Ordfører:

Milena ANGELOVA

Rådgiver	Tellervo KYLÄ-HARAKKA-RUONALA (for ordføreren)
Lovgivningsprocedure	EU Law Tracker
Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 12.11.2025
	Rådet for den Europæiske Union, 22.9.2025
Retsgrundlag	Artikel 43, stk. 2, artikel 168, stk. 5, artikel 172, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 182, stk. 4, artikel 188, artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kommissionens dokumenter	COM(2025) 555 final — 2025/0555 (COD) Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne
Relevante verdensmål	Verdensmål 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst Verdensmål 9 — Industri, innovation og infrastruktur Verdensmål 12 — Ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion Verdensmål 13 — Klimaindsats
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	14.11.2025
Vedtaget på plenarforsamlingen	3.12.2025
Plenarforsamling nr.	601
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	197/0/2

1.   ANBEFALINGER

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)

1.1.

glæder sig over den foreslåede indførelse af Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne (ECF) som en del af den nye flerårige finansielle ramme (FFR) og fremhæver dens rolle som katalysator for mange andre af EU's målsætninger, som forstærkes af synergierne med andre fonde. Udvalget foreslår, at fonden omdøbes til Fonden for Konkurrenceevne og Sikkerhed (sikkerhed i bredeste forstand) i betragtning af, at en betydelig del af fondens midler afsættes til sikkerhed, og der er mange forbindelser mellem konkurrenceevne og de forskellige dimensioner af sikkerhed;

1.2.

påskønner den resultatorienterede og integrerede tilgang, der er baseret på at kombinere flere eksisterende programmer under fire politikområder, der omfatter de vigtigste fælles udfordringer, men opfordrer til en behørig anerkendelse af de indbyrdes forbindelser og balancen mellem politikområderne selv, så det bliver muligt at tage hånd om polykrisen, de langsigtede omstillinger og den hurtige fremkomst af nye udfordringer;

1.3.

opfordrer til, at der fastlægges gennemsigtige generelle tildelingskriterier, der er fælles for alle politikområder, og som udspringer af målet om konkurrenceevne og fremhæver topkvalitet, fremtidsorientering og økonomisk potentiale som de ledende kriterier, der skal ledsages af specifikke kriterier for de enkelte politikområder, der stemmer overens med det forventede resultat på det tematiske område, samtidig med at EU's model for social markedsøkonomi og overordnede bæredygtighed respekteres, hvilket omfatter fuld overholdelse af eksisterende social- og miljølovgivning;

1.4.

mener, at det er nyttigt at yde specifik og målrettet støtte til aktiviteter og aktører, der spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at forbedre konkurrenceevne og modstandsdygtighed, men efterlyser klare udvælgelseskriterier, der sikrer gennemsigtighed og sund konkurrence. Udvalget fremhæver behovet for ikke at forvride markedet ved at udvælge vindere blandt teknologier, virksomheder og værdikæder eller forværre uligheder mellem medlemsstaterne. Udvalget opfordrer til, at der også ydes en passende støtte til projekter af lokal og regional betydning, især med henblik på at gøre det muligt at reagere på de sikkerhedstrusler, som EU's grænselande (de lande, der grænser op til Rusland og Hviderusland over land og hav, samt Grækenland og Cypern) står over for. EØSU efterlyser øremærkede midler til at håndtere vandrelaterede udfordringer, sådan som det også blev efterspurgt i erklæringen om den blå pagt (1); Strategiske investeringer i vandresiliens vil føre til bedre beredskab og øget konkurrenceevne;

1.5.

mener, at det er afgørende at imødekomme behovene i alle investeringsfaser fra forskning og innovation til opskalering af virksomheder på en integreret måde, idet der bør tildeles specifikke midler til investering i udvikling af arbejdstagernes kvalifikationer og efteruddannelse samt fremme af anstændigt arbejde. Udvalget går ind for, at der tilskyndes til grænseoverskridende innovation og erhvervsøkosystemer, samtidig med at man bevæger sig i retning af lige adgang til det indre marked og europæiske værdikæder i hele EU;

1.6.

støtter målet om at øge ECF's gennemslagskraft ved at katalysere investeringer fra private og institutionelle investorer, øge fleksibiliteten og kombinere anvendelsen af finansieringsværktøjer, men tilskynder til, at der indføres flere metoder til at mobilisere kapital (f.eks. ved hjælp af privat finansiering, der findes på markedet), samtidig med at det sikres, at støtteforanstaltningerne er forudsigelige og relevante set fra støttemodtagernes synspunkt;

1.7.

