for EU-budgettet og lånemodtagerne på trods af Kommissionens aktive likviditetsstyring, indtil udbetalingerne bliver godkendt. I betragtning af koncentrationen af de forventede udbetalinger i genopretnings- og resiliensfacilitetens sidste fase vil Kommissionen fortsat anvende alle finansieringsmuligheder for at sikre, at den fortsat kan foretage betalinger efter behov.

2.3.Planlægning af lukningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er underlagt strenge gennemførelsesfrister i overensstemmelse med dens karakter af midlertidigt støtteinstrument, der er oprettet som reaktion på covid-19-krisen. Som et særligt instrument, der er udformet til at håndtere de negative virkninger og konsekvenser af covid-19-krisen i Unionen, understøttet af de ekstraordinære og midlertidige supplerende midler i afgørelsen om egne indtægter ( 14 ), blev genopretnings- og resiliensfaciliteten oprettet med meget strenge tidsfrister, der er fastsat i EURI-forordningen ( 15 ), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten ( 16 ) og i afgørelsen om egne indtægter, og som ikke kan fraviges.

Medlemsstaterne har 454 dage tilbage til at gennemføre de reformer og investeringer, der indgår i deres genopretnings- og resiliensplaner. Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og Rådets vedtagne gennemførelsesafgørelser fastsætter, at alle milepæle og mål for gennemførelsen af reformer og investeringer skal være afsluttet senest den 31. august 2026 ( 17 ). I overensstemmelse med disse bestemmelser kan foranstaltninger, der træffes efter den 31. august 2026 for at opfylde milepæle og mål, ikke tages i betragtning ved vurderingen af betalingsanmodninger. Dette gælder også for foranstaltninger, der træffes for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål, der er omfattet af suspensionsafgørelser vedtaget inden den 31. august 2026, og forhindrer indledning af nye suspensionsprocedurer efter denne dato. Dette betyder desuden, at der ikke er mulighed for at vedtage ændringer af genopretnings- og resiliensplanerne efter den 31. august 2026. Alle betalingsanmodninger, herunder forvaltningserklæringer, sammendrag af gennemførte revisioner ( 18 ) og al dokumentation, der er nødvendig for vurderingen heraf, skal forelægges senest den 30. september 2026 ( 19 ). Kommissionen vil derefter vurdere, om milepælene og målene i de seneste betalingsanmodninger er opfyldt tilfredsstillende i overensstemmelse med rammen for vurdering af milepæle og mål i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev offentliggjort den 21. februar 2023 ( 20 ). Alle betalinger skal foretages senest den 31. december 2026 ( 21 ).

Figur 3: Tidsplan for genopretnings- og resiliensfacilitetens afslutning

3.Vejledning til medlemsstaterne frem mod 2026

I lyset af gennemførelsesforsinkelser og de kommende 2026-frister under genopretnings- og resiliensfaciliteten indeholder dette afsnit en vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de yderligere kan strømline deres genopretnings- og resiliensplaner, hvilke muligheder der skal overvejes, når de revideres, og hvordan indgivelsen af de sidste betalingsanmodninger i 2026 skal planlægges ( 22 ).

Alle reviderede genopretnings- og resiliensplaner skal fortsat opfylde alle de vurderingskriterier, der er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Dette skal sikre, at planerne fortsat støtter medlemsstaterne i at imødekomme deres specifikke behov, at der som minimum tildeles den grønne og den digitale omstilling de midler, der kræves i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, at princippet om ikke at gøre væsentlig skade overholdes, og at Unionens finansielle interesser beskyttes. I den forbindelse bør medlemsstaterne også gennemgå status for gennemførelsen af deres projekter med en positiv klimakoefficient og sikre, at deres rapportering til Kommissionen er ajourført ( 23 ).

3.1.Strømlining af genopretnings- og resiliensplanerne

Medlemsstaterne bør foretage en omfattende revision af deres genopretnings- og resiliensplaner så hurtigt som muligt for at sikre, at alle milepæle og mål kan gennemføres inden fristen den 31. august 2026. Kun foranstaltninger, der med sikkerhed vil være gennemført fuldt ud inden denne frist, bør forblive i planerne. Foranstaltninger, for hvilke dette ikke kan garanteres, bør fjernes for at undgå frigørelse af store beløb fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Det bør prioriteres at sikre tildelingen af tilskud. For at give tilstrækkelig tid til gennemførelsen af alle milepæle og mål og vurderingen af alle betalingsanmodninger opfordrer Kommissionen indtrængende medlemsstaterne til at foretage sådanne revisioner af planerne så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden udgangen af 2025. Manglende gennemførelse af sådanne revisioner vil føre til øget risiko for manglende gennemførelse af foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten og dermed frigørelse af midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Disse sidste revisioner af planerne bør også anvendes til at revidere formuleringen af foranstaltninger, milepæle og mål for at sikre, at de kun fokuserer på væsentlige elementer. Målet bør være at lette gennemførelsen og vurderingen af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne og mindske den administrative byrde, samtidig med at ambitionerne i planen bevares og kravene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten fortsat overholdes. For det første vil Kommissionen efter anmodning fra medlemsstaterne foreslå Rådet at fjerne enhver tvetydig eller uklar sprogbrug eller enhver specifikation, der går videre end de krav, der er nødvendige for at påvise opfyldelsen af en foranstaltning, fra Rådets gennemførelsesafgørelser. For det andet bør medlemsstaterne genoverveje at medtage mindre reformer, der ikke bidrager til at imødekomme de landespecifikke henstillinger, i deres genopretnings- og resiliensplaner. For det tredje bør mellemliggende milepæle og mål, hvor det er relevant, fjernes for at fokusere på de endelige resultater i betragtning af den hurtigt forestående frist for afslutning af foranstaltningerne. For det fjerde opfordres medlemsstaterne til, hvor det er muligt, at ændre deres planer for at fremskynde eventuelle allerede opnåede milepæle og mål til betalingsanmodninger i 2025 med henblik på at reducere størrelsen af betalingsanmodninger i 2026. Når medlemsstaterne strømliner deres genopretnings- og resiliensplaner, bør de sikre, at alle vurderingskriterier for genopretnings- og resiliensfaciliteten fortsat er opfyldt, herunder at planerne fortsat omhandler alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, afsætter tilstrækkelige midler til den grønne og den digitale omstilling, overholder princippet om ikke at gøre væsentlig skade og sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser som afspejlet i revisions- og kontrolmilepæle, hvor det er relevant. Ambitionen om retsstatsreformer bør fastholdes. Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at bidrage til denne strømlining med henblik på at sikre ligebehandling og sammenhæng på tværs af planerne. Kommissionen vil drøfte med medlemsstaterne bilateralt og multilateralt og give konkrete eksempler på, hvordan man kan strømline og forenkle, samt drøfte, om medlemsstaterne kan forfølge yderligere muligheder ud over dem, der er anført nedenfor, navnlig ved at bidrage til veldefinerede projekter, der tjener digitale prioriteter såsom kunstig intelligens (gigafabrikker og AI-fabrikker), kabler og chips samt forsknings- og innovationsprioriteter.

3.2.Forskellige muligheder ved ændring af genopretnings- og resiliensplanerne

Når medlemsstaterne ændrer deres genopretnings- og resiliensplaner, opfordres de til at undersøge alle tilgængelige muligheder for at sikre deres tildeling i genopretnings- og resiliensplanen, navnlig for så vidt angår den ikketilbagebetalingspligtige støttekomponent, samtidig med at det sikres, at de støttede reformer og investeringer fortsat giver gode resultater i overensstemmelse med EU's prioriteter. Det bør let kunne påvises, at nye investeringer er i overensstemmelse med de relevante retlige krav. Med henblik herpå kan følgende muligheder overvejes:

·Opskalering af eksisterende foranstaltninger

Medlemsstaterne bør overveje muligheden for at opskalere de foranstaltninger, hvor gennemførelsen går godt, på grundlag af en dokumenteret eller sandsynlig efterspørgsel. Dette kan omfatte investeringer, hvor gennemførelsen kan fremskyndes, eller foranstaltninger med en allerede konstateret overpræstation.