bifalder, at der fokuseres på de overordnede finansierings- og rådgivningsbehov hos SMV'er og små midcapselskaber og de specifikke udfordringer, der gælder for opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder i forbindelse med adgangen til egenkapital og risikovillig kapital. Udvalget opfordrer imidlertid til, at der oprettes et netværk af »finansombudsmænd« og foretages en mere præcis segmentering af SMV'er for bedre at imødekomme behovene i det enkelte segment i tæt samarbejde med SMV-netværk og -organisationer (2). Udvalget foreslår, at SMV-støtteordningerne struktureres på medlemsstatsniveau;

1.8.

fremhæver behovet for, at alle støttemodtagere kan drage fordel af forenklingen på lige vilkår og integrere denne forenkling i alle elementer af ECF, hvilket spænder fra den overordnede arkitektur til arbejdsprogrammer og ansøgnings- og tildelingsprocedurer, og inkluderer en klar sammenhæng mellem ansøgningsformularer, vurderingsskemaer og pointtildeling på grundlag af robuste digitale systemer og infrastruktur;

1.9.

anser det for nødvendigt at lette gennemførelsen af ECF ved hjælp af kommunikation og kapacitetsopbygning, samarbejde og fælles aktioner med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og en strømlinet overvågningsramme, der har fokus på overholdelsen af bæredygtighedsreglerne. Udvalget efterlyser klare definitioner af centrale begreber samt eksplicitte og gennemsigtige beskrivelser af procedurerne, der gør det muligt for både potentielle støttemodtagere og beslutningstagere at arbejde effektivt;

1.10.

efterlyser en klar styring og passende inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsaktører på EU-plan, nationalt plan, sektorplan og regionalt plan i forberedelsen, gennemførelsen og overvågningen af ECF og anmoder om, at EØSU får et passende medlemskab af det strategiske interessentudvalg.

2.   FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

Tværgående argumenter

2.1.

Fondens overordnede tilgang, der bygger på at opnå velstand ved at styrke konkurrenceevnen, skabe succesrige og bæredygtige virksomheder og en stærk og modstandsdygtig økonomi, er yderst prisværdig, da den gør det muligt at reagere på de fælles udfordringer for EU. Finansieringen tager således med rette sigte på at fremme innovation, færdigheder, teknologisk kapacitet og den samlede produktivitet samt adgangen til ressourcer, markedsoptagelse og opskalering, men den bør også være rettet mod værdikæder for ren teknologi, hvor EU kan udvikle komparative fordele. EØSU understreger i den forbindelse, at der er presserende behov for målrettet finansiering for at styrke modstandsdygtigheden, sikre forsyningssikkerheden og mindske den eksterne afhængighed af kritiske råstoffer, som er afgørende for Europas industrielle og økonomiske sikkerhed. Dette fokus skal fastholdes strengt og konsekvent i forbindelse med tildelingen af midler i hele fondens løbetid. Desuden skal ECF ledsages af privat finansiering og rammevilkår, der tilskynder til innovation, investeringer og handel.

2.2.

Konkurrenceevnen skal udvikles på en bæredygtig måde, dvs. ved at kombinere økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. I Lettarapporten argumenteres der med rette for, at effektiviteten og accepten af statsstøtteinstrumenter afhænger af, at de offentlige midler anvendes strategisk til at nå fælles politiske mål.

2.3.

Da det indre marked er et fundament for EU's konkurrenceevne og økonomiske sikkerhed, og eftersom ECF tilhører den næste generation af støtteinstrumenter, der er udformet med henblik på et smidigt og operationelt indre marked, er det nødvendigt at kortlægge de unødvendige markedshindringer, der fortsat findes, og fjerne disse ved hjælp af en proces, der inddrager arbejdsmarkedets parter (3), og dermed sikre en gnidningsløs udnyttelse af fonden.

2.4.

Samarbejde med udenlandske partnere handler om både økonomisk og generel sikkerhed. Der skal dog udvises særlig forsigtighed i forbindelse med åbningen af ECF for tredjelandes virksomheder og investeringsprojekter, idet en sådan adgang skal være strengt forankret i partnerskabsaftaler og stå i et rimeligt forhold til deres bidrag for at beskytte EU's interesser. Af samme grund hilses kravet om, at støttemodtagerne skal afholde sig fra at flytte til udlandet (artikel 10, EU- præference), velkommen. Desuden bør ECF ikke anvendes til at finansiere protektionistiske foranstaltninger fra andre økonomiers side (4).

Argumenter til støtte for anbefaling 1.1 (Fonden)

2.5.

Forslaget om at oprette ECF for at styrke konkurrenceevnen bifaldes i høj grad i betragtning af, at konkurrenceevnen bidrager til at opfylde mange andre målsætninger såsom skabelse af kvalitetsjob, levering af tjenesteydelser af almen interesse (navnlig bæredygtig og økonomisk overkommelig energi, vand og boliger) og opadgående konvergens og samhørighed samt generel bæredygtig vækst i hele EU. Det er derfor nødvendigt at anerkende ECF's centrale rolle i forbindelse med tildelingen af midler under den flerårige finansielle ramme.