·Nedskæring af overtegnede planer eller nedskalering af lånerammen

Hvis de samlede anslåede omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen er højere end den finansielle tildeling, kan foranstaltninger, der støttes med ikketilbagebetalingspligtig støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som ikke længere kan gennemføres, fjernes uden at blive erstattet, for et beløb op til overtegningen. I dette tilfælde vil den samlede ikketilbagebetalingspligtige støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten forblive uændret.

For medlemsstater, der modtager lånestøtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten, kan lånefinansierede foranstaltninger flyttes til det ikketilbagebetalingspligtige støttesegment, hvis tilskudsfinansierede projekter skal fjernes. Dette vil gøre det muligt at beskytte tilskudsbeløbet og samtidig reducere en del af lånestøtten, medmindre den kompenseres af nye eller opskalerede lånefinansierede foranstaltninger.

Desuden er mange af de investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten, der finansieres med lån, efterspørgselsbaserede og modtager måske ikke så meget efterspørgsel som oprindeligt tilsigtet. Disse foranstaltninger kan således nedskaleres for at matche den reelle efterspørgsel og kun optage det lånebeløb, der er behov for.

·Opdeling af projekter under genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på videreførelse med nationale midler eller andre EU-midler

Projekter, der ikke længere kan gennemføres senest i august 2026, kan nedskaleres for kun at bevare de elementer, der skal finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som kan gennemføres inden for denne tidsramme. Den del, der fortsat finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten, bør udgøre en selvstændig investering i genopretnings- og resiliensplanen. Det betyder, at de "bevarede" elementer ikke bør begrænses til mellemliggende trin såsom iværksættelse af et udbud. Resten af projektet kan derefter gennemføres med nationale eller, hvis det er berettiget, andre EU-midler inden for en længere tidshorisont. I den nylige midtvejsevaluering af samhørighedspolitikken opfordres medlemsstaterne også til at identificere sådanne projekter under genopretnings- og resiliensfaciliteten forud for ændringerne af programmerne under samhørighedspolitikken ( 24 ).

·Finansielle instrumenter og tilskudsordninger

Genopretnings- og resiliensfaciliteten kan støtte oprettelsen af et uafhængigt forvaltet instrument til at tilskynde til private investeringer. Under sådanne investeringer vil milepælene i genopretnings- og resiliensplanen omfatte i) overførsel af midler til gennemførelsespartneren ved undertegnelse af en gennemførelsesaftale og ii) undertegnelse af kontrakter med de endelige støttemodtagere om anvendelse af alle de overførte midler. For at indføre et sådant finansielt instrument eller en sådan tilskudsordning bør medlemsstaterne fastslå det markedssvigt, de søger at afhjælpe, og den dermed forbundne markedsefterspørgsel, sikre, at gennemførelsespartnerens tildelingsbeslutninger er uafhængige af regeringen, og at den finansielle forvaltning er adskilt fra medlemsstaten, samt undersøge gennemførelsespartnerens operationelle kapacitet til at indføre et sådant instrument.

·Overførsler til InvestEU

Medlemsstaterne kan overføre midler til InvestEU-medlemsstatssegmentet for et beløb på op til 4 % af deres samlede tildeling fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og yderligere 6 % til foranstaltninger, der bidrager til målene for platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP). Den sidste milepæl i genopretnings- og resiliensplanen vil være InvestEU-investeringsudvalgets godkendelse af alle investeringstransaktioner senest den 31. august 2026. I betragtning af de forskellige trin i processen skal medlemsstater, der ønsker at overføre midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til InvestEU, forelægge en revideret genopretnings- og resiliensplan så hurtigt som muligt.

·Kapitaltilførsler til nationale erhvervsfremmende banker og institutter

Genopretnings- og resiliensfaciliteten kan støtte kapitaltilførsler til nationale erhvervsfremmende banker og institutter (eller deres datterselskaber), navnlig for at støtte projekter i overensstemmelse med EU's strategiske prioriteter, i det omfang disse imødekommer identificerede markedsbehov, og forudsat at de nationale erhvervsfremmende banker og institutter har kapacitet til at udvide deres aktiviteter, og at deres investeringspolitik er i overensstemmelse med genopretnings- og resiliensfacilitetens politiske mål. De specifikke milepæle for en sådan kapitaltilførsel vil være: i) medlemsstatens tegning af al yderligere indbetalt kapital, ii) vedtagelse af en revideret investeringspolitik for det nationale erhvervsfremmende institut om, hvordan den øgede kapital vil blive udnyttet, og iii) om nødvendigt ikrafttrædelse af alle de nødvendige ændringer af instituttets ledelses-, revisions- og kontrolrammer. En sådan kapitaltilførsel kan omfatte en udvidelse af det nationale erhvervsfremmende instituts mandat til aktiviteter, der er i overensstemmelse med målene for genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU's prioriteter, såsom industriel dekarbonisering, energiomstilling, økonomisk overkommelige boliger, adgang til kapital og sikkerhed og forsvar.