2.6.

Fondens midler vil udgøre ca. en femtedel af det samlede FFR-budget og ca. halvdelen af den nye nationale og regionale partnerskabsfond, der er afsat til samhørighed og landbrug (5). Desuden afsættes en betydelig del af ECF's midler til sikkerhed, hvilket berettiger, at den omdøbes til Fonden for Konkurrenceevne og Sikkerhed. EØSU understreger, at omfattende sikkerhed omfatter flere dimensioner, herunder ikke blot forsvarskapacitet, men også civilt, industrielt og samfundsmæssigt beredskab, de mange aspekter af økonomisk sikkerhed samt social, sundheds-, fødevare- og miljørelateret sikkerhed.

2.7.

Det er også vigtigt at styrke sammenhængen mellem de forskellige politikker og øge synergierne mellem de forskellige fonde. F.eks. er nationale og regionale infrastrukturpartnerskaber samt internationale økonomiske partnerskaber afgørende for både konkurrenceevne og sikkerhed. EØSU's forslag til en fond for blå omstilling på EU-plan (6) kan også bidrage til at nå dette mål ved at skabe et fælles tematisk adgangspunkt for forskellige typer finansiering til en økonomi, der er modstandsdygtig på vandområdet, der omfatter færdigheder, forskning og udbredelse af vandeffektive teknologier for at fremme Europas vandsikkerhed og konkurrenceevne. Dette vil bidrage til at udvikle en vandmæssigt intelligent økonomi i hele Europa, hvor bæredygtig vandanvendelse, innovation og investeringer kan understøtte industriel styrke, miljøbeskyttelse og social velfærd.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.2 (politikområder)

2.8.

Den foreslåede resultatorienterede og integrerende arkitektur, der ledsages af forenkling, er en nyttig tilgang til at mindske fragmentering og forbedre effektiviteten. De fire fokusområder eller »politikområder«, som kombinerer flere nuværende programmer, er velstrukturerede og behandler aktuelle fælles udfordringer, der spænder fra omstillingen til ren energi og den digitale omstilling, sundheds- og bioøkonomi til rum- og forsvarsspørgsmål.

2.9.

Politikområderne i sig selv synes imidlertid primært at blive betragtet som siloer med detaljerede beskrivelser af de aktiviteter, der skal støttes under hvert politikområde, hvilket kan aflede opmærksomheden fra f.eks. deep tech-teknologiers potentiale for hele økonomien og potentialet i infrastruktur, teknologier og produkter med dobbelt anvendelse. Der er behov for en integreret tilgang på tværs af politikområder, der kan sikre, at det primære fokus opretholdes, og at forudsigeligheden for støttemodtagerne sikres, hvilket vil gøre det muligt at reagere på polykrisen, de langsigtede omstillingsudfordringer og rammevilkår og behov, der hurtigt ændrer sig.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.3 (tildelingskriterier)

2.10.

ECF-forslaget henviser sporadisk til tildelingskriterier under forskellige emneområder, men det bør også fastlægge fælles kriterier for tildeling af midler inden for alle tematiske områder for at sikre konsekvens i de forskellige finansieringsafgørelser. Fælles tildelingskriterier bør tage udgangspunkt i ECF's målsætning om at forbedre konkurrenceevnen og derfor lægge vægt på topkvalitet, fremtidsorientering og økonomisk potentiale som de ledende kriterier, samtidig med at de specifikke kriterier for det enkelte politikområde vil afhænge af de resultater, der forventes inden for politikområdets tematiske område. Samtidig skal det endelige mål for konkurrenceevnen, dvs. forbedring af livskvaliteten, respekteres fuldt ud.

2.11.

Forslaget bør også ledsages af metodologiske retningslinjer for, hvordan bidraget til EU's overordnede konkurrenceevne skal evalueres. Klare og relevante tildelingskriterier i kombination med veldefinerede vurderings- og bedømmelsesmetoder er hjørnestenene i den forudsigelighed og gennemsigtighed, som er afgørende for potentielle støttemodtagere.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.4 (specifik målretning)

2.12.

Ud over manglen på generelle tildelingskriterier indeholder forslaget flere tvetydige beskrivelser af de specifikke mål for støtten. Fraværet af klare kriterier baner vejen for vilkårlige beslutninger og skaber gunstige vilkår for lobbyarbejde. På den anden side er det vigtigt at undgå at »udvælge vinderne« og klassificere virksomheder og sektorer på en måde, der fører til konkurrenceforvridning og forstyrrer markedets funktion. ECF bør derfor være styret af princippet om, at der arbejdes for lige konkurrencevilkår i hele EU og mellem økonomiske aktører.

2.13.

Selv om forslagene om opbygning af værdikæder på det indre marked (artikel 16) og teknologiske frontløbere i EU (artikel 17) hilses velkommen, er det uklart, hvordan de vil blive udvalgt, og hvordan statsstøttereglerne vil blive anvendt på deres finansiering. Proceduren for udvælgelse af de tiltag til øgning af produktionen (artikel 18), der skal støttes, er uklar, og det står hen i det uvisse, hvordan der vil blive sikret lige muligheder i alle medlemsstater. Desuden vil mekanismen for fremskyndede og målrettede tiltag vedrørende konkurrenceevne (artikel 20) potentielt resultere i partiske og risikable beslutninger i fraværet af en klar vurderingsmetode.

2.14.

Den supplerende støtte til vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (artikel 19) er et godt værktøj til at sikre, at medlemsstaterne får lige muligheder for at deltage og til at fremme samarbejde og synergi mellem dem (7) og dermed undgå at underminere visse medlemsstater, som det er tilfældet med visse nuværende EU-programmer (8). De kan kombineres med et krav om en markedsinddragelse — en forpligtelse for en ansøger til at mobilisere en vis andel af privat finansiering på finans-/kapitalmarkederne for at være berettiget til supplerende støtte fra EU.

2.15.

Det er vigtigt at tage hensyn til regionale forskelle og fremme konvergens ved at støtte projekter af lokal og regional betydning, ikke kun store centraliserede initiativer. Supplerende finansiering bør specifikt gå til EU's grænselande, der står over for militære og ikkemilitære trusler, så de kan styrke deres økonomiske, sociale og sikkerhedsmæssige modstandsdygtighed.

2.16.

Med hensyn til tredjeparters og tredjelandes deltagelse er det afgørende at nå til enighed om udvælgelseskriterierne og en fælles risikovurderingsmekanisme for at forebygge fejl og tab og fastholde et klart fokus på at fremme den europæiske konkurrenceevne.

2.17.

EØSU gentager sin opfordring til, at der gøres en indsats for at øge modstandsdygtigheden på vandområdet inden for rammerne af den blå pagt som en vigtig ressource for konkurrenceevnen. Udvalget mener, at vand er en strategisk prioritet (9) for finansiering, hvilket skal afspejles i Fonden for Konkurrenceevne.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.5 (investeringsfaser)

2.18.

»Investeringsforløbet er ikke lineært, da alle faser understøtter hinanden« (10), og derfor er det nødvendigt at anlægge en integreret tilgang, der tager hensyn til behovene i alle investeringsfaser, lige fra forskning og innovation til aktive virksomheder. Der bør lægges særlig vægt på »de mellemliggende« faser, såsom etablering af teknologiinfrastruktur, der skal lette afprøvning og pilotforsøg med nye teknologier og på et senere tidspunkt mobilisering af kapital, der skal gøre det muligt at opskalere virksomheder.

2.19.

Investeringerne i udvikling af færdigheder og kompetencer skal tilpasses i overensstemmelse hermed, lige fra fremme af toptalenter til målrettet støtte til opkvalificering og omskoling af arbejdstagere samt fremme af erhvervsuddannelse, efteruddannelse og livslang læring, der ikke blot tager hensyn til arbejdsmarkedets nuværende behov, men også det fremtidige. Dette er afgørende for at imødekomme de skiftende behov på arbejdsmarkederne og håndtere store omstillinger. Et øremærket beløb af ECF-finansieringen bør gå til sociale investeringer såsom omskoling og opkvalificering af arbejdstagere og tilpasning af deres kompetencer, forudsat at disse instrumenter forvaltes i fællesskab af arbejdsmarkedets parter.

2.20.

Det særlige fokus på »samarbejde mellem små og store virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner [og] infrastrukturudbydere« (11) hilses velkommen. For at udnytte EU's potentiale fuldt ud bør fonden tilskynde til oprettelse af grænseoverskridende innovationspartnerskaber samt europæiske erhvervsøkosystemer og værdikæder, der omfatter forskellige virksomheder fra forskellige steder. Ud over investeringer i innovationsinfrastruktur på højt niveau kræver dette investeringer i fysisk infrastruktur og lige adgang til det indre marked, selv fra fjerntliggende områder, herunder ved at yde målrettet støtte til dækning af yderligere transportomkostninger og indføre bonusevalueringspoint, der kan hjælpe med at genoprette værdikæder i EU.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.6 (finansieringsværktøjer)

2.21.