·Bidrag til programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP)

Genopretnings- og resiliensfaciliteten kan støtte frivillige nationale bidrag til det fremtidige program for den europæiske forsvarsindustri (EDIP). Bidraget til EDIP vil i så fald blive betragtet som en investering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Specifikke projekter vil efterfølgende blive udvalgt og støttet under EDIP til fordel for den pågældende medlemsstat, og gennemførelsen vil finde sted over en længere tidshorisont. Foranstaltningen under genopretnings- og resiliensfaciliteten vil omfatte en milepæl for undertegnelsen af en bidragsaftale og overførslen af midler til EDIP og præcisere, hvilken type aktiviteter under EDIP der vil blive finansieret. For at denne mulighed kan fungere, skal en bestemmelse i EDIP-forordningen sikre, at frivillige bidrag, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten, anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat. Kommissionen opfordrer medlovgiverne til at indføre en sådan bestemmelse i EDIP-forordningen under trepartsmøderne.

·Bidrag til EU-programmer for satellitkommunikation

Genopretnings- og resiliensfaciliteten kan støtte medlemsstaternes bidrag til udviklingen af komponenter i Unionens rumprogram eller EU-programmet for sikker konnektivitet ( 25 ). Sådanne bidrag vil blive betragtet som en investering under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Unionens rumprogram og program for sikker konnektivitet styrker Unionens strategiske autonomi, teknologiske uafhængighed og modstandsdygtighed og bidrager til sikkerhed og forsvar. Navnlig har EU-programmet for sikker konnektivitet også til formål at tilvejebringe pålidelig, sikker og omkostningseffektiv statslig satellitkonnektivitet. Disse programmer understøtter EU's sikre satellitprojekter såsom Galileo (satellitnavigation), GOVSATCOM og IRIS² (satellitkommunikation). Under genopretnings- og resiliensfaciliteten kan medlemsstaterne yde frivillige bidrag til sådanne programmer, hvis bidragsaftalen mellem Kommissionen og medlemsstaten berettiger, at medlemsstatens bidrag vil blive anvendt under disse programmer til fordel for den pågældende medlemsstat. Foranstaltningen under genopretnings- og resiliensfaciliteten vil omfatte en milepæl for undertegnelsen af en bidragsaftale og overførslen af midler til det pågældende program.

3.3.Forberedelse af betalingsanmodninger i 2026

2026 bliver et afgørende år for betalinger, idet der vil være korte tidsfrister og en betydelig indvirkning på ressourcerne for både medlemsstaterne og Kommissionen. Da fristen for indgivelse af den sidste betalingsanmodning er den 30. september 2026 med udbetaling senest den 31. december 2026, vil vurderingsperioden være ekstremt kort. Kombineret med det sandsynligvis høje antal milepæle og mål, der skal vurderes, vil det være afgørende at sikre en effektiv og gnidningsløs vurderingsproces.

Medlemsstaterne opfordres til at planlægge fremadrettet og sikre robustheden af den dokumentation, der fremlægges, i god tid for at begrænse de problemer, der kan opstå i forbindelse med vurderingen. Det vil kun være muligt at vedtage betalingsafgørelser inden for fristen, hvis medlemsstaterne indgiver tilstrækkeligt fuldstændige betalingsanmodninger. Hvis der ikke fremlægges dokumentation for opfyldelsen af alle krav til milepæle og mål, vil det uundgåeligt føre til frigørelse af midler. Al den nødvendige dokumentation for at påvise en tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål, der er en del af den sidste betalingsanmodning, skal fremlægges senest den 30. september 2026, da der vil være meget lidt tid til udvekslinger mellem Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaternes myndigheder i vurderingsperioden for de sidste betalingsanmodninger. I den forbindelse bør dokumentationen uformelt deles med Kommissionens tjenestegrene, så snart den er klar, selv inden den formelle indgivelse af betalingsanmodninger. Dette er særlig relevant i forbindelse med milepæle og mål, der vurderes ved hjælp af stikprøver, hvor erfaringerne har vist, at der er behov for flere udvekslinger mellem medlemsstaten og Kommissionen for at fastslå en tilfredsstillende opfyldelse.