ECF bestræber sig på at forstærke sin gennemslagskraft ved at fungere som katalysator for privat og institutionel kapital. Dette er afgørende i betragtning af de enorme investeringsbehov inden for alle tematiske områder under fonden. I den forbindelse vil det være nyttigt at indføre forskellige metoder til at mobilisere kapital, herunder at knytte finansieringen fra fonden sammen med den finansiering, der er tilvejebragt på finans- og kapitalmarkederne ved ansøgerens forslag (markedsinddragelse). Mobiliseringen af private og institutionelle kapitalstrømme bidrager også til at integrere kapitalmarkederne og skabe en opsparings- og investeringsunion. Erhvervsorganisationerne spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at lette processen.

2.22.

ECF omfatter en bred vifte af finansielle værktøjer og har til formål at fremme den bedst egnede finansiering i hvert enkelt tilfælde gennem samling af ressourcer og øget fleksibilitet. Den større fleksibilitet ved anvendelsen af finansieringsværktøjer hilses velkommen, men støttemodtagerne bør have større indflydelse på valget af den endelige finansieringsmodel for at sikre, at den passer til deres faktiske behov. Dette kræver mere smidige, interaktive og åbne beslutningsprocesser. Gnidningsløst samarbejde, synergi og afgrænsning mellem ECF og relaterede, selvstændige fonde er også afgørende.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.7 (SMV'er)

2.23.

Selv om forslaget til ECF ikke omfatter en specifik SMV-budgetpost, fokuserer alle politikområder og ECF's InvestEU-instrument på SMV'er, nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, og fonden inkluderer SMV-tjenester. Det er imidlertid gennemførelsen, der afgør, hvor godt disse virksomheders behov vil blive opfyldt. Det er derfor vigtigt at forankre SMV-støtteordningerne på medlemsstatsniveau.

2.24.

Det særlige fokus på SMV'er (12) og yderligere inddragelse af små midcapselskaber er hensigtsmæssigt som en generel tilgang, men der er behov for en bedre og mere præcis segmentering for at imødekomme de specifikke behov i hvert SMV-segment (13).

2.25.

Dynamikken og den hurtige vækst i antallet af nystartede virksomheder og vækstvirksomheder ledsages af en række udfordringer, der handler om adgangen til ressourcer, ikke mindst egenkapital og venturekapital. De specifikke foranstaltninger, der skal tilskynde disse virksomheder til at blive i EU og opskalere her, er vigtige for den overordnede udvikling i produktivitet og vækst.

2.26.

For bedre at beskytte SMV'ernes interesser med hensyn til adgangen til finansiering bør der oprettes et netværk af »finansombudsmænd« i medlemsstaterne ledsaget af koordinering på EU-plan. Projektrådgivningen (artikel 26) skal udformes i tæt samarbejde med netværket af SMV-repræsentanter og de repræsentative SMV-organisationer på både EU-plan og nationalt plan. I den forbindelse er det uklart, hvilken form for merværdi, der er forbundet med oprettelsen af et nyt »EU for Business«-netværk for de ovennævnte aktører.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.8 (forenkling)

2.27.

Sammenlægningen af flere programmer bidrager til en forenkling af finansieringsprocesserne, men det er også vigtigt at integrere forenkling som et hovedprincip i udformningen af alle elementer i ECF. Forenkling bør f.eks. sikre, at arbejdsprogrammernes indhold er utvetydigt, og at procedurer og dokumenter strømlines i alle faser af finansieringen fra ansøgning til tildeling af midler. Der bør også etableres en klar sammenhæng mellem ansøgningsskemaerne og vurderingsskemaet, herunder muligheden for at beregne pointene. Der er behov for robuste digitale systemer og infrastruktur for at støtte forenklingsindsatsen og afhjælpe sprogforskelle.

2.28.

Indførelsen af et fælles regelsæt letter i høj grad byrden for ansøgerne, men skaber også en risiko for at mangedoble fejl, hvis det ikke er udformet hensigtsmæssigt og stemmer overens med de potentielle støttemodtageres forskellige behov og rammevilkår. Regelsættet bør derfor udarbejdes i tæt samarbejde og samråd med de relevante interessenter og repræsentative SMV-organisationer og andre erhvervsorganisationer på EU-plan og nationalt plan.

2.29.

I stedet for kun at »forenkle og fremskynde gennemførelsen af Unionens støtte til visse vigtige projekter« (14) bør forenkling anvendes på alle støtteberettigede projekter, således at støttemodtagere ikke behandles på ulige vis;

Argumenter til støtte for anbefaling 1.9 (fremme af gennemførelsen)

2.30.

For at sikre en gnidningsløs, effektiv og inklusiv gennemførelse af fonden skal den understøttes af en oplysningsindsats og formidling af de muligheder, den tilbyder, og de kriterier, der anvendes, samt af kapacitetsopbygning hos medlemsstater og interessenter, der skal sætte dem i stand til at navigere i finansieringsprocedurerne. Derudover glæder EØSU sig over, at det i forordningen om Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne fastsættes, at modtagere af midler fra fonden skal garantere fastholdelse af job og beskæftigelse ved ikke at flytte hele eller dele af deres forretning til tredjelande i fem år. Adgang til fondens midler bør knyttes til innovation samt til sociale og miljømæssige mål og incitamenter for virksomhederne til at overholde kollektive overenskomster, der er undertegnet af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i henhold til national arbejdsret og arbejdsmarkedspraksis, og relevant arbejdsmarkeds- og sociallovgivning.

2.31.

Selv om det er vigtigt at overvåge og evaluere ECF's effektivitet og virkning, er det også nødvendigt at strømline indikatorerne og processerne og tilpasse dem til de eksisterende overvågnings- og rapporteringsrammer med det mål at sikre gode resultater på det sociale område. Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering og de relaterede ESRS-standarder opstiller en relevant ramme, der skal sikre gennemsigtighed i virksomhedernes overordnede bæredygtighedsresultater.

2.32.

Korrekte definitioner er også afgørende for udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af ECF. Forslaget mangler imidlertid definitioner af mange nøglebegreber, og definitionerne i forslaget (artikel 2) er ikke ret klare og giver mulighed for subjektiv fortolkning. Dette gælder f.eks. for »tvingende alment hensyn« og »investeringsforløb«.

2.33.

Ud over at præcisere betydningen af nøglebegreber er det nødvendigt at uddybe, hvordan de anvendes i finansieringsprocesserne. ECF støtter »visse tiltag af strategisk og økonomisk betydning« (15), men det er nødvendigt at præcisere, hvornår disse tiltag anses for at være støtteberettigede i betragtning af den lange række af retsakter, der ligger til grund for sådanne beslutninger. De samme betænkeligheder gør sig gældende i de tilfælde, hvor »visse kontroller på grund af sagens hastende karakter først foretages, efter at der er ydet finansiering« (16), og for den foreslåede »incitamentsinterventionsmekanisme« (17).

Argumenter til støtte for anbefaling 1.10 (styring)

2.34.

Relevante interessenter såsom arbejdsmarkedets parter, SMV'er, erhvervs- og innovationsorganisationer samt NGO'er bør inddrages i udviklingen og gennemførelsen af ECF på passende vis og på alle niveauer. Dette er afgørende for at kunne imødegå reelle behov, men også fordi tæt og vedvarede kontakt til og høring af dem kan bidrage til at foregribe fremtidige ændringer og finde de bedste løsninger. Overvågningen bør sikre fuld gennemsigtighed i anvendelsen af offentlige midler.

2.35.

Eftersom EØSU repræsenterer det mangfoldige organiserede civilsamfund i hele EU og er klar til at være en proaktiv og støttende partner i udviklingen af ECF, bør udvalget tildeles et passende medlemskab af det strategiske interessentudvalg. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer bør være behørigt repræsenteret i overensstemmelse med partnerskabsprincippet og bedste praksis.

2.36.

For at gøre beslutningstagningen mere gennemsigtig skal rollerne og samarbejdsmekanismerne mellem Kommissionen og medlemsstaterne fastlægges eksplicit, både i forbindelse med udviklingen og implementeringen af ECF. Dette er vigtigt for alle parter, herunder potentielle støttemodtagere. Selv om anvendelsen af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter er en nyttig måde at fremskynde beslutningstagningen på, skal den være strengt begrænset til at definere praktiske detaljer eller andre ikkepolitiske spørgsmål.

2.37.

Der er behov for en præcisering af, hvilken rolle værktøjet til koordinering af konkurrenceevnen spiller, og hvordan det skal anvendes i forbindelse med ECF. Arbejdsmarkedets parter bør også inddrages i koordineringsprocessen, herunder når der træffes beslutninger om offentlig-private partnerskaber. Desuden skal der fastlægges klare roller og udvælgelsesmekanismer for de forskellige udvalg og rådgivningsorganer.

2.38.

For at få det bedste ud af den nye tilgang baseret på en fleksibel og fremadrettet arkitektur for ECF er der behov for en ny tankegang i forvaltningen. Det vil være en afgørende faktor for en vellykket gennemførelse af ECF i kombination med en passende inddragelse af interessenterne.

3.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER TIL KOMMISSIONENS LOVGIVNINGSFORSLAG

Anbefalet ændring 1

hænger sammen med anbefaling 1.1

På alle relevante steder i forslaget begyndende med titlen:

Kommissionens forslag	EØSU's ændringsforslag
Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne	Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne og Sikkerhed

Begrundelse

Jf. punkt 1.1 og 2.5.

Anbefalet ændring 2

hænger sammen med anbefaling 1.2

Nyt stykke i artikel 4, efter det nuværende stk. 2:

Kommissionens forslag	EØSU's ændringsforslag
	3. Den vejledende fordeling af fondens midler gennemføres på en måde, der tager hensyn til behovet for tværgående initiativer og andre forbindelser mellem politikområderne samt hurtigt skiftende omstændigheder.