Medlemsstaterne og Kommissionen bør også sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til behandling af indgivelsen af de sidste betalingsanmodninger. I de fleste medlemsstater vil antallet af milepæle og mål, der skal behandles i 2026, være betydeligt højere end i noget tidligere år. I betragtning af disse ekstraordinære omstændigheder går Kommissionens tjenestegrene, der arbejder med genopretnings- og resiliensfaciliteten og instrumentet for teknisk støtte (TSI), sammen for at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at behandle de sidste betalingsanmodninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Medlemsstaterne opfordres til at tilpasse deres ressourcer, når det er nødvendigt og muligt, for at sikre, at de har den administrative kapacitet til at bane vejen for en vellykket gennemførelse af deres genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med de lovbestemte frister. Kommissionen vil fortsat nøje ledsage medlemsstaterne i alle faser af gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner og indgivelsen af de relevante betalingsanmodninger.

4.Konklusion

Med genopretnings- og resiliensfaciliteten har EU taget et hidtil uset og effektivt skridt til i fællesskab at styrke sin økonomis og sit samfunds genopretning, modstandsdygtighed og konkurrenceevne som reaktion på covid-19-pandemien. EU stod over for en af de værste kriser i sin historie og kom hurtigt tilbage, samtidig med at det investerede i en mere bæredygtig og fremgangsrig fremtid for sine borgere og virksomheder. I løbet af de sidste fire år er der opnået meget på trods af en krig på kontinentet og uventede energi- og handelschok. Medlemsstaterne har gennemført ambitiøse strukturreformer, der omfatter retsvæsen og pensionssystemer samt arbejdsmarkeder, offentlige indkøb og mange andre sektorer. Takket være investeringer støttet af genopretnings- og resiliensfaciliteten er EU's energiforsyning renere og sikrere, det offentlige transportnet er stærkere og mere effektivt, borgerne drager fordel af bedre offentlige tjenester og infrastruktur, og virksomhederne er mere digitaliserede og konkurrencedygtige og drager fordel af en mere kvalificeret arbejdsstyrke.

For at gøre det muligt for genopretnings- og resiliensfaciliteten at udnytte sit fulde potentiale, er der nu behov for alle bestræbelser på at fremskynde gennemførelsen og sikre fuld udbetaling af alle forpligtede ressourcer. Alle medlemsstater opfordres til at foretage en systematisk gennemgang af deres genopretnings- og resiliensplaner for at strømline og forenkle dem, samtidig med at det sikres, at de fortsat opfylder alle de vurderingskriterier, der er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Efterhånden som gennemførelsen fremskyndes, er retfærdighed på tværs af generationerne fortsat kernen i NextGenerationEU.

Fra begyndelsen blev genopretnings- og resiliensfaciliteten oprettet som et midlertidigt instrument, der slutter i 2026. Da instrumentets afslutning nu nærmer sig med hastige skridt, er Kommissionen parat til at samarbejde med medlemsstaterne for at sikre en gnidningsløs og vellykket afslutning af instrumentet. Med 454 dage tilbage til gennemførelse er tiden nu inde til at handle og levere.

(1) ()    Midtvejsevaluering af genopretnings- og resiliensfaciliteten 2024: Insights from the Recovery and Resilience Facility: The Business Perspective – Europa-Kommissionen .

(2) ()    Der blev udbetalt næsten 57 mia. EUR i forfinansiering mellem august 2021 og januar 2022. Dette bidrog til at afbøde krisens kortsigtede indvirkning på medlemsstaternes budgetter.

(3) ()    Spring 2025 Economic Forecast: European Economic Forecast. Spring 2025 .

(4) ()    Midtvejsevaluering af genopretnings- og resiliensfaciliteten 2024.