Begrundelse

Jf. punkt 2.8.

Anbefalet ændring 3

hænger sammen med anbefaling 1.3

Supplerende artikel efter den nuværende artikel 7:

Kommissionens forslag	EØSU's ændringsforslag
	Artikel 8
	Generelle kriterier for tildeling
	For at støtte de overordnede mål for fonden (artikel 3, stk. 1) anses følgende kriterier med betydning for EU’s overordnede konkurrenceevne for at være prioriterede inden for alle politikområder: 1) topkvalitet, 2) fremtidsorientering, 3) økonomisk potentiale. De generelle kriterier ledsages af specifikke kriterier for de enkelte politikområder, der stemmer overens med de specifikke målsætninger for de enkelte politikområder (artikel 3, stk. 2).

Begrundelse

Jf. punkt 2.1 og 2.9.

Anbefalet ændring 4

hænger sammen med anbefaling 1.4

Supplerende artikel efter den nuværende artikel 8 (som vil være artikel 9 som følge af ændringsforslag 3):

Kommissionens forslag	EØSU's ændringsforslag
	Artikel 10
	Lige konkurrencevilkår
	Beslutningerne om finansiering til specifik målrettet anvendelse (artikel 16-20) skal baseres på princippet om at fremme lige vilkår i hele EU og for alle økonomiske aktører.

Begrundelse

Jf. punkt 2.11, 2.17 og 2.26.

Anbefalet ændring 5

Supplerende litra e) i artikel 10, stk. 2:

Kommissionens forslag	EØSU's ændringsforslag
Artikel 10	Artikel 10
EU-præference	EU-præference
"1.   Støtten under Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne skal målrettes udvikling, fremstilling og udnyttelse i Unionen af strategiske teknologier og sektorer i overensstemmelse med EU-retten og internationale forpligtelser. Tildelingsprocedurerne kan anvende en hvilken som helst af de betingelser, der er fastsat i stk. 2, for at beskytte Unionens strategiske og økonomiske sikkerhedsinteresser samt sikkerhedsaktiver og kritiske aktiver og de tjenester, de leverer.	"1.   Støtten under Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne skal målrettes udvikling, fremstilling og udnyttelse i Unionen af strategiske teknologier og sektorer i overensstemmelse med EU-retten og internationale forpligtelser. Tildelingsprocedurerne kan anvende en hvilken som helst af de betingelser, der er fastsat i stk. 2, for at beskytte Unionens strategiske og økonomiske sikkerhedsinteresser samt sikkerhedsaktiver og kritiske aktiver og de tjenester, de leverer.
2.   Arbejdsprogrammet, investeringsretningslinjerne eller dokumenterne vedrørende tildelingsproceduren kan fastsætte betingelser for støtteberettigelse for at sikre Unionens konkurrenceevne, herunder beskyttelse af Unionens økonomiske interesser og autonomi, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, herunder gennem præferencebetingelser såsom restriktioner eller incitamenter for EU-enheder, samtidig med at forvridning af det indre marked begrænses. Disse betingelser for støtteberettigelse kan tage form af:	2.   Arbejdsprogrammet, investeringsretningslinjerne eller dokumenterne vedrørende tildelingsproceduren kan fastsætte betingelser for støtteberettigelse for at sikre Unionens konkurrenceevne, herunder beskyttelse af Unionens økonomiske interesser og autonomi, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, herunder gennem præferencebetingelser såsom restriktioner eller incitamenter for EU-enheder, samtidig med at forvridning af det indre marked begrænses. Disse betingelser for støtteberettigelse kan tage form af:
[…]	[…]
d) kontrolrestriktioner, der kræver, at modtagere af finansiering fra Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne erhverver og/eller har mulighed for, uden restriktioner pålagt af ikkestøtteberettigede enheder, at træffe beslutning om oprettelse og anvendelse af resultater, herunder den juridiske myndighed og praktiske kapacitet til at ændre, erstatte eller fjerne komponenter af resultater, der er underlagt restriktioner pålagt af ikkestøtteberettigede enheder eller tredjelande. Arbejdsprogrammet eller dokumenterne vedrørende tildelingsproceduren kan fastsætte nærmere oplysninger om anvendelsen af disse begrænsninger for designmyndigheden.	d) kontrolrestriktioner, der kræver, at modtagere af finansiering fra Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne erhverver og/eller har mulighed for, uden restriktioner pålagt af ikkestøtteberettigede enheder, at træffe beslutning om oprettelse og anvendelse af resultater, herunder den juridiske myndighed og praktiske kapacitet til at ændre, erstatte eller fjerne komponenter af resultater, der er underlagt restriktioner pålagt af ikkestøtteberettigede enheder eller tredjelande. Arbejdsprogrammet eller dokumenterne vedrørende tildelingsproceduren kan fastsætte nærmere oplysninger om anvendelsen af disse begrænsninger for designmyndigheden.
	e) respekt for retten til at føre kollektive forhandlinger og overholdelse af de relevante arbejdsretlige og sociale regler og gældende kollektive overenskomster, der er undertegnet af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i henhold til national arbejdsret og arbejdsmarkedspraksis.

---

(1)  Princip 12 i EØSU's erklæring om den blå pagt (oktober 2023).

(2)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om SMV'er, virksomheder i den sociale økonomi, håndværk og liberale erhverv/Fit for 55-pakken (initiativudtalelse) (EUT C 486 af 21.12.2022, s. 1), pkt. 1.1, pkt. 2.12; Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »SMV-strategien 2.0 — Styrkelse af en effektiv og hurtig gennemførelse« (initiativudtalelse) (EUT C 194 af 12.5.2022, s. 7), pkt. 4.5; Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa (COM(2020) 103 final) (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 210), pkt. 2.2; Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Hvordan et dysfunktionelt indre marked medvirker til stigende leveomkostninger (initiativudtalelse) (EUT C, C/2025/3189, 2.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3189/oj); Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/43/EF, 2013/34/EU, (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence i forbindelse med bæredygtighed (EUT C, C/2025/4212, 20.8.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4212/oj), pkt. 3.2.1.

(3)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Det indre marked: vores europæiske hjemmemarked i en usikker verden — En strategi for at gøre det indre marked enkelt, gnidningsløst og stærkt (COM(2025) 500 final) (EUT C, C/2026/871, 27.2.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026871/oj); Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Styrkelse af håndhævelsen af reglerne for det indre marked: revision af de nuværende værktøjer og rammer (initiativudtalelse) (EUT C, C/2026/7, 16.1.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/7/oj); Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Evaluering af Letta- og Draghirapporterne om EU's indre markeds funktion og konkurrenceevne (initiativudtalelse) (EUT C, C/2025/2004, 30.4.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/2004/oj).

(4)  For eksempel til at betale for forpligtelserne til at købe LNG og mikrochips fra USA.

(5)   https://commission.europa.eu/topics/budget/eu-budget-2028-2034-explained_en, https://commission.europa.eu/publications/multiannual-financial-framework_da.

(6)  Tiltag 14 og 15 i EØSU's erklæring om en blå EU-pagt (oktober 2023).

(7)  COM(2025) 555 final — 2025/0555 (COD), betragtningerne 70, 73 og 77.

(8)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Resultaterne af og erfaringerne med indsatsen for at lukke innovationskløften i EU inden for rammerne af Horisont 2020 og Horisont Europa-programmerne (sonderende udtalelse) (EUT C, C/2024/6874, 28.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6874/oj); Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om a) forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling (COM(2018) 435 final — 2018/0224 (COD)) og om b) FORSLAG til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation (COM(2018) 436 final — 2018/0225 (COD)) (EUT C 62 af 15.2.2019, s. 33), Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om midtvejsevaluering af Horisont 2020 (sonderende udtalelse) (EUT C 34 af 2.2.2017, s. 66).

(9)  Princip 12 i EØSU's erklæring om en blå EU-pagt (oktober 2023) og initiativet om vandresiliens (september 2025).

(10)   COM(2025) 555 final — 2025/0555 (COD), betragtning 4.

(11)   COM(2025) 555 final — 2025/0555 (COD), betragtning 5.

(12)   COM(2025) 555 final — 2025/0555 (COD) betragtninger 78-82.

(13)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om SMV'er, virksomheder i den sociale økonomi, håndværk og liberale erhverv/Fit for 55-pakken (initiativudtalelse) (EUT C 486 af 21.12.2022, s. 1), pkt. 1.1, pkt. 2.12; Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »SMV-strategien 2.0 — Styrkelse af en effektiv og hurtig gennemførelse« (initiativudtalelse) (EUT C 194 af 12.5.2022, s. 7), pkt. 4.5; Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa (COM(2020) 103 final) (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 210), pkt. 2.2; Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Hvordan et dysfunktionelt indre marked medvirker til stigende leveomkostninger (initiativudtalelse) (EUT C, C/2025/3189, 2.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3189/oj); Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/43/EF, 2013/34/EU, (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence i forbindelse med bæredygtighed (EUT C, C/2025/4212, 20.8.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4212/oj), pkt. 3.2.1.

(14)   COM(2025) 555 final — 2025/0555 (COD), betragtning 66.

(15)   COM(2025) 555 final — 2025/0555 (COD), betragtning 62.

(16)   COM(2025) 555 final — 2025/0555 (COD), betragtning 63.

(17)   COM(2025) 555 final — 2025/0555 (COD), betragtning 64.