(5) ()    I gennemførelsesperioden for genopretnings- og resiliensplanen steg andelen af landespecifikke henstillinger for 2019-2020, der som minimum nåede "visse fremskridt", fra 52 % i 2021 til 75 % i vurderingen af de landespecifikke henstillinger for 2024.

(6) ()    Kilde: "Economic Impacts of the Recovery and Resilience Facility: new insights at sectoral level and the case of Germany", Michels et al. (2025)

(7) ()    Data pr. 31. december 2024. Kilde: Fælles indikatorer og tematiske analyser . Se Danmarks årlige elforbrug i Eurostats data om forsyning, omdannelse og forbrug af elektricitet i 2023 . Oplysninger om den installerede kapacitet af vind- og solenergi kan findes i Wind energy in Europe: 2024 Statistics and the outlook for 2025-2030 | WindEurope og EU Market Outlook for Solar Power 2024-2028 - SolarPower Europe .

(8) ()    Se de tematiske analyser offentliggjort på resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten for at læse mere om de foranstaltninger, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten på mange forskellige politikområder.

(9) ()    Denne kategorisering bygger på NACE-kodeklassifikationen og følger et økonomisk sektorperspektiv. Yderligere oplysninger om metoden findes i det tilhørende debatoplæg: Michels et al. (2025). Economic Impacts of the Recovery and Resilience Facility: New Insights at Sectoral Level and the Case of Germany, Discussion Paper 221, GD ECFIN .

(10) ()    Midtvejsevaluering af genopretnings- og resiliensfaciliteten 2024.

(11) ()    Af den samlede lånestøtte, der i øjeblikket er indgået forpligtelser for (291 mia. EUR), blev der først anmodet om og indgået forpligtelser for 125 mia. EUR (eller 43 %) i forbindelse med revisionerne af genopretnings- og resiliensplanerne i 2023. De tilhørende milepæle, mål og betalinger er derfor hovedsagelig blevet fastsat for anden halvdel af genopretnings- og resiliensfacilitetens periode.

(12) ()    Beregnet som andel af BNP for 2024. De fleste støttemodtagende medlemsstater kom sig betydeligt efter covid-19-krisen, bl.a. takket være genopretnings- og resiliensfaciliteten. Dette reducerede BNP-andelene for 2024 i forhold til tildelingerne med hensyn til BNP for 2020, som var referenceåret, da genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet i 2021.

(13) ()    Jf. Årsrapporten om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten 2024.

(14) ()    Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2053/oj ).

(15) ()    Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433I af 22.12.2020, ELI http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2094/oj ).

(16) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj ).

(17) ()    Artikel 18 og 20 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og artikel 2, stk. 4, i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser.

(18) ()    I overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, litra c), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(19) ()    Artikel 6 i genopretnings- og resiliensfacilitetens finansieringsaftale og artikel 7 i genopretnings- og resiliensfacilitetens låneaftale.

(20) ()    Bilag I til Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – To år med genopretnings- og resiliensfaciliteten: Et unikt instrument i centrum af EU's grønne og digitale omstilling (COM(2023) 99 final af 21. februar 2023).

(21) ()    Artikel 24 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten se også artikel 3, stk. 9, i Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen og de deri nævnte undtagelser.

(22) ()    Vejledningen i dette afsnit vil blive suppleret med yderligere teknisk vejledning til medlemsstaterne om "afslutningen" af genopretnings- og resiliensfaciliteten. I forbindelse med forberedelsen af afslutningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten vil Kommissionen give detaljeret vejledning om alle operationelle aspekter i forbindelse med afslutningen af faciliteten, herunder om afregning af forfinansiering, rapportering og beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(23) ()    Rapporteringen om gennemførelsen af disse foranstaltninger halter bagefter. Eftersom Kommissionen baserer sig på data om de indberettede grønne udgifter fra medlemsstaterne til udstedelse af grønne NextGenerationEU-obligationer, bør medlemsstaterne hurtigt rapportere om relevante afholdte udgifter og sikre rettidig rapportering fremover.

(24) ()    Jf. midtvejsgennemgangen https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52025DC0163&qid=1749214222363 .

(25) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/588 af 15. marts 2023 om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027.